122. årgang - Nr. 5 - Onsdag den 28. januar 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr
Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug Professor vurderer, at hver tredje landmand er konkurstruet Dansk landbrug står på randen af en konkursbølge af historiske dimensioner. Mellem 15 og 20 procent af alle landbrug ligger i farezonen for at gå konkurs. De får i øjeblikket kunstigt økonomisk åndedræt fra bankerne, da de reelt har negativ egenkapital. - Hvis man lukker øjnene og gør ingenting, så vil de gå konkurs i løbet af et år eller kortere. Det her er så stort, at nogen må gå ind og løse det. Og det er ikke landmændenes skyld. De er konstant pålagt forringede rammevilkår, som dansk landbrug i EUsammenhæng ensidigt er blevet pålagt af politikerne, siger Troels Troelsen, der er associeret professor på Copenhagen Business School. Dansk landbrug har stærkt forringede driftsforhold i forhold til landbrug i resten af EU. Troels Troelsen har analyseret effekten af de skrappere regler i Danmark. Ved at sammenligne dansk landbrugs forhold med forholdene i nordtysk landbrug har Troels Troelsen regnet ud, at en dansk landmand i gennemsnit får mindst 2521 kr. mindre ud af hver hektar landbrugsjord på grund af anderledes rammevilkår. - Det er rammevilkårene, der har ødelagt branchen. Hvis rammevilkårene var i orden, så ville dansk landbrug næsten ingen problemer have. Det er ikke Rusland, der er problemet. Det er rammevilkårene omkring gødskning og en
lang række andre krav og reguleringer, der er det egentlige problem, siger Troels Troelsen. Økonomen anslår at det ville give dansk landbrug samlet set yderligere 5-6 milliarder kroner i årlige indtægter, hvis reglerne blev ligestillet med udlandet. Hvis man medregner følgeeffekter, så bliver det ifølge økonomen endnu mere. Det er især reglerne for brugen af kvælstof, der er problemet. I lande som Tyskland og Sverige følger man EU-reglerne på området, men Danmark har opsat skrappere krav. Dette er på grund af en opfattelse af, at det gavner miljøet. Der er dog international uenighed om, hvorvidt det overhovedet har en positiv påvirkning på naturen. I Sverige er fokus i de senere år flyttet fra udledning af kvælstof til udledning af fosfor i forhold til at gøre en positiv indsats for miljøet.
Mange i farezonen Troels Troelsen mener, at det ikke blot er de 15-20 procent af landbrugsfamilierne, som er i farezonen. Han mener reelt at omkring 35 procent risikerer at gå konkurs, som tingene ser ud i starten af 2015. Men det er ifølge økonomen ikke det største problem. - En negativ egenkapital er ikke nødvendigvis et stort problem, hvis man har en god fremtid foran sig. Den største trussel er den manglende fremtidige indtjening – især for plan-
teavlen, fortæller Troels Troelsen. Ændrede rammevilkår vil ifølge Troels Troelsens beregninger ikke bare øge indtjeningen, hvilket for en landmand med 200 hektar jord vil betyde en forbedret indtjening på godt en halv million kroner om året.
En positiv spiral Han mener tillige, at muligheden for at tjene penge med rammevilkår tilnærmet forholdene hos de andre sammenlignelige EUlande vil starte en positiv spiral, der kan forbedre indtægtsmulighederne og medføre stigende priser på landbrugsjord. - Priserne på jorden ville stige med omkring 100.000 kroner pr. hektar. Det ville løfte næsten alle landmænd ud af den negative egenkapital, siger Troels Troelsen, der ikke mener det er nok til at nå jordpriserne i Holland og Tyskland – men det er da et stykke af vejen. De øgede jordpriser vil ifølge økonomen også gøre fremtidig finansiering lettere og billigere. - Det afgørende er, at man får den indtjening på jorden, som man bør have. Det er det, der gør, at jorden bliver mere værd, lyder forklaringen fra Troels Troelsen. Hos Bæredygtigt Landbrug er adm. direktør Bjarne Nigaard meget bekymret over den svære økonomiske situation dansk landbrug befinder sig i, og han slår fast, at krisen er et problem for hele samfundet.
