Vl 20150203

123. ĂĽrgang - Nr. 5 - Onsdag den 3. februar 2016

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres • Rodoptagning/ trÌoptagning med rodklo. • Gummigedsarbejde udføres.

Danske landmÌnd oplever langt mindre bureaukrati nu end for bare et ür siden. Det er nemlig lykkedes miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen at rydde godt og grundigt op i lovjunglen. (Foto: Colourbox.dk).

Eva Kjer fÌlder lovjunglen Miljø- og fødevareministeren har mindsket bureaukratiet Den store juridiske motorsav har vÌret fremme i Miljø- og Fødevareministeriet.

Mület har vÌret at fÌlde godt og grundigt i lovjunglen, og det er lykkedes. Süledes er hver tredje lov og bekendtgørelse pü fü müneder fjernet pü miljø- og fødevareomrüdet.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen satte i efterüret gang i det store oprydningsarbejde. Mület var at gøre lovgivningen mere overskuelig, og derfor skulle hver tredje lov og bekendtgørelse fjernes uden at slÌkke pü beskyttelsesniveauet.

- Da jeg ankom til ministeriet var det nÌrmest umuligt at finde rundt i de mange love og bekendtgørelser.

Nu er der ryddet op, og brugervenligheden er blevet langt større. Det er ikke mindst til gavn for almindelige borgere og mindre virksomheder, der ikke har rüd til en juridisk rüdgiver. Ved at rydde op styrker vi deres retssikkerhed, og vi gør det nemmere for virksomheder

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen: - Nu er der ryddet op, og brugervenligheden er blevet langt større.

at komme hurtigt i gang, siger Eva Kjer Hansen.

Tidligere var der nÌsten 2.400 love og bekendtgørelser. I dag er de sammenskrevet til omkring 1.500.

Et eksempel er miljøbeskyttelsesloven, der tidligere bestod af en hovedlov og 28 Ìndringslove, sü man

skulle slĂĽ op i 29 forskellige love for at finde ud af, hvad loven indeholdt.

Som følge af oprydningsarbejdet er miljøbeskyttelsesloven nu samlet i Ên lov – og vel at mÌrke uden at beskyttelsesniveau eller indhold er Ìndret.

Samtidig er gamle irrele-

vante bekendtgørelser blevet fjernet. Det gÌlder eksempelvis bekendtgørelsen om Depotrüdets sammensÌtning og virksomhed.

Den er fjernet, da DepotrĂĽdet blev nedlagt i 2013.

Oprydningsarbejdet udgør første skridt i Eva Kjer Hansens arbejde med at forenkle lovgivningen.

NÌste skridt er en reform af hele miljø- og fødevarelovgivningen. Inden udgangen af 2016 vil miljø- og fødevareministeren fremlÌgge et bud pü en mere enkel, overskuelig og sammenhÌngende lovstruktur.

- Der er alt for mange love pü miljø- og fødevareomrüdet, der slet ikke er tÌnkt sammen. Vi skal overveje, hvordan vi kan indrette lovgivningen pü en ny, bedre og mere sammenhÌngende müde til gavn for borgere, virksomheder og organisationer. Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med interessenter og eksperter, siger Eva Kjer Hansen.

To nye planteavlskonsulenter hos nf plus Gudrun Voigt Pedersen er 8. januar tiltrĂĽdt som planteavlskonsulent hos nf plus.

Hun er uddannet jordbrugsteknolog med speciale inden for planteavl. Gudrun Voigt Pedersen har tidligere arbejdet som planteavlskonsulent blandt andre hos Landbrugsrüdgivning Syd. Hos nf plus kommer Gudrun Voigt Pedersen til at indgü i planteavlsteamet, som planteavlskonsulent, og hun vil blandt andet udarbejde mark- og gødningsplaner samt EU ansøgninger.

Gudrun Voigt Pedersen - ny planteavlskonsulent hos nf plus.

Søren Lindstrøm Simonsen er 1. februar tiltrüdt som planteavlskonsulent hos nf plus.

Han kommer fra en stilling hos LandboNord, hvor han gennem 15 ĂĽr har vĂŚret planteavlskonsulent.

Søren Lindstrøm Simonsen er uddannet agronom, og han kommer hos nf plus til at yde planteavlsrüdgivning, herunder udarbejde mark- og gødningsplaner samt EU ansøgninger.

• Forskellige redskaber kan medfølge.

Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Sp

ler/rør

ekana

f gyll uling a

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

Aars Landboauktion Auktion hver fredag kl. 10.30 pĂĽ markedsvej 10, Aars Tilmelding af dyr til auktionen skal ske pĂĽ tlf. 98 62 34 00 onsdag fra kl. 9.00 til kl. 13.00 og onsdag fra kl. 18.00 til 20.00.

Velkommen pĂĽ fredag!

NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED

Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard

SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele

Søren Lindstrøm Simonsen ny planteavlskonsulent hos nf plus.

20 23 93 32

www.maskinrep.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 7. februar 2016

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Rideskoler og stutterier risikerer at lukke på grund af regler om lysindfald og loftshøjde. Eva Kjer Hansen vil nu se nærmere på, om der er behov for at ændre hesteloven. Foto: Colourbox.dk.

Miljø- og fødevareministeren Okay at offentliggøre bremser regler om hestestalde Højesteret:

MRSA-lister Højesteret slår fast, at Landbrug & Fødevarers stævning for at forhindre udleveringen af navne og adresser på 48 danske svineproducenter, der i 2011 deltog i en MRSAundersøgelse, ikke har opsættende virkning på anmodningen om aktindsigt. Østre Landsret havde ellers givet L&F medhold i, at oplysninger af så privat karakter ikke skal være offentligt tilgængelige, og at de involverede landmænd risikerer at blive hængt ud i offentligheden og socialt udstødte i deres nærmiljø.

Derfor skulle retssagen, mens den stod på, have opsættende virkning på den anmodning om aktindsigt, der blev indgivet af to journalister.

Men den kendelse blev kæret og er altså nu omstødt af Højesteret - anmodningen om aktindsigt forventes nu at blive efterkommet.

- Vi respekterer Højesterets afgørelse, selv om vi havde foretrukket, at ret-

Eva Kjer Hansen undersøger behov for at ændre lov

ten havde lagt vægt på vores argumenter, som landsretten jo gjorde. Vi mener, at der vil være en risiko for, at de landmænd, som står på listen, vil blive stigmatiseret, hvis deres navne bliver kendt i offentligheden, siger Erik Larsen, der er formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.

Erik Larsen understreger, at han på trods af resultatet er rigtig glad for at L&F valgte at kæmpe indædt for at beskytte sine medlemmer mod den potentielle stigmatisering, og ad rettens vej få afprøvet sagen.

- Landmændene blev lovet anonymitet, da de sagde ja til at deltage i undersøgelsen. Det er det, vi har været optaget af. Den anonymitet er nu ikke længere eksisterende.

Det er vi både overraskede og ærgerlige over, for formålet var at beskytte svineproducenter, som bare deltog i en frivillig anonym undersøgelse, siger Erik Larsen.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Flere og flere krav vil ramme hesteejere i Danmark frem mod den fulde indførelse af hesteloven i 2020.

Det er blandt andet krav til størrelsen på hestebokse, lysindfald fra vinduer og loftshøjde i staldene, der blandt andet kan komme til at ramme nogle af de 70.000 aktive medlemmer i Dansk Ride Forbund.

Men mange af kravene er ifølge miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen alt for rigide, og derfor sætter hun nu et arbejde i gang med henblik på at få ændret reglerne.

- Det giver ikke mening at diktere, om en hesteboks er

to eller tre centimeter for lille, eller at loftshøjden er for lav i stalden, fordi en bjælke hænger lavt et sted i stalden.

Vi risikerer, at hestehold må lukke på grund af omkostningerne til ombygning, og det ønsker jeg ikke. Rideskoler, foreninger, virksomheder og private skal kunne holde heste under rimelige forhold, hvor fagligt funderede krav sætter standarden i stedet for firkantede regler, siger Eva Kjer Hansen.

Efter hesteloven blev vedtaget i 2007 har branchen advaret mod, at loven risikerer at lukke mange hestehold, fordi de mange krav vil kræve store investe-

I 2008 toppede tallet for døde eller aflivede søer med 15 procent.

Samme år igangsatte erhvervet en indsats for at knække kurven, og siden har tallet været faldene.

Flere søer overlever i de danske stalde Siden SEGES Videncenter for Svineproduktion og de danske svineproducenter i 2008 for alvor satte fokus på søernes velfærd, er der flere og flere søer, der overlever i staldene.

