121. ĂĽrgang - Nr. 45 - Onsdag den 5. november 2014
YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /
:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM
.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER Landbrug & Fødevarer er pĂĽ ingen mĂĽde tilfreds med Miljøministeriets vandplaner, og brancheorganisationen overvejer derfor at trĂŚkke ministeriet i retten.
Endelige vandplaner skuffer Fü Ìndringer - Landbrug & Fødevarer overvejer retslige skridt Miljøministeriet offentliggjorde i sidste uge 1. generation af de endelige vandplaner efter ikke fÌrre end seks høringsrunder. Planerne skulle oprindeligt have vÌret offentliggjort i 2009 og har senest vÌret i en supplerende høring frem til august i ür, dog uden at det har ført til de store Ìndringer. - DesvÌrre er de endelige planer uden markante Ìndringer og de omkring 7.000 høringssvar, der blev indsendt efter høringsrunden sidste ür, har stort set ikke ført til Ìndringer i oplÌgget. Planerne er fortsat fyldt med helt grundlÌggende fejl og mangler, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer vil nu vurdere, om der igen skal tages retslige skridt.
Tidligere er vandplaneren blevet erklÌret ugyldige i 2012 pü baggrund af en klage fra Landbrug & Fødevarer, og en sag anlagt mod staten resulterede i 2013 i, at kammeradvokaten pü vegne af ministeriet strakte vüben. - Landbrug & Fødevarer frygter, at vandplanerne pü lÌngere sigt kan føre til restriktioner til skade for fødevareerhvervet og dermed vÌksten i samfundet. Hvis de juridiske forhold er sü alvorlige, at de kan bringes for retten, vil Landbrug & Fødevarer naturligvis fortsÌtte det juridiske pres pü de ansvarlige ministerier, siger Lars Hvidtfeldt. KvÌlstofkravene i vandplanerne er baseret pü et fagligt utilstrÌkkeligt grundlag og er helt uden skelen til erhvervs- og samfundsøkonomiske omkostninger. - Siden de første vandplaner
blev prÌsenteret i forbindelse med regeringens Grøn VÌkst-udspil, har der vÌret heftig debat om kvÌlstof mellem eksperter og fagfolk, og enighed om, at kvÌlstof ikke kan stü alene som parameter. De seneste undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at landbruget udleder langt mindre kvÌlstof, end Miljøministeriets hidtidige beregninger har vist, püpeger Lars Hvidtfeldt. Vandplanerne er regeringens samlede plan for at forbedre det danske vandmiljø for at sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og üer i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv, men hele vandløbsomrüdet er behandlet uden respekt for vandrammedirektivet og de tilhørende EU-vejledninger, mener Landbrug & Fødevarer. - Pü trods af en oplagt mu-
lighed for at rette op pĂĽ tingene, har Miljøministeriet valgt at køre videre af det forkerte spor. Der er fortsat ensidigt fokus pĂĽ kvĂŚlstof i kystvandene, der er taget alt for mange vandløb med, og for mange af vandløbene er kategoriseret som naturlige, selv om de er enten kunstige eller stĂŚrkt modiďŹ cerede, konstaterer Lars Hvidtfeldt. Takket vĂŚre politiske aftaler i forĂĽret er der trods alt sket en rĂŚkke forbedringer som nu fremgĂĽr af de endelige planer. Der indgĂĽr nu 19.000 kilometer vandløb, mod tidligere først 28.000 og siden 22.000 kilometer. Blandt andet er vandløbsvedligeholdelse taget ud, og vandløbsindsatser sker nu kun mod erstatning. Desuden er de allerede vedtagne randzoner og efterafgrødekrav blevet reduceret.
Slip for ny stor skat - hør mere pü LMO’s infomøder
- har udlünt pengebeløb til selskaber som du selv eller dine børn ejer - har foretaget store aktieinvesteringer
Reglerne for skatteudskydelse er ĂŚndret radikalt
Hvis du kan nikke ja til en eller ere af ovenstüende, bør du undersøge om du har fordel af at omlÌgge din virksomhed til selskabsform. Har du spørgsmül til selve indhold af arrangementet, er du velkommen til, at rette henvendelse til LMO.
