121. årgang - Nr. 43 - Onsdag den 22. oktober 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
NaturEhvervstyrelsen har valgt at stoppe støtteordningen ”ekstensivt landbrug” - til gengæld oprettes den 5-årige ordning ”økologisk arealtilskud”, og den giver mulighed for tilskud til dyrkning af energipoppel.
Nyt økologisk arealtilskud giver genoprejsning til energipoppel Ordningen er dog skruet lidt underligt sammen, lyder kritikken NaturErhvervstyrelsen har netop offentliggjort, at støtteordningen ”ekstensivt landbrug” ophører og fra 2015 tilbydes i stedet en 5-årig ordning ”økologisk arealtilskud”. Det betyder, at landmænd har mulighed for at få støtte udover grundbetalingen, hvis arealet dyrkes økologisk, som det for eksempel er muligt med energipoppel. Der har det seneste år været stor undren i branchen for energiafgrøder, da regeringen har nedlagt den ene støtteordning efter den anden, samtidig med at den har sendt ønsker om øgede miljøhensyn og en målsætning om et fossilfrit Danmark fra 2050. Med den 5-årige ordning er der kommet nye muligheder for økologisk drift. Energipoppel opfylder kravene for ”økologisk arealtilskud” og landmænd kan derfor opnå støtte til dyrkningen udover den støtte, der udgør grundbeløb og grønne krav i den nye landbrugsordning. Energipoppel er en hurtig voksende træart, der hovedsageligt dyrkes som landbrugsafgrøde men som også er ved at finde indpas i dansk skovbrug. Som landbrugsafgrøde
høstes energipopler senest i det 10. år, og da energipoplerne efter de første par vækstsæsoner ikke længere har behov for renholdelse eller gødning kan de dyrkes økologisk, enten fra kulturen anlægges eller efter et par år. Det høstede træ kan anvendes som energiflis i egen bedrift eller afsættes til flisfyrede varmeværker. Ordningen ”økologisk arealtilskud” søges i Fællesskemaet og landmanden kan vælge, om det 5-årige tilsagn skal begynde fra 01. september 2014 eller 01. september 2015. Forudsætningen er, at betingelserne overholdes fra ansøgningstidspunktet: * Bedriften skal drives som økologisk landbrug i hele ansøgningsperioden (5 år) og der må kun anvendes plantebeskyttelsesmidler og gødning, der er godkendt til økologisk jordbrug. Landmanden skal søge en økologisk autorisation, som kan ansøges hele året. Energipoppel vil typisk kunne dyrkes økologisk efter 2. vækstsæson, når poplerne har vokset sig så store, at det ikke længere er nødvendigt at renholde. * Ansøgeren skal være aktiv landbruger. Energipoppel betragtes som en landbrugsafgrøde, hvis
landmanden høster senest hvert 10. år. * Ansøgeren skal i hele perioden drive arealet som ejer eller forpagter, og arealet skal være berettiget til grundbetaling (tidl. enkeltbetaling. Grundbetalingen udgør typisk 1286 kr./ha. og grøn afgift udgør 604 kr./ha. Det vil sige en samlet udbetaling for en betalingsrettighed inklusiv den grønne støtte på 1890 kr./ha oplyser NaturErhvervstyrelsen på deres hjemmeside). * En arealenhed skal minimum være 0,3 hektar. NaturErhvervstyrelsen forventer følgende støttebeløb: * Basisordning 870 kr. * Hvis landmanden omlægger sin drift fra konventionel til økologisk drift kan han i de to første år, hvor arealet er under omlægning, få et tillæg på 1.200 kr. pr. hektar pr. år. Det kunne f.eks. være 3. og 4. år ved dyrkning af energipoppel, hvis han ikke vælger en økologisk dyrkning fra starten. I branchen for energiafgrøder bydes den nye ordning velkommen, men ikke uden skuffelse. - Vi havde håbet, at der endelig ville komme lidt afklaring omkring energiafgrøder og deres status i det nye landbrugsstøttesystem, siger Jens Stenhøj
Jørgensen fra Forstmiljø, der er specialist i dyrkning af energipoppel. Jens Stenhøj Jørgensen uddyber, at mange landmænd har været afventende på nye muligheder efter NaturErhvervstyrelsen valgte at stoppe støtten til etablering og drift af flerårige afgrøder. - Det giver god mening, at der stadig ydes støtte til en miljøvenlig afgrøde som energipoppel. Der er virkelig mange flisfyrede varmeværker under opbygning og de skal altså have deres flisforsyninger et sted fra. Vi synes, det er oplagt at dyrke lokalt og derved mindske importen af flis. Derfor kan det undre, at ordningen kun gælder, når hele bedriften dyrkes økologisk og ikke som navnet ellers antyder - på arealniveau, siger Jens Stenhøj Jørgensen. - Hvis ordningen var gældende på arealniveau, kunne det medvirke til, at større bedrifter ville omlægge dele af bedriften til økologi. Det kunne for eksempel være ukurante eller tidskrævende arealer. I det store billede ville det uden tvivl reducere udledningen af pesticider og gødning i større omfang, end hvis den kun gælder for de mindre økologiske bedrifter, opfordrer Jens Stenhøj Jørgensen.