I 2015 faldt antallet af

søer leveret til destruktion hos DAKA igen, denne gang med godt 6000 søer, til nu 11,4 procent. Den positive udvikling med flere overlevende søer ser altså ud til at fortsætte.

De danske svineprodu-

ringer især for ombygning af eksisterende stalde.

SEGES vurderer, at cirka 3.000 fuldtidsstillinger er gået tabt i hestebranchen fra 2009-2013, og at hesteloven er en del af forklaringen.

- Heste skal naturligvis have det godt og holdes under ordnede forhold, men der er ingen grund til, at rideskoler må dreje nøglen om, når vi godt kan holde et højt dyrevelfærdsniveau med lidt lempeligere regler, og det har Fødevarestyrelsen vurderet, godt kan lade sige gøre, siger Eva Kjer Hansen.

center har i samarbejde med deres rådgivere og dyrlæger hidtil leveret fin fremgang år for år. Der er dog brug for endnu større fokus på søernes velfærd i de kommende år, for målsætningen er fortsat at nå ned på ni procent døde søer i 2018.

SEGES Videncenter for Svineproduktion vil sammen med landmænd, rådgivere og dyrlæger fortsat arbejde for at fastholde fokus og løfte dyrevelfærden hos søerne yderligere i de kommende år.

Tidligere projekter i SEGES Videncenter for Svineproduktion har vist, at der som tommelfingerregel er cirka 50 kroner at hente til dækningsbidraget pr. årsso, når man forbedrer overlevelsen med blot ét procentpoint i sin sobesætning.

Udviklingen i sodødelighed er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets husdyrbestand samt DAKAs opgørelser over det antal søer der er leveret til destruktion.

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke (Hvalpsundhallen) Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke (Borremose Erhvervsefterskole) Binderup Kirke (Borremose Erhvervsefterskole) Durup Kirke (Sognehuset) Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 10.00 ingen ingen ingen 14.00 ingen ingen 13.00 ingen 14.00 ingen 14.00 ingen 9.30 14.00 ingen 11.00 14.00 ingen ingen ingen ingen ingen 13.30 14.00 10.30 14.00 ingen 10.30 14.00 ingen 10.30 ingen ingen 13.30 ingen 14.00 14.00 10.30 ingen 13.30 ingen 10.00 ingen 14.30 10.30 13.30

Aars Landboauktion var i uge 4 tilført 11 SDM kælvekvier, 2600-7400, 1 DRK kælveko, 9100, 3 Kry- kælvekøer, 44006800, 1 kødkvæg, 8100, 1 græsko, 13200, 2 kvier over 12 mdr. malkerace, 3200-3200, 7 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 8004300, 7 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 800-4300, 1 tyr over 3 mdr. malkerace, 3800, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3400-6100, 15 tyre under 3 mdr. malkerace, 500-1900, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 700-2300.

Omsætning: 195.100,00 kr.

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 5 Basis 327,49 (327,49).

SPF+Myc 332,49 (332,49).

SPF 336,49 (336,49). Økologi 1035,02 (1035,02).

UK-tillæg 11.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,34 (5,34) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

500 landmænd får ny vurdering i sager om landbrugsstøtte Afgørelse i Demmer-sag kan få stor betydning for andre En række landmænd får nu revurderet, om de skulle have haft landbrugsstøtte til lufthavnsarealer eller andre arealer, hvor hovedformålet ikke har været landbrugsmæssigt.

Det sker som en konsekvens af den såkaldte Demmer-sag. Her konkluderede EU-Domstolen sidste sommer, at en landmand kunne få udbetalt støtte på sikkerhedszoner i lufthavne. Afgørelsen kom på trods af, at EU-Kommissionen tidligere havde beordret NaturErhvervstyrelsen til at underkende den slags arealer.

- Vi ser nu på alle de sager,

hvor vi har underkendt arealer imod den praksis, som Domstolen nu har lagt. Det vil typisk dreje sig om arealer, der er underkendt som lysåbne i skov eller rekreative arealer. Alle arealer i lufthavne vil naturligvis også få en ny vurdering, forklarer enhedschef Lotte Dige Toft fra NaturErhvervstyrelsen.

Den sønderjyske landmand Demmer er den eneste landmand, som har forfulgt sagen igennem årene ved domstolene. Men NaturErhvervstyrelsen forventer, at op mod 500 landmænd nu får mulighed for alligevel at få landbrugs-

støtte til deres arealer.

