121. ĂĽrgang - Nr. 47 - Onsdag den 19. november 2014
YKÂťZ 4HYRZLY]PJL H H N Q ÂĽ /
:QÂĽY\W]LQ :QÂĽY\W -HYZÂĽ ;SM
.;60+0) #( );..' TTTTTTTTTTTTTTIKIXg 24T 6+/' Presning af Tminibig + wrapning &-?45'. #( );..' /'& FI 6 81)0 /'& 5.#0)'4 1) 5146f)4?0,14&50'&(=.&'4T presning og wrapning af rundballer
ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres Landbrug & Fødevarer har ikke mange roser til regeringen og SF og Enhedslistens ďŹ nanslov.
Rød ďŹ nanslov savner større fokus pĂĽ vĂŚkst L&F er ikke imponeret over ďŹ nansloven Ganske som ventet har regeringen landet ĂĽrets ďŹ nanslovsaftale med SF og Enhedslisten. Det er en aftale, som fĂĽr en blandet modtagelse af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, fordi den ikke prioriterer vĂŚkstinitiativer højt nok i forhold til Danmarks økonomiske situation. - Der er afsat store beløb til velfĂŚrdsydelser – men ikke meget fokus pĂĽ, at det er virksomhederne og eksporten, der i sidste ende ďŹ nansierer den offentlige velfĂŚrd og skaber nye job, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild og fortsĂŚtter: - Med udsigt til lav vĂŚkst og underskud pĂĽ statens ďŹ nanser kan det undre, at regeringen og dens støttepartier ikke har vĂŚgtet konkrete vĂŚkstinitiativer langt højere. Vi savner sim-
pelt hen nogle grundlĂŚggende tiltag til at skabe ny vĂŚkst. Finanslovsforhandlingerne har i høj grad vĂŚret prĂŚget af diskussionen af dagpengesystemet. - I forhold til dagpengespørgsmĂĽlet er det positivt, at man har fundet en løsning, sĂĽ principperne i dagpengereformen stadig stĂĽr ved magt. Det skal altid kunne betale sig at arbejde fremfor at vĂŚre pĂĽ offentlige ydelser, og et godt udbud af kvaliďŹ ceret arbejdskraft er centralt for virksomhedernes vĂŚkstmuligheder. Et af de omrĂĽder, som bliver fulgt nøje af Landbrug & Fødevarer, er forskningsomrĂĽdet. Og her har regeringen handlet rimeligt ansvarligt ved at fastholde det hidtidige niveau. - Det er positivt, at man
fastholder forskningsniveauet. Skrev vi ďŹ nansloven, var der selvfølgelig afsat langt ere forskningsmidler, nĂĽr vi nu ved, at de virksomheder, der bruger est midler pĂĽ innovation, har størst økonomisk succes, skaber est job og mest vĂŚkst. Det, som Danmark har brug for lige nu, siger Martin Merrild. Til gengĂŚld er der ikke applaus til den mĂĽde, udviklingsbistanden bliver omprioriteret pĂĽ. - Det er ikke i trĂĽd med Danidas strategi om mere vĂŚkst og beskĂŚftigelse i udviklingslande eller regeringens egen eksportstrategi fra maj 2014, at man nedprioriterer den kommercielle indsats i udviklingsbistanden. Danske landmĂŚnd og virksomheders muligheder for at tage springet til nye vĂŚkstmarkeder i Afrika er vĂŚsentligt
reduceret med denne besparelse, siger Martin Merrild. Ă˜kologerne har god grund til at kippe med aget, da de forgyldes med 120 millioner kroner over de nĂŚste ďŹ re ĂĽr. Ligeledes anerkender Landbrug & Fødevarer de afsatte midler til natur. - Det er positivt med de afsatte midler til grøn omstilling. Men der er fortsat et meget stort vĂŚkstpotentiale i landbruget og fødevarevirksomhederne. Derfor havde vi hĂĽbet, at man havde afsat midler til mĂĽlrettede miljøtiltag, for eksempel minivĂĽdomrĂĽder, stenrev og ĂĽlegrĂŚs, sĂĽ vi kan gøde markerne optimalt og fĂĽ højere udbytte – samtidig med, at miljøet tilgodeses. Ikke kun til gavn for erhvervet og miljøet, men ogsĂĽ for dansk økonomi, siger Martin Merrild.
