121. ĂĽrgang - Nr. 44 - Onsdag den 29. oktober 2014
YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /
:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM
.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby, ser frem til at se de anbefalinger, som erhvervs- og vĂŚkstminister Henrik Sass Larsens produktionspanel kommer med. Hun mener, at der for eksempel pĂĽ mejerierne er mange arbejdspladser at hente.
Ros til Sass´ produktionspanel L&F ser frem til anbefalingerne fra ministerens nye produktionspanel Industriarbejdspladserne fosser ud af Danmark. Men det vil erhvervs- og vÌkstminister Henrik Sass Larsen (S) nu sÌtte en ny og effektiv stopper for ved at nedsÌtte et sükaldt erhvervspanel, der skal give ministeren anbefalinger til, hvordan Danmark sikrer sine industriarbejdspladser. Produktionspanelet er süledes en opfølgning pü forürets produktionsstrategi, der skal sikre bedre rammer for vÌkst i produktionserhvervene. Landbrug & Fødevarer mener, at det er fornuftigt at sÌtte folk fra erhvervet til at udtÌnke vÌkstskabende løsningsforslag og
erhvervspolitiske lempelser. - SĂŚrligt inden for fødevareklyngen ďŹ ndes mange af produktionsarbejdspladserne i Danmark - for eksempel pĂĽ mejerier, slagterier, udstyrs- og maskinfabrikanter. Og analyser viser, at landbruget er en vĂŚsentlig indenlandsk drivkraft for dansk industri generelt. Derfor er det afgørende, at panelet har ekstra opmĂŚrksomhed pĂĽ landbruget, siger erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby. Landbruget er nemlig det erhverv, der pr. omsat krone giver anledning til mest vĂŚkst i industrisektoren.
En succesfuld industristrategi handler derfor ogsü om at sikre vÌkst i de erhverv, der giver efterspørgsel til industriproduktionen, mener direktøren. - Et af de vigtigste omrüder, som panelet bør kigge pü, er den voldsomme danske overimplementering af EU-lovgivningen. Hvis mület er at sikre danske industriarbejdspladser, bør man for eksempel se pü implementeringen af Habitatdirektivet og EU’s Seveso-direktiv om industriens kemiske stoffer. Det vil have stor betydning for de danske fødevarefabrikanter, siger Lone Saaby. Selvom det altid bliver
Landbrug & Fødevarer følger forsøg medpenicillinfri svin tÌt Forsøget skal vise, hvor langt man kan nü uden medicin Fra 1. december i ür indgür fem af Danish Crowns andelshavere pü Bornholm i et forsøg med produktion af slagtesvin uden brug af antibiotika. Danmark er i forvejen et af de lande i verden, der har det laveste forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Alligevel mener Claus Fertin, direktør for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, at der er grund til at følge det
bornholmske forsøg nøje. - Forsøget kan forhübentligt gøre os klogere pü, hvor langt man kan gü uden at bruge medicin. Müske kan vi lÌre af det i den konventionelle svineproduktion.
Selv om danske svineproducenter er blandt verdens bedste til at producere svinekød med lavt penicillinforbrug, sü er det selvfølgelig vigtigt, at vi hele tiden har fokus pü kun at bruge den
Fem af Danish Crowns andelshavere pü Bornholm indleder inden lÌnge et forsøg, hvor de ikke vil benytte antibiotika i deres produktion. Claus Fertin, der er direktør for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, mener, de konventionelle svineavlere vil kunne lÌre af forsøget.
