122. årgang - Nr. 3 - Onsdag den 14. januar 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
M s a ’ rkservice d r a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Vesthimmerlands Maskinstation i Haubro havde i sidste uge stor succes med en kundeaften, hvor temaet var grovfoder. Ikke færre end 95 af firmaets kunder deltog.
Kundeaften på Vesthimmerlands Maskinstation blev en stor succes Ikke færre end 95 landmænd blev i sidste uge klogere på grovfoder Af Lars Lindberg Vesthimmerlands Maskinstation i Haubro slog i onsdags dørene op til et kundearrangement, hvor der var fokus på grovfoder. Ikke færre end 95 landmænd takkede ja til invitationen, så selv om de knap 100 mennesker ikke synede af meget i den store maskinhal, var succesen til at tage og føle på. Ikke mindst fordi kunderne også gik tilfredse fra arrangementet. - Vi er rigtig glade for fremmødet, og vi synes, det var dejligt, at så mange bakkede op om det, men vi
er endnu mere glade for, at kunderne følte, de fik noget ud af at komme, sagde Jesper Sørensen, der er direktør for Vesthimmerlands Maskinstation. Han fortalte videre, at mange blev hængende længe efter, at det officielle program var slut. - Jeg vil tro, vi var færdige ved halv elleve-tiden, men den sidste kunde gik først efter midnat, så han må i hvert fald have hygget sig, grinede Jesper Sørensen, som mente, det var lykkedes at ramme den rigtige balance mellem faglighed og hygge. - Der er ingen tvivl om, at de fremmødte blev klogere
på grovfoder, men det var også tydeligt, at de brugte aftenen som et socialt arrangement, hvor de fik hilst på hinanden og fik nogle gode snakke over bordet, så det var helt perfekt, sagde Jesper Sørensen. Aftenen var delt op i flere etaper, og imellem dem var der blandt andet tid til smørrebrød, lagkage og kaffe. På talerstolen stod tre grovfodereksperter, som øste ud af deres viden. Torben Frandsen talte ud fra sine erfaringer som planteavlskonsulent hos Agri Nord, imens Thomas Oye, der er rådgiver hos
kemivirksomheden BASF, fortalte om sprøjtning af majs, inden direktør for Danske Maskinstationer, Bent Juul Jørgensen, slog et slag for, hvorfor danske landmænd bør benytte sig af maskinstationerne. Det var anden gang, Vesthimmerlands Maskinstation kastede sig ud i en temaaften for sine kunder, men Jesper Sørensen forventer, at det vil blive en tilbagevendende begivenhed fremover. Første gang havde maskinstationen besøg af 78 landmænd, og med 95 tilmeldte i sidste uge synes interessen for disse temaaftener at være stor.
Styr på fup og fakta i den økologiske produktion SEGES har lavet nyt faktaark, der giver overblik Myter og fakta i en uskøn blanding. Det præger stadig debatten om den danske økologiske produktion. Selvom det røde økologiske Ø-mærke fylder 25 år i 2015, er debatten om produktionsformen stadig fyldt med forkerte antagelser blandet med fakta. Det er forståeligt men en skam for debatten, mener
økologichef på SEGES, Kirsten Holst. - Der er sket meget med den økologiske produktion indenfor de sidste 25 år, så derfor er noget, der en gang var sandt, det ikke nødvendigvis mere. Det giver naturligvis en del fejlinformationer i debatten og det er forståeligt - men ærgerligt, siger Kirsten Holst. Hun mener, myter og
fejlagtige informationer skader en debat, hun ellers hilser velkommen. - Det er altid godt med debat, og den økologiske produktion i Danmark kan og skal kunne tåle, at man debatterer den, men det bliver noget rod, når ens udgangspunkt er forkerte oplysninger, siger Kristen Holst, og henviser til en del af den debat Ø-mærkets 25
års fødselsdag har skabt om klimaaftryk og udbytter i den økologiske produktion. For at få fakta på plads har hun og hendes kollegaer i økologiafdelingen på SEGES, der er en af landets største enheder for forskning og udvikling af økologi, lavet et faktaark, der behandler de oftest stillede spørgsmål.