- Man skal huske på, at dette her ikke kun er selvmedlidenhed fra landbrugets side. Det er et opråb om, at hvis først så stor en andel af Danmarks vigtigste eksporterhverv går ned, så vil det begynde en negativ spiral for hele den danske økonomi. Banker vil gå ned, følgevirksomheder i massevis må dreje nøglen, beskæftigelsen i landområderne vil yderligere falde, og den danske eksportindtjening ligeså. Det her er et problem for hele det danske samfund, skabt af en forfejlet central regulering, siger Bjarne Nigaard og slutter med en opfordring til politikerne på Christiansborg. - At landbruget har det svært, betyder ikke, at der nødvendigvis skal eftergives gæld. Landbruget skal nok betale hver mand sit. Men det skal gøres muligt at de kan, og derfor har vi behov for at få rammevilkår, der på én gang ikke er til skade for miljøet, og heller ikke forringer konkurrencen overfor vores nabolande. Det kan faktisk lade sig gøre, hvis politikerne er sig ansvaret bevidst, siger han.
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset
Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
A/S
Troels Troelsen, der er associeret professor på Copenhagen Business School, mener, at dansk landbrugs fremtid er i stor fare, hvis ikke politikerne får forbedret danske landmænds rammevilkår.
Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 1. februar 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Naturrådgiver hos Agri Nord Peter Brinkmann Kristensen er 16. januar tiltrådt som naturrådgiver og projektleder hos Agri Nord. Han er uddannet biolog fra Aarhus Universitet i 2009 og efter en kort periode i Rebild Kommune fik han tilbudt en Ph.d.-stilling og han har netop afleveret sin Ph.d. om klimaudfordringer i forhold til vandløb. Peter Brinkmann Kristensen har desuden arbejdet med naturpleje i Jammerbugt Kommunes miljøafdeling. Naturpleje er også et vigtigt element i fritiden, idet han driver et fritidslandbrug med primært naturpleje og kødkvæg sideløbende med posten som formand for Naturplejeforeningen i Jammerbugt Kommune og en bestyrelsespost i Smag på Landskabet, der
Peter Brinkmann Kristensen - ny naturrådgiver og projektleder hos Agri Nord.
blandt andet arbejder med afsætningsfremme af naturkød. Peter Brinkmann Kristensen får base i Agri Nords afdeling i Aars, hvor han skal arbejde med naturpleje samt projekter og tilskud for både igangværende og nye projekter.
Tryksager til landbruget... AARS BOGTRYK & OFFSET Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S
Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Telefon 98 62 17 11
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
En ny kampagne, som Videncenter for Svineproduktion står bag, har til formål at bringe dødeligheden blandt smågrise ned.
Ny VSP-kampagne skal redde liv i farestalden Dødeligheden blandt smågrise skal ned Svinesektoren arbejder hele tiden på at øge overlevelsen i produktionen, og høj overlevelse er et vigtigt fokus i de forsøgsog rådgivningsaktiviteter, der gennemføres i Videncenter for Svineproduktion. I en ny kampagne, PattegriseLIV, sætter VSP fokus på højere overlevelse hos pattegrisene. - PattegriseLIV er en kampagne, der sætter fokus på pattegrise-overlevelse i de danske farestalde. Som en del af kampagnen vil vi afprøve tre forskellige rådgivningsmodeller i 30 sobesætninger. Vi starter afprøvningen i april 2015 og skal nu i gang med at
finde de besætninger, der ønsker at være med. For at deltage skal man have mindst tre medarbejdere i soholdet - og alle skal være motiveret for at øge pattegriseoverlevelsen. Hvis man kan sige ja til det, så har besætningsejere mulighed for at melde sig som afprøvningsvært, fortæller Rikke Ingeman Svarrer, der er projektleder på PattegriseLIV. VSP satte i 2011 en målsætning om, at landsgennemsnittet for totaldødeligheden blandt pattegrise skal være mindre end 20 % i 2020. Seneste tal fra 2013 viser, at den totale pattegrisedødelighed er 22 %, hvilket er en forbed-
ring i forhold til 2011. Totaldødeligheden varierer typisk mellem 20 og 25 % blandt besætninger, imens enkelte besætninger har en totaldødelighed så lav som 14,5 %. På dyrevelfærdstopmødet i 2014 satte svinesektoren sammen med fødevareministeren og repræsentanter for slagterier, dyrlæger, dyrevelfærds- og forbrugerorganisationer og detailhandlen et nyt ambitiøst mål for pattegriseoverlevelse. I topmødets erklæring forpligter deltagerne sig til at arbejde for ”..at overlevelsesraten for smågrise øges med én gris pr. kuld i 2020”.