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset
Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 26. oktober 2014
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Landbo Limfjord inviterer til finansieringskursus - Hit med gysserne, moster! Det kan være én metode til at rejse den sidste del af finansieringen, fortæller økonomikonsulent Keld Dieckmann fra Landbo Limfjord. Det er nu ikke anbefalingen, og det er mindre hårdtslående metoder, Landbo Limfjord har valgt at præsentere på sit kursus 4. november med titlen ”Find finansiering”. Dagen vil handle om, hvordan du kan finde pengene til udvikling eller generationsskifte af din virksomhed. Der er forsat mange landmænd, som sammen med deres normale långivere får løsninger på plads, men det er bestemt ikke ukendt, at de sidste penge kan være svære at hitte. Heldigvis er der opstået nogle muligheder, så det ikke er nødvendigt at bevæge sig over i rockerbranchen. Til kursusdagen har Landbo Limfjord inviteret tre gæster. De vil hver
især give deres indspark til, hvordan pengene kan blive fundet til at købe naboejendommen, sælge eller udvide med flere dyr. De tre gæster er Jesper Lyhne, Direktør i Landbrugets FinansieringsBank, Palle Christiansen, Landbrugskundedirektør i Vækstfonden og Torben Andersen fra AP Pension. Dagen vil være bygget op omkring en ejendom, der drømmer om at blive større og har en rigtig god plan for det. Udfordringen er bare at finde pengene. Det vil der komme mindst tre forskellige bud på. Endelig vil lokale økonomikonsulenter fra Landbo Limfjord give en håndfuld fif til, hvad der er vigtigt at huske på undervejs. I løbet af dagen vil der være mulighed for at tage en uformel snak med de tre gæster. Af hensyn til forplejningen bedes om tilmelding senest 28. oktober.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Har man som svineproducent ansatte, skal man have styr på reglerne, hvis de skulle blive smittet med MRSA.
Arbejdsgivers ansvar ved smitte med husdyrs-MRSA
MRSA-smitte skal behandles som arbejdsskade Som svinebesætningsejer og arbejdsgiver skal man være opmærksom på følgende i relation til smitsomme sygdomme generelt - og husdyrs-MRSA konkret: * At man som arbejdsgiver har en række pligter i forhold til arbejdsskader. * Arbejdsskader er et samlebegreb, der dækker henholdsvis erhvervssygdomme og arbejdsulykker. * At bliver en medarbejder smittet med en smitsom sygdom som et led i sit arbejde, kan dette, hvis medarbejderen tillige bliver syg af den smitsomme sygdom, blive anerkendt som en erhvervssygdom. Overordnet set er de vigtigste pligter for en arbejdsgiver i relation til arbejdsgiveransvaret: * At oplyse ens ansatte om de risici, herunder smitterisikoen, arbejdet i en svinebesætning indebærer samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virksomheden har indført for at forebygge smitten, er beskrevet i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). * At tegne en arbejdsskadeforsikring for de ansatte,
hvilket indebærer at sikre de ansatte mod erhvervssygdomme ved, at man er tilmeldt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (indgår oftest som en del af en forsikringspakke) og mod arbejdsulykker ved, at man har tegnet forsikring hos et arbejdsskadeforsikringsselskab. * At man har pligt til at anmelde arbejdsulykker, men at man ikke har pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Den ansattes diagnosticerende læge har derimod pligt til at foretage anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen af den mulige erhvervssygdom. Bliver en medarbejder smittet med en smitsom sygdom, herunder husdyrsMRSA, og har arbejdsgiveren behørigt oplyst om de risici, der er ved at arbejde i en svinebesætning, vil det være Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der afholder udgifter ved skaden, hvis smitten bliver antaget som en erhvervssygdom. Det vil sige, at forsikringsselskabet betaler udgifterne ved at få behandlet sagen og eventuelle erstatninger. For en arbejdsgiver vil en sag i relation til husdyrsMRSA typisk have følgende forløb: 1) Medarbejderen bliver smittet med husdyrs-MRSA, hvilket medarbejderens læge oftest konstaterer. Lægen anmelder skaden. 2) Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen. Du kan
