Vl 20150107

122. ĂĽrgang - Nr. 2 - Onsdag den 7. januar 2015

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

M s a ’ rkservice d r a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Alt tyder pü, at büde kød- og malkekvÌget vil vÌre flot reprÌsenteret, nür Agro Nord løber af stablen i starten af marts.

Udsigt til udsolgte haller ved Agro Nord i Aars Årets første dyrskue bliver et stort et af slagsen AARS: Årets første udstilling af süvel malkekvÌg, kødkvÌg og landbrugsmaskiner, Agro Nord, løber af stablen onsdag 4. marts og lørdag 7. marts.

Som sĂŚdvanlig er det i Messecenter Vesthimmerland og Nordjysk Agrocenter, det hele foregĂĽr. Derfor er forberedelserne i fuld gang, og tiden for tilmelding af dyr til udstillingen nĂŚrmer sig. Sidste tilmelding er fastsat til 6. februar.

Arrangørerne forventer en solid opbakning af büde malkekvÌg og kødkvÌg, hvilket blandt andet skyldes de vedtagne veterinÌre krav, som igennem de senere ür er strammet betydeligt op, hvilket betyder, at risikoen for at de udstillede

dyr skulle blive smittet, er vĂŚsentligt formindsket.

Alle dyr skal inden udstillingen gennemgü forskellige prøver. Agro Nord er bevidst om, at disse prøver har en pris for udstillerne hvorfor ledelsen har besluttet at yde et pÌnt tilskud til de kvÌgfolk, som møder op med dyr pü udstillingen.

En udstilling som Agro Nord, der har rigtig mange ür pü bagen, forsøger løbende at indføre nye tiltag, dels for at opfylde ønsker fra udstillerne men sandelig ogsü for at gøre udstillingen mere interessant for de mange besøgende. De senere ür har cirka 6000 kvÌginteresserede besøgt udstillingen.

Den meget mülrettede gruppe af besøgende gør det ogsü tiltrÌkkende for landbrugsmaskinforhandlere og andre forretninger med fokus pü kvÌgbruget at deltage med stande, hvilket betyder, at Messecenteret kan melde om udsolgte haller, nür Agro Nord slür dørene op.

I 2015 indføres et par nye konkurrencer for malkekvÌget. Onsdag afvikles ved middagstid en besÌtningskonkurrence for alle malkekvÌgsracerne, hvor man i øjeblikket forventer at se Dansk Holstein, Rød Dansk Holstein og Dansk Jersey som deltagere.

Derudover er det vedtaget at flytte et af skuets højdepunkter nemlig ud-

Arrangørerne af Agro Nord har allerede solgt samtlige standpladser til det store dyrskue.

vÌlgelsen af udstillingens smukkeste malkeko, �Miss Agro Nord 2015� fra aftenen til onsdag eftermiddag.

Her vil skuets udenlandske dommer, Paul Hannan fra Irland, vÌlge den ko, som han mener, er den smukkeste malkeko. Valget sker mellem de otte til 10 bedste malkekøer fra de tre racer. Aftenen vil i ür indeholde en konkurrence for yngre mennesker. De møder hver op med en kvie.

Denne skal vÌre klargjort til fremvisning, og de enkelte trÌkkere konkurrerer om, hvem der efter konkurrencen kan smykke sig med titlen �Årets Mønstrer�.

Til denne konkurrence er der fri tilmelding, dog har hver af de fem arrangerende foreninger pĂĽ forhĂĽnd lovet at stille med hver to deltagere.

Som sĂŚdvanligt vil flere af de firmaer, der sĂŚlger sĂŚd til malkekvĂŚget, vĂŚre reprĂŚsenteret pĂĽ Agro Nord. Her vil bĂĽde Viking Danmark, Dansk ABS og BreednCare vise afkomsgrupper efter nogle af deres mest efterspurgte tyre.

Om lørdagen er det kødkvÌget, der er i centrum.

Pü forhünd er der givet tilsagn fra en rÌkke racer om deltagelse, hvorfor man i øjeblikket regner med at kunne fremvise omkring ni forskellige racer med i alt 180 stykker kødkvÌg.