Om landbrugets krise Holger Madsgaard Nielsen, der er formand for SF Vesthimmerland, reagerer på flere læserbreve bragt i Vort Landboblad angående krisen i dansk landbrug:
Landbruget står i den værste krise i 30 år, og dansk landbrugs stolthed er i forfald. Lokale byrådspolitikere Henrik Dalgaard og Knud Kristensen (K) og Per Bisgaard og Per Bach Laursen (V) har de seneste to uger været ude at kommentere dansk landbrugs aktuelle situation. De mener mere eller mindre samstemmende, at en lempelse af rentebyrden, mere gødning og flere dyreenheder pr hektar, er det der skal til for at få landbruget på ret køl. Højaktuelle problemstillinger som dyrevelfærd og antibiotikaresistens (MRSA) er emner, som indlægsholderne alle som en vælger at forbigå i tavshed. For slet ikke at tale om konstante problemer med løn og arbejdsforhold for de tusindvis af ansatte udenlandske landbrugsar-
bejdere. Selvom det vel nok er sandsynligt, at det netop er her, nogle af årsagerne til det svigtende omdømme og den falmede stolthed skal søges. Det er meget muligt, at kritikken fra omverdenen efterlader landmændene med indtrykket af at være ”i vejen”. Man kan dog med lige så god ret hævde, at den voldsomt ekspanderende landbrugsproduktions fremfærd i det danske landskab efterlader den øvrige befolkning i landdistrikterne med samme indtryk. Nemlig med et indtryk af at være ”i vejen”. At affolkning og tomme huse i landdistrikterne skulle skyldes landbrugserhvervets finansielle og miljøpolitiske rammevilkår, som de to konservative politikere hævder, er da virkelig noget af en frisk og alternativ analyse. Den forklaring er jeg godt nok aldrig stødt på før- og mener iøvrigt også, at det er helt skudt ved siden af. Per Bisgaard hævder, at dansk landbrug er tvunget op i et hjørne, og at det ikke kræver den store universitetsuddannelse at vurdere dansk landbrugs nuværende konkurrenceevne.
Jeg mener modsat heller ikke, at det kræver nogen større universitetsuddannelse at konkludere, at fortsætter Damark med at vælge konkurrencestrategier med udgangspunkt i laveste fællesnævner op imod kæmpestore landbrugsnationer, der er os langt overlegne, så er vi - som det arealmæssige lille land vi nu én gang er - allerede godt og grundigt i gang med at male os selv længere op i hjørnet. Vi har tidligere været verdenskendte for vore landbrugsprodukter af meget høj kvalitet. Det er vi ikke mere. Man kan mene om den nuværende regering, hvad man vil, men det er altså ikke den, der er årsag til landbrugets krise. Det er derimod årtiers forfejlet landbrugspolitik, og den må landbruget og dets magtfulde lobbyorganisationer selv stå på mål for. Per Bisgaard mener desuden, at SF´s arbejde for at sikre miljøet er en bombe under dansk landbrug. Vi mener til gengæld, at flere pesticider, mere kunstgødning og endnu flere dyreenheder pr. hektar, er en bombe under Danmark.