som arbejdsgiver blive inddraget i sagsbehandlingen, da Arbejdsskadestyrelsen i nogle tilfælde vil bede arbejdsgiveren bekræfte oplysninger i sagen. Du har som arbejdsgiver pligt til at svare på de spørgsmål, der bliver sendt til dig i forbindelse med sagsbehandlingen. 3) Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den smitte, som den pågældende ansat har pådraget sig, kan kategoriseres som en erhvervssygdom samt om der herefter skal udbetales erstatning. Som arbejdsgiver får du af Arbejdsskadestyrelsen tilsendt den del af afgørelsen, der fortæller, om styrelsen anerkender skaden som en arbejdsskade - altså om skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Du har som arbejdsgiver mulighed for at klage over denne del af afgørelsen. Som arbejdsgiver får du ikke tilsendt den del af afgørelsen, som handler om en eventuel erstatning, og du kan ikke klage over afgørelsen om erstatning. Du har som arbejdsgiver overdraget risikoen (og erstatningsansvaret) efter arbejdsskadeloven til dit forsikringsselskab. Det er derfor forsikringsselskabet, der er part i sagen og kan klage over afgørelsen om erstatning, da de også er dem, der udbetaler erstatning, hvis Arbejdsskadestyrelsen finder, at erhvervssygdommen er erstatningsberettiget.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 9.30 ingen ingen 14.00 11.00 11.00 ingen 10.30 ingen 11.00 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 ingen 11.00 ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen ingen ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 14.00 ingen ingen 10.30 14.00 10.00
Aars Landboauktion var i uge 42 tilført 12 SDM kælvekvier, 3100-7400, 1 Jer. kælveko, 2200, 9 kødkvæg, 6500-9400, 13 kvier over 12 mdr. malkerace, 3400-3700, 30 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 10005300, 13 tyre over 3 mdr. malkerace, 1500-2900, 50 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 1700-7800, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 800-2600 og 5 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1200-2200 Omsætning: 522.600,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 43 Basis 347,05 (347,05). SPF+Myc 352,05 (352,05). SPF 356,05 (356,05). Økologi 737,39 (737,39). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,33 (5,33) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Svineavlere vil halvere brugen af problematisk antibiotika
Forbruget af Tetracyklin skal halveres inden 2016 Når der udbryder sygdomme som for eksempel diarré i en svinebesætning, er det nødvendigt at behandle dyrene med antibiotika. Et af de midler, der ofte bliver brugt, er stoffet tetracyklin. Fra lægeside er der udtrykt bekymring for, at specielt tetracyklin-anvendelse kan være med til at øge resistens-forekomsten generelt. Derfor har svinesektoren nu frivilligt valgt at sætte et ambitiøst mål om at halvere brugen af tetracyklin i løbet af det næste år. - Svineproducenter står for en stor del af antibiotikaforbruget i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at vi også tager ansvar for fremtiden. Vi ser, hvordan resistente bakterier som MRSA spreder sig i samfundet og gør behandlingen af infektioner sværere. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at komme nogle af fremtidens resistensudfordringer i forkøbet. Med dette frivillige skridt forsøger vi at bidrage til at der er kritiske antibiotika