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

af g puling

S

rør

naler/

ylleka

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

SĂŚlg dine dyr gennem

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 11. januar 2015

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

Ved årsskiftet skiftede Videncenter for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion navn, da de blev samlet i SEGES.

SEGES går i luften Fra nytår blev SEGES en realitet.

Og dermed det nye fælles navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, der nu er sluttet sammen.

- Vi har set frem til for alvor at puste liv i vores nye navn SEGES, siger adm. direktør Jan Mousing, der glæder sig over, at den faglige viden inden for alle produktionsgrene nu er samlet i én organisation.

- Vi bliver dermed en international sværvægter inden for landbrugserhvervet, pointerer Jan Mousing.

- Vi får nyt navn af flere grunde. Først og fremmest af respekt for sammenslutningen mellem Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion.

Samtidig er navneskiftet også en kærkommen lejlighed til, at vi får skabt et tydeligere og mere slagkraf-

tigt brand, så vi bliver mere synlige hos landmændene og vores interessenter i øvrigt, siger Jan Mousing, der udtrykker begejstring for det nye navn, der er valgt af flere grunde.

- Vi har valgt navnet SEGES, fordi det udmærker sig ved, at det er hurtigt at afkode. Ordet fremstår som et billede – hvorfor det fungerer godt visuelt og dermed udgør et logo i sig selv. Væsentligt er det også, at SEGES er let at udtale – også på hovedsprogene.

Og så har det rod i landbruget, idet ordet betyder kornmark, majs, afgrøde og vækst.

- Vores nye navn og brand understreger samtidig vores stærke tilknytning til Landbrug & Fødevarer, blandt andet ved brug af de to ringe i vores logo, farvevalg og typografi, siger Jan Mousing.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Aars Kirke

10.00

Aars Frikirke

10.00

Skivum Kirke

ingen

Giver Kirke

ingen

Blære Kirke

11.00

Gislum Kirke

ingen

Vognsild Kirke

ingen

Haubro Kirke

9.30

Ulstrup Kirke

14.00

Gundersted Kirke

11.00

Veggerby Kirke

ingen

Sønderup Kirke

9.00

Suldrup Kirke

10.30

Bislev Kirke

ingen

Samarbejdet mellem LandboNords afdelinger har resulteret i rekord mange investeringsansøgninger.

Her er det miljøchef Allan K. Olesen og chefkonsulent i SvineRådgivning, Merete L. Andersen, som glæder sig over det flotte resultat.

Ejdrup Kirke

11.00

Løgstør Kirke

9.30

Ansøgninger om miljøtilskud har været en stor succes

Aggersborg Kirke

ingen

Kornum Kirke

ingen

Løgsted Kirke

11.00

Godet nyt til landmænd, som har søgt miljøtilskud

Oudrup Kirke

Der er grund til optimisme, hvis man har valgt at søge miljøtilskud gennem LandboNord.

Alt tyder på, at MiljøRådgivningens i forvejen høje succesrate må justeres opad.

Indtil videre har 90 ud af 110 ansøgninger fået tilsagn om tilskud. Det svarer til 35,2 millioner kroner, og Miljøchef i LandboNord, Allan K. Olesen, forventer, at det beløb vil stige i løbet af de kommende dage.

- Vi har oplevet en stor søgning til ordningerne om tilskud. LandboNord er en af de rådgivningsvirksomheder, der har lavet allerflest ansøgninger. Derfor er det også meget glædeligt, at vi nu kan kvittere med tilsagn

til så mange gode projekter, siger Allan K. Olesen.

Da ansøgningsrunden i efteråret blev afsluttet, kunne LandboNord konstatere, at der var blevet sat rekord. I alt knap 50 millioner kroner til projekter i nordjysk landbrug var der blevet ansøgt om.

Det var ansøgninger til støtteordningerne: Miljøteknologi, løsdrift farestalde og økologisk investeringsstøtte.

Dengang anslog Allan K. Olesen, at hvis samtlige ansøgninger blev realiseret, så ville nordjysk landbrug kunne se frem til investeringer i ren miljøteknologi på 125 millioner kroner.