nÌvnt, kan den erhvervspolitiske direktør ikke komme uden om det høje afgiftstryk, som danske virksomheder er pülagt. - Udover en generel nedsÌttelse af afgifterne, sü vi kommer pü niveau med vores konkurrenter, er der ogsü brug for en generel forenkling af de afgifter, vores virksomheder er pülagt. Man skal huske pü, danske industriarbejdspladser i høj grad er betinget af en høj eksport, men det er alt andet lige vanskeligere at navigere pü eksportmarkederne, nür vi ikke har samme vilkür som vores konkurrenter, siger Lone Saaby. mÌngde antibiotika, der er nødvendig, siger han. Forsøget pü Bornholm foregür pü en integreret produktion og ere slagtesvineproduktioner. Danish Crown vil følge de to besÌtninger tÌt sammen med lokale rüdgivere, Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, og andre eksperter pü omrüdet. Selvom Claus Fertin betegner forsøget som spÌndende, gør han opmÌrksom pü, at der er grÌnser for, hvor meget den antibiotikafri produktion kan udbredes. - Det er urealistisk, at hele den danske svineproduktion skal vÌre fri for brugen af antibiotika. Vi skal selvfølgelig altid behandle syge dyr. Og det er selvfølgelig vigtigt, at forsøget med antibiotikafri svin ikke gür ud over dyrevelfÌrden, siger Claus Fertin.
Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Spulin
/rør
analer
yllek g af g
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Husk n e c n o ann til
Vort d a l b o b d n La
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Forstå din pension Landbo Limfjord inviterer 5. november til pensionsaften, hvor der er mulighed for at få overblik over de forskellige private pensionsordninger og indblik i, hvordan man bruger ”pensionsinfo”. - Mange er ikke nok opmærksom på pensionen, fortæller Dan Andersen, økonomikonsulent Landbo Limfjord. - Grundlaget for en god pensionsopsparing lægges gennem hele livet – og jo tidligere du starter planlægningen - jo bedre er du rustet til din alderdom. Men for mange er pensionen noget, der kommer ude i fremtiden – ikke noget man skal tænke på som 30-årig. Andre synes pensionen er vigtigt men svær at forstå, fortsætter han. Landbo Limfjord ønsker med mødet at give folk et lille overblik over de forskellige former for pension. Skal man for eksempel
vælge alderspension eller ratepension? Valget afhænger ofte af skattesituationen samt ønsker og behov. Derfor er det vigtigt, at man får talt med en kompetent rådgiver, der kan forklare om fordele og ulemper, inden man beslutter sig for en pensionsordning. På mødet vil konsulenter fra Landbo Limfjord endvidere fortælle om brug af PensionsInfo, hvor man kan finde et samlet overblik over sine pensioner samt give eksempler på samspillet mellem sociale ydelser og private pensioner. - En god pension har indflydelse på de muligheder, man senere vil få som pensionist, så alle interesserede er velkomne – uanset om man er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, om man allerede har en pensionsordning eller overvejer at oprette en pensionsordning, siger Dan Andersen.
OFFICIELLE TRAKTORTRÆK Afholdes af Sørup Traktortræk lørdag d. 8. 9. nov. kl. 10.00 Kammerherrevej 15, Sørup, 9530 Støvring. Tilmelding på tlf. 20 46 27 06. Entré 50 kr. Børn under 12 år gratis. Annoncesponsor: www.vlst.dk
Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Kontakt Danish Crown hvis du tester for PRRS Kontakt DC samme dag prøverne udtages Når danske svinebesætninger vil undersøge, om de har PRRS, sker dette ved, at der påvises antistoffer mod PRRS. En sådan undersøgelse er ganske problemfri. I få tilfælde kan det være relevant at indsende prøver, hvor man ønsker at påvise PRRS virus. Denne påvisning af PRRS virus er problematisk i forhold til eksport, da Argentina, Kina og Ukraine ikke vil modtage kød fra besætninger, der har fået påvist PRRS virus inden for det sidste år. Påvises PRRS virus, vil eksportstoppet fra besætningen gælde fra den dato, prøven til undersøgelse for PRRS virus blev udtaget. Da der kan gå op til to uger fra en prøven udtages til svaret foreligger, er det vigtigt at slagteriet ved besked, så leverancer fra denne besætning kan håndteres korrekt. Alternativt kan slagterierne blive nødt til at tilbagetrække et stort antal slagtekroppe - da dele fra den ”PRRS virus positive” leverance kan være blandet med andre leverancer i perioden. Tilbagetrækning af kød medfører meget betydelige omkostninger for slagteriet. Starter du en undersøgelse, der kan føre til påvisning af PRRS virus i din
besætning, er det derfor vigtigt, at du informerer slagteriet senest den dag, prøverne udtages. Det får den konsekvens for dig, at besætningen i perioden fra prøvetagning, indtil der foreligger
et resultat, enten vil skulle ”særslagtes” eller undtages fra levering. Bliver besætningen testet PRRS-positiv, skal den særslagtes, indtil Fødevarestyrelsen igen erklærer besætningen fri for PRRS.