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 16.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 16.00 Haubro Kirke 19.00 Ulstrup Kirke 19.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.00 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 9.30 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 11.00 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 13.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke 10.30 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 19.30 Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 19.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke 16.00 Grynderup Kirke 10.30 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 10.00 Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 19.30 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 4 tilført 42 grise, 100-220, 2 SDM kælvekvier, 3900-5000, 1 SDM kælveko, 3200, 2 RDM kælvekvier, 6000-6600, 1 kvie over 12 mdr. kødkvæg, 3800, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 10008000, 8 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1600-3800, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2700-8900 og 40 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-2800 Omsætning: 124.720,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 5 Basis 304,90 (318,00). SPF+Myc 309,90 (323,00). SPF 313,90 (327,00). Økologi 777,73 (787,78). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,13 (5,22) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Dansk landbrug har et stort behov for lederuddannelse Og den kan man få på Erhvervsskolerne Aars Mange ledere i landbruget har ingen uddannelse i ledelse. Det kan have alvorlige konsekvenser og i værste fald hæmme væksten og føre til, at kompetente medarbejdere mister deres job. Der er udbredt enighed blandt flere fagpersoner om, at der eksisterer et stort behov for, at virksomheder inden for landbruget og andre brancher afsætter ressourcer til at uddanne ledere. - Det er rigtig, rigtig vigtigt, at uddanne ledere. Jeg har set mange eksempler på, at ledere i landbruget ikke ved, hvordan de skal håndtere jobbet, og så opstår der unødige konflikter, der kan have alvorlige konsekvenser, siger Vittus Bernlow, der er teamleder for ekstern HR, Agri Nord. Årsagen til den manglende uddannelse af lederne i industrien, mener Vittus Bernlow, skal findes i, at lederne har tilegnet sig titlen og ansvaret mere eller mindre tilfældigt. - Mange er blevet ledere over en kaffekop, og det betyder, at de ikke har lært at uddelegere og varetage ledelse i praksis, siger han. Det billede genkender Claus Andreasen, der er udviklingskonsulent i Himmerlands Udviklingsråd.
Claus Andreasen, der er udviklingskonsulent i Himmerlands Udviklingsråd, opfordrer ledere i landbrugserhvervet til at tage en lederuddannelse, da mange af dem ikke har en sådan.
- En lang række af de virksomheder, vi har med at gøre, har ledere ansat, som har opnået ledelsesansvaret ved et tilfælde. Det vil sige, at mange af disse ledere oplever at stå i situationer, hvor de mangler konkrete værktøjer, til at håndtere dem optimalt. Derfor synes vi, det er en rigtig god idé, at sende medarbejdere på ledelseskursus, siger han. En af de ledere som Vittus Bernlow og Claus Andreasen taler om, er Carsten Nørhave. Han er ansat som butiksog lagerchef ved Hjallerup Maskinforretning. - Vi er jo ikke uddannede
ledere. Vi er blevet det, fordi vi kunne påtage os ansvaret og havde de faglige kompetencer, der skulle til, siger Carsten Nørhave. Og hvad sker der så, når lederne i virksomhederne ikke har lært at være ledere? - Hvis ikke virksomhederne afsætter ressourcer til talentudviklingen, er der en reel risiko for, at de går glip af den potentielle vækst, mener Claus Andreasen. Og ifølge Vittus Bernlow er konsekvenserne heller ikke til at tage fejl af. - Alt for ofte sker det, at der opstår konflikter på grund af dårlig kommunikation. Landmanden tror, han har forklaret, hvad for en opgave der skal løses, men medarbejderen har ikke forstået den eller hørt den. Det bliver ord mod ord og opgaven bliver ikke løst, forklarer han. Han mener, der er et stort behov inden for landbruget for at fokusere på ”praktisk, jordnær ledelse”. Med det mener han, at lederne skal lære hvordan de holder afdelingsmøder, tager referater, så der er klare aftaler om opgavefordeling og ikke mindst, skal de lære at kommunikere med henblik på at forstå hinanden. Desværre kender Vittus Bernlow flere eksempler på
Landbo Nord-konsulent fejrer 40 års jubilæum Økonomikonsulent hos LandboNord Erik Myrup kan 1. februar fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning. Erik Myrup er vokset op på gården Østergaard ved Gundersted som én ud af en søskendeflok på ni børn. Familien drev landbruget med både køer, grise og 60 tønder land, hvilket var stort efter datidens forhold. Arbejdslivet begyndte
STILLINGER Malker søges 3-4 eftermiddage pr. uge Fra 1. februar til 15. juni Henv. efter kl 19. Anton V. Poulsen 24 40 13 95
Erik Myrup kan 1. februar fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning.