Folketinget har netop vedtaget nye regler, som radikalt Ìndrer pü de fremadrettede muligheder for skatteudskydelse. Ændringerne betyder, at en stor gruppe landmÌnd fremover risikerer brandbeskatning af overskud og sikkerhedsstillelser. En løsning kan vÌre at omdanne din virksomhed til selskab. Kom til møde hos LMO og hør, om du kan slippe for brandbeskatning pü den müde. Her für du klar besked om dine muligheder. Pü mødet gennemgür vi
forskellene pü at drive sin virksomhed i personlig regi og i selskabsform. Vi leverer konkrete løsningsforslag pü, hvordan du kommer videre med fortsat mulighed for at udskyde en del af beskatningen af virksomhedens overskud. Arrangementer afholdes følgende steder:
Tilmelding er nødvendig. Selskabsmodellen er interessant for dig, hvis du: - er relativt nyetableret - ikke har betalt skat af dit private forbrug i den tid du har anvendt virksomhedsordningen - tidligere har yttet en del af din virksomhed til et selskab
11/11-14: Den Gamle Kro – Hornslet, Rosenholmvej 3, 8543 Hornslet 13/11-14: Aars Hotel – Himmerlandsgade 111, 9600 Aars 17/11-14: Comwell Middelfart – Karensmindevej 3, 5500 Middelfart 18/11-14: Hotel Vestjyden – Bredgade 58, 6900 Skjern 19/11-14: LMO Horsens – Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 20/11-14: LMO Viborg – Asmildklostervej 11, 8800 Viborg
IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
DESIGN Visitkort - Brevpapir - Kuverter Menukort - Brochurer
TRYK Foreningsblade - Fakturaer Brochurer - Bøger Indhent tilbud
AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 9. november 2014
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Hans Erik Jørgensen kan fremover skrive formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion på sit visitkort.
Ny formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion Hans Erik Jørgensen vandt kampvalget stort
Orientering om MRSA Agri Nords svineproduktionsudvalg inviterer til orienteringsmøde om MRSA. Mødet er for ejere og ansatte i svineproduktionen, samt deres ægtefæller, og det finder sted mandag 17. november hos Agri Nord på Hobrovej 437 i Aalborg. På mødet vil hygiejnesygeplejerske Tinna Ravnholt Urth fra Statens Seruminstitut blandt andet fortælle om følgende emner: -
Desuden bliver der mulighed for at stille spørgsmål og få eventuelle usikkerheder afklaret. Mødet slutter med en sandwich, og af hensyn til forplejningen bedes man tilmelde sig senest fredag 14. november.
Hvad er MRSA, og hvor farligt er det? Hvordan forebygges smitte i stalden og hjemme? Hvordan forholder man sig, hvis man bliver smittet? Hvordan forholder jeg mig som svineproducent? Hvordan forholder jeg mig som ansat?
OFFICIELLE TRAKTORTRÆK Afholdes af Sørup Traktortræk lørdag d. 8. 9. nov. kl. 10.00 Kammerherrevej 15, Sørup, 9530 Støvring. Tilmelding på tlf. 20 46 27 06. Entré 50 kr. Børn under 12 år gratis. Annoncesponsor: www.vlst.dk
Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Landbrug & Fødevarers økologisektion har fået ny formand. Efter et kampvalg med anbefalingstaler til alle tre kandidater fra en række af deres kollegaer, vandt den fynske økologiske svineavler Hans Erik Jørgensen overbevisende formandsposten med 50 af de 79 afgivne stemmer. Det var en glad og lidt overvældet formand, der modtog valget. - Jeg er meget glad, og også lidt overrasket. Jeg var ikke sikker på noget som helst. Mit mål lige nu er at videreføre den linje, som den tidligere formand Uffe Bie har
lagt. Vi økologer skal blive bedre til at tjene nogle penge. Det er det, der skal drive udviklingen, siger Hans Erik Jørgensen. Han skjuler ikke, at formandsposten bliver et nyt skridt for ham. - Jeg er jo lidt grøn, og jeg er bondemand - ikke politiker, men derfor vil jeg stadig arbejde for økologien. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke mister forbindelsen til gården og det der sker ude i landbrugene. Det har jeg ikke tænkt mig, men har i stedet for tænkt mig at bruge det, jeg lærer derhjemme på min bedrift, i mit nye arbejde, siger Hans Erik Jørgensen.