I seng med koen - møde for alle mÌlkebønder DyrlÌgerne Himmerland KvÌg inviterer En moderne kvÌgbedrift indsamler dagligt et vÌld af forskellig data. Nür DyrlÌgerne Himmerland KvÌg 3. december arrangerer møde for alle mÌlkebønder, handler det blandt andet om, hvordan landmanden bedst udnytter alle disse data. Anvender vi informa-
tionerne rigtigt, kan de give vÌrdifuld viden om den enkelte besÌtnings potentiale. Som titlen antyder, handler aftenen ogsü om sengebüse. Sengebüses komfort er af afgørende betydning for en velfungerende malkeko. Flere og ere landmÌnd vÌlger i dag at gü alternative
veje. Til mødet fortĂŚller forskellige landmĂŚnd om deres erfaringer med blandt andet ďŹ berstrøelse, sand og ďŹ ntsnittet halm og ikke mindst det seneste tiltag med bagkanter af forskellig art. Aftenen byder ogsĂĽ pĂĽ en introduktion til Sundhedsøkonomiske Analyser. StĂĽr du som landmand
over for en større investering i for eksempel forbedring af de eksisterende staldsystemer, kan en sundhedsøkonomisk analyse vÌre med til at klarlÌgge økonomien i en südan investering. Mødet holdes i Messecenter Vesthimmerland i Aars, og det er übent for alle mÌlkeleverandører.
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk pĂĽ t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Selvforskyldt EU-dom om overambitiøse vandplaner Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord, giver inkompetente myndigheden skylden for EU-dom:
Torsdag afsagde EU-domstolen dom over Danmark for manglende rettidig implementering af vandplanerne. Det vil være synd at sige, at dommen kommer som en overraskelse, eftersom vandplanerne er forsinket i årevis på grund af inkompetence fra myndighedernes side. Det er i den grad selvforskyldt, at den danske regering nu får en løftet pegefinger fra EU formentlig efterfulgt af en regning på sagsomkostningerne. Danmark har fra start sat et urealistisk ambitionsniveau for planerne. Der har været medtaget for mange vandløb i indsatsen, og der er brugt enorme ressourcer på at diskutere forskellen på naturlige vandløb og kunstigt gravede kanaler. Danmark har haft en helt anden tilgang til vandram-
medirektivet end vores nabolande i EU. Først og fremmest ved at sætte fagligheden i baggrunden til fordel for overambitiøse politiske målsætninger uden hold i virkeligheden. Det gælder både hvad der er muligt at gennemføre og ikke mindst, hvad der er nødvendigt at gennemføre for at sikre et godt vandmiljø. Et godt vandmiljø handler blandt andet om vandafledning – et område hvor der også er svigtet. Det kunne senest ses i forbindelse med, at store dele af Vendsyssel stod under vand som følge af regnskyllet i sidste måned. Hele næringstofdebatten har været helt forfejlet især i forhold til kvælstof, hvor vi reguleres ud fra forbrug frem for at se på udledningen. Det handler om, at landbruget skal reguleres ud fra målinger i stedet for beregnede modeller. For vi kan se sort på hvidt, at der er langt mellem de to måder at se verden på. Manglenpåkvælstof sesnu tydeligt i de danske afgrøder
i form af lave udbytter og forringet kvalitet. En situation der giver det danske samfund en mistet indtægtsmulighed på milliarder. Det store spørgsmål efter torsdagens EU-dom er, hvor vidt Danmark hænger på urealistiske vandplaner – den selvforskyldte plage – som de danske myndigheder har meldt ind til EU. Eller er det stadig muligt at få fagligheden i centrum? Når vi ser på det nyeste udspil fra myndighedernes side, så giver det grund til bekymringer. Landbrug & Fødevarer har allerede meldt ud, at de forbereder endnu en stævning af staten samt at påklage vandplanerne til Miljø- og Naturklagenævnet. Kampen om 1. generations vandplanerne er altså langt fra forbi, og EU ånder den danske stat i nakken for at komme videre i processen. Hvis vi ikke passer på, så ender de danske landmænd med at blive taberne i det spil - vel og mærket uden det kommer vandmiljøet til gavn af den grund.