tilgængelige fremadrettet, siger Claus Fertin, der er direktør i VSP. Danske svineproducenter har nedbragt forbruget af antibiotika med 13 procent fra 2009 til 2013. - Vi er foregangsland, når det handler om at producere svinekød med et lavt antibiotikaforbrug. Jeg vil meget gerne opfordre vores fødevareminister til at arbejde for, at andre lande end Danmark også reducerer brugen af tetracyklin og andre præparater, der er vigtige for at kunne behandle mennesker i fremtiden. Vi lever ikke på en øde ø i Danmark. Resistensproblematikken skal løses internationalt, siger Claus Fertin. For at sikre dyrenes velfærd og holde dødeligheden på et acceptabelt niveau kan der være behov for at anvende andre antibiotika. Her er den veterinærfaglige vurdering at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker. Oven i reduktionen af tetracyklin vil VSP også
ændre den nuværende Gult Kort-ordning i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening foreslår VSP, at Fødevarestyrelsens Gult Kortordning bliver videreudviklet til en differentieret ordning. Det betyder, at man flytter forbruget af antibiotika fra de midler, der er kritisk nødvendige for mennesker, til midler, der kun bruges på husdyr. Det vil være med til at hindre antibiotikaresistens i de præparater, vi i dag behandler mennesker med. Den nuværende Gult Kortordning, der trådte i kraft i 2010, fokuserer kun på det totale forbrug af antibiotika og ikke på forbruget af de enkelte midler. - Med denne ordning har vi fundet en metode, så resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør ”værktøjskassen” mindre, når vi forsat skal behandle syge dyr i svinebesætningerne, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde.
Videncenter for Svineproduktion vil inden udgangen af 2015 have halveret forbruget af det problematiske antibiotika tetracyklin. Samtidig opfordrer organisationen de danske politikere til at lægge pres på udlandet, så flere lande følger trop.
Kødproduktvirksomheder kan frem til nytår se frem til skærpet tilsyn fra Fødevarestyrelsen, som vil se virksomhedernes egenkontrol efter i sømmene.
Øget fokus på kontrol af listeria frem til nytår I oktober-december 2014 kører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne om ’Egenkontrol for listeria i kødproduktvirksomheder’. Kontrolkampagnen fokuserer på egenkontrol af listeria i fødevarevirksomheder, der producerer spiseklart kødpålæg for eksempel rullepølse og hamburgerryg. Kontrolkampagnen er en opfølgning på listeriaudbruddet i sommeren 2014. Formålet med kontrolkampagnen er at undersøge, om virksomhederne har styr på kontrollen af listeria og at virksomhederne
Verdensøkonomien - optur eller nedtur? Hvilken vej bevæger verdensøkonomien sig? Aktiemarkedet buldrer derudaf, og ledighedstallene falder. Analytikere rundt omkring ser lyset for enden af tunnelen – der hviskes dog i krogene om farer, der ligger lige rundt om hjørnet. For at kaste lidt lys over situationen har Landbo Limfjord inviteret cheføkonom i Syd Bank, Jacob Graven, kendt fra nyhederne på TV og cheføkonom i Agrocura og analytiker på AgroMarkets, Jens Schjerning, kendt fra TV-programmet ”Sikke Tømmermænd” til at komme med deres prognoser på, hvilke udsigter de ser i fremtiden for verdensøkonomien. I landbrugspressen er vi bekendt
med Jens Schjernings syn på verdensøkonomien og specielt økonomien i Europa, men hvordan ser Jacob Graven som repræsentant for Syd Bank på økonomien? - Udviklingen i verdensøkonomien har stor betydning for dansk landbrug, da vi er nettoeksportør på verdensmarkedet og derfor er følsomme over for udsvingene i råvarepriserne for specielt svin, mælk, korn og proteinafgrøder. Lige nu falder råvarepriserne – bliver de ved med det?, spørger Christian R. Paulsen, økonomikonsulent i Landbo Limfjord.