Husk n e c n o ann til
Vort d a l b o b d n a L
Sælg dine dyr gennem
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 18. januar 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Agri Nord inviterer til økonomiårsmøde Hvordan kom de nordjyske landmænd ud af 2015 – var der plus, minus eller et rundt nul på bundlinjen? Bliv klogere på det og meget andet, når Agri Nord inviterer til årsmøde i økonomi 4. februar. De aktuelle økonomital for de forskellige driftsgrene vil blive præsenteret efter de politiske og faglige beretninger. På formiddagens program er desuden oplæg ved Malthe Holst fra
Vrejlev Kloster, der vil fortælle omkring generationsskiftet på bedriften. Eftermiddagen er delt i to spor – et med fokus på kvæg og grovfoder og et om svin og slagsafgrøder. Her vil det blive muligt at høre flere detaljer om de økonomiske nøgletal, blive klogere på energioptimering og meget mere. Mødet er gratis, og alle er velkomne, men af hensyn til bespisning er tilmelding nødvendig.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Arla vil over de kommende år udvide sin eksport til Afrika, men mejerigiganten vil samtidig tage hensyn til lokale landbrugssektorer og mejeriaktører.
Arla understreger sit ansvar i Afrika Vil vokse på en ansvarlig måde Arla vil øge sin nuværende forretning i Afrika syd for Sahara fra en årlig omsætning på cirka 650 millioner kroner til cirka 2 milliarder kroner i 2017. Det skal især ske gennem salg af mælkepulver og langtidsholdbar UHTmælk, som er efterspurgt af den hastigt voksende middelklasse i og omkring storbyerne. I dag sælger Arla produkter i Nigeria og Elfenbenskysten, men Arlas strategiske fokus er derudover rettet mod markederne i Ghana, Senegal, Congo samt en række lande i Østafrika. Arla ønsker ikke, at selskabets aktiviteter og vækstplaner i Afrika eller andre verdensdele har eller kan få negative konsekvenser for de lokale landbrugssektorer eller mejeriaktører. Derfor har Arla nu iværksat en række tiltag, der blandt andet skal sikre følgende: * Nødvendig omhu før og under salg af mælkepulver i udviklingslande for at undgå utilsigtede negative konsekvenser for blandt andre småproducenter og småbønder. * Overholdelse af OECD’s retningslinjer for Multinationale Selskaber samt FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv – i tillæg til Arlas eksisterende retningslinjer for god virksomhedsadfærd i overensstemmelse med FN’s Global Compact program. * Gennemførsel af due diligence processer forud for nye opkøb eller partnerskabsaftaler i udviklingslande, der skal sikre
efterlevelse af førnævnte retningslinjer, når Arla udvider forretningen i et udviklingsland. * Undersøgelse af eksisterende forretning i Elfenbenskysten og Nigeria for at sikre, at der ikke er eventuelle negative konsekvenser for lokale aktører i de lande samt offentliggørelse af undersøgelsens konklusioner inden 1. april 2015 (ifht Elfenbenskysten) og 1. maj 2015 (ifht Nigeria). - Flere og flere afrikanere efterspørger mejeriprodukter af en karakter, der ikke alle steder kan fremstilles lokalt i tilstrækkelige mængder. Vi tilbyder god ernæring gennem vores mælkepulver, og vi vil samtidig sikre, at vores forretning ikke har en utilsigtet negativ effekt for de lokale landmænd, siger Finn Hansen, der er koncerndirektør for Arlas internationale forretningsenhed. Arla har igennem længere tid rådført sig med blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke, og det har bekræftet behovet for at sætte de nævnte tiltag i gang. - Arla tager disse aktive skridt, fordi det principielt er vigtigt for os og for vores andelshavere, at vi kan dokumentere overfor os selv og vores kunder og forbrugere, at vi gør tingene ordentligt også på det her område. Vi har modtaget og lyttet til en række konstruktive input fra forskellige NGO’er, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, som har hjulpet os med at stille skarpt på dette, siger Finn Hansen. Mellemfolkeligt Samvirke roser Arlas tiltag, og har