27. november inviterer Videncenter for Landbrug og AgroTech til Tour de Gylle, hvor man kan blive klogere på korrekt håndtering af gyllen.
Vær med i Tour de Gylle på Agromek Kom med på en gratis guidet rundtur og bliv klogere på sikker håndtering af gylle. Sådan lyder opfordringen fra Videncentret for Landbrugs arbejdsmiljøchef. Håndtering af gylle er en af de store kilder til alvorlige ulykker i landbruget. På årets Agromek stiller Videncentet for Landbrug sammen med AgroTech skarpt på emnet. Det sker ved en guidet rundtur til en række af de udstillere, der viser udstyr til opbevaring, udbringning, forsuring, omrøring
og pumpning af gylle. Turen holdes torsdag 27. november. - Vi slutter turen af med et kort møde, hvor vi kan udveksle erfaringer om de arbejdsmiljømæssige udfordringer ved håndtering af gylle og give bud på nye initiativer på området, siger Helle Birk Domino, der er arbejdsmiljøchef i Videncentret. Den guidede tur er gratis, men tilmelding er nødvendig. Videncentret og AgroTech byder deltagerne på en sandwich og en sodavand, og der er sidste tilmelding 20. november.
OFFICIELLE Vikarservice /DQGEUXJ (UKYHUY 7UDQVSRUW
Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
+DYHSODQ 2PO JQLQJ 9HGOLJHKROG
Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
)ULW YDOJ 3ULYDW (UKYHUY
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Det kan være en god idé selv at tjekke sprøjterne, inden de skal til sprøjtesyn. Mange af de ting, sprøjterne dumper på, kan man nemlig selv spotte og undgå at skulle betale for to syn.
Find selv de typiske fejl inden sprøjtesyn Agri Nord giver her nogle gode råd: Ender dit CVR-nummer på 0, 1 eller 2, så skal din marksprøjte synes senest 26. november. Der er ikke kommet nye krav til sprøjterne. Eneste forskel er, at der nu er krav om regelmæssigt syn frem for tidligere, hvor myndighederne baserede deres kontrol på stikprøver. Efter en række sprøjtesyn i efteråret er der særligt tre punkter, som skiller sig ud som de typiske fejl og mangler. Det kan planteavlskonsulent hos Agri Nord, Lasse Skov Rodkjær, der udfører sprøjtesyn, konstatere. - Vi har set mange sprøjter, hvor dyserne er for slidte, til trods for at de kun er to år gamle. Mange landmænd
er ikke opmærksomme på, hvor hurtigt dyserne bliver slidt op. De må maksimalt afvige 10 procent, og jeg har set afvigelser på op til 55 procent, fortæller han. Manometret skal desuden være retvisende op til 10 bars tryk. - Indtil videre har jeg endnu ikke synet en sprøjte, som ikke havde brug for at skifte manometret. Derfor anbefaler jeg, at man køber det, inden syn af sprøjten. På den måde kan man skifte det med det samme, hvis det er nødvendigt, og måske undgå at sprøjten dumper syn og man dermed skal betale for, at jeg eller en anden certificeret synsmand skal ud to gange. Skulle man
mod forventning ikke få brug for manometret, kan det jo returneres, siger Lasse Skov Rodkjær. Agri Nord anbefaler, at landmanden selv gennemgår sprøjten med kritiske øjne inden syn. Den tredje af de typiske fejl vil man selv kunne spotte uden brug af særligt udstyr. Det handler nemlig om luftindtag på sugesiden. Hvis der er problemer her, vil man se at slangerne pulserer – populært sagt kan man sige, at de hopper. Derudover skal man være opmærksom på, at sprøjten skal være intakt og tæt - så ikke noget med at dryppe - og så skal dyserne naturligvis være ens.
