Vl 20141224

121. ĂĽrgang - Nr. 52 - Onsdag den 24. december 2014

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Landbrug & Fødevarer mener, at regeringens vandomrüdeplaner fokuserer alt for ensidigt pü kvÌlstofudledningen og Ìrgrer sig over, at regeringen tilsyneladende satser mere pü miljøtiltag end pü vÌkst.

Vandomrüdeplaner fokuserer alt for ensidigt pü kvÌlstof L&F mener dog ogsü, at planerne rummer positive elementer De nye vandomrüdeplaner, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) netop har prÌsenteret, risikerer at ramme landbruget hürdt, blandt andet fordi de nÌsten udelukkende peger pü kvÌlstof som en betydende faktor i kystvandene.

Det konkluderer erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, efter at have kigget pü ministerens udspil.

Vandomrüdeplanerne, eller 2. generations vandplanerne som de tidligere er blevet kaldt, dÌkker perioden 2015 til 2021. Miljøministeren peger pü, at kvÌlstofudledningen skal reduceres med 7.800 ton frem mod 2021. De 1.600 ton skal i følge ministeren primÌrt findes ved etablering af vüdomrüder, ved udtagning af landbrugsjord og ved forbud mod gødskning i sÌrligt beskyttede naturomrüder.

- Landbrug & Fødevarer mener, at kravet om de 7.800 ton er et fejlskud.

Man fokuserer alene pĂĽ kvĂŚlstof og det vil vĂŚre fuldstĂŚndig uacceptabelt at stille yderligere krav til landbruget pĂĽ det her omrĂĽde, uanset om der er tale om 6.200 ton kvĂŚlstof eller mindre. Den politi-

ske aftale om VÌkstplan for Fødevarer, som blev indgüet i forüret, handler blandt andet om at opnü erhvervsøkonomiske gevinster via en moderne miljøregulering, som betyder, at landmanden kan producere mere og samtidig passe pü miljøet, og der er ikke plads til nogle former for stramninger pü omrüdet, tvÌrtimod lyder der fra Lars Hvidtfeldt.

Hvis de samlede indsatskrav pü 7.800 ton bliver gennemført, kan det fü katastrofale følger, navnlig for landmÌndene i de hürdest ramte omrüder. Lukkede fjordomrüder som eksempelvis Mariager Fjord og Limfjorden risikerer at stü tilbage med meget store og helt urimelige indsatskrav, som ikke kan hündteres ved en mülretning af kvÌlstofreguleringen.

- Vi har en hel klar forventning om en større tildeling af kvÌlstof, gerne her og nu, og senest fra 2016 i henhold til vÌkstplanen.

Det giver jo ingen mening at stramme i takt med at man vil indføre lettelser, siger han.

Landbrug & Fødevarer glÌder sig over, at man regeringens nye vandomrüdeplaner frem mod 2021

erkender, at markvanding ikke har betydning for vandkvaliteten i vandløbene rundt omkring i landet.

- Muligheden for at markvande er helt essentiel i store dele af landet og behovet stiger, uanset om der er en miljøpüvirkning eller ej, konstaterer Lars Hvidtfeldt.

Sammen med kommunerne har 23 vandrüd vÌret med til at foreslü konkretet indsatser for 696 mio. kr. i vandløbene. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at man arbejder videre med anbefalingerne fra vandrüdene, hvor vi selv har siddet med ved bordet.

- Men der er 19.000 km vandløb med i beregningerne, og det er fortsat unødigt mange. Alt for mange vandløb er karakteriseret som naturlige, siger Lars Hvidtfeldt.

I alt har regeringen beregnet sig frem til, at der skal bruges omkring 4,6 mia. kr. pü at skabe et bedre vandmiljø. Cirka 2,8 mia. kr. vil blive brugt pü indsatser, hvoraf godt halvdelen forventes finansieret af EU’s landdistriktsprogram og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet.

- Her kan vi jo kun konstatere, at der bliver lagt

beslag pü en temmelig stor del af landdistriktsmidlerne. Nür pengene herfra bruges pü miljøtiltag i stedet for vÌksttiltag, mü man spørge sig selv, hvor pengene sü skal komme fra til mülrettet regulering, siger Lars Hvidtfeldt.

Pü sit pressemøde prÌsenterede miljøministeren ogsü de lokale naturplaner for de sükaldte Natur 2000-omrüder, som dÌkker 8 pct. af Danmarks samlede landareal og knap 18 pct. af havet.