høje forventninger til Arlas arbejde med at forankre en aktiv menneskerettighedspolitik i koncernen og offentligt redegøre for koncernens menneskeretsrisici og efterlevelsen af de internationale retningslinjer for virksomheders menneskeretsansvar. - Nøglen til at bekæmpe fattigdom og skabe global udvikling til gavn for alle er en mere ansvarlig og bæredygtig produktion af fødevarer. Derfor er det meget positivt, at Arla nu engagerer sig mere systematisk i at forstå og forhindre eventuelle utilsigtede negative effekter af koncernens forretning for for eksempel lokale bønders forretningsmuligheder og rettigheder, siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, Frans Mikael Jansen og tilføjer: - Det er rigtigt set af Arla, at tiden er inde til at understøtte koncernens gode intentioner med hårde data og know-how, når det kommer til at drive en globalt ansvarlig og rentabel forretning. Arla lægger an til at gå forrest i branchen, når det kommer til ansvarlighed. Det vil både koncernen og verdens fattigste kunne få gavn af. MS ser frem til at følge, hvorledes Arla vil gennemføre den nye linje og til at bistå med råd og vejledning i denne sammenhæng. Udover aftalen med Mellemfolkeligt Samvirke indgår Arla desuden i et projektsamarbejde med hjælpeorganisationen CARE Denmark om udvikling af den lokale mejerisektor i afrikanske lande.
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 9.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 9.00 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke 9.30 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 9.30 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 11.00 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 19.00 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 10.30 Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke 9.00 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 10.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 9.30 Stenild Kirke 11.00 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke 19.30 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 2 tilført 9 SDM kælvekvier, 4600-4900, 1 RDM kælvekvie, 5300, 1 kry. kælvekvie, 5000, 8 kødkvæg, 3800-6900, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 5400-6300, 12 kvier under 12 mdr. malkerace, 1000-2800, 14 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 4005000, 15 tyre over 3 mdr. malkerace, 1200-4300, 15 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2800-6200, 26 tyre under 3 mdr. malkerace, 50-1600 og 10 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 600-3100 Omsætning: 291.300,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 3 Basis 318,00 (331,08). SPF+Myc 323,00 (336,08). SPF 327,00 (340,08). Økologi 772,60 (767,45). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,22 (5,31) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
CARE: Sæt handling bag de fine ord, Arla
Landbruget styrtbløder!
Flotte løfter må ikke blive tomme ord Arla vil tænke på menneskerettighederne, når koncernen går ind i fattige lande. Det varsler nye tider op til, at EU afliver mælkekvoterne i 2015. Stigende mælkeproduktion kræver nye forbrugere, og her er Afrika et oplagt valg. Væksten buldrer derudaf og sætter skub i middelklassen, som efterspørger flere mejeriprodukter i takt med, at indkomsten stiger. - Løfterne fra MS og Arlaaftalen kommer på det helt rigtige tidspunkt, hvor virksomheden har kig på nye markeder i Afrika. Bag den voksende middelklasse gemmer sig en landbefolkning, som lever i dyb fattigdom. De er allerede så pressede af de nuværende mængder mælkepulver, at deres egen mælk ryger i floden, når sul-
ten topper i regntiden, siger kommunikations- og advocacychef i CARE Danmark Marianne Haahr FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv foreskriver, at virksomheder ikke må spænde ben for de 48 menneskerettigheder. En af dem er retten til mad. - Det vigtigste er, at Arla sætter konkret handling bag løfterne. Vi vil ikke forhindre dem i at sælge produkter til en mælketørstig middelklasse i byerne, men det må ikke samtidig spænde ben for lokale mælkeproducenters kamp for overlevelse og frarøve dem retten til mad, understreger Marianne Haahr. CARE Danmark samarbejder med organisationen Billital Maroobe, som