Udviklingen i verdensøkonomien spiller også ind i renteudviklingen. Realkreditobligationerne har nydt godt af et godt renomme som sikkert papir i et usikkert verdensmarked. Dette har givet lave renter. Hvor længe kan dette blive ved? Finanssektoren, nationalbanken, finanstilsynet og ratingbureauerne taler meget
konkret om faren ved variablet forrentede lån med 1-2 års løbetid. Finanssektoren opfatter de korte lån som værende farlige for økonomien, og at renten kan stige pludseligtgrundet opsving i økonomien. De melder klart ud, at den lange rente ikke kommer længere ned, hvorfor man bør omlægge nu, mens renten er lavest. - Menes der med de udtalelser, at vi er kommet over på den anden side af krisen, og deler vore indlægsholdere disse opfattelser, og at tiden er inde for en omlægning til fastforrentede lån?, spørger Christian R. Paulsen. Christian R. Paulsen opfordrer alle interesserede til at møde op selv og få de to skarpe indlægsholderes syn på udsigten for verdensøkonomien. Der er, som altid, mulighed for at stille spørgsmål til de to indlægsholdere, og deltagelse er gratis, men da Landbo Limfjord er vært ved et let traktement efter mødet, er det en god idé at tilmelde sig.
får strammet op, hvis der konstateres problemer. Kampagnen fokuserer blandt andet på, om virksomheden tager de lovpligtige prøver, har styr på om listeria kan vokse i virksomhedens produkter, og om sporbarheden af råvarer og færdigvarer er i orden. Fødevarestyrelsen har som led i det nuværende
Fødevareforlig gennemført en række initiativer for at styrke virksomhedernes kontrol med listeria. Der er blandt andet udarbejdet forskellige redskaber til virksomhederne, herunder en vejledning om vurdering af fødevarers holdbarhed og en fotoserie om kritiske punkter i forhold til rengøring og listeria.
STILLINGER Sofiesminde søger medarbejder til stalden Er du frisk på at passe grise i en moderne stald med høj effektivitet? Vi har 1250 søer med salg af smågrise. Du skal indgå i et team med 6 personer i alt, hvor hovedsproget er dansk. Hver 3. weekend indgår i arbejdsplanen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra svineproduktion/sohold. Send en mail til sofiesminde@post.tele.dk eller ring til Palle 40377619, hvis du er interesseret i jobbet. Læs mere om Landbruget Sofiesminde på www.sofiesminde.net
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
ER AVISEN UDEBLEVET?
Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Arla køber Falbygdens Ost Arla Sverige udvider butikken med premium-oste
EU-domstolen har besluttet, at Danmark ikke får de 750 millioner kroner tilbage, som danske landmænd i 2002 til 2004 fik i braklægningsstøtte.
Danmark får ikke 750 mio. kroner tilbage fra EU Får ikke medhold af EU-Domstolen EU-Domstolen giver ikke Danmark ret i sagen om de danske brakregler og kontrollen af dem i årene 2002 til 2004. Sagen betød, at Danmark i 2009 måtte betale 750 mio. kr. af den udbetalte landbrugsstøtte tilbage til EU-Kommissionen. Dette skyldtes, at Kommissionen mente, at den danske administration af brakreglerne i perioden ikke levede op til EU’s regler.
EU-Domstolens dom kan ikke appelleres til en højere instans. Dermed sættes der nu det endelige punktum i sagen. - Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EURetten til EU-Domstolen, siger EU-direktør i Natur-
Erhvervstyrelsen Sarah Børner. Selvom Danmark i 2009 betalte de 750 mio. kr. tilbage til EU, så var Danmark ikke enig i afgørelsen og indbragte derfor sagen for EU-Retten. Her var der imidlertid ikke opbakning til Danmarks synspunkter i sagen. Derefter appellerede Danmark EU-Rettens dom til EU-Domstolen, hvis endelige dom i sagen foreligger nu.
Danmarks Naturfredningsforening misinformerer de danske politikere Vagn Lundsteen, der er fagpolitisk rådgiver for Bæredygtigt Landbrug, retter en kraftig kritik mod Danmarks Naturfredningsforening:
Kort før det åbne samråd mellem fødevareminister Dan Jørgensen og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som blev afholdt på Christiansborg 1. oktober, modtog udvalget og fødevareministeren et brev fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Brevet fra DN, der er underskrevet af direktør Susanne Herfelt og Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk rådgiver, fremfører en lang række påstande, der er direkte usande, men påstande, der alligevel gør så stort indtryk på fødevareministeren, at han fremfører flere af dem på det åbne samråd. Hvad der konkret er forkert ved DN’s tankespind, vil jeg her redegøre for. Det er rigtigt, at forbruget af handelsgødninger er faldet med 200.000 tons siden den første vandmiljøplan. Men siden kvælstofnormerne er indført i 1997, er gødningsforbruget faldet med 55.000 tons.
