Vl 20141210

121. ĂĽrgang - Nr. 50 - Onsdag den 10. december 2014

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

rd’s Markservice a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES

Knap 200 landmÌnd var samlet til DyrlÌgerne Himmerland KvÌgs ürlige Landmandsmøde i Aars.

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

�I seng med koen� var en succes 200 mÌlkebønder deltog i møde i Aars DyrlÌgerne Himmerland KvÌgs ürlige übne landmandsmøde, blev besøgt af nÌsten 200 interesserede mÌlkeproducenter.

Mødet satte under overskriften �Iseng med koen� fokus pü, at holdbarhed og ko-komfort er omdrejningspunktet i en fornuftig økonomi i mÌlkeproduktionen, og illustrerede vÌrdien af de rüdgivningsvÌrktøjer DyrlÌgerne Himmerland KvÌg har til rüdighed.

- Kender du potentialet i din besÌtning?, spurgte kvÌgfagdyrlÌge Anne Nymand forsamlingen, inden hun viste eksempler pü, hvordan man selv i en højtydende og veldrevet besÌtning kan finde omrüder, der kan optimeres.

Hovedpointen i indlÌgget var, at registrering af sygdom, ydelse og undersøgelse af risikodyr er af afgørende betydning, nür der skal finjusteres med de analysevÌrktøjer, som DyrlÌgerne Himmerland KvÌg har til rüdighed.

Herefter introducerede kvÌgdyrlÌge Ninna Westphael løsninger til forbedring af sengebüse i eksisterende stalde.

Fire mĂŚlkeproducenter

prÌsenterede den løsning, de har valgt. Alle med forhøjelse af bagkant pü sengebüsene, men med forskelligt lejemateriale.

Alle gav udtryk for, at de har opnĂĽet forbedring af sundheden pĂĽ alle omrĂĽder. Det kunne ogsĂĽ bekrĂŚftes af det tilgĂŚngelige datamateriale.

KvÌgdyrlÌge og adm. direktør i DyrlÌgerne Himmerland KvÌg, Anders Bundgaard Voss, prÌsenterede herefter ved hjÌlp af SimHerd økonomien i Ìndringerne i Ên af besÌtningerne.

En investering pĂĽ 400.000 kroner giver et forbedret dĂŚkningsbidrag

De fire mÌlkeproducenter Peter Nielsen, Gerrit Berkhoff, Anders Bodilsen, Erik Møller Andersen fortalte om deres positive erfaringer med at forbedre køernes sengebüse - noget der har forbedret sundheden i alle fire besÌtninger. Her ses de med dyrlÌge Ninna Westphael.

i besÌtningen pü 275.000 kroner, nür Ìndringerne er indkørt. Det giver en tilbagebetalingstid pü investeringen pü bare halvandet ür.

- Vi oplever allerede nu en stigende efterspørgsel efter de analysemuligheder, vi har fĂĽet til rĂĽdighed de seneste ĂĽr: SimHerdanalysen, der kan gĂĽ helt ned i detaljen i fremtidsscenarier i de besĂŚtninger, vi servicerer. Ved vores medejerskab af DyrlĂŚger og Ko har vi erhvervet adgang til â€?DyrlĂŚger og Ko Kvartalsrapportenâ€?, der gennemanalyserer besĂŚtningen med indberettede og indsamlede data. De to vĂŚrktøjer tilsammen giver helt unikke muligheder for at forudsige effekten af pĂĽtĂŚnkte investeringer eller managementĂŚndringer. Det seneste skud pĂĽ stammen er vĂŚrktøjet â€?Sundhedsøkonomisk analyseâ€? (SĂ˜A), der beregner forudbestemte scenarier pĂĽ sundhed, ydelse og reproduktion. Den er god til at udpege og prioritere indsatsomrĂĽder i besĂŚtningen, som man ellers vil have svĂŚrt ved at fĂĽ øje pĂĽ, sagde Anders Bundgaard Voss.

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Spu

r/rør

kanale

gylle ling af

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

Er avisen udeblevet?

Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 sĂĽ kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 pĂĽ tlf. 98 92 89 00

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 14. december 2014

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

Lone Andersen blev 2. december valgt som formand for EU’s Rådgivende gruppe for økologi.

L&F’s viceformand i front for den europæiske økologi Valgt til formand for Rådgivende gruppe for økologi

Flere kan få støtte som ung landmand Unge landmænd med en mindre ejerandel i en landbrugsbedrift får efter nytår alligevel mulighed for at søge en ny særlig landbrugsstøtte.