repræsenterer 400.000 små mælkeproducenter i Vestafrika. Organisationen kæmper for bedre produktionsforhold for deres medlemmer, og at regeringerne i Vestafrika poster andet end småpenge i den lokale produktion. - Billig mælkepulver til bybefolkningen er bekvemt for politikerne. Det gør vælgerne og den politiske elite glade. De lokale mælkebønder er bange for, at kvoteophævelsen vil betyde aftaler mellem politikerne og den europæiske mejeriindustri om let og billig adgang til markederne uden at tænke på, hvordan det påvirker den lokale produktion. De har set den slags aftaler alt for mange gange før. Det er vigtigt at Arla ikke vil lade sig friste af hurtige aftaler
med negativ slagside, siger Marianne Haahr. CARE Danmark samarbejder med Landbrug & Fødevarer om at skabe dialog mellem små mælkeproducenter i vest Afrika og den europæiske mejeriindustri, herunder Arla, i anledning af kvoteophævelsen. - Det er sjældent, at de berørte fattige mælkebønder får lov direkte at tale deres egen sag. Mange udenlandske virksomheder laver aftaler med afrikanske regeringer på højeste niveau uden konsultation med befolkningen. Det vil vi rette op på gennem en rundbordssamtale den 19. marts i København, hvor vi ser på, hvad løfterne betyder ude i den afrikanske muld, siger Marianne Haahr.
Agri Nords kvægudvalgsformand, Jens Verner Pedersen, langede fra talerstolen på Agri Nords kvægårsmøde 8. januar kraftigt ud efter den danske kvælstofspolitik.
Danske landmænds græs er en maratonløber på pensionistkost Dansk kvælstofpolitik fik et nakkedrag af Agri Nord-formand 2014 var et rigtig godt græsår for de fleste danske mælkeproducenter, men på Agri Nords kvægårsmøde 8. januar pointerede udvalgsformand Jens Verner Pedersen, at der kun var tale om rekordudbytter i foderenheder, men ikke på proteinindholdet, da græsset har manglet kvælstof. - Dan Jørgensen har senere belært os om, at det er vores egen skyld. Når vi lader afgrøderne gro helt uhæmmet, så vil proteinindholdet jo blive for lavt på grund af fortyndingseffekten. Græsset burde have noget mere kvælstof! De nuværende normer svarer til at tildele en maratonløber samme mængde kalorier som en folkepensionist, lød budskabet fra Jens Verner Pedersen. Miljøområdet fik flere ord med på vejen af udvalgsformanden.
- På sidste årsmøde bad jeg statsministeren om en ny miljøminister i stedet for Ida Auken - og det fik vi! Det kunne dårligt blive værre, men det er ikke blevet væsentlig bedre med Kirsten Brosbøl i stolen. Der er masser af rod og fortsat bøvl med randzoner, bræmmer, vandplaner, grundvandsbeskyttelse med mere. Det er som om, hele miljøområdet bygger på modelberegninger, fordomme og tro men meget lidt fakta, sagde han og opfordrede samtidig til at deltage i drænvandsprøverne for at dokumentere den reelle udledning fra landbrugsjord. Begejstringen for ministrene var generelt til at overse. - Vi har desværre kun haft én fødevareminister i 2014, modsat 2013 hvor vi havde tre. Vi fik lov at beholde
Dan Jørgensen på trods af gentagne ministerrokader. Dan Jørgensen vil gerne mere dyrevelfærd, mere økologi, mere natur og mere fokus på danske kvalitetsfødevarer. Det sidste skal han have ros for, da han udskrev en konkurrence om Danmarks nationalret, og vinderen blev stegt flæsk med persillesov. Man kunne jo bare have spurgt en flok landmænd, hvad der smager godt, sagde Jens Verner Pedersen. Mælkeprisen er styrtdykket i løbet af 2014, og det var naturligvis også et emne på årsmødet. Teamleder for Agri Nord Kvæg, Rune Schaltz, påpegede dog, at gennemsnitsprisen i 2014 var på 3,1, hvilket der må siges at være en god pris. Flere af tilhørerne udtrykte bekymring for de økonomiske udsigter i 2015.