Det forventes samtidig, at der skal gentildeles betalingsrettigheder til omkring 2.000 ha, så landmændene fremover kan søge om støtte til arealerne igen.

Styrelsen har allerede identificeret 200 landmænd, hvis sager er berørt af dommen. De vil modtage et brev i de kommende dage, hvor de gøres opmærksom på, at deres sag genvurderes.

NaturErhvervstyrelsen efterlyser samtidig andre landmænd, der også kan være berørt. Det forventes at bringe tallet for genoptagelser længere op.

Mink lugter ikke - de stinker!

Benjamin Jensen, der er formand for Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme, kritiserer rapport, som endnu ikke er offentliggjort:

En endnu ikke offentliggjort rapport om minklugt og gener ”fastslår”, at én mink lugter, som én mink gjorde tidligere.

Men hvordan lugter det fra de voksende minkfarme, hvor titusinder, ja hundredetusinder mink er spærret inde sammen?

Hvordan er lugten fra de voksende mængder foder

og bjergene af minklort, som flyder i render og omkring burene?

Gyllebeholdere med flydelag, der er brudt eller manglende flydelag, spreder ikke kun stærk lugt, men er også affyringsrampe til milliarder af fluer, som naturtro sværmer væk til naboerne.

Mink lugter ikke! De stinker!!

At den endnu ikke offentliggjorte rapport finder, at mink lugter som før, overrasker ikke nogen!

Rapporten er lavet i sam-

arbejde med ”pengemaskinen” Kopenhagen Fur, der på udvalgte farme har kunnet ” hjælpe” til med at renholde og fodre rigtigt. På de udvalgte farme har der sikkert ikke været for mange mink men kun det tilladte antal. Vi er nu glade for, at rengøring og korrekt drift kan reducere nabogener.

Men det store tilbagevendende problem med minkfarme er afstanden.

Når noget drives så lavteknologisk for at opnå det bedste økonomiske resultat, er der kun en kur mod

Fjern ubrugeligt blåt kort Henrik Dalgaard, Aars, formand for Natur- og miljøudvalget i Agri Nord, giver ikke meget for regeringens blå Danmarkskort: Som bilag til forslagene i landbrugspakken har regeringen aftrykt et såkaldt blåt Danmarkskort, hvor forskellige blå nuancer indikerer, om der er udsigt til et højere, lavere eller uændret reguleringstryk, når det kommer til miljøregulering i forbindelse med vandområdeplanerne.

Hvis man sidder som planteavler eller husdyrproducent i Mariagerfjord Kommune, giver det nye kort så anledning til nervøsitet om fremtiden på ens bedrift? Ja selvfølgelig gør det det.

Mariagerfjord er det eneste område i Jylland med den mørke farve – altså udsigt til øgede miljøkrav.

Men kortet er ubrugeligt, og det indeholder på ingen måde ny viden. Det

er et kort, der skriger, at det er tegnet i Naturstyrelsen.

Regeringen beklager, at kortet er kommet ud og erkender, at datagrundlaget er mangelfuldt. Derfor har regeringen også besluttet, at der nu skal bruges 100 millioner over de næste fire år på at sikre tallene.

Både som landbrugsorganisation og som borger i Mariagerfjord Kommune bør man forlange, at der arbejdes med den nyeste viden og med andre midler end generelle begrænsninger.

Vi har fra erhvervets side ingen problemer med at være positiv medspiller på at lave indsatser. Men vi forlanger, at de skal være målrettet, og at der er flere virkemidler i brug.

Mariagerfjords dybe inderfjord vil aldrig kunne modstå iltsvind, om så vi fjerner alt liv i kommunen.

Derfor er det også positiv, at byrådet selv har peget på en mekanisk iltning, så vi

når vandplanernes mål på en mere direkte måde.

Dette kort gengiver forslaget til vandområdeplan, hvor både kommune og landboforeninger har gjort kraftig indsigelse, fordi konsekvenserne af så voldsomme indgreb er ødelæggende for Mariagerfjordoplandet.

Det er uanstændigt, at der ikke er kommet svar fra myndighedernes side på de mange indsigelser, men kortet i mellemtiden offentliggøres, som om det er besluttet.

Vi er så langt fra fagligheden i det nuværende materiale, at man fra universiteterne nu også stiller spørgsmål ved hele referencetilstanden fra år 1900. Vi snakker altså om en enorm stor usikkerhed.