Da kvælstof i gennemsnit koster seks kroner, er besparelsen ikke på 1,5 mia. kroner om året, men i stedet 330 millioner kroner. Altså kun 22 procent af hvad DN påstår. Til gengæld sætter danske landbrugsfamilier hvert år mellem 3,5 og 7 milliarder kroner til ved kvælstofnormerne, så allerede her rammer og DN ministeren adskillige milliarder kroner forbi målet. I næste afsnit påstår DN, at det vil være gratis at tage 300.000 hektar ud af drift. Gratis for hvem? Ja, hvis DN havde tænkt sig, at man ville stjæle landbrugsjorden fra landbrugsfamilierne, ville det være gratis for samfundet. Men det har vi heldigvis en Grundlov, som sikrer imod. Hvis samfundet skal købe 300.000 hektar god landbrugsjord af landbrugsfamilierne, vil det koste cirka 46 milliarder kroner, eller mere end den nye Femern-forbindelse til Tyskland. Så det er useriøst af ledelsen i DN at fremkomme med sådanne forslag, der ikke bakkes op af valide data. DN påstår videre, at de ekstra 13 procent gødning, som en udtagning af landbrugsjord ville kunne
overføre til den tilbageværende landbrugsjord, vil opløse argumentet om for lidt gødning og dermed for lidt protein. Det er en grov vildledning af Folketinget. Gødning efter ligevægtsprincippet kræver 35-40 procent mere gødning, end vi i dag tildeler jorden i Danmark. De 13 procent ekstra gødning vil kun hæve proteinniveauet i korn med ca. 0,5 procent, eller fra 8,5 til 9,0 procent protein. I Tyskland har kornet til sammenligning 12-14 procent protein. Det kunne vi også have i Danmark, hvis bare vi fik lov. I fjerde afsnit mister læseren den sidste respekt for den faglige formåen i DN, da man fra foreningens side påstår, at manglen på gødning ikke skyldes, at den samlede mængde af gødning til brug i landbruget er for lille, nej, DN anfører at: ”Der er altså ikke for lidt gødning, men for mange hektar under plov.” Det argument er fagligt helt ude i skoven. Det er rigtigt, at Landbrug & Fødevarer accepterede, at der ikke kunne tildeles mere gødning, til trods for at brakarealet blev inddraget. En fuldkommen uforståelig brøler af L&F.
Arla Sverige køber selskabet Falbygdens Ost af levnedsmiddelkoncernen Atria Sverige. Købet sker i overensstemmelse med Arlas strategi om at styrke sin position inden for premium-oste. Købet forudsætter godkendelse af de svenske konkurrencemyndigheder. - Falbygdens Ost er et strategisk supplement til Arlas egen osteproduktion. Falbygdens Ost passer perfekt ind i Arlas strategi, både globalt og i Sverige, om at styrke vores position inden for premium-oste. Arla vil dermed sikre, at vores ejere, Arla-bønderne, fortsat får en god pris for deres mælk, siger Henri de Sauvage, direktør for Arla Sverige.
Falbygdens Ost har til huse i Falköping, hvor osten lagres og bearbejdes, for eksempel gennem smagstilsætning og forpakning. Falbygdens Ost har ingen egen osteproduktion, men køber ost fra andre producenter. Selskabet har cirka 100 medarbejdere, omsætter for omtrent 470 millioner svenske kroner og ejes i dag af Atria Sverige, som er en del af den børsnoterede finske koncern Atria Abp. - Medarbejderne hos Falbygdens Ost har stor viden om ost og råder desuden over en række stærke salgskanaler for premium-ost. De repræsenterer en stolt ostetradition, som vi nu vil bygge videre på. Falbygdens
Ost har en stærk base med sine varemærker og sit samarbejde med kendte osteproducenter i andre lande. Med Arlas innovations- og produktions-knowhow, markeds- og salgskanaler kan vi tilsammen udvikle både kundernes og forbrugernes passion og interesse for ost, forklarer Henri de Sauvage. Arla overtager Falbygdens Ost i samme øjeblik de svenske konkurrencemyndigheder måtte godkende købet, dog tidligst 7. januar 2015. Når der foreligger en godkendelse, kan de lokale faglige forhandlinger gå i gang. Købsprisen offentliggøres ikke.