På Kongres for Svineproducenter 2014 kom der ikke noget klart svar på, hvordan svinene både kan beholde deres haler og undgå halebid.
Store udfordringer med ”Hele haler” Der er ingen nemme løsninger Færre grise skal halekuperes i de danske svinestalde. Det er hensigten ifølge erklæringen fra Dyrevelfærdstopmødet, der blev afholdt i marts 2014, men det er ikke bare sådan lige at opnå. På Kongres for Svineproducenter 2014 kunne man i foredraget ”At kupere eller ikke kupere” høre om de erfaringer, som VSP har indsamlet. Konklusionen på foredraget var, at der ikke er nogen nemme løsninger på problematikken. Der skal mere til end færre grise i stierne for at undgå halebid. - Vi har været i Sverige og Finland for at kigge på de to landes erfaringer med hele haler. I Sverige har halekupering været forbudt siden 1988, så de har haft en række år til at indsamle erfaringer, som vi måske kan bruge i Danmark. I Finland blev der
indført et forbud mod halekupering i 2004, men der har dog aldrig været tradition for kupering af haler i Finland, så det har ikke betydet noget for dem, at forbuddet blev indført. Selvom begge lande i mange år ikke har halekuperet, så kan vi se, at der er problemer med halebid i de to lande. Bemærkninger for halebid på slagteriet ligger i Sverige på cirka to procent og i Finland på cirka 2,5 procent., hvor vi i Danmark ligger på cirka en procent. Selvom man eksempelvis i Sverige har færre grise og mere plads i stierne, så er forekomsten af halebid stadig til stede. Vi tog ellers til Sverige med den formodning, at netop færre grise og mere plads i stierne måske kunne være en løsning på den udfordring, der kan være med hele haler, fortalte Helle Pelant Larhmann, projektleder i VSP.
Ud over sin nye formandspost driver Hans Erik Jørgensen en økologisk svinebedrift, Risbjerg ved Haarby på Fyn, med 300 fritgående søer, slagtesvin og smågrise. Næstformanden i økologisektionen blev den siddende næstformand Michael Svane, der ikke havde nogen modkandidater. Han modtog også valget med glæde. - Mange tak for valget. Der er stadig meget arbejde at gøre inden for økologien, og det arbejde vil jeg gerne være med til at løfte, siger Michael Svane. Ud over valg til formand og næstformand var der fire bestyrelsesposter på valg. VSP’s erfaringer viser, at ophør af halekupering: - Vil øge antallet af halebidte grise - selv i meget veldrevne besætninger! - Vil øge forbruget af antibiotika - Vil øge behovet for sygestier - Vil øge dødeligheden - Vil øge forbruget (omkostningerne) af beskæftigelsesmaterialer - Vil sandsynligvis øge antallet af kassationer på slagteriet Når du går i gang med hele haler, så anbefaler VSP: - Start med hele haler i enkelte stier - Lær at passe grise med hele haler! - Hav tilstrækkeligt med sygestier. - Reagér med det samme, når grisene tygger haler Erfaringer fra udland og Antonius peger på, at succés med hele haler kræver: - Fast gulv med strøelse - Lavere belægning - Høj sundhed - Ekstra berigelse – som sikrer nyhedsværdi hos grisene - Mindst mulig stress omkring fodring - Nok ædepladser ved tørfodring Management - Rettidig omhu - Forstå grisenes adfærd
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.00 ingen 9.30 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen
ingen 10.30 ingen 9.00 ingen 9.00 10.30 ingen ingen
ingen ingen ingen 9.00 11.00 ingen ingen 10.15 10.15 9.00 10.30 10.00