Det står klart efter, at NaturErhvervstyrelsen har fået EU Kommissionens ja til at fortolke reglerne mindre restriktivt end udgangspunktet, hvor unge landbrugere skulle eje mere end halvdelen af selskabet, som søger støtte.

- Dermed får flere unge landmænd mulighed for at bruge ordningen, da den så blandt andet tager hensyn til, at en del unge landmænd starter deres karriere op i et generationsskifte, hvor de ejer

dele af gården sammen med deres forældre eller en anden erfaren landmand, siger enhedschef Lotte Dige Toft.

Støtten udbetales maksimalt i fem år som et supplement til arealstøtten til landmænd, som højst er 40 år og nyetableret indenfor de sidste fem år.

Der afsættes 136,6 millioner kroner til ordningen i 2015. NaturErhvervstyrelsen forventer, at cirka 2.000 ansøgere vil søge om støtte for tilsammen cirka 150.000 hektar.

Unge landmænd kan søge støtten via selskaber, eksempelvis I/S, A/S eller ApS.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Der skal diskuteres økologi i EU det kommende forår.

Her begynder de konkrete forhandlinger mellem EU-Kommissionen, EUParlamentet og Rådet til EU’s økologiforordning, der skal udstikke regler og rammer for den økologiske produktion i hele EU. En forordning der får stor betydning for alle økologer i Europa.

Derfor er det meget værdifuldt for danske økologer, at viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, på et møde i Kommissionen 2. december blev valgt til formand for Kommissionens Rådgivende gruppe for økologi.

Lone Andersen, der selv er økologisk mælkeproducent, skal bestyre posten på vegne af COPA-COGECA. Det er sammenslutningen af europæiske landmænd og agriindustrien i EU, og Lone Andersen varetager herigennem interesserne for økologiske landmænd i hele EU. - Jeg er naturligvis glad og beæret over, at jeg er blevet valgt som formand for den rådgivende gruppe.

Det er et højspændt tidspunkt for den europæiske økologiske produktion.

Det er nu, beslutningerne om lovgivningen af fremtidens økologi afgøres. Det bliver et hårdt, men meget spændende arbejde at stå i spidsen for den rådgivende gruppe for økologi, siger Lone Andersen.

Den rådgivende gruppe er bredt repræsenteret af 53 medlemmer fra 24 europæiske interesseorganisationer, og dækker lige fra forbruger- og handelsorganisationer, kontrol- og certificeringsorganisationer til landmændene i COPACOGECA. - Allerede tidligt i forløbet stod det klart, at det bliver en meget administrativ krævende post, at være formand. Der bliver mange tråde at holde styr på. Heldigvis sidder jeg allerede i COPAs præsidie i Bruxelles og kender en del til de europæiske spilleregler, siger Lone Andersen, og fortsætter.

- At formandsvalget faldt på mig skyldes i høj grad, at jeg selv er økologisk landmand, men også at jeg både er formand for Familielandbrugssektionen og viceformand i Landbrug & Fødevarer. Jeg er vant til bestyrelsesarbejde.

Hun glæder sig til at

Arla beslutter ikke at byde på egyptisk mejeri Efter en grundig undersøgelse af Arab Dairy Product Company har Arla besluttet ikke at komme med et bindende bud.

Der arbejdes nu på alternative muligheder for at komme ind på det egyptiske marked.

Siden Arla afgav et ikke-bindende bud på alle aktierne i det børsnoterede egyptiske mejeriselskab, har Arla sammen med et team af rådgivere gennemført en grundig due diligence i Arab Dairy Product Company.

- Vores konklusion baseret på undersøgelsen er, at vi ikke vil komme med et bindende bud på Arab Dairy.

komme i gang med arbejdet, og en del af prioriteterne er allerede klar.

- Det udspil, EU kommissionen har lavet til økologiforordningen, er ikke uden problemer. Det indeholder en række forslag, der gør det sværere at være og blive økologisk producent i EU. Det skal vi have italesat. En EU økologiforordnings fremmeste mål må være at gøre det attraktivt at blive økolog - ikke at gøre det sværere, siger Lone Andersen.

Allerede nu er der i Landbrug & Fødevarerregi udarbejdet omkring 40 konkrete ændringsforslag til Kommissionens udspil, og Lone Andersen forventer, at de andre 24 organisationer også vil stille med en række ændringsforslag og ønsker til økologiforordningen.