Der var mødt omkring 170 tilhører op til årsmødet. De genvalgte Jens Verner Pedersen til posten som formand for kvægbrugsudvalget. Der blev desuden valgt nye medlemmer til udvalget. Valgt er Thomas Madsen, Bjarne Nørskov Nielsen og Erik Riskjær. Dermed udtræder Brian Fruergaard Roed og Sussie Thulstrup Jensen ligesom en tom plads i udvalget blev besat. Til RYKs brugerråd blev Bøje Pedersen og Anders Thomsen valgt.
TIL LEJE Jord udlejes 30 ha. ager og 6 ha. permanent græs i Skivum udlejes. Tlf. 51 96 34 64
Henrik Dalgaard, der er byrådsmedlem og folketingskandidat for Konservative, og Knud Kristensen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune, har en opfordring til finansminister Bjarne Corydon:
Den danske landbrugsmæssige stolthed er i forfald. Dansk landbrug står i dag overfor den værste krise i mere end 30 år, og hvad gør vi ved det? Tusindvis af arbejdspladser er i fare, og alle de gode milliardeksportkroner, der danner grundlaget for hele det danske velfærdssamfund, er med lynets hast ved at forsvinde ud af vores hænder. Det kræver handling her og nu! Det er meget muligt, der er en politisk dagsorden om, at landbruget kun er i vejen - det både sviner, lugter og alting ville være nemmere, hvis vi var det foruden. Det er fair nok - det er jo en politisk beslutning. Man kan bare fortsætte den finans- og miljøpolitiske kurs, denne regering har lagt, så er de 50 procent ”svageste” landbrug væk om fem år, og de 25 procent bedste ønsker ikke at blive grinet mere af og vælger selv at stoppe. Vi tror ikke på, at Danmark kan undvære erhvervet. Det er nu, finansministeren skal trykke på pauseknappen, inden det hele vælter. Man kan jo vælge politisk - at gøre dette rigtig kompliceret, som man plejer. Man kan nedsætte en ny kommission og task force
Henrik Dalgaard.
mig her og der - eller man kunne jo også gøre det, som en simpel bondemand fra Vendsyssel udtrykte det på krisemødet i mandags på Agerskov Kro. Alle landbrugsengagementer pr. 31/12 2014 nedsættes rentemæssig på den finansiering, der ligger i pengeinstituttet. Renten fastsættes til 1 procent over diskontoen i hele 20152018. Det vil give erhvervet tid til den omstilling, som sker i hele europæisk fødevareproduktion, og den danske regering kan finde ud af med sig selv, om man ønsker danske producerede varer. Det vil ikke koste den danske stat en eneste krone, men sikre 100 milliarder i eksport og skatteindtjening fra den afledte følgeindustri. Vi havner simpelthen i en uoverskuelig situation her i Nordjylland, hvis landbruget afvikles i den grad, som der vil ske, hvis ikke der handles. Fraflytning, tomme huse, arbejdsløshed og meget mere. Så Bjarne Corydon - vis din handlekraft ved at redde den danske statskasse og den stolte danske landbrugskultur nu.
Nyansat hos Agri Nord Henrik Højgaard er 1. januar tiltrådt som planteavlskonsulent hos Agri Nord. Henrik Højgaard kommer fra en tilsvarende stilling hos LandboNord i Brønderslev. Han har en baggrund som faglært landmand og var gennem en årrække selvstændig mælkeproducent. Han valgte at uddanne sig til jordbrugsteknolog og har siden 2011 siddet på rådgiverens side af bordet. Henrik Højgaard kommer med base på Agri Nords
kontor i Aars til primært at rådgive konventionelle mælkeproducenter om grovfoder. Han er 48 år og bor nær Hobro.