Gudstjenester Søndag den 23. november 2014
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 9.30 ingen 10.30 9.00 ingen ingen 10.00 ingen ingen ingen ingen 11.00
ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen 9.00 ingen
ingen ingen 19.30 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.00 10.30 10.00
Aars Landboauktion var i uge 46 tilført 13 SDM kælvekvier, 3900-6700, 3 RDM kælvekvier, 47005500, 15 kødkvæg, 38006900, 2 kvier over 12 mdr. malkerace, 1600-2800, 4 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3200-4600, 5 kvier under 12 mdr. malkerace, 300-2600, 50 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 5004800, 8 tyre over 3 mdr. malkerace, 1500-2100, 40 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 1800-7600, 50 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-1900 og 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 400-2100 Omsætning: 571.050,00 kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Fremtidens svineproduktion LandboNord holder informationsmøde i Brønderslev I øjeblikket er der mange ubesvarede spørgsmål i forhold til fremtiden for dansk svineproduktion, men det er vigtigt at understrege, at der stadigvæk er en fremtid for erhvervet. Det er baggrunden for det gratis møde ”Dansk svineproduktion i fremtiden” 27. november i Brønderslev, arrangeret for svineproducenter af LandboNord. Her vil der være mulighed for at udveksle erfaringer, komme med indspil i debatten og ikke mindst at høre tre bud på visioner for erhvervet af: Ny direktør for VSP, Claus Fertin, direktør for Danske Svineproducenter, Hans Aarestrup og for-
mand for LandboNord og medlem af VSPs bestyrelse, Niels Vestergaard Salling. En stor del af fremtidens svineproduktion vil, ifølge Niels Vestergaard Salling, være afhængig af en solid politisk indsats. Derfor håber han, at så mange svineproducenter som muligt, vil benytte lejligheden til at give deres mening til kende på mødet. - Det er vigtigt at give sit besyv med og ikke mindst høre, hvad de personer lidt højere oppe i systemerne, har af bud på, hvad vi skal satse på i fremtiden. I en tid, hvor vi ofte hører ordet krise, er det vigtigt at mødes og udveksle erfaringer, så
vi hver især har noget med hjem i bagagen, som vi kan arbejde videre med. Det kan give fornyet energi til dagligdagens udfordringer, siger Niels Vestergaard Salling. I LandboNords SvineRådgivning er man for længst trukket i arbejdstøjet og forholder sig konstruktivt til den seneste tids prognoser for erhvervet. Chefkonsulent Merete L. Andersen opfordrer svineproducenterne til, at holde fokus på de ting, som man selv er herre over. - Det er vigtigt at have fokus på, at der stadigvæk er en fremtid for erhvervet. I stedet for at lade sig dynge helt ned af dårlige prognoser
LandboNord sætter på et møde i Brønderslev 27. november fokus på fremtidens svineproduktion.
og priser, så er det vigtigt at fokusere på, hvad man selv gøre kan gøre ved sin egen situation, sætte sig et mål og så køre efter det. Der er masser af forskel-
lige værktøjer, man kan tage i brug i produktionen, som kan hjælpe med at give det nødvendige overblik og overskud i hverdagen, siger Merete L. Andersen.
Der serveres kaffe, kage og middag i forbindelse med mødet, og af hensyn til bespisning er sidste frist for tilmelding fredag 20. november.