Hertil kommer, for man-

ge af projekternes vedkommende, en supplerende investering i renovering eller nybygning af et staldanlæg – måske helt op til en halv milliard kroner.

- Vi har eksempler på, at flere landmænd ikke var opmærksomme på muligheden for at få finansieret deres miljøinvesteringer, men efter råd fra LandboNords rådgivere for økonomi, svin, kvæg og planter, har de fået undersøgt tilskudsmulighederne her i MiljøRådgivningen. I flere tilfælde har det resulteret i både seks- og syvcifrede tilskud, som vil sikre et bedre miljø og være en finansieringskilde for landmanden, siger Allan K. Olesen.

Fintun din energi med Landbo Limfjord Landbo Limfjord har i det nye år valgt at sætte fokus på husdyrbrugets stigende omkostninger til energi og afholder et møde 21. januar, hvor husdyrproducenten kan blive klædt på til justering af eget energiforbrug.

For selvom energipriserne lige nu styrtdykker, så har tendensen de sidste 20 år kun haft én retning, og det er op. Derfor er det stadig relevant at se på, hvor der kan spares på energiforbruget.

Naturgas, biobrændsel, varmepumper, overdækninger, frekvensstyret ventilation, varmegenvinding, energitjek, energibesparelser, tilskudsmuligheder – det fyger rundt med ord, når der gives input til, hvordan der kan opnås energi- og udgiftsbesparelser.

De første spørgsmål er

dog oftest – hvordan er økonomien i energibesparelserne, og hvordan kommer jeg i gang?

- Vi har inviteret en energikonsulent til at gennemgå de forskellige besparelsesmuligheder og komme med fif til, hvordan landmanden finder de lavthængende frugter, samt to landmænd, der har foretaget energibesparende tiltag, fortæller Keld Dieckmann, økonomikonsulent Landbo Limfjord.

- Vi ser efterhånden flere og flere regnskaber, hvor der er foretaget energibesparende tiltag, og her er der opnået store besparelser på forbrug og dermed omkostningerne. Ofte har investeringerne en meget kort tilbagebetalingstid.

Det er helt sikkert en af de lavthængende frugter, der

bør sættes ind på, fortsætter han.

På mødet 21. januar, som finder sted i Skive, vil konsulenter gennemgå hvilke tilskudsmuligheder, der er aktuelle ved overgang til alternative energikilder, og hvilke muligheder der er for salg af energibesparelser.

Den ene af de inviterede landmænd har skiftet oliefyret ud med et halmfyr, og den anden har investeret i nye ventilatorer og Veng overdækning.

De vil fortælle om de overvejelser, der blev gjort i forbindelse med at træffe beslutningen om investeringen, og hvilke erfaringer de har gjort sig herefter.

Mødet henvender sig især til svine- og fjerkræproducenter, men alle interesserede er velkomne.

Salling Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke

ingen

Ranum Kirke

11.00

Malle Kirke

ingen

Vilsted Kirke

ingen

Overlade Kirke

ingen

Farsø Kirke

10.30

Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke

9.00

Flejsborg ingen Louns Kirke

10.30

Alstrup Kirke

9.00

Strandby Kirke

ingen

Ullits Kirke

ingen

Foulum Kirke

10.30

Svingelbjerg Kirke

9.00

Trængstrup Frimen.

ingen

Kgs. Tisted Kirke

ingen

Binderup Kirke

9.00

Durup Kirke

10.30

Rørbæk Kirke

16.00

Grynderup Kirke

ingen

Stenild Kirke

ingen

Brorstrup Kirke

14.00

Ravnkilde Kirke

10.00

Aarestrup Kirke

10.30

Haverslev Kirke

9.00

Aalestrup Kirke

10.00

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 2 Basis 331,08 (330,82).

SPF+Myc 336,08 (335,82).

SPF 340,08 (339,82). Økologi 767,45 (766,97). UKtillæg 13.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,31 (5,31) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

25 år med Ø-mærket har gjort en markant forskel Danskerne har for alvor taget Ø-mærket til sig Siden de første varer med røde Ø-mærker blev lagt i indkøbskurvene for nu 25 år siden, er salget af økologi vokset markant.