han som fodermester og driftsleder, og i 1973 tog han det grønne bevis på Malling Landbrugsskole, men tanken om at prøve noget andet fik ham til at uddanne sig videre til regnskabstekniker fra Vejlby Landbrugsskole i 1975. Da uddannelsen var i hus, blev han ansat i Himmer-
Landbrugsjord til forpagtning Skivum kirkejord på Mosbækvej Skivum ca. 3.8 ha. Forpagtningen begynder den 01-03 - 2015 til 31-12 – 2019 Skriftlig tilbud skal angives i kr. pr. ha. og sendes til Skivum Menighedsråd Vester Skivumvej 32. 9240 Nibe senest den 15. feb. 2015
lands Samvirkende Landboforening, og i dag, 40 år senere, sidder han i LandboNords Fjerritslev-afdeling. I Himmerlands Samvirkende Landboforening blev Erik Myrup tilknyttet en konsulent. Her fik han lov til at assistere med opgaverne, men det stod hurtig klart, at han kunne overlades et større ansvar, så efter et par år fik han lov at vælge 100 regnskaber, som han selv skulle stå for. Det blev til en bred vifte af landbrugskunder, og nøjagtigt som dengang sætter han en ære i at være forberedt i mødet med dem. Et møde som han altid indleder med ordene: ”Har du noget på hjertet”?
manglende kendskab til at håndtere ledelse i praksis og det kan have alvorlige konsekvenser. - Hvis det ikke går efter virksomhedsejerens hoved, handler han bag om ryggen på den ansvarlige, fordi det er nemmere, og så mister han altså en god driftsleder, siger han. Konklusionen er derfor klar: Ledere, mellemledere og kommende ledere bør tage en grundlæggende uddannelse inden for ledelse, ifølge Vittus Bernlow, Claus Andreasen og Carsten Nørhave. Efterspørgslen på konkrete ledelsesværktøjer kan Erhvervsskolerne Aars i mødekomme. 24. februar udbyder skolen et nyt forløb af Den grundlæggende lederuddannelse, der er bygget op omkring 5 moduler. Kursisterne kommer blandt andet rundt om konflikthåndtering, ledelse og samarbejde, kommunikation og medarbejderinvolvering. - Efter at have deltaget i kurset, har jeg forstået, hvor meget ledelse handler om mennesker. Jeg har lært mig selv bedre at kende og dermed mine medarbejdere. Nu spørger jeg ’hvorfor’ en situation er opstået, i stedet for bare at reagere på den. Kort sagt har jeg lært at agere frem for at reagere. Det kommer mine medarbejdere til gode, fordi jeg også har lært, hvorfor de reagerer, som de gør, forklarer Carsten Nørhave.
I 1995 blev Erik Myrup registreret revisor, og gennem tiden har han desuden også rådgivet i spørgsmål om investeringer, finansieringer og ikke mindst i socialøkonomiske spørgsmål, hvor han har oparbejdet en stor viden omkring socialøkonomi herunder: Efterløn, dagpenge, friplads, pension og andre sociale ordninger, som både kunder og kollegaer nyder godt af. Privat bor Erik Myrup med sin ægtefælle Lis i Aars. Sammen har de to voksne børn, en søn og en datter, og tre børnebørn. Han holder sig i form ved at dyrke løb eller en gang imellem at tage en tur på sin mountainbike. Siden Erik var 18 år, har han ledet gymnastikhold i flere gymnastikforeninger, og hans indsats i lokalområdet er ikke gået ubemærket hen. I 1992 resulterede det blandt andet i udnævnelsen til ”Årets Kimbrer”. Derudover er Erik Myrup også meget aktiv i Lions Club Aars, hvor han er glad for det sociale samvær og aktiviteterne med loppemarked, salg af buketter og ’Barn af Himmerland’. Jubilæet bliver fejret med en reception for kunder, forretningsforbindelser, familie og kolleger torsdag 5. februar fra klokken i Idrætscenter Jammerbugt, Fjerritslev.