Svinebønder står for skud Venstres folketingskandidat i Himmerlandskredsen, Per Bisgaard, Aalestrup, tager de danske svinebønder i forsvar og skriver:
Frank Nørgaard Svensson fylder 50 år 21. november.
Rådgiver hos Agri Nord fylder rundt Frank Nørgaard Svensson fylder 21. november 50 år Frank Nørgaard Svensson er kvægrådgiver hos Agri Nord med base på kontoret i Aars. Han er en af afdelingens specialister på grovfoder og var blandt de første til for alvor at få øjnene op for det tværfaglige samarbejde med planteavlskonsulenterne. Han er kendt for sit gode humør, og han gør gerne en ekstra indsats for, at det skal smitte af på andre. Han er meget vellidt
blandt sine kunder både på grund af sin faglige kunnen og sit gode humør. Fritiden bruger han meget gerne ude i naturen, og han rejser gerne efter store naturoplevelser eksempelvis i Østrig, Sverige og Italien, men han sætter også stor pris på at færdes i den danske natur. Frank Nørgaard Svensson bor i Viborg sammen med sin hustru og parrets to børn på 10 og 12 år.
Erik Thyge Nielsen, psykolog og medlem af Enhedslisten, giver en ”pæn” karakteristik af de danske svinebønder. De står som ejere af svinefabrikker, der er oppumpede, selvdestruktive og miljøødelæggende – og med direkte kurs mod katastrofen, drevet af markedsmekanismen. Disse svinefabrikker producerer 30.000.000 svin om året, hvoraf 70 pct. er syge og 9.125.000 smågrise dør årligt. Mange dør af sult og kulde. Det er Erik Thyge Nielsens beskrivelse af svinebøndernes daglige arbejde og som en lille tilføjelse: den gennemsnitlige forgældning pr. svinefabrik er 36 mio. kr. Ingen kan vist være i tvivl om, at Erik Thyge Nielsen har en holdning til svinebønderne i Danmark, og det er jo ganske ”rart” at læse et læserbrev, hvor konklusionen
er så tydelig allerede fra første ord i overskriften. Medier og miljøpolitikere, og herefter også Erik Thyge Nielsen, har travlt med at hetze mod svineproduktionen i Danmark. Den skal nedlægges og erstattes med økologi. Nogen har endda været fremme med udtalelser om, at en række svinebesætninger skal aflives. Klar tale – men har disse mennesker overvejet konsekvenserne for disse min. 10.000 svinebønder. Hvad vil de økonomiske og menneskelige konsekvenser være? Hvad vil der ske med de resterende slagteriarbejdere? Hvad vil der ske med medarbejderne i fødevareindustrien? I det hele taget, hvad vil konsekvenserne være for det danske samfund? Oven i disse destruktive udtalelser om svineerhvervet i Danmark løber en skræmmekampagne (retfærdigvis skal præciseres at Erik Thyge Nielsen ikke skriver om dette emne i sit læserbrev) om MRSA-bakterien, som langt overstiger virkelighedens realiteter. Bakterien må og skal ikke ignoreres, men med udtalelser fra sundhedsvæse-
Klassisk håndbog netop udkommet for 53. gang heder og modeller til vurdering af investeringer. Håndbogen er primært målrettet rådgivere inden for landbrugsbranchen, men er også et værdifuldt værktøj for landmanden og i undervisningen på landbrugsskolerne. 2014-udgaven indeholder en række nye afsnit. Som eksempel kan nævnes den nye EU-reform vedrørende areal- og økologitilskud, nye fodernormer til svin og energieffektivitet i svine- og kvægstalde. Kapitlet om økologi in-
deholder de sidste nye økologiregler og de vigtigste nyheder inden for økologi – primært inden for planteavl og kvæg. Der er også lidt om frilandsgrise og økologiske grise, krav til udearealer og halmforbrug. Håndbogen indeholder også viden, som det kan være besværligt at finde andre steder for eksempel formler til udregning af rumindhold samt alle omregninger fra engelske og amerikanske mål til danske måleenheder.