Aars Landboauktion var i uge 44 tilført 5 SDM kælvekvier, 4000-5500, 6 RDM kælvekvier, 4800-5700, 22 kødkvæg, 3200-9800, 10 kvier over 12 mdr. malkerace, 21004500, 5 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 3600-6800, 8 kvier under 12 mdr. malkerace, 800-2600, 40 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1000-6800, 3 tyre over 3 mdr. malkerace, 22002900, 53 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4300-8400, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-1900, 25 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 10002800 og 2 heste, 400-500 Omsætning: 680.800,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 45 Basis 355,51 (347,05). SPF+Myc 360,51 (352,05). SPF 364,51 (356,05). Økologi 743,92 (737,39). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,40 (5,33) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Rystende information om embedsværket
Har vi virkelig et råddent embedsværk i Danmark? Den seneste uge har i hvert fald givet mig grund til bekymring. Grund til at være bekymret for vores folkestyre, som burde være baseret på et troværdigt og upolitisk embedsværk. Først får to topembedsmænd lov til at fortsætte i Justitsministeriet til trods for, at de har fabrikeret en såkaldt nødløgn. Dernæst står en tidligere embedsmand i Miljøministeriet frem og beretter om rystende kutymer i det ministerium, som i høj grad er med til at sætte dagsordenen for mit erhverv – landbruget. Embedsmanden, Claus Hansen, har arbejdet 31 år i Miljøministeriet, så jeg er ikke i tvivl om, at han ved hvad han taler om, når han beskylder ministeriet for at
vildlede politikere og befolkningen som helhed ved hjælp af statistisk fusk med en klar politisk dagsorden som bevæggrund. Konkret fremhæver han ministeriets måde at behandle data om vores drikkevand. Ifølge ham er alle beregninger af det gennemsnitlige pesticidefund i grundvandet baseret på rensede tal – tal hvor man kun medregner prøver som viser pesticidefund. Samtidig er prøverne taget på de steder, hvor man finder det mest sandsynligt at finde pesticider. Det giver sikkert god mening på nogle punkter, men det gør tallene dybt utroværdige som indikator for de gennemsnitlige fund samt udviklingen på området. Det er uhyggelig information at få. At Miljøministeriet bruger misvisende statistik til at føre skræmmekampagner, som giver danske landmænd unødvendigt restriktive vilkår. Det er tankevækkende, at fagfolk og politikere er så langt fra hinanden. Det er måske adfærd
som denne, der gør, at vi i landbruget har svært ved at forstå, hvordan det vi betragter som faglige input bliver forvandlet til håbløs lovgivning, som ikke har hold i fagligheden. Lad det her være anledning til, at vi stopper op og ser på miljølovgivningen med nye øjne. Vi bør feje to vandplaner af bordet. Vi bør begynde på en ny regulering. Jeg mener, det er urimeligt og et frygteligt spild, at vi gang på gang bliver mødt med kravet om at udtage god landbrugsjord med eksempelvis grundvandet som begrundelse, når det nu viser sig det faglige grundlag er tyndt eller i værste fald manipuleret. Politikerne og embedsværket bør anerkende, at vi i landbruget gør det langt bedre, end vi i årevis er blevet beskyldt for. Vi kan ikke tage en konstruktiv diskussion om behovet for ændringer af brugen af kvælstof og pesticider, hvis det grundlag, vi diskuterer ud fra, er fordrejet og baseret på en skjult politisk dagsorden.
Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at regeringen har besluttet at afsætte stort set samme beløb som i år til fødevareforskning i 2015.