Så meget, at vi i dag er det land i verden, hvor økologiske fødevarer udgør den største del af det samlede fødevaresalg – cirka otte procent.

- Vores unikke, statskontrollerede Ø-mærke har stor betydning for den succes, økologi har opnået i Danmark. Ø-mærket gør det let for os at opnå flere ting på samme tid og gøre en forskel. Hver gang vi køber varer med det røde Ø, skåner vi både os selv, vores familier, naturen og miljøet for kemi, og vi er med til at sikre, at de økologiske køer, grise og høns har et godt dyreliv og kommer ud under åben himmel, siger Per

Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Han påpeger, at danskernes valg af økologi gør en stor forskel, som vi kan være stolte af.

De sidste 25 år har danskernes køb af økologiske varer sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo giftstoffer og skånet 4.300 mia. liter grundvand for rester af sprøjtegifte – hvilket ca. svarer til den danske befolknings privatforbrug af vand i 20 år.

Samtidig har det sikret, at 500.000 økologiske køer er blevet lukket ud på græs under åben himmel de sidste 25 år.

98 procent af danskerne kender det røde Ø-mærke og otte ud af ti har tillid til mærket, viser en undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet.

- Tillid er netop afgørende for økologiens succes. Det røde Ø’s troværdighed bygger på en stærk statslig kontrol og ikke mindst på kød og blod: økologiske landmænd og mange andre økologiske ildsjæle, der hver dag arbejder engageret for bedre dyrevelfærd og natur, bedre mad og en bedre verden for os alle sammen. De værdier og den dedikation har forbrugerne kvitteret for, siger Per Kølster.

45 procent af danskerne køber økologiske varer hver uge, og 70 procent af danskerne køber øko-varer hver måned.

En af de økologiske landmænd, der har været med siden Ø-mærkets fødsel, er Jan Algreen fra den økologiske gård Søris i Nordsjælland, der er en af

Landbrug & Fødevarer vil femdoble økologieksporten inden 2040 En succesfuld jubilar skal have luft under vingerne Når det røde Ø i år kan fejre 25 års fødselsdag, er det med en række successer i baggagen.

Fødselaren er på 25 år blevet et danmarkskendt mærke som hele 98 procent af befolkningen kender og ved hvad betyder, og hele otte procent af det, der kommer i danskernes indkøbskurv, er i dag økologiske produkter.

Hos Landbrug & Fødevarer er man glad for Ø-mærkets succes, men i stedet for at hvile på laurbærerne tænker man på fremtiden.

- Lige nu har vi i L&F en ambition om 10 procent eksportvækst om året frem til 2020. I 2013 havde vi en øget eksport på 31 procent så 10 procent er ikke urealistisk. Og der vil fortsat

være stort potentiale for vækst også efter 2020. Vi mener, at en femdobling af den økologiske eksport de næste 25 år, er en realistisk, men spændende ambition, at arbejde efter, og så vil værdien af den økologiske eksport nærme sig 8 milliarder kroner, siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen.

Danmarks største leverandører af økologiske grøntsager.

- Da vi lagde om til økologi i 1987 for blandt andet at udgå kemi i vores marker, var omverdenen generelt meget skeptiske omkring det. I dag er økologi for alle, og helt almindelige forbrugere har taget økologien til sig. Der ikke længere nogen, der trækker på smi-

lebåndet, når jeg fortæller, jeg er økologisk landmand.

Det oplever jeg, at der virkelig er respekt omkring, siger Jan Algreen. Økologisk Landsforening tror på, at økologisk landbrug og salg vil flerdoble sig i de kommende 25 år.

- Danskernes interesse for det rene, nære og naturlige vokser. Det spiller utroligt

godt sammen med økologi.

Det er ikke bare i danskernes private hjem, der bliver lavet mere og mere økologisk mad. Også i det landets storkøkkener som kantiner, restauranter, plejehjem og daginstitutioner, kommer der i stigende grad økologiske varer på tallerkenen. Bolden ruller derudaf. Og fremtiden er grøn, siger Per Kølster.