Det bliver så den rådgivende gruppes opgave at få rådgivet og klargjort erhvervets holdninger for EU Kommissionen, så de kan indgå i de kommende forhandlinger og skabe den bedst mulige løsning for den økologiske produktion Lone Andersen overtog formandsposten fra valget 2. december.

Egypten er dog stadig et interessant marked for os, og vi arbejder på alternative muligheder for at komme ind på markedet snart, siger Finn S. Hansen, koncernchef for Consumer International.

Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 13.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 19.00 Blære Kirke 9.00 Gislum Kirke 11.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke 11.00 Veggerby Kirke Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.30 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11..00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 10.30 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 16.00 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 19.30 Aalestrup Kirke 19.30

Aars Landboauktion var i uge 49 tilført 8 SDM kælvekvier, 4300-8100, 1 RDM kælvekvie, 5900, 3 kødkvæg, 4400-6300, 2 græskøer, 3400-3700, 13 kvier under 12 mdr. malkerace, 400-2900, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1800-5600, 20 tyrer over 3 mdr. malkerace, 16004000, 32 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4600-7300, 45 tyre under 3 mdr. malkerace, 50-1800 og 15 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-3400 Omsætning: 444.000,00 kr.

Smågrisenoteringen

Arla har besluttet ikke at følge et ikke-bindende bud på det egyptiske mejeri Arab Dairy Product Company op med et bindende af slagsen.

Beregnet notering uge 50 Basis 366,59 (365,94).

SPF+Myc 371,59 (370,94).

SPF 375,59 (374,94). Økologi 752,32 (751,12). UKtillæg 13.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,47 (5,48) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Mindre bureaukrati sender dyr på græs Landmænd får en hjælpende hånd

Landmænd, som har dyr til at gå ude om vinteren, har pligt til blandt andet at sørge for, at dyrene har adgang til læ/ly, vand, tørt leje og foder - også selv om dyrene ikke går ude hele døgnet.

Gør vinterklar til udegående dyr Der er særlige krav, der skal opfyldes, hvis dyrene går ude Kulden er så småt ved at krybe ind over landet, og stjerneklare nætter byder på temperaturer under nul.

Det er nu, det skal sikres, at de udegående dyr er klar til at gå vinteren i møde.

- Hvis man har dyr, der går ude i vinterperioden, er det vigtigt, at man sørger for, at forholdene er i orden.

Det er som udgangspunkt, at dyrene har adgang til læ, ly, vand, tørt leje og foder, fortæller Inger Lund Overgaard, der er dyrlæge i Dyrenes Beskyttelses.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor folk med udegående dyr til at gøre deres marker egnede til alle de vejrsituationer, som

Danmark kan byde på i vinterhalvåret.

Så bliver man ikke overrasket og undgår, at spørgsmålet om dyrenes trivsel ender som en dyreværnssag.

- Mange af de henvendelser, vi får, drejer sig om fritidslandmænd og hesteejere, der ikke kender til reglerne for udegående dyr om vinteren og som for eksempel ikke har sørget for ordentligt læ eller tørt leje.

Det er naturligvis rigtig ærgerligt, for det går jo ud over dyrene, siger Inger Lund Overgaard, der derfor opfordrer til, at man nu gør klar til det kolde vintervejr.

Dyrenes Beskyttelse får hvert år mange henvendelser om reglerne for udegående dyr. Og det er også lidt indviklet, for der findes ikke nogen egentlig lovgivning for, hvordan forholdene skal være i vinterperioden.

- Som det er nu, findes der ikke en specifik lovgivning for udegående dyr. Der står i Dyreværnsloven, at man skal sikre dyr mod vejr og vind efter deres behov, og en udtalelse fra Det veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet giver nogle retningslinjer for, hvad det indebærer.

Men en udtalelse er ikke lov. Derfor arbejder Dy-

renes Beskyttelse for, at der kommer lovgivning på området. Det vil være meget lettere for alle at forstå, hvordan dyrene skal have det, hvis der var lovgivning på området., forklarer Inger Lund Overgaard.

Hvis du ser udegående dyr og er i tvivl om, hvorvidt forholdene er i orden, kan du kigge efter fire grundlæggende ting: Har dyrene adgang til læ/ly, vand, tørt leje og foder.

Er du i tvivl om, hvorvidt dyrene har det godt, er du velkommen til at kontakte en af Dyrenes Beskyttelses kredsformænd eller ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.