Arla Sverige har planer om at købe Falbygdens Ost af levnedsmiddelkoncernen Atria Sverige, og købet vil blive en realitet, så snart der foreligger en godkendelse - dog tidligst 7. januar 2015.
Gødningsnormerne burde ikke kun være øget tilsvarende, men også mere, eftersom brakarealerne ikke var blevet gødet i mange år. Brakarealerne var altså allerede udpinte, da de skulle tilbage i dyrkning igen. En af de største fejlbehæftede faktorer i forhold til protein og udbytter er begrebet ’Økonomisk Optimum’, som hverken tager hensyn til planternes biologiske behov og heller ikke tager hensyn til den føde, mikroorganismerne skal bruge for at omsætte organisk materiale i jorden. Der er heller ikke taget hensyn til den akkumulerede effekt af langtidsundergødskningen. Man er nødt til at tage udgangspunkt i det lavere potentiale, der opstår hvert år som følge af undergødskningen. Derfor er undergødskningen langt større end det officielt fremgår af debatten, da man ikke tager hensyn til ’renters rente-effekten’. I sidste afsnit fremkommer DN med en række direkte usande påstande, som jeg her kort besvarer: Påstand fra DN: ’DK har altid skullet importere brødhvede fra andre lande for at få en tilstrækkelig bagekvalitet’ Svar: Det er ikke rigtigt, at DK altid har importeret brødhvede fra andre lande
for at få den tilstrækkelige bagekvalitet. Vi kan nemt lave alt det mel, der skal bruges til melindustrien. Det er nemt nok at producere brødhvede med 12-14 procent protein, med et glutenindhold (som udtrykker sammensætningen af aminosyrer) på mere end 30 og en sedimentationsværdi (som udtrykker kvaliteten af proteinet) i top. Der findes meltyper, som vi ikke kan lave i Danmark på grund af for lidt varme og sol. Durum for eksempel. Men de har ikke noget at gøre med de sorter, der anvendes til almindelig melproduktion, som bruges til at bage boller, franskbrød og bagværk. Påstand fra DN: ’Hvis man vil dyrke brødkorn med højt proteinindhold, skal man dyrke vårhvede, men det giver lavere udbytter’ Svar: Man kan nemt dyrke vinterhvede med højt proteinindhold, så det argument er direkte forkert. I eksempelvis Polen, hvor jeg selv er involveret i landbrugsdrift, gøder man efter ligevægtsprincippet. I høsten 2014 har det bevirket et proteinindhold på 13,7 procent i vinterhveden i gennemsnit. Området disse landbrug befinder sig i ligger i samme klimabælte som det sydlige Danmark. Så igen misinformerer DN politikerne. Påstand fra DN: ’Kun en
meget lille del af det danske hvedeareal går til brødkorn. Langt den største del bliver grisefoder. Så det er bare et symbolargument at køre på det lave proteinindhold i kornet. Det betyder nærmest ingenting for den samlede indtjening i landbruget’ Svar: At kun en lille del af det danske hvedeareal går til brødkorn, siger sig selv, eftersom det ikke er muligt at producere brødkorn med de danske kvælstofnormer. Det er kun ca. 10.000 hektar, der holder brødhvedekvalitetskravene selv med ekstra tildelt gødning. Men der er behov for cirka 80-100.000 hektar til produktion af brødhvede, hvis hele melefterspørgslen skulle dækkes af dansk brødhvede. At proteinniveauet ikke betyder noget for foderet, som anført af DN – og fremført af ministeren, er en misinformation af de værre. Det lave indhold af protein i foderkornet er netop årsagen til, at der importeres sojaprotein for milliarder af kroner fra Sydamerika. En produktion, som netop DN har kritiseret. Man undres over det faglige niveau hos den landbrugspolitiske afdeling i DN. Den burde retteligt hedde ’afdeling for Misinformerende Propaganda med Henblik på Nedlægning af Dansk Landbrug.