Det røde Ø-mærke fejrer i år 25 års jubilæum, og det er blevet et symbol, som danskerne både kender og stoler på.

Samtidig er målet for det danske hjemmemarked, at det holder en gennemsnitlig vækstrate på tre procent.

Hvis det sker, vil omsætningen i Danmark også runde 15 milliarder kroner i 2040.

- Nogen vil måske mene, at det er dybt urealistisk at salget af økologiske produkter samlet set nærmer

Hos Landbrug & Fødevarer forventer man, at Danmark kan femdoble sin eksport af økologiske varer inden 2040.

sig 25 milliarder kroner i 2040, men for 25 år siden havde ingen heller troet, at Ø-mærket skulle blive Danmarks mest kendte fødevarebrand. Mulighederne er der - specielt på eksportsiden, vi skal bare forstå at udnytte dem, siger Kirsten Lund Jensen.

Hun understreger dog, at målet kun kan nås, hvis man formår at holde konkurrencekraften i den danske råvareproduktion og øge den i takt med at efterspørgslen øges.

Formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, er enig i økologichefens ambitioner om øget salg af danske økologiske produkter.

Hans forudser endnu mere innovation og bæredygtighed i den økologiske produktion i de næste 25 år.

- Økologer vil - og skal hele tiden gerne gøre det bedre. Det vi ikke kunne løse i går, skal vi løse i morgen via ny viden og nye metoder, ellers kan vi ikke følge med tiden. Det gælder også den økologiske produktions bæredygtighed. Her skal vi fortsat arbejde med den helhedstankegang der har været grundlaget for hele økologiens tilblivelse som produktionsmetode - nemlig at naturlighed, miljø, klima og dyrevelfærd tænkes ind i alle forhold, siger Hans Erik Jørgensen.

Han henviser til bæredygtighedsværkstøjet RISE, som SEGES og

Landbrug & Fødevarer har købt licens til, og som allerede så småt er i brug på de økologiske bedrifter.

Værktøjet giver et samlet billede af bæredygtigheden på hver bedrift, og hvad der skal forbedres, hvis bæredygtigheden skal op.

- Målet er, at om 25 år har hver eneste økolog i Danmark fuldstændig styr på at få lavet individuelle bæredygtighedsmålinger, hvor de kan se det klimaaftryk deres egen produktion sætter, og de har lært at optimere ud fra denne viden, siger Hans Erik Jørgensen og fortsætter: - Ø-mærket har opnået virkelig meget i løbet af de første 25 år, og det fortjener at blive fejret. Men hvis vi kigger ud i fremtiden, er jeg sikker på, det kun er begyndelsen for den danske økologiske produktion.

KØB OG SALG Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Geopartner flytter ind hos Agri Nord Får ideelle forhold til rådgivning 5. januar 2015 blev en nyetableret afdeling i Aalborg en realitet for Geopartner Landinspektører A/S. Det vil for nordjyske landbrug betyde, at en stærk og professionel aktør i rådgivning af køb og salg af landbrugsejendomme og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, nu er lokalt repræsenteret.

Den nye afdeling bliver placeret i Agri Nords bygninger på Hobrovej 437, 9200 Aalborg, hvorfra et hold af nuværende og nye medarbejdere fra Geopartner får professionelle rammer til at løse opgaver i hele Region Nordjylland, blandt andet rådgivning- og opmålingsopgaver for nordjyske landbrug.

Direktør hos Agri Nord, Kim Koch, er glad for de nye lejere, som løser opgaver for mange af Agri Nords kunder.

- Jeg er glad for, at Geopartner ser potentiale i at leje sig ind hos os med en central placering i det nordjyske

landbrug, og jeg håber naturligvis, at det kan medføre et tæt samarbejde mellem Agri Nord og Geopartner, siger Kim Koch.

Beslutningen om at etablere Geopartner i Nordjylland kommer efter virksomheden vandt en stor rammeaftale med Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, gennemførte i efteråret en udbudsrunde, hvor Geopartner vandt opgaven over flere konkurrerende landinspektørfirmaer.