Nye muligheder for ejerskifte Det er ikke sort og hvidt at være landmand. Den nye landbrugslov åbner op for en lang række muligheder, som gør det relevant at tænke på mulige eksterne investorer, når der for eksempel skal gennemføres ejerskifte på en bedrift. - De nye regler gør det mere attraktivt for eksterne investorer at investere i dansk landbrug, fordi de nu får samme aktionærstatus, som eksempelvis aktier optaget på reguleret marked. Fremtidige aktionærer i danske landbrugsselskaber kan nu få medindflydelse på både den strategiske og daglige ledelsesstruktur, siger chefkonsulent hos LMO Susanne Møberg. Når det drejer sig om selskabskonstruktion, dvs. primært anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab, er vilkårene for eksterne investorer blevet identiske med investeringer i for eksempel en tømmermesters ApS eller A.P. Møller A/S. - Jeg synes, at det giver nye perspektiver for dansk landbrug, fordi investorer på denne måde blandt andet kan være med til at få finansieringen på plads i ejerskiftesituationer og tilføre frisk og ny kapital til erhvervet. Det kan sikre, at landbrugserhvervet ikke går helt i stå når den ældre generation trækker sig tilbage, siger Susanne Møberg. I løbet af de kommende år forventes det, at 10-15
procent af danske landbrug skal have skiftet ejere, så en ny måde at bruge selskabskonstruktion på kan blive relevant for mange, vurderer Susanne Møberg. - Mange står overfor økonomiske udfordringer, og en måde at komme igennem det kan netop være at få en investor med på banen, siger hun. Når man taler selskabsdannelse, er der mange muligheder, og det vil altid bero på en individuel vurdering, hvilken form der er bedst for den enkle virksomhed. - Med de nye ændringer i landbrugsloven vil partnerselskaber være rigtigt attraktive for mange landmænd. Det er min vurdering, at partnerselskaber indenfor landbrugserhverv er en overset selskabsform, som nu kan vise sig at blive en fordelagtig løsning for mange, siger Susanne Møberg. En af de store fordele ved partnerselskaber er, at der skattemæssigt gives mulighed for at anvende underskud i partnerselskabet til modregning i ejerens, eller dennes ægtefælles, personlige indkomster. - Ejerne af partnerselskaber har de samme skattemæssige fordele som i et interessentselskab og er ejermæssigt sikre på tilsvarende vis som i A/S og ApS. Partnerselskaberne har dermed det bedste fra henholdsvis en personligt ejet virksomhed og selskabsformerne, siger chefkonsulenten.
Susanne Møberg, chefkonsulent hos LMO, mener, at de nye regler for ejerskifte gør det mere attraktivt for eksterne investorer at investere i dansk landbrug.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Upræcis MRSA-test giver risiko for fejlbehandling Ingeniøren påpeger problem med testen Lægerne kan let gå galt i byen, når de skal teste, hvor meget antibiotika der skal til for at dræbe en MRSAbakterie, skriver Ingeniøren. Testen er nemlig hængt op på bakteriernes genetik, men ny forskning viser, at stafylokokkerne kan udvikle højere tolerance over for antibiotika, uden at generne ændrer sig. Dermed opdager lægerne ikke resistensen, og det kan betyde, at patienter bliver fejlbehandlet, mener professor Hanne Ingmer fra Københavns Universitet. Ifølge hende udvikler MRSA-bakterierne højere tolerance over for vancomycin, hvis de kommer i kontakt med et andet antibiotikum – nemlig colistin. Vancomycin er et af de sidste bolværker mod MRSA, men hvis patienten kort forinden har været, eller stadig er, i behandling med colistin, så ændrer bakteriens cellevæg - og altså ikke generne - sig midlertidigt på en måde, der gør den mere modstandsdygtig over for behandlingen.