Da der kan gå op til to uger fra en prøve for PRRS udtages, til svaret foreligger, er det vigtigt at slagteriet ved besked, så leverancer fra besætningen kan håndteres korrekt.
Kommunal ros til naturplan - Kommunerne har en central rolle i den netop offentliggjorte Naturplan Danmark, og vi glæder os til at komme i gang, siger Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. Miljøminister Kirsten Brosbøl offentliggjorde mandag Naturplan Danmark, der er en del af regeringsgrundlaget. Det centrale nye forslag handler om at etablere et Grønt Danmarkskort, hvor kommunerne får en central rolle. Planens formål er at skabe en mere og bedre sammenhængende natur. Jørn Pedersen, formand for KL´s Teknik- og Miljøudvalg, er begejstret. - Ministeren har selv kaldt dette sit svendestykke, og jeg er helt enig. Det er et godt ministerinitiativ, som vi i kommunerne glæder os til at komme i gang med, siger Jørn Pedersen og fortsætter: - Det Grønne Danmarkskort kommer primært til at bestå af de arealer, som kommunerne udpeger i deres kommuneplaner hvert fjerde år. Vores nye opgave
består i at forbedre den udpegning, vi har arvet fra amterne. Der vil være et krav om større faglig tyngde i arealudpegningerne, og kommunerne kan også med planlægningen sikre større synergi ift. landdistriktsudvikling, turisme og klimasikring. I planen er der store ambitioner for den direktivbundne naturindsats på private arealer. Frem mod 2020 forventer miljøministeren gennem en række indsatser at etablere tusindvis af hektar ny natur, hvortil der afsættes 195 mio. kr. til at komme i gang. - Det er helt afgørende, at de nye midler målrettes, så de anvendes bedst muligt. Men kommunernes omfattende erfaringer med store vådområde- og naturprojekter viser, at der er gode muligheder for også at udvikle win-win løsninger for friluftsliv og vandmiljø. Da den direktivbundne vand- og naturindsats frem mod 2020 påhviler kommunerne, forventer vi også, at kommunerne får råderet over en stor del af midlerne
til lodsejerkompensation og anlægsudgifter, siger Jørn Pedersen. Miljøministeren fremhæver Den Danske Naturfond som et vigtig redskab til et etablere mere ny natur. - Vi ser frem til samarbejdet med Den Danske Naturfond, som vi gerne vil etablere et proaktivt samarbejde med. Det vil være oplagt at koble fonden med kommunernes erhvervsnetværk og grønne råd, hvor vi samler lodsejere og grønne organisationer. Den nylige succes med vandrådene viser, at lokale løsninger giver et helt andet ejerskab end tvungne løsninger. Det er også helt afgørende, når man på frivillig basis skal etablere ny natur, slutter Jørn Pedersen.