Ruslandskrisen sender danske landmænds forventninger i frit fald De danske landmænd ser sort på den nærmeste fremtid De danske landmænds tro på, at den nærmeste fremtid vil give stigende indtjening, investeringer og produktion og er minimal.

Det viser den nye måling i Landmandsbarometeret, der to gange om året spørger 18.000 landmænd om deres forventninger til fremtiden.

- Forventningerne er de laveste, som vi har registreret i Landmandsbarometerets historie, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, som står bag Landmandsbarometeret.

Det er særligt troen på, at næste år vil give råd til investeringer, der er helt i bund.

Mere end hver tredje landmand forventer et fald i investeringerne til næste

år. Faldet er størst blandt svineproducenterne, hvor næsten halvdelen forventer at investere mindre.

- Svinesektoren er lige nu særdeles hårdt presset økonomisk. Det giver sig udslag i faldende forvent-

ninger blandt svineproducenterne på alle de parametre, som vi måler på, siger Klaus Kaiser.

Putins embargo mod fødevarer fra EU har gjort de danske landmænd mere pessimistisk end nogensinde tidligere, når de skal forholde sig til mulighederne for stigende indtjening, investeringer og produktion.

Der bliver mindre papirarbejde for den enkelte landmand, som samtidigt får nemmere ved at søge tilskud.

Ministeren øger også tilskuddet til græsning af naturarealer.

- Nu bliver det nemmere for de landmænd, der hvert år slår stalddøren op for at sætte deres dyr på græs i de mest sårbare naturområder. Vi dropper bureaukratiske regler, skaber større fleksibilitet for den enkelte landmand, og så hæver og målretter vi støtten, så vi får mest natur for pengene. Et godt eksempel på at bæredygtigt landbrug, natur og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd, siger Dan Jørgensen.

Græssende dyr i naturen er både til gavn for dyrevelfærden og naturkvaliteten på markerne.

Truede arter af planter og dyr, som for eksempel orkidéer og sommerfugle, der lever på enge, overdrev og heder, kan kun opretholde levedygtige bestande, hvis arealerne løbende plejes igennem for eksempel græsning. Ændringerne følger blandt andet op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om naturpleje.

- Jeg er glad og stolt over, at vi skaber bedre natur ved at få dyr ud på de

vigtige naturarealer. De græssende dyr er med til at bevare og udbrede sjældne planter i det åbne land, på engen og overdrev. Og der er ingen tvivl om, at vi også får nogle gladere køer, når de kommer ud i det fri, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

I 2015 bliver der afsat 283 millioner kroner til at skabe bedre natur via ”plejegræsordningen” og Natura 2000 projektordninger til rydning og hegning.

Midlerne kommer fra Landdistriktsprogrammet. Tilskuddet øges med 600 kroner pr. hektar for afgræsning på arealer, hvor der ikke søges Grundbetaling (landbrugsstøtte under søjle 1).

Landmanden skal fremover ikke lave en gødningskvoteberegning til brug for kontrol af tilskud, fordi det nu udelukkende kontrolleres ved en fysisk kontrol på selve marken.

Det bliver desuden nemmere at købe, sælge og forpagte jord, hvor landmanden modtager støtte til naturpleje.

Det sker, fordi landmanden fra 2015 med de nye og mere fleksible regler ikke længere vil være fastlåst i et 5-årig aftale om støtte.

Han understreger, at et lavt investeringsniveau har mange negative konsekvenser.

- Det betyder nedslidning af landbrugenes produktionsapparat og lavere effektivitet.

Dertil kommer mindre aktivitet i mange af de tilknyttede erhverv, som for eksempel byggeri og anlæg, maskiner og inventar, transportsektoren med videre. Samtidig kan det have en negativ indflydelse på ejendomspriserne, siger Klaus Kaiser.

Han vurderer, at den negative stemning primært skyldes Ruslands forbud mod import af fødevarer fra EU.

- Også det forhold at Kina delvist har trukket sig fra verdensmarkedet spiller negativt ind på efterspørgsel og priser, hvilket primært rammer mælkeproducenterne. Og så er priserne på landbrugsprodukter påvirket af et stigende globalt udbud af fødevarer. Det er en udvikling, der har stået på gennem et par år.

- Den vigtigste årsag er dog uden tvivl importembargoen fra Rusland. Det koster dyrt og her er særligt svinesektoren meget hårdt ramt, siger Klaus Kaiser.