Derfor glæder det også os i landboorganisationerne, at udenlandske universiteter skal evaluere på den danske model og det danske udgangspunkt.

- For at få genoptaget deres sager skal landmændene have søgt landbrugsstøtte, da det på grund af statsstøtteregler ikke er muligt at kompensere de landmænd, som i tråd med vores daværende anbefalinger, undlod at søge om landbrugsstøtte, oplyser enhedschef Lotte Dige Toft.

Sagerne vil blive vurderet efter den nye praksis, hvor det er den faktiske landbrugsaktivitet på arealerne, som afgør, om et areal er berettiget til landbrugsstøtte.

Hvis det vurderes, at et areal fejlagtigt har været

underkendt som støtteberettiget, så vil landmanden udover at få tilbagebetalt støtten også få gentildelt betalingsrettighederne med virkning fra 2016 eller 2017.

Gentildeling af betalingsrettigheder sker under den forudsætning, at landmanden stadig er aktiv landmand.

de ødelagte tilværelser hos naboerne: større afstand!

Kopenhagen Fur og miljøministeriet oplyser, at der ikke findes nogen teknologi, der kan fjerne lugten fra de indespærrede rovdyr, som er økonomisk forsvarlig, derfor er det kun større afstand, der kan sikre naboer.

Minkfarmene bliver større og større, og gener fra måger, fluer og lugt er ekstreme. Afstandskravene i dag er latterlige, og altødelæggende for de berørte naboer, der i yderste konsekvens må forlade deres hjem med store personlige og økonomiske tab.

Vi glæder os til at se rapporten, og hvordan målinger er blevet foretaget.

Generamte naboer er ikke blevet inddraget eller adspurgt for at kunne give det mest retvisende resultat.

Der er tidligere blevet målt

geneafstand, blandt andet i Aalborg Kommune, som viser, at med over 4000 modermink skal geneafstanden fastsættes til mindst 500 meter.

Rapporten skal bruges til kommunernes beregning af geneafstand. Kommunerne erkender overfor klagere og naboer, at der er gener på langt større afstande end dem, som Miljøstyrelsen vejleder om. Kommunerne beklager sig også til Miljøstyrelsen. Klagesagerne vokser, selvom én mink lugter som i går. Jo større farme jo mere lugt, des større afstand! Minimum 500 meter.

Vi har et reelt problem, som vi håber Miljøministeren kan hjælpe med.

Minkfarmene tjener store penge, men skal det være på bekostning af naboer, andre erhverv og byudvidelse?

Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur beskylder store dele af pressen og journalister for ikke at udføre professionel research, at kritik viderebringes uden den ønskede og nødvendige journalistiske dybde og baggrund.

Journalister lader sig naturligvis vildlede af pyntede og slørede data. Der rapporteres jævnligt om det faktum, at flere og flere naboer rammes af ødelæggende gener fra fluer og lugt fra de voksende minkfarme.

Foreningen for generamte naboer til minkfarme er i stadig tæt kontakt med politikere for at sikre, at minkindustrien kan forsætte, uden at det sker på bekostning af naboerne eksistens.

NaturErhvervstyrelsen genoptager sager om landbrugsstøtte som følge af EU-Domstolens afgørelse i den såkaldte Demmer-sag.

(Foto: Colourbox.dk).

STILLINGER 3 medarbejdere søges til marken Sæson 2016 står for døren, derfor søger vi 3 maskinkyndige mænd til større landbrug som vil varetage driften af 500 ha jord, der dyrkes med korn, raps og kartofler samt andet forefaldende arbejde.

Yderligere oplysninger om driften og tiltrædelsestidspunkt fås ved henvendelse til:

Trine og Anders Eriksen Risegård, V. Hornum Tlf. 24 67 27 57

KØB OG SALG Sælges

Halm og kosand.

Per Dalum, tlf. 22 17 99 07

TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Pressede mælkeproducenter får ekstra millioner til modernisering af stalde Ekstra tilskud til at modernisere kvægstalde varmer i en økonomisk kold tid Forbedret dyrevelfærd og en mere effektiv og konkurrencedygtig produktion.

Det var årsagen til at regeringen, efter samarbejde med blandt andre Landbrug & Fødevarer, i foråret 2015, afsatte et trecifret millionbeløb til at modernisere danske kvægstalde.