Rammeaftalen, der blandt andet vedrører sikring af Aalborg Forsynings rettighe-

der, er gældende til udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Det er denne aftale, der er fundamentet for virksomhedens etablering i lokalområdet. Etableringen af afdelingen i Aalborg markerer, at det er Geopartners ønske at være lokalt forankret, og møde kunderne, der hvor de er.

Med udvidelsen mod nord tager Geopartner dermed endnu et skridt i mod målet om at være repræsenteret med lokale afdelinger i hele landet.

Geopartner Landinspektører A/S har lejet sig ind hos Agri Nord i Aalborg.

Arla er ny national olympisk partner Skal bidrage til danske medaljer Arla blev i går præsenteret som ny national olympisk partner for Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Det olympiske partnerskab indeholder flere forskellige aktiviteter, der både kommer til at bidrage konkret til dansk sportsliv og i det hele taget vil sætte fokus på den vigtige sammenhæng mellem kost, sport og sundhed.

Partnerskabet betyder, at Arla vil støtte både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund økonomisk gennem salget af udvalgte produkter. Midlerne vil blive ligeligt fordelt mellem elite- og breddeidrætten og kommer således hele sports-Danmark til gode.

- Vi er meget glade og stolte over at være blevet valgt som olympisk partner for Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Med partnerskabet er vi med til at støtte de danske topatleters sportslige udvikling frem mod OL i Rio i jagten på forhåbentligt mange danske medaljer. Samtidig bidrager vi til, at der rundt omkring i de danske idrætsforeninger fortsat er midler til at skabe gode og motiverende rammer for alle børn og voksne, der dyrker fællesskabet i forbindelse med sport. Vores virksomhed og

de produkter vi fremstiller hænger naturligt sammen med et sundt hverdagsliv og det at have en aktiv livsstil.

Derfor er dette det helt rigtige partnerskab for os, udtaler Tomas Pietrangeli, direktør for Arla i Danmark.

DIF’s formand, Niels Nygaard, glæder sig også over det nye olympiske partnerskab med den danske fødevarekoncern.

- Når Team Danmarks diætister sammensætter kostplaner til Danmarks allerbedste atleter, er mejeriprodukterne en fast bestanddel. Derfor var Arla et helt oplagt og naturligt valg som olympisk partner for DIF og Team Danmark, og det er et samarbejde, som vi ser rigtig meget frem til.

Sammen skal vi også kickstarte en vigtig dagsorden omkring sundhed, sport og den mad, vi spiser i sportsmiljøerne, og vi tror på, at det kan være med til at skabe positive forandringer, siger han.

Et centralt initiativ i det olympiske partnerskab foregår på den danske hjemmebane og handler om, at Team Danmark, DIF og Arla i fællesskab arbejder for at udbrede flere sunde produkter i cafeteriaerne i de danske sportshaller, svømmehaller og idrætsanlæg, hvor der stadig langes

meget grillmad, slik og sodavand over disken.

- Som global fødevareproducent vil vi gerne tage ansvar for befolkningens sundhed og livskvalitet. Vi har dokumentation for, at danskerne faktisk gerne vil have flere sunde alternativer, når de fx er i svømmeeller håndboldhallen, og vi ved, at mange af sportshallerne enten er i gang med at omlægge menuen eller er motiverede til at tage hul på det. Det arbejde vil vi gerne bidrage til ved at inspirere danskerne til at træffe et godt valg og vise dem en nem vej til de sunde fødevarer – ikke mindst i forbindelse med, at de dyrker sport. Vi håber, at mange andre fødevareproducenter vil følge trop og være med til at sætte sunde produkter på menuen i sportshallerne, siger Tomas Pietrangeli.

Arla har allerede implementeret kølere og automater med sunde to go-mejeriprodukter som drikkeskyr og yoghurt-bægre i godt 30 sportshaller i Danmark.

Ambitionen er, at der inden for partnerskabets levetid skal laves aftaler med 150200 sportshaller om at installere Arla to go-kølere og automater, og at op imod 500 sportshaller vil tilbyde et udvalg af de sunde to gomejeriprodukter.