TIL LEJE

KØB OG SALG

UDLEJNING AF JORD 7 hektar med hektarstøtte eller en gylle aftale.

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Vagn Lading 98 64 82 56

Halm sælges

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Styrket offensiv for lokale fødevarer Lokalt producerede fødevarer bliver stadig mere efterspurgte Nu får denne trend en saltvandsindsprøjtning gennem et samarbejde mellem Coop og Landbrug & Fødevarer – blandt andet om at skaffe 4-500 nye leverandører.

Her og nu mangler der 4-500 producenter af lokale fødevarer. Og stort set alt kan sælges.

Sådan lyder meldingen fra chefkonsulent Gustaf Bock, Videncentret for Landbrug efter et netop afsluttet pilotprojekt, hvor Landbrug & Fødevarer sammen med 11 Dagli’Brugser over hele landet har afprøvet mulighederne for at afsætte endnu flere lokalt producerede fødevarer i butikkerne.

Blandt årsagerne til de optimistiske meldinger fra projektet er, at alle parter har fået positivt udbytte af projektet: * Producenterne – lokale landmænd og gartnere – har opnået gode priser på deres varer * Butikkerne har øget deres omsætning * Forbrugerne har fået adgang til friske varer, produceret i nabolaget.

- Det giver os naturligvis mod på at gå videre. Og det er også et godt grundlag for at rekruttere nye producenter, siger Gustaf Bock.

Om det anslåede behov på 4-500 nye leverandører siger han: - Vi går ud fra Coops cirka 800 butikker. Hvis de af dem der er interesserede, bare skal have leveret 6-7 produkter, så er 4-500 producenter måske endda lavt sat. Og dertil kan så komme Dansk Supermarked, Dagrofa og flere endnu.

Som projektpartner har Dagli’Brugsen og LokalBrugsen udvidelse af lokale fødevarers markedsandel på dagsordenen.

- Vi har arbejdet med det lokale indslag i vores butikker i flere år, men nu går vi videre – blandt andet ved at iscenesætte lokale produkter i særlige afdelinger af butikkerne. 1. februar næste

år starter vi med syv testbutikker, 1. januar 2016 er det planen at være oppe på 40, og drømmen er at få det store flertal af vores 340 butikker med i løbet af 2017, fortæller kædedirektør Jesper K. Andersen.

Han understreger dog, at en virkeliggørelse af drømmen kræver lokal accept. To tredjedele af butikkerne er

Danskerne efterspørger i stigende grad lokalt producerede fødevarer, når de skal fylde indkøbskurven.

SOLGT! 0 Viborg 0 8 8 , 5 0 1 evej Vestre Skiv

Ejendomsmæglerfirmaet Ib Bjerregaard Bettina Sæderup

- Det spor vil vi forfølge med salg fra de særlige afdelinger og på specielt butiksinventar. Og så vil vi fortælle mere om de enkelte varer, forudser Jesper K. Andersen.

Visionen rækker dog videre end til blot at være supermarked. De lokale brugser vil gerne: * Formidle lokal kontakt ved at invitere forbrugere ud på gårdene – og landmænd ind i butikkerne * Lave ”speakers’ corner” i butikken til lokale producenter – også de helt små med 20 glas marmelade – og måske spejderklubben o.lign. * Binde lokalsamfundene sammen, blandt andet med funktioner som bank, post, bibliotek m.m.

- Med flere funktioner bliver butikkerne også mere interessante for producenterne at blive synlige i og brande sig i, forventer Jesper K. Andersen.

Han erkender, at opgaven med at skaffe producenter nok til Coops kraftige satsning er krævende.

- Både Landbrug & Fødevarer og vi selv skal massere og modne. Men vi vil det her, så vi sætter også mange ressourcer af til det, lover kædedirektøren.

Med ønske om en GLÆDELIG JUL fra din LANDBRUGSMÆGLER Agriteam Aars ApS

Ib Bjerregaard

brugsforeninger, hvis bestyrelser skal sige god for ideen lokalt.

Nogen hindring ser han dog ikke for alvor heri.

Fra pilotprojektet ved han, at kunderne har været meget tilfredse, både fordi produkterne har været unikke, af høj kvalitet og solgt med en historie, der gav oplevelser.

Søndergade 31, 1.m . 9600 Aars . Tlf.: 9862 1396 aars@agriteam.dk . www.agriteam.dk/aars