Gudstjenester Søndag den 2. november 2014
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
16.00 10.00 16.00 ingen 19.00 14.00 19.00 16.00 16.00 19.30 14.00 16.00 9.30 ingen 16.00 14.30 11.00 9.30 11.00 ingen 9.30 16.00 9.30 16.00 11.00 16.00 10.00 19.00 ingen 14.00 10.30 19.30 10.00 ingen 10.30 9.00 14.00 11.00 9.30 14.30 16.00 10.30 19.30 14.00
Aars Landboauktion var i uge 43 tilført 4 RDM kælvekvier, 4400-6000, 1 RDM kælveko, 5800, 3 DKR kælvekvier, 54006400, 1 Jer. kælveko, 3600, 13 kødkvæg, 4700-8200, 9 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 2700-6700, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 1400-3000, 38 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 9005600, 10 tyre over 3 mdr. malkerace, 1200-3600, 43 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 1200-8400, 5 tyre under 3 mdr. malkerace, 6001800, 12 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-2800 og 2 foldtyre, 9000-10400 Omsætning: 581.300,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 44 Basis 347,05 (347,05). SPF+Myc 352,05 (352,05). SPF 356,05 (356,05). Økologi 737,39 (737,39). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,33 (5,33) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
7.500 har tilmeldt sig slagtepræmien Tilmeldingen til den nye slagtepræmie har været åben siden 1. oktober. Omkring 7.500 producenter har nu tilmeldt sig. - Vi er meget tilfredse med forløbet og positivt overrasket over den store interesse, siger souschef Gitte Møller Larsen fra NaturEr-
hvervstyrelsen. Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, er det fortsat muligt frem til 31. oktober. Det er vigtigt, at du tilmelder dig inden fristens udløb, hvis du ønsker at modtage slagtepræmie i hele 2015, hvor den nye ordning træder i kraft.
Hvem arver efter mig? Agromek 2014 har 549 udstillere og er den største samlede landbrugsmesse i Nordeuropa. Foto: Wiegaarden.
549 udstillere og næsten totalt udsolgt på Agromek Stor interesse for Nordeuropas største landbrugsmesse Der bliver rigtig meget at se for både planteavlere og husdyrproducenter på Agromek 2014 i MCH Messecenter Herning i november. Nordeuropas største samlede landbrugsmesse præsenterer et fuldt program i maskiner og udstyr til både mark og stald. Det bliver en af de største udstillinger, og der er næsten totalt udsolgt. Der er nu 549 udstillere, og heraf har 27 udstillere yderligere en stand udendørs. De udendørs stande er et nyt initiativ, der giver
udstillerne mulighed for at præsentere endnu flere af deres maskiner eller udstyr. - Det er dejligt med den store opbakning , og forhåndsinteressen fra besøgende – ikke mindst fra udlandet – vidner om, at Agromek er både kendt og anerkendt som en seriøs og faglig udstilling for landbruget, siger Agromeks formand, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. Leverandørerne til dansk husdyrproduktion har i mange år været meget innovative. På Agromek præsenteres
igen i år de nyeste tendenser inden for eksempelvis staldsystemer, fodring og overvågning, som kan medvirke til at gøre svine- og kvæg- og fjerkræproduktionen endnu mere effektiv, samtidig med at der lægges stor vægt på dyrenes velfærd. På udstillingen af traktorer og mejetærskere bliver Agromek styrket yderligere i år. Næsten alle de store, kendte traktormærker udstiller nu på Agromek, og en række andre kendte traktorfabrikater til have-/ parkområdet vil også kunne opleves på messen.
Påstand om tilbagegang for dyrearter holder ikke vand Henrik Dalgaard, der er næstformand for Agri Nord, mener at forslaget om sprøjteforbud på kulturenge mangler hold i virkeligheden, og at regeringens påstande om stor naturmæssig værdi ikke holder vand. Det handler ifølge næstformanden om at udtage landbrugsjord i et forfejlet hensyn til naturarealer:
Hvis det står til miljøminister Kirsten Brosbøl og den øvrige regering, så skal landmænd ikke længere have lov at gøde og sprøjte deres kulturenge, som er registreret som paragraf 3 arealer. Det er en helt forfejlet strategi, som hverken vil gavne naturen eller landbrugsdriften. Jeg havde i sidste uge fornøjelsen af at diskutere emnet med det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen i en live debat på TV2 Nord.
Henrik Dalgaard - næstformand for Agri Nord.