2014 var et skuffende år Erik Larsen, der er formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, ser tilbage på et hårdt år for svineproducenterne:

Den russiske boykot af varer fra EU har medført, at svineproducenternes indtægter på smågrise og slagtesvin er styrtdykket.

Mange er faretruende tæt på at dreje nøglen om og gå fra hus og hjem.

Slagtningerne falder, og arbejdspladser går tabt.

Det er normalt ikke vores stil at bede om støtte i svinesektoren, men det her er en helt ekstraordinær situation, hvor vi bærer en uforholdsmæssig stor del af Ruslandskrisen på vores skuldre. Vi har brug for akut hjælp fra politisk side, og jeg vil gerne kvittere for den indsats, som den danske regering yder for at få nogle konkrete støtteordninger igennem i EU. I foråret vedtog politikerne ”Vækstplan for Fødevarer”, som blandt andet skulle gøre det muligt at producere op til halvanden million ekstra slagtesvin om året. Men det går alt får trægt med at få det ført ud i praksis.

Lad mig nævne problemet med at få lov til at udnytte kapaciteten fuldt ud i eksisterende stalde. Med den nuværende håndhævelse af reglerne vil det kræve en ny miljøgodkendelse, og det affødte bureaukrati og de store omkostninger står bare ikke

i forhold til at producere 200-300 flere grise i en eksisterende stald.

Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at der hurtigst muligt findes en konstruktiv løsning på de bureaukratiske udfordringer. Det er også, hvad Miljøministeren stillede os i udsigt for et par måneder siden.

I 2014 har vi fremlagt en lang række forslag, som på den lidt længere bane kan styrke den danske svinesektor. Blandt de vigtigste er: * Sæt målrettet miljøregulering i gang hurtigst muligt * En moderniseringsordning til miljøvenlige slagtesvinestalde Forslag som står meget højt på min ønskeliste for 2015.

Med vores underskrift på erklæringen fra Svinetopmødet i marts tager vi som branche ansvar for at forbedre dyrevelfærden i svinestaldene.

Danmark rangerer allerede væsentlig bedre end mange andre EU-lande, når det kommer til både dyrevelfærd og antibiotikaforbrug. Og fra kontrolbesøgene kan vi se, at det fortsat går fremad. Det skal vi glæde os over, selvom det ikke betyder, at vi skal hvile på laurbærrene.

Vi har nogle klare målsætninger om at gøre det endnu bedre i de kommende år, og vi samarbejder med myndighederne på begge områder.

Der har været meget fokus på MRSA i det forgangne år.

Desværre kan vi nu konstatere, at denne bakterietype er vidt udbredt i de danske svinestalde. Hvad den i øvrigt også er i andre lande.

Vi tager resistensproblematikken meget seriøst, og vi arbejder på at halvere forbruget af antibiotikatypen tetracyklin til grise i løbet af 2015. Desuden er der udarbejdet retningslinjer og arbejdsgange for at forbedre hygiejnen ved ind- og udgang fra staldene, så bakterien for så vidt muligt begrænses til staldene.

I Videncenter for Svineproduktion har vi sat projekter i gang, der skal give os mere viden om MRSA og om, hvordan vi kan håndtere den.

Vi kan glæde os over, at vi danske svineproducenter generelt har en meget høj effektivitet, når vi sammenligner med andre lande. Vi er specielt stærke til smågriseproduktion, og en eksport, der runder de 11 mio. smågrise årligt, bekræfter vores konkurrenceevne.

Desuden går det rigtig fint med salget af genetik via DanAvl, og der er mange, der gerne vil købe avlsmateriale af os. Det kan vi virkelig bygge videre på.

Jeg vil slutte med at takke alle for det kæmpestore arbejde, der er udført i 2014 på alle niveauer og områder i dansk svineproduktion.

Det har ikke været et nemt år for nogen af os, men vi må håbe, at det lysner i 2015.

Arla blev tidligere på ugen præsenteret som ny national olympisk partner, og det betyder, at mejerikoncernen fremover vil støtte eliten i jagten på OL-medaljer, men det betyder også, at Arla vil intensivere kampen for sunde alternativer til fastfood’en i de danske idrætshaller.