Henrik Højgaard - nyansat hos Agri Nord.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Familiedyrlægerne i Aars har slankekuren klar til dit kæledyr Overvægtige kæledyr risikerer sygdomme og tidlig død Mange danskere er ekstra opmærksomme på motion og sundhed her i månederne efter julebordenes glæder. Men faktisk burde vi være lige så opmærksomme på vores kæledyrs sundhed og vægt, fortæller den lokale dyrlæge Line Diemer fra Familiedyrlægerne Aars Dyrehospital. For op mod 30 procent af alle danske hunde og katte er faktisk overvægtige, og det bør man som kæledyrsejer gøre noget ved. - Ligesom mennesker kan vores kæledyr blive for tykke, hvis de rører sig for lidt og spiser forkert, og en overvægtig hund eller kat har nedsat livskvalitet og risikerer at få en række følgesygdomme, der kan forkorte deres levetid, siger Line Diemer, der forklarer, at sukkersyge og problemer med hjerte, luftveje, og led er sygdomme, som både mennesker og dyr risikerer at få, hvis de vejer for meget. - Vi har altid haft fokus på overvægt, men nu har vi struktureret forløbene med
konsultationer, for mange ejere har brug for en snak om udfordringer og dårlige vaner, som rent praktisk kan være svære at bryde, siger Line Diemer om baggrunden for at skabe en decideret slankeklinik hos Familiedyrlægerne i Aars. Klinikkens patienter bliver altid vejet, inden de tilses af en dyrlæge. Det er hensigtsmæssigt både i forhold til medicinering og i forhold til at opdage overvægt. Ejere henvender sig nemlig sjældent selv, fordi deres kæledyr har fået for meget på sidebenene. Men en hund, der halter på grund af slidgigt kan have god hjælp af et vægttab. - Overvægt gør på alle måde gigtproblemer værre. Problematikken er som hos os mennesker, men det er mange dyreejere ikke klar over, siger dyrlægen, som understreger, at ejerne jo gerne vil det godt. - Men det kan være misforstået godhed at give dyrene for meget mad, siger Line Diemer, der med slankeklinikken vil hjælpe ejerne til
at finde nye måder at være sammen med deres dyr på. Nok handler det om, at dyrene skal have færre kalorier, men det kan gøres på mange forskellige måder. - Hvis man bare giver dem halvdelen af deres mad, så kan det blive vanskeligt for
både hund og ejer. Slankefoderet giver hunden fornemmelsen af at få et fuldt måltid. Vi reducerer kalorieindtaget uden at dyret kommer til at mangle proteiner, vitaminer eller mineraler, siger dyrlægen. Valg af mængde afhænger af dyrets alder og akti-
vitetsniveau, og om det er steriliseret eller kastreret. Ud over fodervejledning tilbyder Familiedyrlægerne Aars Dyrehospital dybdegående rådgivning, opfølgende konsultationer under vægttabet samt førog efter-foto, som bliver lavet med specielle fotopaneler. Klinikken holder også fælles gåture, grillaftener og klubaftener med foredrag om vægttab, så slankeklubbens medlemmer kan få et fællesskab med andre hunde- og katteejere i samme situation.
Dyrlægen fortæller, at det kan være svært for ejere at se og erkende, at deres bedste ven er blevet overvægtig, men tommelfingerreglen er, at fingrene ser bedre end øjnene. - Hvis man ikke kan mærke hundens eller kattens ribben, når man føler den ned langs kroppen, er den for tyk. Tallene på badevægten kan man ikke altid regne med, og øjnene kan snyde, siger Line Diemer og tilføjer, at overvægtige dyr kan have tendens til at sove mere og være mindre aktive.
Familiedyrlægerne Aars Dyrehospital har slankekuren klar, hvis ”Mopper” er blevet lidt for rund.
Lefle for landbruget? Folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, Per Bisgaard, Aalestrup, skriver:
Agri Nords virksomhedsrådgiverteam består fremover af set fra venstre Jacob Frey Hansen, Mike Timmermann, Carsten Aarup og Jørgen Cæsar Jensen.