& Fødevarer i konstruktivt samarbejde med fødevareministeriet skal arbejde for forbedrede forhold for erhvervet, så kan vi – stående i hver side af det politiske landskab - måske finde et fælles fodslag. Rammebetingelser, som giver danske landmænd samme vilkår, som vores kolleger i EU vil være et positivt træk i den rigtige retning – og kunne man så samtidig vise – bare lidt ordentlighed – over for de mennesker, som arbejder i det danske landbrugserhverv, så vil der være skabt et godt fundament for erhvervet, således at der også fremover vil være gode fødevareprodukter til det danske folk, og meget store eksportindtægter at hente til det danske samfund.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE
”Håndbog til driftsplanlægning” er i handlen Håndbog til driftsplanlægning er en af Landbrugsforlagets faste årlige udgivelser med en stor, fast læserskare. Årgang 53 er lige udkommet, og den indeholder som vanligt alle de vigtigste data til planlægningen på bedriften, hvad enten fokus er på planter, kvæg, svin, fjerkræ, mink eller små drøvtyggere. Og står landmanden overfor at skulle investere, er der ligeledes info om krav til staldindretning, sammenligning af finansieringsmulig-
net om, at bakterien ikke udgør en væsentlig smittekilde ved tilberedning og spisning, så var det måske passende at dæmpe retorikken og erkende at samme bakterie allerede i mange år har været konstateret i kyllinger og andet kød. Mit ærinde er ikke at nedgøre MRSA-problematikkerne – men det er ikke rimeligt at hænge de danske svineproducenter ud, som man gør. Virkeligheden er – heldigvis – mere nuanceret end mediehetzen og de øvrige udtalelser, som Erik Thyge Nielsen tilkendegiver i sit læserbrev. Erik Thyge Nielsen kræver samfundsmæssig indgriben, og hvis han med denne udtalelse mener, at Landbrug
ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00
Den 53. udgave af ”Håndbog til driftsplanlægning” er nu på gaden.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Planternes behov kræver gødning Bjarne Nigaard, der er adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, melder sig atter ind i gødningsdiskussionen:
Gødskningsprincipper handler om faglighed og miljøansvarlighed, og derfor anbefaler Bæredygtigt Landbrug at den fremtidige regulering af landbrugets gødningsforbrug kommer til at ske ud fra det biologisk og fagligt betingede ligevægtsprincip, som det også er forudsat i nitratdirektivet. Ligevægtsprincippet er den faglige og biologisk betingede ramme for, hvor meget gødning en plante må tildeles. Den skal ikke have for meget, da det giver udledning af nitrat, men heller ikke for lidt, da det udpiner planten. Planten skal have opfyldt sit behov og dermed have lige tilpas med gødning. Det er til at forstå, når børnene skal forklares, hvordan de passer tomat-