Jeg er forundret over de tynde argumenter, han bringer på banen for at støtte op om forslaget. Jeg hæfter mig især ved, at han henviser til en rapport fra Aarhus Universitet. Han udtaler, at universitetet har påvist, at det er gået rigtig stærkt tilbage for dyrearterne på de arealer, vi taler om, fordi der er blevet gødet og sprøjtet. Det er ikke korrekt. Det handler om enge,
der altid har været i omdrift som landbrugsjord som udgangspunkt til grovfoderproduktion eller afgræsning. Der er altså ikke sket en intensivering af landbrugsdriften, og der er ikke et plante- og dyreliv, som er ved at miste fodfæstet som Flemming Møller Mortensen påstår. De arealer, der rummer stor naturmæssig værdi, som eksempelvis hede og strandenge er allerede beskyttet på en måde, så de hverken bliver gødet eller sprøjtet. For kulturengene, som er i spil i det kommende lovforlag, er der ingen dokumenteret tilbagegang med hensyn til biodiversitet siden 1992, hvor den nuværende beskyttelse blev vedtaget. Hvis Flemming Møller Mortensen ligger inde med en sådan dokumentation, så ser vi den gerne. For når vi læser rapporten fra DCE, Aarhus Universitet,
Dermed får Agromek 2014 en meget stor og varieret traktorudstilling. Vil de besøgende selv prøve at køre en af de nye traktorer, bliver der også mulighed for det på en speciel indrettet udendørsbane. På Agromek er der lejlighed til at se Danmarks bedste malkekøer. Der er bedømmelse af dyrene og flere konkurrencer inden for og mellem racerne. Desuden præsenteres de bedste danske avlstyre samt kødkvæg. Agromek finder sted tirsdag 25. november til og med fredag den 28. november.
står det ikke noget om tilbagegang af dyrearter på de nævnte arealer. Vi skal naturligvis værne om naturen, men det kræver pleje af naturen, hvis den ikke skal forfalde og ende med et tilgroet pilekrat eller endnu værre et område fyldt med invasive arter som bjørneklo. Vi har derfor svært ved at se den naturberigende effekt ved at indføre et forbud mod at gøde og sprøjte. Der er en stor risiko for at forringe arealerne, fordi det ikke længere kan betale sig at drive dem med slåning eller afgræsning, når udbyttet falder. En rapport fra Skov- og Naturstyrelsen fra 2006 viser desuden, at det tager meget lang tid at øge naturindholdet i kulturenge - selv med den rette naturpleje med afgræsning og slåning. Skulle man ønske det fra politisk side, skal det ikke blot følges op af økonomisk støtte til de reelt eksproprierede arealer til landmanden men også støtteordninger, der gør naturpleje rentabelt.
Hvem arver efter mig? Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet? Hvordan står din familie økonomisk, hvis du pludselig falder bort? Landbo Limfjord sætter fokus på arv og testamente på et møde den 11. november og vil klæde dig på, så du kan sikre dig og din familie bedst muligt. Ud fra lov og eksempler belyses arvens fordeling samt mulighederne ved oprettelse af testamente, herunder indbotestamente, mindst muligt arveafgift, sikring af længstlevende, generationsskifte og meget mere. - Lever man papirløst, er det især vigtigt, at have styr på, hvem der arver efter hvem. Arven omhandler både formue, bolig og ejendele, og kan i yderste konsekvens være, at den efterladte står tilbage uden økonomiske grundlag og må gå fra hus og hjem for at evt. børn kan få deres arv udbetalt, fortæller Gry Bacher Nielsen, jurist Landbo Limfjord. - Men så galt behøver det
ikke at gå, hvis man bare sikrer sig og foreksempel opretter et udvidet samlevertestamente, fortsætter hun. For år tilbage var arv noget, der gik til slægten, men i dag er individet blevet vigtigere. Folk vil selv bestemme, hvem der skal arve, og i forhold til tidligere, er der blevet større mulighed for selv at bestemme over arven. Så har man oprettet et testamente før 2008, kunne det også være, at man skulle benytte sig af muligheden og få efterset sit testamente. - Arveloven kan være en jungle for nogen – men for juristerne er det en stor skov med spændende muligheder – så jeg håber, mange vil stille sig selv spørgsmålet ”hvem arver efter mig?”, og kontakte en jurist, hvis man ikke selv kan svare på spørgsmålet. Eller kom til arrangementet 11. november, hvor jurister står klar til også at svare på spørgsmål. Alle er velkomne, siger Gry Bacher Nielsen.