Agri Nord udvider team af virksomhedsrådgivere Fremover vil teamet bestå af fire rådgivere Agri Nord udvider sit team af virksomhedsrådgivere idet natur- og miljøkonsulent Carsten Aarup og virksomhedsrådgiver Mike Timmermann bliver en del af teamet, der i forvejen består af to rådgivere. Rådgivnings- og udviklingschef i Økonomi, Henrik Eeg Knudsen, begrunder det med, at det generelt er blevet mere kompliceret at drive et landbrug og landbrugene bliver samtidig større. - Vi mener, at der i stigende grad er brug for strategiske rådgivere, som kan hjælpe med at styre bedriften og ikke udelukkende se på den
hardcore faglige rådgivning. Der er brug for virksomhedsrådgivere, der er uddannet til at diskutere bedriftens strategi med landmanden og se på udviklingsmulighederne, siger Henrik Eeg Knudsen. Carsten Aarup har på linje med de øvrige virksomhedsrådgivere taget DLBRs uddannelse inden for strategi og forretningsudvikling. - Min opgave er at udfordre landmanden, når det kommer til strategi, management og ledelse. Opgaven består først og fremmes i at analyse bedriften som enhver anden virksomhed og finde de ømme punkter.
Det sker blandt andet gennem interview med både landmanden, ægtefællen og de ansatte, siger Carsten Aarup. Han understreger, at virksomhedsrådgiveren både er afhængig af engagement fra landmanden og de ansatte på bedriften, men også de faglige rådgivere som kender bedriften. - Når vi er fået frem til hvilke områder, vi skal tage fat på, så er det vigtigt at lave en konkret køreplan og ikke mindst sætte tidshorisonter på. Det er ofte nemmest at sætte ting i gang men sværere at følge op og få det afsluttet – det er min opgave
som virksomhedsrådgiver, siger Carsten Aarup. Han kommer til at fungere som virksomhedsrådgiver på kvægbedrifter og fortsætter i øvrigt med at løse opgaver i Natur & Miljø sideløbende med rollen som virksomhedsrådgiver. Mike Timmermann er tidligere chef for Agri Nord Økonomi og var med til at etablere virksomhedsrådgiverteamet. Han bliver nu en fast del af gruppen og vil primært rådgive mælkeproducenter. De øvrige virksomhedsrådgivere i Agri Nords team er Jørgen Cæsar Jensen og Jacob Frey Hansen.
Vi vil ikke lefle for landbruget, sagde formanden for SF, Pia Dyhr Olsen kort før jul, og forleden udtalte fødevareminister Dan Jørgensen, S, at det er med vilje, at den danske regering bruger skrappere særregler end de øvrige EU-lande. Dansk landbrug er virkelig tvunget op i et hjørne af den røde regering. Landbrug & Fødevarer udsendte kort før jul en ny rapport, som viste at danske særregler koster danske landmænd og fødevareerhvervet mellem 3 og 5 mia. kr. mere end mindstekravet fra EU. Det kræver ikke den store universitetsuddannelse at konkludere, at disse særregler er med til at skade konkurrenceevnen, hæmme vækstmulighederne og ikke mindst reducere indtægtsmulighederne. Lisbet Bech Poulsen, der er fødevareordfører for SF, erklærer, ”at EU-direktiver er rammelovgivning, som skal udfyldes ud fra en mini-
mumsbetragtning. Når SF ønsker, at vi skal gå videre, så er det en politisk beslutning i Danmark”. Sådan. Det kan ikke gå for hurtigt med at få en blå regering, som fra starten vil arbejde for at lave retningslinjer mod overimplementering af EUregler og fokus på minimumsregler. Der er brug for en helt ny kultur. Landbrugserhvervet står overfor den største krise i årtier, så det er nu, der skal handles. De fire nuværende oppositionspartier må stå sammen om at skabe bedre rammevilkår for landbruget, således at der igen skabes vækst og udvikling i hele fødevareklyngen og i de følgevirksomheder, som servicerer hele erhvervet. Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har allerede fremsat et beslutningsforslag her kort før jul, som indeholder 16 konkrete initiativer, der kan øge eksporten, skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø. Det kan desværre – med stor sikkerhed - ikke vedtages på den her side af et valg, så det kan ikke gå for hurtigt for statsministeren med at trykke på valgknappen.