- Det kan betyde en fejlbehandling af patienter, som man ikke opdager, siger Hanne Ingmer og tilføjer, at de test man i dag bruger til at måle bakteriernes resistensniveau ikke længere er nok. De fungerer nemlig kort fortalt ved, at man tager bakterien ud af kroppen og dyrker den i forskellige koncentrationer, som man så tester sammen med forskellige koncentrationer af antibiotika. Men da ændringen, til forskel fra traditionel resistensudvikling med genmutationer, ikke er permanent, vil bakterien se mindre resistent ud, end den egentlig er. Og så vil lægen vælge en for lav koncentration af antibiotika. - Man kan ikke bare tage bakterien ud i laboratoriet og måle resistensniveauet. Ved genmutationer er ændringen jo permanent, men dette her fænomen aftager, når bakterien ikke længere er udsat for colistin. Og man vil ikke opdage fejlbehandlingen, da testene jo viser, at det
burde have virket, siger Hanne Ingmer. Bakterierne vil altså fremstå mindre resistente, når lægerne tester dem i laboratoriet, end de egentlig er inde i kroppen på patienten.
Colistin bruges til at behandle alvorlige bakterieinfektioner som eksempelvis E.coli, og der er altså i mange tilfælde tale om meget syge patienter. Og netop derfor, pointerer Hanne Ingmer, er det ikke
usandsynligt, at en patient får en stafylokok-infektion samtidig. - Det er ikke et urealistisk scenarie, og der er tilsyneladende en stigning brugen af colistin til behandling af infektioner med resistente bakterier. Det er typisk, når man har meget syge patienter, at der kommer flere infektioner, siger hun og tilføjer, at det ikke længere rækker at teste resistensniveau med traditionelle metoder. Hun påpeger, at man
bør begynde at lave følsomhedstest af forskellige stoffers samspil, når man skal lave flere antibiotikabehandlinger oven i hinanden. - Når man tyr til en behandling med vancomycin, hvor en lille ændring i tolerancen gør en væsentlig forskel, så mener jeg, at de her standardtest er utilstrækkelige, siger hun. Hanne Ingmers forskning er netop publiceret i tidsskriftet mBio.
SE LØSNINGER ...
ØkonomiRådgivningen holder årsmøde onsdag den 4. februar 2015 kl. 9.00-14.30 ØkonomiRådgivningens årsmøde 2015 indledes med formandens og chefkonsulenten beretninger. Derefter præsenteres årets første større solide analyse af regnskabsresultaterne for 2014 samt forventninger til 2015.
Som afslutning på dagen holder tidligere toproer Mette Bloch et foredrag fyldt med humor, selvironi og skæve betragtninger. ”Alle kan blive verdensmestre, nogle finder bare aldrig ud af i hvad,” citat Mette Bloch.
Årsmødetemaet er ”Se løsninger”. Temaet retter fokus mod konkrete tiltag, der kan forbedre hverdagen og indtjeningen hos den enkelte landmand. Herunder et indlæg med særlig fokus på økonomien i planteproduktionen. Finn Pedersen er tidligere landmand i Østjylland. I dag er Finn tilknyttet flere større virksomheder som ekstern konsulent. Kom og hør Finns egen historie og hvordan han hjælper andre landmænd til at se og finde løsninger.
Kom og oplev en række inspirerende indlæg, der tager udgangspunkt i de udfordringer, landbrugserhvervet står overfor.
LandboNord | 9624 2424 | www.landbonord.dk
PRAKTISK INFORMATION Årsmødet holdes hos Nordjyllands Idrætshøjskole, Parkvej 61, 9700 Brønderslev Pris PRAKTISK INFORMATION 350 kr. pr. deltager plus moms. Prisen er inkl. brunch, frokost og eftermiddagskaffe. TILMELDING
Tilmelding Senest tirsdag den 4. november Senest fredagpå30. januar 2015 på tlf. 9624 telefon 9624 2424 eller via 2424 eller vialandbonord.dk. landbonord.dk. Program PRIS Se landbonord.dk Pr. person er 595 kr. ex moms, inkl. frokost, kaffe og kage. STED LandboNord Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev