121. ĂĽrgang - Nr. 46 - Onsdag den 12. november 2014
4 Z HYRZLY]PJ Âť K Y H H N Q ÂĽ L /
:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM
.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Ægteparret Solveig og Gunnar Klith Forum modtog torsdag Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2014. Her ses de sammen med deres fem ansatte og to af deres 450 sortbrogede køer.
Skals-par dansk mester i arbejdsmiljø i landbruget Solveig og Gunnar Klith Forum modtager fornem pris MÌlkeproducenterne Solveig og Gunnar Klith Forum fra Sandagergaard ved Skals modtager Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2014. Titlen für parret for at uddelegere ansvar, give medejerskab og skabe tryghed for bedriftens fem medarbejdere. - Af og til inviterer jeg familie og venner pü besøg, for jeg vil gerne vise dem, hvad vi skaber her. Jeg har en fornemmelse af, at det ogsü er mit. Det er en fantastisk følelse. Südan siger Janni Har-
der, ansvarlig for kalvene pü Sandagergaard. Hendes holdning er en vÌsentlig grund til, at Sandagergaards indehavere Solveig og Gunnar Klith Forum modtager Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2014. Prisen uddeles hvert ür af Videncentret for Landbrug til en landmand, der gør en ekstraordinÌr indsats for at skabe og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Ud over Ìren bestür prisen af 25.000 kroner. Solveig og Gunnar Klith Forum modtog prisen pü
Landbrug & Fødevarers delegeretmøde torsdag 6. november. - Solveig og Gunnar Klith Forum er seriøse og rummelige ledere, der evner at uddelegere ansvar og opgaver til sine fem medarbejdere. Ikke bare i den daglige drift, men ogsü nür det gÌlder bedriftens mülsÌtninger. Det giver medejerskab. Desuden er opgaverne godt beskrevet, sü medarbejderne ved, hvordan de skal løses, siger Helle Birk Domino, arbejdsmiljøchef for Videncentret for Landbrug.
Flere danske fødevarer til Sydkorea og Kina Ministerbesøg skal sikre øget eksport Fødevareminister Dan Jørgensen indledte i gür besøg, der skal styrke dansk fødevareeksport i Sydkorea og Kina. Besøget, der indledes i Seoul og slutter i Beijing pü lørdag, har til formül at styrke de politiske og erhvervsmÌssige relationer med Kina og Sydkorea. En erhvervsdelegation fra Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri følger ministeren.
- Den russiske embargo har tydeligt vist, hvor vigtigt det er, at vi styrker indsatsen pü nye markeder. Heldigvis har kineserne for lÌngst füet smag for danske fødevarers kvalitet og høje sikkerhed. Og i Sydkorea efterspørges der danske ingredienser og svinekød. Selv den danske hotdog med ristede løg har indtaget landet. Men derfor skal vi alligevel hele
tiden anstrenge os for at ďŹ nde endnu ere aftagere, siger Dan Jørgensen. Fødevareministeren følges med en erhvervsdelegation fra Landbrug og Fødevarer og Dansk industri til Seoul, Shanghai og Kina. Besøget skal dels bruges til at bane vejen for danske fødevarer, dels styrke samarbejdet med de sydkoreanske og kinesiske myndigheder.
Et andet plus ved Sandagergaard er virksomhedens store fokus pü organisation og sikkerhed. - Det er en del af arbejdskulturen, at man bruger sikkerhedsudstyr, nür man for eksempel arbejder med kemikalier. Ligeledes er det en selvfølge at hÌnge en greb pü plads der, hvor man tog den. Det viser, at der er tÌnkt over selv de smü detaljer, konstaterer Helle Birk Domino. Sandagergaard har 450 sortbrogede køer og 350 hektar jord, hvor der dyrkes majs, grÌs og korn.
- Den galoperende økonomiske vĂŚkst i bĂĽde Kina og Korea har skabt en voksende middelklasse, der er villig til at betale for kvalitet og sikkerhed, som netop er det, vi kan levere. Derfor er det ogsĂĽ helt afgørende, at vi vinder myndighedernes tillid, sĂĽ endnu ere døre bliver ĂĽbnet fremover. Potentialet er enormt, understreger fødevareministeren. I Shanghai skal ministeren deltage i ĂĽbningen af den store Landbrugs- og fødevaremesse Food and Hotel China 2014 og derefter ĂĽbne den danske pavillon, der skal promovere danske fødevarer og ďŹ skeri- og landbrugsprodukter.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Spulin
/rør
analer
yllek g af g
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 16. november 2014
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Fødevareminister Dan Jørgensen har afsat 148 millioner kroner ekstra til den såkaldte Miljøteknologipulje, så den i alt når op på 348 millioner kroner. Pengene vil især komme svineavlerne til gode.
Minister klar med 148 mio. ekstra til danske landmænd Pengene er øremærket til stalde og dyrevelfærd
Tidspunkt for høst af grønkorn har betydning for grønne krav Høster du en afgrøde før 1. juni, så tæller den ikke med, når du skal overholde kravet om flere afgrødekategorier. Det er den afgrøde, der kan konstateres på arealet i perioden 1. juni til 31. juli, der tæller med i det nye krav om flere afgrøder på bedriften i EU’s nye landbrugsreform. Har du derfor etableret en afgrøde med græsudlæg, der høstes før 1. juni, vil det være dit græsudlæg, der tæller som hovedafgrøde. Det er typisk aktuelt for grønkorn. Det betyder også, at græsudlægget ikke kan tælle med som eventuel efterafgrøde i dit miljøfokusområde, da græsset nu betragtes som hovedafgrøde. Dette har også betydning
for, hvilken afgrøde du anmelder i dit fælleskema. Er det græs, der er på arealet i perioden 1. juni til 31. juli, skal arealet anmeldes med den relevante afgrødekode for græs, selvom græsset oprindelig er etableret som udlæg i en anden afgrøde, der høstes før 1. juni. Hvis en afgrøde med græsudlæg høstes i perioden 1. juni til 31. juli, er det vigtigt, at NaturErhvervstyrelsen ved kontrol kan konstatere, at der har været en anden afgrøde tilstede ud over græs. Kontrollen vil benytte sig af luftfotos fra juni, men er det ikke tilstrækkeligt, vil der blive kigget efter stubbe eller andet, der kan vise, at der har været en anden afgrøde på arealet.
OFFICIELLE Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Fødevareminister Dan Jørgensen har afsat 148 millioner kroner til den såkaldte Miljøteknologipulje, hvor landmænd kan søge om tilskud til nye miljøvenlige stalde, hvis de selv lægger et beløb oveni. Det vil især komme svineproducenterne til gode. - Svineproducenterne er i knæ i øjeblikket på grund af krisen i Rusland, og derfor trænger de til en ekstraordinær håndsrækning, fordi der er tale om en meget ekstraordinær situation,
siger Dan Jørgensen. Der var afsat 200 millioner kroner i efteråret til miljøteknologi, men der er kommet ansøgninger for næsten en halv milliard kroner. Derfor giver fødevareministeren et ekstra stort tilskud til investeringer i miljøteknologi netop nu. - Det er dejligt, at vi har fået så mange ansøgninger fra landmænd, som tripper for at investere i en grøn, bæredygtig fremtid. Det viser en fantastisk tro på fremtiden,
og det vil jeg gerne belønne, siger Dan Jørgensen. De 48 millioner er fundet ved at støvsuge budgetterne for ekstra penge, og de 100 millioner kroner bliver fremrykket, så de kommer ud at arbejde i starten af 2015. Dermed ender den samlede miljøteknologipulje i efteråret på 348 millioner kroner. Det kan ifølge erhvervets opgørelser generere investeringer i erhvervet på et par milliarder.
Agri Nords formand valgt til L&F’s primærbestyrelse Carl Christian Pedersen glæder sig til arbejdet Agri Nords formand, Carl Christian Pedersen, er valgt ind i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse på et af de fire fritvalgte mandater. På delegeretmødet i sidste uge blev det vedtaget, at formandsskabet og primærbestyrelsen fermover er valgt for en toårig periode. Carl Christian Pedersen ser frem til de kommende to års arbejde. - Jeg siger tak for den tillid, man har vist mig og glæder mig at tage del i det arbejde, der ligger foran mig. Jeg tager intensionerne fra arbejdet i det nordjyske med som ballast i bestyrelsesarbejdet, siger han om valget. Han understreger, at der er mere end rigeligt at tage fat på i arbejdet med at sikre danske landmænd bedre produktionsbetingelser. - Lige nu skal mange landmænd forholde sig til en meget stram økonomi. Det
skyldes dels udefrakommende faktorer som den lave afregningspris. Men det er også vigtigt, at vi tager fat på hovedproblemet, som er de restriktive rammevilkår, som vi skal forholde os til i Danmark, siger det nyvalgte bestyrelsesmedlem.
Udover Carl Christian Pedersen er de øvrige fritvalgte: Christian Lund, formand for Sønderjysk Landboforening, Torben Povlsen, næstformand i Centrovice og Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening.
Formanden for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, blev på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i sidste uge valgt ind i primærbestyrelsen.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen 11.00 9.30 9.00 10.30 11.00 ingen 11.00 9.30 ingen ingen ingen ingen 9.30
11.00 9.00 10.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.00
10.00 10.30 ingen ingen ingen 9.30 ingen 14.00 ingen 19.30 ingen 19.00
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 46 Basis 356,96 (355,51). SPF+Myc 361,96 (360,51). SPF 365,96 (364,51). Økologi 743,92 (743,92). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,42 (5,40) kr.
Aars Landboauktion var i uge 45 tilført 10 SDM kælvekvier, 4500-5900, 3 RDM kælvekøer, 45005300, 5 kødkvæg, 45007900, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 4900, 7 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3400-5600, 12 kvier under 12 mdr. malkerace, 4002900, 44 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 2 tyre over 3 mdr. malkerace, 38004100, 54 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2200-8400, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-2400, 9 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 10001900 og 1 foldtyr, 9000 Omsætning: 620.700,00 kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Kjeld Johannesen blev tildelt Tietgenmedaljen Danish Crown i fint selskab
På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i sidste uge var der genvalg til Martin Merrild på posten som formand for erhvervsorganisationen.
Martin Merrild genvalgt som formand for L&F Tager endnu en periode som formand Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har på sit delegeretmøde i sidste uge genvalgt Martin Merrild som formand. - Jeg ved, at det fortsat bliver en krævende udfordring, fordi vi står i en meget alvorlig økonomisk situation, men jeg er rigtig glad for at være blevet valgt igen, siger Martin Merrild efter formandsvalget. Den genvalgte formand tager hul på endnu en periode i spidsen for landbrugs- og fødevareerhvervet, som beskæftiger 169.000 personer og står for en årlig eksport på 156 milliarder kroner. Martin Merrild er minkavler og fjerkræproducent og har mange års erfaring med organisationsarbejde i landbruget bag sig. Han har
desuden tidligere været borgmester i Struer. At den enkelte landmand hjemme på bedriften kan have svært ved at forstå afstanden mellem politikernes ord og handling, kan han sagtens sætte sig ind i. - Selv om vi i tale får meget medvind af politikerne, er de i handling langt bagude, og der ligger en kæmpe udfordring for os i forhold til vores medlemmer, som simpelthen ikke kan forstå, at vi og politikerne næsten siger det samme, uden at der fra politisk side lægges handling bag ordene, forklarer han. Derfor er det også vigtigt at lytte rigtig godt efter, når man som repræsentant for L&F er på besøg ude hos landmændene, tilføjer han. - Vores fundament bygger på
landmændenes tillid, og den skal der arbejdes for. Delegeretmødet giver mig stor lyst til at give alt, hvad jeg kan. Opbakningen er fantastisk, til trods for det pres der er på erhvervet i øjeblikket, siger Martin Merrild. Han tilføjer, at de få forsøg på at så tvivl om medlemmernes opbakning til bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, der har været undervejs i løbet af delegeretmødet, er gjort til skamme. - Som organisation er vi kommet styrket ud af dette delegeretmøde, konstaterer Martin Merrild. Lars Hvidtfeldt er genvalgt som viceformand og Torben Hansen er genvalgt til posten som formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.
I sidste uge trådte administrerende direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen, ind i den eksklusive gruppe af danske erhvervsledere, der som følge af ekstraordinært initiativ og foretagsomhed har modtaget Tietgenmedaljen. Tietgenmedaljen blev overrakt af økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (RV). - Der er rigtig god grund til, at Kjeld Johannesen modtager Tietgenmedaljen. For han har udviklet Danish Crown fra et regionalt slagteri til en meget markant og stærk virksomhed, der med sine 23.500 medarbejdere er
aktiv i hele verden. Det er en historie, vi kan være rigtig stolte af, sagde ministeren under ceremonien. Om bevæggrunden for overrækkelsen siger medlem af Tietgenfondens bestyrelsen, og formand for Dansk Erhverv, Michael Kjær: - Kjeld Johannesens vision og evne til at tænke i anderledes løsninger for en produktionsintensiv branche, der som mange andre har været under pres gennem de seneste år, har haft stor effekt, ikke blot for Danish Crown. Kjeld Johannesens initiativ har haft betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark. Tietgenmedaljen uddeles
af Tietgenfonden, hvis bestyrelse består af formændene for de fire organisationer Landbrug & Fødevarer, Rederiforeningen, DI og Dansk Erhverv. Medaljen har været uddelt enogtyve gange siden den første gange blev tildelt i 1932. - Jeg er både stolt og ydmyg over at komme i så flot selskab. Og det er vigtigt for mig at sige, at æren mindst i lige så høj grad går til de visionære landmænd, som ejer Danish Crown. Igennem 127 år har de løbende vist modet til at satse på og investere i det, der i dag er en af verdens førende virksomheder på sit område, sagde Kjeld Johannessen. Tidligere modtagere af Tietgenmedaljen tæller blandt andre Jørgen Vig Knudstorp og Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO, Lars Rebien og Mads Øvlisen fra Novo Nordisk og skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller fra A.P. Møller-Mærsk.
KØB OG SALG Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Administrerende direktør for Danish Crown, Kjeld Johannesen, trådte i sidste uge ind i en eksklusiv klub, da han modtog Tietgenmedaljen.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Dansk svineproduktion i fremtiden OG KO M P ’S S V M Ø D E K TØ R R I D TIN NYE S FER C L AU
LandboNord Niels Vestergaar Salling stiller skarpt på dansk svineproduktions fremtid og omdømme.
PRAKTISK INFORMATION MØDET ER GRATIS Der serveres kaffe, kage og middag (serveres kl. 18.00).
Claus Fertin Direktør i VSP
Hans Aarestrup Direktør for LaDS
Niels Vestergaard Salling Formand for LandboNord
DELTAG I DEBATTEN Efter de tre indlægholderes præsentationer vil der være debat og diskussion om både dansk svineproduktions fremtid og omdømme. DER VIL OGSÅ VÆRE ET AKTUELT INDLÆG VED LANDBONORD
LandboNord SvineRådgivning | Ring 9624 1881 | www.landbonord.dk
TILMELDING Af hensyn til bespisning er der sidste frist for tilmelding fredag den 20. november 2014 på telefon 9624 1881 eller på landbonord.dk. STED Mødet afholdes på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danske æbler er i verdensklasse Og der er højsæson netop nu Netop nu er det højsæson for danske æbler, som findes i et utal af forskellige sorter med forskellige smagsvarianter. Det danske klima er unikt til dyrkning af æblerne. I Danmark har æblerne nemlig en lang og tilpas kølig vækstsæson, hvor de kan optage den rette mængde vand, næring og sollys, som er vigtig for at opnå et solmodent og velsmagende æble med god sprødhed. Sortimentet af danske æbler tilbyder kort og godt noget for enhver smag, og hertil kommer, at de danske æbler indeholder langt færre pesticidrester end tilsvarende æbler importeret fra udlandet. - Mange forbrugerne ved ikke nok om forskellen mellem danske og udenlandske æbler. Det er blandt andet en markant forskel, at de danske frugtavlere generelt anvender langt færre og mere skånsomme bekæmpelsesmidler end de udenlandske avlere. Det gør de for at sikre et minimum af pesticidrester i æblerne – og i høj grad også for at beskytte de naturlige nyttedyr for eksempel mariehøns, edder-
kopper og ørentviste, som beskytter æblerne mod angreb af skadedyr, siger Anne Fabricius, som er konsulent i Dansk Gartneri. Selvom der er vedtaget fælles EU regler om anvendelsen af bekæmpelsesmidler, har vi i Danmark yderligere begrænsninger i forbindelse med at få godkendt nye midler i forhold til praksis i de fleste af de lande, som vi normalt plejer at sammenligne os med. I Danmark er det således Miljøstyrelsen, som godkender de enkelte pesticidprodukter og de anbefalede doseringer. Og her er kravet til de danske æbleavlere, at de skal bruge færre bekæmpelsesmidler i forhold til de udenlandske producenter for at reducere mængden af pesticidrester, så forbrugerne trygt kan nyde de danske æbler. Ligeledes arbejder avlerne med en række effektive varslingsværktøjer, hvor de holder øje med blandt andet temperatur, nedbør og luftfugtighed for at undgå for eksempel svampeangreb i æblerne. Desuden anvender avlerne insektfælder, som kan
forudse, om der kommer skadedyr. På den måde kan avlerne målrettet beskytte æblerne og begrænse anvendelsen af pesticider. - Vi gør meget for at reducere vores pesticidforbrug. Det gør vi naturligvis for at imødekomme de danske forbrugere, men også fordi det handler om kroner og øre. For det er meget dyrt at sprøjte. Derfor er vi interesserede i alt, som både kan reducere omkostninger til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr – og som samtidig imødekommer forbrugernes ønsker om færre pesticidrester. Branchen afprøver hvert år mange nye teknologier og dyrkningsmetoder, som kan reducere brugen af pesticider. Vi har for eksempel i samarbejde med Aarhus Universitet eksperimenteret med at overdække en plantage med tag for at mindske angreb af skurv, som er en svamp, som gør æbler usælgelige, siger frugtavler Jan Jager, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Gartneri. Mange af de udenlandske æbler, som vi netop nu ser i handlen, er faktisk over 1 år gamle – altså sidste års høst.
HUS K Tilm eldi ng sen est den 13/ 11- 14 på
Det er højsæson for danske æbler, og der er god grund til at vælge dansk, når indkøbskurven skal fyldes. Danske æbler indeholder langt færre pesticidrester end udenlandske, som oven i købet ofte er mere end et år gamle, når de kommer på hylderne.
Det kan lade sig gøre, fordi de udenlandske æbler lige inden plukningen bliver sprøjtet med diverse bekæmpelsesmidler for at sikre, at de kan holde sig længe på lager uden angreb fra rådsvampe og bakterier. Mange udenlandske æbler, som bliver transporteret over lange afstande, og som skal kunne holde sig længe, bliver overfladebehandlet med bivoks og shellak, efter at æblernes naturlige vokslag er blevet vasket af. Det giver ganske vist de udenlandske æbler et karakteristisk, meget blankt udseende og lang holdbarhed.
Men det er ofte et synsbedrag, som skjuler sandheden. For det smukke udseende matcher kun sjældent indholdet og smagsoplevelsen, og de importerede æbler er ofte meget tørre indeni – hvis de ikke ligefrem er rådne under den blanke skræl. Til sammenligning anvender de danske æbleproducenter ikke overfladebehandling af æblerne – hverken med voks eller shellak. For de danske frugtavlere er blevet gode til at fastholde den høje kvalitet og samtidig sikre en vis holdbarhed. Det sker med professionel
lagerstyring af rumtemperatur, luftfugtighed, kontrol med iltindholdet i lagerummene og så videre. - Lige nu bugner butikkerne af danske æbler, og forbrugere har derfor rig mulighed for selv at vælge deres favoritter blandt de sprøde danske æbler fra dette års høst, hvor de tydeligt kan smage, hvad der gemmer sig under skrællen. Og jo, der er altså en verden til forskel mellem et udenlandsk æble fra sidste år – og et nyplukket æble fra en dansk avler, som både smager godt og ligner et rigtigt æble, siger Anne Fabricius fra Dansk Gartneri.
land bon ord. dk
Kom til Årsmøde i
LandboNords PlanteRådgivning
Sprøjtegifte skaber ikke natur Svend Skriver Dahl, Vestervang Allé 95, Løgstør, reagerer på et læserbrev af Henrik Dalgaard bragt i Vort Landboblad 29. oktober:
Bagefter ser vi på mulighederne for at navigere i fremtiden som planteavler i Danmark. PROGRAM 16:30 Velkomst og beretning ved Planteudvalgets formand Hans Chr. Holst og souschef Charlotte Frihauge Olesen 16:45
Kvælstofforsøgene 2014 ved planteavlskonsulent Ann-Louise Worsøe Jørgensen
17:20
Kvælstof og planter, hvordan hænger de sammen ved planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen
17:35
Ny kvælstofregulering og ligevægtsprincippet ved Jens Elbæk, Videncentret for Landbrug
18:15
STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS
19:00
Planteavlerens muligheder i givne rammer ved planteavlskonsulent Niels Bech
19:20
Sådan navigerer vi ved landmand
20:05
Fremtidens maskinpark ved fagchef - salgsafgrøder Niels Arvidson
20:30
KAFFE OG VALG
20:45
Multifunktionalitet i planteavlen ved teamleder Jacob Møller
21:00
Sådan holder du begejstringen og motivationen oppe ved foredragsholder Søren Holmgren
Ret til ændringer forbeholdes. PlanteRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk
PRAKTISK INFO PRIS Pr. person er 300 kr. ex moms, inkl. stegt flæsk med persillesovs, kaffe og kage TILMELDING Af hensyn til bespisning er der sidste frist for tilmelding torsdag den 13. november på telefon 9624 2424 eller på landbonord.dk. STED Årsmødet afholdes på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
Henrik Dalgaard fra Agri Nord skriver i sit læserbrev fra 29. oktober, at regeringens påstand om tilbagegangen af dyrearter siden 1992 ikke holder vand. Det er naturligvis Henrik Dalgaards arbejde at være imod lovforslaget, der vil forhindre sprøjtegifte og gødning i enge, der er i omdrift hver 7-10 år. Derfor fremfører Henrik Dalgaard, at naturen ikke har gavn af forslaget om sprøjteforbud i engene. Se, det er faktisk sandt, at der ikke kan måles fremgang for dyrearter i de sprøjtede enge siden 1992, hvor Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. For hvis engene havde det skidt i 1992, fordi man både sprøjtede med gift og kunstgødning,
ja, så er naturen fortsat i ligeså miserabel tilstand. Det er logisk nok. En del af vores truede planter og dyr lever i vores enge. Det er naturområder som moser, heder, overdrev og de enge, vi kender som græsningsarealer for kvæg. De naturområder er netop naturlige, fordi de ikke sprøjtes eller får tilsat gødning, som dræber de sarte arter. Og det er de sarte blomster og urter, der er levested for mange af vores truede insekter og dyr, der netop er truede, fordi der bliver færre og færre usprøjtede enge for dem at leve i. Helt konkret anslår DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi -, at op mod 20.000 hektar beskyttet natur er forsvundet siden 1992. Viben er en af de truede arter. Den er afhængig af agerland og enge, og den før så kendte fugl er gået tilbage med 74 procent siden midten af 70’erne. Og agerhønen har lidt en nedgang på hele 83 procent. Hvis vi vil vende tilbage-
gangen - som jo er et mål ikke bare på landsplan, men på internationalt plan - og få vores tidligere danske arter tilbage i naturen, må vi skabe de betingelser, der skal til. Det kræver naturlige enge uden sprøjtegift og gødning. Der er ingen tvivl om, at vi finder noget af den mest artsrige natur i vores enge. Det er ligeledes et naturvidenskabeligt faktum, at gødning forringer artsrigdommen, og særligt de sjældne og næringsnøjsomme planter forsvinder som følge af gødning – dette er grundlæggende biologisk viden. Der hersker på samme måde heller ingen tvivl om, at sprøjtegifte medfører færre arter. Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at regeringens lovforslag om at beskytte naturen med sprøjteforbud er et vigtigt skridt på vejen til at få vendt tilbagegangen i den danske natur. Det er ligefrem sund logik.