KØB OG SALG Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
BLANDEDE ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
L&F: EU-klimaaftale øger behov for global handling Er som udgangspunkt tilfreds med ny aftale EU’s stats- og regeringschefer nåede natten til fredag til enighed om de nye rammer for EU’s klimaenergipolitik, herunder en reduktion af drivhusgasser på mindst 40 procent frem mod 2030. Aftalen understreger nødvendigheden af en bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen i Europa og nødvendigheden af, at hensyn til klimapolitik og forsyningssikkerhed for fødevarer vægtes lige. - Dagens klimaaftale og EU’s reduktionsmål er en stor udfordring for produktion og beskæftigelse, og set i et globalt perspektiv bidrager EU’s reduk-
tion på mindst 40 procent desværre langt fra nok til at undgå de temperaturstigninger på mere end to grader, der er den øvre grænse for, hvad FN’s klimapanel mener, man kan håndtere, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Klimaforandringerne er en enorm global udfordring, og derfor er det nødvendigt med global handling, hvor alle lande bidrager til at nå målet, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Klodens fødevareproduktion står i forreste linje, når verden rammes af klimaforandringer. Hver gang temperaturen
stiger en grad, er der risiko for et globalt produktionstab på 17 procent. Derfor er der brug for en bæredygtig intensivering af landbrugsproduktionen i en verden, hvor befolkningstallet vokser med 140.000 mennesker hver dag. - I fremtiden kan vi ikke tage fødevaresikkerhed for givet. Klimaforandringer vil reducere udbyttet i nogle egne af verden og skabe bedre betingelser for fødevareproduktion i andre lande. Derfor er det glædeligt, at EU’s statsledere nu for første gang opfordrer til en bæredygtig intensivering af Europas fødevareproduktion, så vi kan bidrage til den globale
Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, er tilfreds med EU’s nye klimaaftale, men han advarer om, at den ikke må stå alene.
fødevareforsyning. Det er noget, vi har presset på for i et stykke tid, siger Martin Merrild Han tilføjer, at der i aftalen desværre lægges op til
en meget ulige bydefordeling mellem de europæiske medlemsstater, primært fordi metoden, som det enkelte lands bidrag til reduktion i udledningen af driv-
husgasser beregnes ud fra, skal tage udgangspunkt i landets BNP og ikke tager hensyn til allerede gennemførte reduktioner og yderligere potentialer.
Imødeset naturplan skyder forbi Hilser Naturplan Danmark velkommen, men...
Udvider en svineavler sin besætning fra 1000 til 8000 stipladser, vil han kunne spare 50 kroner per slagtesvin, viser beregninger fra Landbrug & Fødevarer.
Større slagtesvinestalde giver bedre forretning Der er store gevinster ved store staldanlæg De seneste syv år har strukturudviklingen i den danske slagtesvinesektor stået stille. Det betyder, at de staldanlæg, der i dag produceres slagtesvin i, er små og i mange tilfælde forældede. I følge Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, er det helt essentielt for at sikre en fremtidig svineproduktion i Danmark, at der kommer gang i byggeriet hos svineproducenterne. - Gravemaskinerne skal i gang hurtigst muligt. Der er en god fremtid for svineproduktion i Danmark, men det kræver, at vi får skiftet de gamle staldanlæg ud med nye. De skal både være mere moderne og større. Det vil sikre de stordriftsfordele, som mange producenter i dag ikke har, fordi deres stalde er for små, og så vil det være til gavn for miljøet, siger direktør i VSP Claus Fertin. En gennemsnitlig dansk
slagtesvinestald har i dag under 1000 stipladser. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at omkostningerne ved at gå fra 1000 stipladser til 8000 stipladser i stalden vil give landmanden 50 kroner ekstra i sparede omkostninger per slagtesvin - De her stordriftsfordele er helt essentielle for fremtidens slagtesvineproduktion, og de vil øge producenternes rentabilitet betragtetligt. Desværre er tiderne lige nu så svære i branchen, at man ikke tør investere i det man betragter som en usikker fremtid. Men der er en lys fremtid for svineproducenterne. Det kræver mod fra producenterne og investeringsvilje fra banker og realkreditinstitutter. Nye og store stalde er fremtiden, understreger direktør i VSP Claus Fertin. I dag er mere en 80 procent af slagtesvinene opstallet i små og mellemstore
stalde, der er bygget før 2007. Hos realkreditinstituttet DLR deler man VSP’s syn på fremtidens muligheder for danske svineproducenter. DLR har siden 1960 især ydet realkreditlån til landbruget. - Vi har, siden vi blev oprettet, troet på dansk svineproduktion, vi tror på dansk svineproduktion i dag, og vi er sikre på, at vi også har en stor og økonomisk sund sektor i fremtiden. Derfor er der ingen tvivl om, at DLR vil lave rentable investeringer i fremtidens slagtesvineproduktion. I DLR har vi set mange op- og nedture for svineproducenterne igennem årene. Og selvom der lige nu er forsigtighed med at lave store investeringer, så er jeg sikker på, at der er gode forretningsmuligheder for både svineproducenterne og DLR i erhvervet i fremtiden, siger administrerende direktør i DLR Bent Andersen.