Planerne rummer en rĂŚkke sĂŚrlige fokusomrĂĽder, herunder 1,1 mia. kr. til pleje og vedligeholdelse af eksisterende naturomrĂĽder, 30 mio. kr. til bekĂŚmpelse af invasive arter og 20 mio. kr. til genetablering af et stenrev ved Gilleleje.

- Det giver god mening at man fra miljøministeriets side har valgt at lÌgge vÌgt pü at videreføre de indsatser fra 1. planperiode, som ikke helt er i mül.

I Landbrug & Fødevarer vil vi fortsat have fokus pü den direkte inddragelse af lodsejere, for det er helt afgørende, at lodsejere føler ejerskab overfor de tiltag, der foreslüs i planerne, siger Lars Hvidtfeldt.

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Spulin

/rør

analer

yllek g af g

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

DESIGN Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort Brochurer

TRYK

Foreningsblade Fakturaer Brochurer Bøger Indhent tilbud

AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

EU-Kommissionen lægger med sit arbejdsprogram for 2015 op til en tiltrængt oprydning i EU-bureaukratiet og en forenkling af regler og lovgivning, som kan skabe vækst og job i fødevaresektoren. Landbrug & Fødevarer ser frem til oprydningen.

Tiltrængt oprydning i EU-bureaukrati EU forenkler regler og lovgivning for landbruget

Mød Hækkerup og Martin Merrild i Skive Landboforeningen Limfjord inviterer til møde med den administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup og formand Martin Merrild, hvor landbrugere får en unik mulighed for at diskutere de udfordringer, landmændene står overfor i hverdagen.

Karen Hækkerup og Martin Merrild vil på mødet, som finder sted 12. januar hos Landboforeningen Limfjord i Skive, fortælle om det politiske arbejde, hvordan Landbrug & Fødevarer arbejder, og hvilke resultater det skaber.

Derudover vil de komme ind omkring den politiske situation, lidt om økonomien i erhvervet og målrettet regulering.

- Her er en enestående mulighed for at diskutere det politiske arbejde, der udføres for landbruget med toppen af Landbrug & Fødevarer og berette om de udfordringer, som vi i vandkantsdanmark står overfor i hverdagen, fortæller foreningssekretær Metha Poulsen.

Mødet er et formiddagsmøde, som afsluttes med sandwich, øl og vand.

Tilmelding er nødvendig.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Mængden af bureaukrati og EU-lovforslag skal være mindre, så der kan skabes vækst og beskæftigelse i Europa.

Sådan lyder overskrifterne i det arbejdsprogram for 2015, som EU-Kommissionen fremlagde i går den 16. december. Unødigt bureaukrati og EU-lovforslag, der ikke længere er relevante, eller som der ikke har kunnet skabes enighed om, skal fjernes. Samtidig skal EUKommissionen arbejde på at forenkle landbrugspolitikken det kommende år, og der skal igangsættes flere investeringer.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ser gode takter i Kommissionens arbejdsprogram.

- Det er afgørende, at vi i EU fokuserer alle kræfter på at skabe vækst og job.

Der er brug for at køre en fintandet tættekam gennem Bruxelles-bureaukratiet og samtidig afskaffe en række EU-forslag, som er direkte hæmmende for væksten.

Forslaget ligger fint i tråd med, hvad Landbrug & Fødevarer hele tiden har anbefalet, og vi vil nu holde øje med, at der også kommer handling bag de mange flotte ord, siger erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby.

Kommissionsformand Juncker har annonceret en investeringsplan på 315 mia. euro for Europa, der står i centrum af arbejdsprogrammet. Den tidligere danske minister og EU-kommissær Henning Christoffersen er af Kommissionen sat i spidsen for arbejdet med at rejse investorer til at finansiere projekter, der kan skabe vækst og beskæftigelse i Europa.

Investeringsplanen er også sat på dagsordenen for stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i morgen.

- Vi har også opfordret den danske regering og Kommissionen til, at investe-

ringsplanen kommer til at omfatte investeringer i landbruget og fødevareindustrien. Her er et væsentligt potentiale for produktion og beskæftigelse, der bør udnyttes til at skabe vækst i Danmark. Det er ikke mindst vigtigt nu, hvor landbruget er presset af den internationale markeds-

situation og den russiske handelsboykot, siger Lone Saaby.

Kommissionen har offentliggjort en såkaldt ”dødsliste” over EU-lovforslag, der skal tages af bordet. Landbrug & Fødevarer byder oprydningen velkommen.