Positivt med bred opbakning til dansk fødevareforskning L&F er godt tilfreds med midlerne til forskning i 2015 Folketinget besluttede sent torsdag at afsætte nogenlunde samme beløb til fødevareforskning i 2015 som i 2014. Pengene kan eksempelvis bruges til udvikling af dyrkningsmetoder eller bedre anvendelse af råvarer. - Vi er glade for, at der er så bred opbakning i Folketinget til at opretholde niveauet for den erhvervsrettede forskning, siger forskningschef hos Landbrug & fødevarer, Morten Andersen Linnet. Udover 130 millioner til decideret fødevareforskning forventer Landbrug & Fødevarer, at yderligere midler vil blive brugt til gavn for
fødevareklyngen på forskellig vis, blandt andet via forskning i miljøteknologi og via innovation og videnspredning gennem de såkaldte gts-institutter. Blandt institutterne er Teknologisk Institut, DHI og AgroTech. - Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige i en globaliseret verden, er det vigtigt, at vi hele tiden er et skridt foran med at udvikle nye løsninger inden for de sektorer, hvor Danmark står stærkt. Derfor er det rigtigt at prioritere fødevareområdet, siger Morten Andersen Linnet.
I forliget, der blev indgået sent torsdag, er der afsat 25 millioner kroner til økologisk fødevareproduktion. Også den del af forliget hilser Landbrug & Fødevarer velkommen. - Det er helt centralt for et land som Danmark, der gerne vil gå foran på økologiområdet, at det også hele tiden investeres i forskning og udvikling på området. Derfor er vi glade for, at politikerne har lyttet til, hvilke behov der er på området, siger økologichef hos Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.
Agri Nords formand Carl Chr. Pedersen stiller op til Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse
Agri Nords formand stiller op til primærbestyrelsen Vil sidde med ved bordet i L&F’s bestyrelse Til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november håber Agri Nords formand Carl Chr. Pedersen at blive valgt til primærbestyrelsen. Carl Chr. Pedersen har valgt at stille op til et af de fritvalgte mandater til L&F’s primærbestyrelsen. En plads som Agri Nords næstformand Henrik Dalgaard i dag indtager. - Henrik har valgt ikke at genopstille til primærbestyrelsen for at kunne koncentrere sig om sit kandidatur til Folketinget for Konservativt Folkeparti. Derfor synes jeg, det er tidspunktet, hvor jeg skal melde mig på banen, siger Carl Chr. Pedersen. - Vi har så mange udfordringer i landbruget, som jeg gerne vil være med at finde løsninger på. Derfor har jeg siddet i Vandrådet for Limfjorden, og derfor ønsker jeg nu at være en del af arbejdet på Axelborg. Jeg synes, det er vigtigt for Agri Nords medlemmer og de nordjyske landmænd generelt, at vi spiller ind til arbejdet på Axelborg, og her er primærbestyrelsen et vigtigt
talerør, siger Carl Chr. Pedersen om baggrunden for at stille op. Han føler, at han i sin egenskab af formand for Agri Nord har haft et godt samarbejde med folkene på Axelborg og håber på muligheden for at udvikle dette samarbejde med en plads i bestyrelsen. Carl Chr. Pedersen fik på sidste uges møde med LandboNord og LandboThy forud for delegeretmødet 5. november støtte fra de øvrige nordjyske landboforeninger. - Jeg og de øvrige delegerede fra Agri Nord støtter Niels Vestergaard Sallings ønske om at forsætte som
regionsformand, og derfor stiller jeg med deres støtte op til et af de fire fritvalgte mandater, siger Carl Chr. Pedersen. Han fremhæver, at han ikke blot ønsker at tale de nordjyske landmænds sag. - Det er de samme udfordringer, vi slås med i hele landbruget, selvom der kan være lokale nuancer i de problemer, vi møder. Vi har i Agri Nord også gode relationer med landboforeninger og familielandbrug længere mod syd, og det er en nødvendighed, hvis vi skal opnå de politiske resultater, vi ønsker, siger han.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
A/S
Carl Chr. Pedersen, der er formand for Agri Nord, er rystet over Miljøministeriets beregninger af pesticidefund i grundvandet:
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Naturplan koster danske landmænd 1,8 milliarder Paragraf 3-arealerne bliver dyre for landmændene
En stor svensk undersøgelse viser en sammenhæng mellem indtag af mælk og en øget dødelighed, men der er mange undersøgelser, der peger i den stik modsatte retning, så Landbrug & Fødevarer opfordrer ikke danskerne til at droppe mælken.