planterne på terrassen. Det er samme princip som enhver med grønne fingre benytter hjemme i forbindelse med potteplanterne i vindueskarmen. Det er sund fornuft. Og det kan såmænd både beregnes og måles. Ligevægtsprincippet er opfundet i og af EU, og står i nitratdirektivets bilag III. Både de politiske instanser og domstolen i EU har flere gange konstitueret princippet. Det gælder for eksempel, da et medlem af Europa-Parlamentet i 2011 sendte et spørgsmål til EU-Kommissionen med overskriften: ”Implementering af ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet”. 4. april 2011 svarede Kommissionen på spørgsmålet, ved blandt andet at skrive: ”… Ifølge nitratdirektivet (91/676/EØF) skal der ved tilførsel af gødning til jorden tages hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning, klimaforhold, afgrødens
forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden. Ifølge direktivet skal der være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. … ” Her står, ganske enkelt, at der skal være ligevægt mellem disponibelt kvælstof og afgrødens kvælstofoptagelse; altså ligevægtsprincippet. Og hvem var for resten spørgeren, der jo allerede med sin overskrift til spørgsmålet anerkender eksistensen af ligevægtsprincippet? Ja, han hedder Dan Jørgensen og er dansk socialdemokrat. I ’normalsituationen’, som vi har vænnet os til de sidste to årtier, gives der ikke mulighed for at tildele jorden den mængde gødning, der er behov for i den nuværende situation. Faktisk er vi cirka 40 procent bagud. Selvfølgelig vil enhver fornuftig landmand, indenfor rammerne af ligevægt,
G FÅ KOM O E T SENES NYT OM N I IONE SITUAT UGET R LANDB
Den aktuelle landbrugssituation ringsmøder om den aktuelle landbrugssituation. Programmet for møderne kommer blandt andet omkring ændringerne i virksomhedsskatteordningen og seneste nyt fra driftsøkonomi. På de forskellige møder vil der desuden være varierende programpunkter om fx pension, ejerskifte, muligheder for ekstern kapital, socialøkonomi og ledelse. Se programmet for hvert af møderne på www.landbonord.dk
MØDEDATOER BRØNDERSLEV LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tirsdag den 25. november kl. 19-21 Onsdag den 26. november kl. 19-21 LØGSTØR Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 34, 9670 Løgstør
PRAKTISK INFORMATION Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning er der tilmeldingsfrist tre dage før mødets afholdelse. Tilmeld dig på 9624 2424 eller på www.landbonord.dk.
Torsdag den 27. november kl. 19-21
ØkonomiRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk
økonomisk vurdere, om det på den konkrete mark giver mening at investere i mere gødning. Hvis ikke, så lader han være. Men i dag kan han ikke skønne, at han gerne vil give mere. Han må ikke give den ekstra gødning, der skal sikre jordens liv. Vi undergøder i Dan-
mark. Men målet for hvor meget der skal tildeles skal indledningsvist være baseret på faglighed, med respekt for miljøet. Ligevægtsprincippet betyder, at man tildeler gødning efter planternes behov, samtidig med at man forsikrer sig imod udpining af jorden. Gødskning
efter ligevægtsprincippet sikrer danske råvarer i køleskabet, samtidig med at belastningen af naturen holdes på et minimum. Men vi har alt for længe svigtet planterne, og det kræver op mod 40 procent mere gødning før end jorden igen kommer i ligevægt.
Ifølge Flemming Olsen, der er indkøbschef hos HavneMøllerne, er manglende kvælstof og en for tidlig korkhøst skyld i, at der i 2014 er mindre dansk mel i poserne på de danske butikshylder.