- Jeg vil gerne rose Kommissionen for at lægge op

til regelforenkling og afbureaukratisering. Det er der særligt brug for på landbrugs- og fødevareområdet.

For eksempel er det meget positivt, at luftpakken tages tilbage på tegnebordet, så der kan sikres en fair byrdefordeling i de krav, der kommer fra EU’s side, siger Lone Saabye.

GUDSTJENESTER Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Trængstrup Frimen Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

Søndag d. 28. december

Nytårsaften 31. december

Nytårsdag 1. januar

10.00 ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen ingen ingen 19.30 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen 10.00 10.30 9.00 10.00

16.00 ingen ingen ingen ingen ingen 16.00 ingen 15.00 13.30 ingen ingen ingen ingen 15.30 15.30 14.00 ingen ingen 15.30 ingen 14.00 15.00 ingen 15.00 ingen ingen 13.30 ingen 15.00 ingen ingen ingen 15.00 ingen 16.00 ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen

16.00 ingen ingen ingen 16.00 ingen ingen 14.00 ingen ingen ingen ingen 16.00 ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 16.00 ingen ingen ingen ingen ingen ingen 14.00 10.30 ingen ingen ingen ingen ingen 14.00 11.00 ingen 14.30 16.00 19.30 ingen ingen

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Fortsat udsigt til svære tider for landmændene Russisk boykut og faldende priser koster Der er ikke umiddelbart udsigt til bedring i landbrugets økonomi.

2015 forventes at blive dårligt, og der er kun moderate forbedringer i vente i 2016, hvis ikke der nås en løsning på handelskonflikten med Rusland. Det vurderer Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer i en ny indkomstprognose.

Markedsmæssige forhold uden for landets grænser medfører et markant dyk i landbrugets priser og indkomster. Prisfaldene rammer især landbrug med husdyr.

- Først og fremmest er

Ruslands stop for import af fødevarer ekstremt dyr for svineproducenterne.

Samtidig fortsætter tendensen med et stort globalt udbud af fødevarer, og som følge heraf tryk mod priserne, siger Klaus Kaiser.

Svineproducenterne står med de største udfordringer, men også mælkeproducenterne er hårdt pressede.

- Det er en særdeles svær situation for svineproducenterne. Vi vurderer, at den gennemsnitlige svineproducent lander på et negativt driftsresultat på 822.000 kroner i 2015

før aflønning af ejerens arbejdsindsats og egenkapital. I 2016 tegner det en smule bedre, men der er stadigt et stort underskud, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug.

Også mælkeproducenterne må imødese en større indtægtsnedgang i 2015.

Der er udsigt til et negativt driftsresultat på 261.000 kroner i gennemsnit før ejeraflønning og forrentning af egenkapital.

Ser man på alle driftsgrene under et, så forudser prognosen et underskud

De danske landmænd skal også i de kommende år forberede sig på en faldende indkomst. Det vurderer Videncenter for Landbrug og Landbug & Fødevarer.

på 112.000 kroner i 2015, et resultat der bedres til et beskedent overskud på 187.000 kroner før ejerflønning og forrentning af egenkapital i 2016.

Gennemsnitstallene dækker dog over en stor

spredning, understreger Klaus Kaiser.

- Der er rent faktisk stadig en gruppe landmænd, der trods de vanskelige betingelser lykkes med at opnå resultater, som gør det muligt at konsolidere driften

og få råd til at forny produktionsapparatet. 2015 bliver dog en udfordring, hvor selv de dygtigste landmænd får svært ved at opnå et positivt driftsresultat.

være større end fra veldrænede.

Lattergas og Metangas er langt mere aggressive klimagasser end CO2, og hvis vandet kommer nærmere end 20 centimeter fra jordoverfladen, så frygter Vagn Lundsteen, at klimaet tager skade. ske vandløb vil være miljø- - Hvad sker der med CO2regnskabet? Hvordan ser det mæssigt forsvarlig.

- I Danmark gør vi det mod- ud, når jorden oversvømsatte af, hvad svenskerne mes? Det svar kommer DCE gør. På den anden side af ikke med, og det er uansvarØresund graver de vandløb ligt at underspille risikoen for og grøfter dybere for at re- udledning af klimagasser fra ducere fosformobiliserin- den våde jord, siger han.

Til sammenligning med gen – i Danmark vil vi spille hassard med vandmiljøet DCEs vurdering har forved at hæve vandstanden skere fra Københavns Uniog mobilisere fosfor. Det er versitet i 2012 beskrevet, at simpelthen uklogt, lyder det en sund kulturplante som hvede kræver en afvandingsfra Vagn Lundsteen.

Mængden af metangas dybde på minimum 100 cm anses normalt for at blive for at kunne vokse optiforøget, når jorden gøres malt, hvilket stiller alvorligt våd, men ifølge forskerne fra spørgsmålstegn ved, om en DCE vil man kunne undgå afvandingsdybde på blot 25 større miljøkemiske konse- centimeter, som anvist af kvenser fra bevidst forsum- DCE, er landbrugsmæssigt pede arealer ved at holde forsvarlig.

I KU-notat om vandvandstanden blot 25 centimeter under jordoverfladen. dybde på dyrkningsarealer Forskerne fra DCE skri- med navnet ’Vedrørende ver dog, at ”En høj vand- afvandingsdybder og dyrkstand giver alt andet lige ningsbetingelser’ skrevet af en højere metanemission”, Carsten Petersen & Søren hvilket altså betyder, at for- Hansen fra Institut for Planureningen med klimagasser te- og Miljøvidenskab, Sekfra forsumpede marker vil tion for Miljøkemi og –fysik /Agrohydrologi, fremgår det således: ”En begrænsning af rodudviklingen i dybden som følge af periodisk højtliggende grundvandsspejl kan hæmme vand og kvælstofoptagelsen og derved sænke udbyttet samt i visse tilfælde øge kvælstofudvaskningen.”

Forskerne fra KU beskriver, at en forhøjet vandstand om vinteren vil føre til en langsom plantevækst i starten af vækstperioden på grund af tidlig kvælstofbegrænsning, og at planterne bliver mere afhængige af let adgang til udbragt kvælstofgødning, hvilket nødvendig-

gør, at der køres mere gødning på marken i foråret, når det nu er forsvundet op i luften i løbet af vinteren – samtidig med at udvaskningen øges.

Formålet med forsumpningen af landbrugsjorden er ifølge Naturstyrelsen at fjerne kvælstof fra vandmiljøet, men så simpelt er det ifølge DCE dog ikke. I notatet fremgår det, at en høj vandstand i jorden måske fjerner nitrat via denitrifikation, men samtidig udvaskes der mere kvælstof end fra drænet jord. ”Et øget tab af kvælstof til rodzonen (udvaskning) kan muligvis tænkes i forbindelse med en øget vandstand, såfremt den samme gødningsmængde tilføres, men udbyttet falder som følge af en øget vandstand.

Dette evt. øgede kvælstoftab ud af rodzonen vil næppe have virkning i vandmiljøet, idet vandstandsstigningen vil medføre en øget denitrifikation, som vil fjerne en stor del af nitraten, inden den når frem til vandløb m.m.”

Her mener Vagn Lundsteen, det går helt galt, for hvad er så formålet med forsumpningen af jorden?

- En øget vandstand vil give mere udvaskning, men det betyder ikke så meget, for der vil være en øget denitrifikation! Hvad er så formålet med at forsumpe jorden, hvis det går lige op? Det giver ingen mening. siger han.

Bæredygtigt Landbrug: DCE spiller hassard med miljøet Mener der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål 19. november afleverede DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) et blot seks sider langt notat med titlen ’Notat vedr. de miljøkemiske konsekvenser af vandløbsvirkemidler’, hvor forskerne Poul Nordemann jensen, Carl Chr. Hoffmann, Kirsten Schelde og Christen Duus Børgesen vurderer, hvad de miljøkemiske konsekvenser vil være af at hæve vandstanden i de danske vandløb.

I notatets resume når forskerne frem til, at en øget vandstand vil medføre en øget kvælstofomsætning, altså fjernelse af kvælstof, men at der er risiko for, at den vandmættede jord vil frigive bundet fosfor, som så kan udledes til eksempelvis vandløb. Derudover når forskerne frem til, at det ikke vil være problematisk at hæve vandstanden op til 25 centimeter under jordoverfladen i vintermånederne.

Forskerne beskriver, at vandstandsstigningen vil bevirke, at der skal køres mindre gødning på markerne, da landmændene vil være tvunget til at udfase brugen af vinterafgrøder på de berørte arealer: - Landbrugsdriftsmæssigt vil det ikke give mening at tilføre normal dosis kvælstof til arealer, der har udsigt til lavt udbytte som følge af forhøjet vandstand.