Ingen uro over svensk mælkeundersøgelse Der er ingen grund til at droppe mælken En ny svensk undersøgelse drager en sammenhæng mellem indtag af mælk og øget dødelighed, og det har skabt lidt debat i danske medier. Hos Landbrug & Fødevarer finder man undersøgelsen interessant, men mener ikke, at der på den baggrund er grund til bekymring, når man drikker mælk. - Den svenske undersøgelse er interessant, fordi den jo har fundet resulta-
Jens Axel Kruchov, advokat, partner
Rune Hyllested, advokat, partner
ter, der er helt modsat af, hvad de fleste andre tilsvarende undersøgelser har vist. Undersøgelsen peger på, at kvinder, der drikker mindst 3 glas mælk om dagen, har en højere dødelighed end dem der kun drikker ét glas mælk om dagen. Til det kan man først og fremmest sige, at en varieret kost er det vigtigste, så hverken for meget eller for lidt af gode fødevarer kan anbefales, siger Merete Myrup Christensen, der er
Shapol Nejad, advokat, partner
FÅ EN ADVOKAT, DER TROR PÅ DIN SAG Landbrugsret Tal med en af vores eksperter i generationsskifte, køb og salg af landbrug, opførsel af bygninger - eller andre juridiske forhold i din bedrift.
STORM Advokatfirma I/S J. F. Kennedys Plads 1 K, 6. sal 9000 Aalborg Messevej 2, 9600 Aars T: +45 7230 1205 F: +45 7230 1204 mail@stormadvokatfirma.dk www.stormadvokatfirma.dk
Hos STORM Advokatfirma tror vi 100% på din sag – ellers siger vi nej til at tage den. Vi er startet i 2013 som et stærkt team; alle eksperter med en solid baggrund og stor erfaring.
Ring til os i dag på 7230 1205 eller læs mere på stormadvokatfirma.dk
ernæringschef i Landbrug & Fødevarer. Hun peger på, at en række andre undersøgelser fra Holland og England viser det modsatte - en meget tydelig sammenhæng mellem mælkeindtag og reduceret dødelighed. Derudover findes der en række mere specialiserede undersøgelser, hvor man har undersøgt mejeriprodukters effekt i forhold til de store livsstilssygdomme. Her viser resultaterne, at indtag af mælk medfører en reduceret risiko for blandt andet type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjerneblødning. - Naturligvis er den svenske undersøgelse interessant, men når vi kigger på hele den videnskabelige litteratur om mælk/mejeri og sundhed, er de svenske resultater i modstrid med de fleste andre resultater på området. Så en enkelt undersøgelse ændrer altså ikke den grundlæggende holdning, siger Merete Myrup Christensen. Til dem der går rundt og bekymre sig om, hvorvidt de stadig kan drikke mælk, siger Merete Myrup Christensen: - Som jeg ser det, kan man roligt fortsat drikke mælk. De danske kostråd, der er lavet på baggrund af mange og gode videnskabelige resultater, peger på vigtigheden af magre mejeriprodukter i vores kost, idet mejeriprodukterne bidrager med mange vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer. Og så skal man huske at den europæiske fødevaremyndighed EFSA, har godkendt en sundhedsanprisning om indtag af calcium og knoglesundhed, og det gør de altså ikke, hvis der ikke er mange og gode videnskabelige resultater der peger på at der findes en sammenhæng.