Det har skabt et væld af ansøgninger fra kvægproducenterne. Den massive interesse og en uklar ansøgningsprocedure betyder, at kvægproducenterne i 2015 har søgt om i alt 347 millioner kroner til at modernisere stalde. Da puljen kun var på 133 millioner kroner, har kvægbranchen frygtet, at mange af de i forvejen pressede mælkeproducenter ville få afslag.

Derfor har Landbrug & Fødevarer henvendt sig til miljø- og fødevareministeren for at finde en løsning på situationen. På den baggrund har ministeren meldt ud, at hun vil udvide sidste års pulje til modernisering af kvægstalde med cirka 110 millioner. kroner til i alt 243 millioner kroner, så alle

Ekstra tilskud til at modernisere kvægstalde i 2016 og frem varmer i en økonomisk kold tid. Det mener Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, der glæder sig over, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen nu fremrykker tilskudsmidler til byggeri af kvægstalde på baggrund af en massiv interesse fra landmændene og en uklar ansøgningsprocedure.

de landmænd, der har søgt om tilskud til byggeri i 2015 og både har byggetilladelse

og miljøgodkendelse klar samt et finansieringstilsagn fra en bank får positivt til-

sagn.

- Vi er glade for, at vi sammen med ministeren kunne

finde en løsning, der tilgodeser de kvægproducenter, der har set frem til at mo-

dernisere stalden i år eller næste år. Det betyder meget i den alvorlige situation, som vores erhverv står i lige nu, siger Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg Samtidig ændres prioriteringskriterierne for at søge om tilskud i 2016. Det sker, fordi de nuværende ansøgningskriterier har været uklare og skabt problemer for landmændene.

- Det glæder mig, at ministeren har taget kritikken af den nuværende ansøgningsproces til efterretning og udredt fejlene, så reglerne for at søge om tilskud bliver nemmere at gennemskue for både kvægproducenterne og de faglige medarbejdere, der skal godkende deres ansøgninger, siger Peder Philipp.

Samlet har 260 landmænd fået tilsagn om i alt 133 millioner kroner. Op mod 164 ekstra landmænd, der i NaturErhvervstyrelsens prioritering af deres ansøgning har fået 5 point, får alligevel tilsagn for i alt cirka 110 millioner kroner.

Pengene til modernisering af stalde i kvægsektoren kommer fra EU’s landdistriktsprogram. Alt efter indholdet i projekterne kan den enkelte landmand få op til 40 procent af projektets pris i støtte.

NYE VEJE I EN NY VIRKELIGHED

LandboNords ØkonomiRådgivning holder Årsmøde - Onsdag den 10. februar 2016 kl. 9.00 - 15.00 FÆLLES PROGRAM

FAGLIGT OPDELT PROGRAM

PRAKTISK INFORMATION

KL. 9.00 BRUNCH (mødet starter kl. 9.30)

Svine-spor Kvæg-spor Plante-Fjerkræ-Mink

STED Årsmødet finder sted på Nordjyllands Idrætshøjskole, Parkvej 61, 9700 Brønderslev

Beretninger ved formand Martin Andreasen og chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Smart regnskabsteknologi understøtter fremtidens økonomistyring ved afdelingsleder digitalisering, Morten Langgaard, LandboNord Alternative finansieringsformer - Vi må tænke anderledes! ved chefrådgiver Keld V. Nielsen, LandboNord Assistent eller kaos? ved assistenterne Marianne Porsmose og Else Hove Sunesen, LandboNord Udlicitering af markdrift ved praktikeren, som fik fordele og penge på bundlinjen og driftsøkonom Søren Peider Hansen, LandboNord

• • • •

Årets resultat 2015 Prognoser og budgetter 2016 Strategi og indsatsplaner - ikke for bankens skyld, men fordi det virker Handling til forbedring - få løsninger med hjem

Gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom!

Alle skal have mulighed for et godt arbejdsliv. Skab engagement og arbejdsglæde. At gå glad på arbejde og endnu gladere hjem fra arbejde er fuldstændig grundlæggende for at være i harmoni med sig selv og sine omgivelser.

ved foredragsholder og coach Freddy Meyer

PRIS Første to deltagere fra hver bedrift: 350 kr. + moms pr. stk.

Herefter halv pris pr. deltager.

TAG D IN E M E DA R B E JD E RE MED

TILMELDING Senest den 3. februar på 9624 2424 eller på landbonord.dk.

VALG TIL ØKONOMIUDVALGET - Martin Andreasen er på valg