Landbrug & Fødevarer ser overordnet positivt på ideen bag Naturplan Danmark, som skal samle de danske indsatser på naturområdet. Der er afsat 195 mio. kr. til indsatsen over en tre-årig periode fra 2016. - Det er positivt, at regeringen i sit udspil understreger, at naturindsatsen på private arealer er baseret på frivillighed og samtidig peger på, at der skal være balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbrugets fortsatte produktionsmuligheder, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han peger på dog på, at de 65 mio. kr. der årligt et afsat til formålet, nok er i underkanten, og at midlerne bør målrettes, så der fås mest muligt natur for pengene. Landbrug & Fødevarer finder det samtidig ærgerligt og kritisabelt, at hovedparten af de tiltag, der foreslås i regeringens oplæg, rammer ved siden af og i værste fald vil have en negativ virkning på naturen og bremse vækst og udvikling. Det gælder blandt andet forslaget om at forbyde landmanden at gøde på de såkaldte paragraf 3-arealer.
- Det er et markant indgreb i den private råderet, som betyder, at de berørte arealer i vid udstrækning mister deres dyrkningsmæssige værdi, siger Lars Hvidtfeldt. Videncentret for Landbrug, som er en del af Landbrug & Fødevarer, har beregnet, at et areal på størrelse med Falster vil blive direkte berørt af forslaget. - På landsplan betyder forbuddet mod gødskning på paragraf 3- arealer et værditab på omkring 1,8 mia. kr. Samtidig er forbuddet ikke målrettet den mest sårbare natur, men rammer produktive engarealer, som altid har været udnyttet landbrugsmæssigt, siger Lars Hvidtfeldt. Han tilføjer, at det ville give langt mere natur og biodiversitet for pengene, hvis ressourcerne blev brugt målrettet på at sikre de mest værdifulde naturarealer, som aldrig er blevet gødet eller sprøjtet, og som i dag i stor udstrækning er i fare for at gro til som konsekvens af manglende naturpleje. - Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil gøre det urentabelt at afgræsse og pleje arealerne. Konsekvensen er færre køer på
græs og en øget tilgroning. Det er ikke en guldrandet forretning at lave naturpleje i dag, og forslaget vil betyde en yderlige forringelse af vilkårene, siger Lars Hvidtfeldt. Naturplan Danmark rummer også et såkaldt Grønt Danmarkskort. Ifølge regeringens udspil betyder et Grønt Danmarkskort ikke, at lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet. En udpegning på kortet medfører ifølge regeringens oplæg ikke ny regulering, hvilket er helt afgørende, hvis udpegningen ikke skal føre til en forringelse af mulighederne for vækst og udvikling. Landbrug & Fødevarer er overordnet set positiv overfor en målretning af naturindsatsen, men peger på, at udpegningen først må ske efter dialog med lodsejerne. - Udpegningen bør i videst muligt omfang bygge på frivillighed for de berørte lodsejere, og der bør arbejdes med en model, hvor udpegningen af områder sker løbende, når der er ressourcer til at realisere en eventuel indsats, siger Lars Hvidtfeldt.