Regeringens Naturplan Danmark bliver dyr for landmænd, der har landbrugsjord i de såkaldte §3 områder. Det er områder, som for eksempel enge, overdrev, strandenge og heder, der ifølge Naturbeskyttelsesloven skal bevares i størst muligt omfang. Ifølge Naturplan Danmark skal der indføres totalt forbud mod at bruge gødning og plantebeskyttelsesmidler i arealerne, bortset fra områder, der drives økologisk. Her vil det fortsat være muligt at gøde jorden. Videncentret for Landbrug har analyseret de økonomiske konsekvenser for landbruget, hvis forslaget gennemføres i den nuværende form. Og der er
udsigt til store tab i såvel værdien af jorden, som i indtjeningen. - Landbrugsjord i §3-områder handles i øjeblikket for 60-100.000 kr. pr hektar afhængig af bonitet og produktionspotentiale. Med det foreslåede forbud vurderer vi handelsværdien til mellem 25.000 og 35.000 kr. pr hektar. Vi vurderer, at det gennemsnitlige værditab vil være på 40.000 kr. for de i alt ca. 45.000 hektar jord, der forventes at blive omfattet, altså i alt ca. 1.8 milliarder, siger Heidi Buur Holbeck, landskonsulent i Videncentret for Landbrug. Forbuddet vil ligeledes betyde markant lavere indtjening på driften af arealerne, viser beregningerne fra Videncentret.
- Tabet afhænger af mange faktorer, i form af arealtype, afgrøder og driftstype. Vi estimerer, at det gennemsnitlige årlige tab ligger på 1500 kr. pr hektar. Men spredningen er stor, for nogle vil det være helt op til 5.000 kr., siger Heidi Buur Holbeck. Hun undrer sig over, at der indføres et forbud mod behandling af arealer med ringe naturværdi for at styrke biodiversiteten - De arealer, der nu indføres behandlingsforbud på, er karakteriseret af så ringe naturværdi, at de med det nye prioriteringssystem fra næste år ikke er berettiget til tilskud til naturpleje. Netop naturpleje er en forudsætning for at øge biodiversiteten, siger Heidi Buur Holbeck.
Ifølge Videncenter for Landbrugs beregninger vil de såkaldte §3-arealer koste danske landmænd 1,8 milliarder kroner.
Myte aflivet: Ikke flere svampe i øko-korn Der er ikke flere svampetoksiner i økologisk korn og mel, end i konventionelt. Det fastslår Videncentrets økologiafdeling, der dermed afliver en gammel myte. Siden levnedsmiddelmyndighederne for 20 år fandt et forhøjet indhold af svampetoksinet ocratoksin i nogle partier økologisk rugmel har det været en sejlivet myte, at økologisk korn generelt indeholder
flere af de potentielt skadelige svampe. Det er nu tid at lægge myten endegyldigt død. Det vurderer Lars Egelund Olsen, konsulent i Videncentret for Landbrugs økologiafdeling. Han har analyseret data fra Fødevarestyrelsen og internationale studier. - Der er ikke fundet forskelle på indholdet af toksiner i henholdsvis konventionelt eller økologisk
En grundig analyse foretaget af Lars Egelund Olsen, der er konsulent i Videncentret for Landbrugs økologiafdeling, viser, at der ikke er flere svampetoksiner i økologisk korn og mel end i de konvensionelle.
korn eller mel i dataene fra Fødevarestyrelsen. Og det underbygges fuldstændig i undersøgelser fra Polen, Norge og England, hvor man har undersøgt havre, byg og hvede. I ingen af undersøgelserne fandt man et højere indhold af toksiner i økologisk korn, end i konventionelt. I flere tilfælde var der faktisk en tendens til det modsatte, siger Lars Egelund Olsen. Det er således ikke produktionsformen, økologi eller konventionel, der har betydning for forekomsten af svampetoksiner. - Der er ikke noget fagligt grundlag for at tro på en sammenhæng. Afgørende er derimod en række forhold omkring vejr, høst, tørring og lagring. Samtidig har pløjefri dyrkning af hvede efter hvede, eller hvede efter majs vist sig at kunne forhøje risikoen, påpeger Lars Egelund Olsen.