Det kan derfor tænkes, at landmanden reducerer gødningstildelingen til de berørte arealer eller ændrer sædskiftet, så arealerne dyrkes med vårafgrøder frem for vinterkorn (der har risiko for udvintring), eller at land-

manden opgiver dyrkning af korn og bruger arealet som vedvarende græsmark. Disse dyrkningsændringer medfører lavere udbytter end under dyrkningspraksis uden forhøjet vandstand, men ikke nødvendigvis øgede kvælstoftab. Landmandens tilskyndelse til omlægning vil afhænge af størrelsen af det berørte areal. Således vil han næppe ændre adfærd, hvis de berørte arealer har karakter af ’pletter’ i marken, står der i notatet.

Kort sagt, så kan øget vandstand tvinge landmændene til at opgive rentabel dyrkning af jorden på de forsumpede arealer, og ét er sikkert: Det er slut med at dyrke overvintrende afgrøder på de truede arealer.

Notatet er bestilt af Naturstyrelsen, og hos Bæredygtigt Landbrug mener fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen, at de seks sider i høj grad bærer præg af at være bestilt arbejde.

- Min overordnede betragtning er efter at have læst notatet, at man ved at hæve vandstanden i det danske vandmiljø spiller hasard med miljøet. Og det giver jo ingen mening. Hvorfor vil man gennemføre noget, som ikke giver nogle åbenlyse fordele, og hvor der samtidig er en lang række ubekendte faktorer, som man ikke har vurderet tilstrækkeligt?, siger Vagn Lundsteen, som især hæfter sig ved, at forskerne ikke nærmere konkretiserer, hvor stor risikoen for mobilisering af fosfor er i forbindelse med vandstandsstigninger.

I notatet anfører forskerne, at ”Der er risiko for, at en øget vandstand kan betyde en frigivelse af bundet fosfor, som så kan udledes til f. eks. vandløb.”

Vagn Lundsteen mener, at denne sætning alene burde være nok til at skrinlægge hele forestillingen om, at vandstandsstigninger i dan-

KØB OG SALG Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår AK T 2 9 5 la n U E LT: d

12 ÅR som landbrugsrådgiver i Aars, Viborg og Skive, 16 ÅR som selvstændig landmand

51843196

b ru g s eje dom me n - Ring trygt til ti w w w.a l s alg p å – Dit lokale Agriteam g ri te a m .d k

Fabriksvej 1, 9640 Farsø, tlf. 98 63 17 66 • www.farmas.dk

Agriteam Aars ApS kl. 7.30-16.00 · Lørdag kl. 9.00-12.00 Åbningstider: Mand.-fred.

Ejendomsmæglerfi rmaet og Herning Afd. Farsø, Viborg Ib Bjerregaard

Resultatskabende engagement

Søndergade 31, 1.m . 9600 Aars . Tlf.: 9862 1396 aars@agriteam.dk . www.agriteam.dk/aars

AK T

12 ÅR som landbrugsrådgiver i Aars, Viborg og Skive, 16 ÅR som selvstændig landmand

29 5 la n U E LT: d b ru g se je n - Ring trygt til dom me ti w w w.a l salg p å – Dit lokale Agriteam g ri te a m .d k

51843196

Agriteam Aars ApS

Ejendomsmæglerfirmaet Ib Bjerregaard

Tlf. 33 68 70 00

Søndergade 31, 1.m . 9600 Aars . Tlf.: 9862 1396 aars@agriteam.dk . www.agriteam.dk/aars

Vesterbølle Maskinstation P/S v/ John Andersen

40 19 99 22 Ønsk

er g l

æde lig j ul sam

r ytå t et godt n

TLF. 98 66 14 46

Tlf. 98 6666 41 246363 Tlf. 98 4100 00 -- 24 1717 24 24 www.vhma www.vhma

TLF.14 98 46 66 14 46 TLF. Ulrik 98Lemvig 66 • Vestrer Søttrupvej 40 • 9600 Aars Telefon 98 66 14 46 • Mobil 22 43 14 46

Hvor godt folk er, kommer godtfolk til!

HIMMERLANDS VIKARSERVICE

SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S

Tlf. 99 98 97 40

Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1700 · Lørdag 0900–1200

Aars Kvægtorv og Landboauktion

Bjarne Strøm

Haubro Tlf. 40 82 79 30

Østerbrogade 7, 9670 Løgstør Bjørnsholmvej 135a, Overlade, 9670 Løgstør Tlf.: 98 67 81 32 / mail: mail@maegleren.dk