Endnu mindre dansk i melet i 2014 Faldet skyldes manglende kvælstof og en for tidlig høst Når man som forbruger sidste år lagde en pose af HavneMøllernes mel som eksempelvis Axa, Amo eller Kornkammeret i indkøbskurven, var det kun 35 procent af melet, der stammede fra dansk brødkorn. Det fortalte Flemming Olsen, indkøbschef hos HavneMøllerne, i 2013 i artiklen ’Mindre dansk i melet’ til baeredygtigtlandbrug.dk. Spørger man til forholdet i dag, er det ifølge Flemming Olsen endnu mindre dansk mel, der finder vej til melposen og til den danske forbruger. - Fordelingen er i øjeblikket, at vi bruger 30 procent dansk og 70 procent udenlandsk, fortæller Flemming Olsen. Tidligere var det i større grad dansk hvede, der indgik i de danske hvedemelsblandinger. Og selvom sammensætningen af melblandingerne er betinget af forskellige faktorer som forbrugsmønstre, efterspørgsel, udbud og pris, så skyldes en del af nedgangen i brugen af danskproduceret hvede også den restriktive tilførsel af kvælstof, lød det sidste år fra indkøbschefen. At andelen af dansk mel er faldet yderligere i 2014 skyldes, foruden manglende kvælstof, også, at hveden blev høstet på et meget tidligt tidspunkt, lyder vurderingen fra indkøbschefen. - Den blev høstet på et meget, meget tidligt tidspunkt, hvilket gør at kornet har en usædvanlig høj vandoptagelse og endnu ikke har sat sig. Og faktisk er jeg nødt til at sige, den blev høstet for tidligt. Den var ikke lagerfast. Den var ikke klart til at blive kørt på møllen, siger Flemming Olsen, og tilføjer, at HavneMøllerne
derfor i øjeblikket har valgt at tilføre mere svensk mel til melblandingerne. Og netop tilsætningen af mere svensk mel var nødvendigt, da de første danske partier fra høsten 2014, der blev formalet, viste sig at byde på flere udfordringer i forhold til bageevnen. - Mølleren oplevede i starten, at den dej, der kom ud af det, at den var slasket, den var fugtig, skorpen var blød, og krummen - altså det inderste i brødet - det var sådan noget… det lignede ikke et rigtigt franskbrød. Og når brødene, som de laver ud af melet ikke performer, som de normalt gør, jamen så skal de jo til at ændre æltetider og alt muligt. Så derfor er det en stor udfordring for møllerne i år, siger Flemming Olsen. Den dårlige bageevne skyldes ifølge Flemming Olsen, at proteinindholdet ligger cirka en halv til en hel procent lavere end tidligere. - Og det vi fik fra Sverige lå også lavere i protein, men der var problemet ikke det samme. Den tendens vi ser på hvede i år, er, at den har en ualmindelig høj vandoptagelse. Efter en måned har den taget 1,5 procent vand til sig på lagerne, siger Flemming Olsen, som fastslår, at proteinet dog procentuelt er faldet lige meget på begge sider af Sundet. Selvom det i øjeblikket overvejende er svensk mel, der ryger i poserne, ser Flemming Olsen gerne, at møllerne i fremtiden kan tilføre mere dansk til melet. Men det fordrer, at kvaliteten bliver bedre, end den har været i år. - Nej, jeg synes ikke, den er god i år. Og jeg kunne godt forestille mig, at mere
gødning ville have en positiv effekt. Men i år er et svært år at sammenligne med, fordi alle steder har der været lavt protein. Men jeg går ud fra, vi kan øge andelen af dansk, når vi kommer lidt længere hen. Vi har haft nogen udfordringer med at finde ud af, hvordan pokker er kvaliteten egentlig? Og hvordan skal vi sammensætte det? Og der har vi bare været nødt til at sige; vi skal have noget, der virker her i starten – og det har været det svenske. Og så må vi så se hen ad vejen; jamen, kan vi skrue ned for den svenske og op for den danske? Jeg tror dog, det vender til fordel for den danske, når vi kommer lidt længere frem. Når hveden har ligget lidt længere på lager og er blevet mere lagerfast. Så tror jeg, vi kommer til at se en ændring. Så jeg håber ikke, de her tal vil fortsætte, siger Flemming Olsen. Selvom det for Flemming Olsen primært handler om at sælge mel af god kvalitet, så håber han, at han fremover kan skrue mere op for salget af dansk mel. - Jeg vil stadigvæk gerne bruge mere dansk. Og det er jo klart, at mere kvælstof giver en bedre kvalitet generelt set. Det er der ikke to meninger om. Og det vil alt andet lige også betyde, at vi kan flytte meget mere fra udlandet til Danmark. Men med den gødning… med de resultater vi har på protein i Danmark, så er der langt mellem de gode partier. Og der bliver nok længere mellem dem. Derfor kan du godt sige, at på grund af den aktuelle gødningssituation, så bliver der langt mellem de gode partier, mener Flemming Olsen.