122. årgang - Nr. 13 - Onsdag den 25. marts 2015
Ny bog behandler et tabu i dansk landbrug
“Bristet boble” fortæller om et økonomisk mareridt Den nye roman “Bristet boble” er historien om et stort økonomisk tabu i dansk landbrug, hvor det finansielle system og banksælgere har ført danske landbrugsfamilier på fallittens rand med tvivlsom lån-rådgivning og trusler. Den er en virkelig historie om en hollandsk families drøm om et godt landmandsliv i Danmark, der endte som et økonomisk mareridt på grund af den finansielle sektors kontante behandling. En ung hollandsk familie emigrerer til Danmark. Ligesom mange hollændere begynder de med positivt sind en ny fremtid i dansk landbrug. Krisen er stadig langt væk, og ordet ’swap’ eksisterer ikke endnu. Jacqueline van Roekel har skrevet sin historie i håb om at kunne åbne op for det store tabu, det er at blive udnyttet af det finansielle system. Med sin bog belyser hun den menneskelige side af et stort og aktuelt problem i det danske samfund. En personlig historie om det store tabu i Danmark, det er, når den finansielle sektor først presser danske landbrugsfamilier til at indgå i voldsomt usikre spekulationer, for derefter at presse hver en krone ud af bedrifterne, når banksælgerens rådgivning gav bagslag. Gården kører godt. Lige indtil familien finder ud af, at finansieringen af deres gård bygger på ét stort spekulativt lån kaldet ’swap’. Da de forsøger at forsvare
Jacqueline van Roekel ønsker med “Bristet boble” at vise, hvad der sker på det personlige og følelsesmæssige plan, når man som familie og enkeltperson bliver presset og truet af banken.
sig mod dette, bliver de sat under pres og igennem årevis truet af banken. Det er ikke de eneste, der bliver. I Danmark bliver tusindvis af familier klemt af swaplån – mange af dem er landmandsfamilier, men også små virksomhedsejere bliver ramt. Banken bruger familiernes underskrifter til at sætte dem under yderligere pres. De står med ryggen mod muren og ser ingen udvej. Mange gårde går konkurs. Lige meget, om gården kører godt eller ej,
har banken spillet hasard med landmændenes lån, så gælden er blevet uoverskuelig stor. Mange gårde bliver pantsat, og nye landmandsfamilier bliver lokket til de konkursramte bedrifter. Hvad sker der i Danmark? Hvorfor bliver der ikke grebet ind? Jacqueline van Roekel skriver i sin roman om livet i et nyt land, familiens liv på gården, og om deres datter, der bliver mobbet i skolen. Hun beskriver levende, hvordan truslerne fra ban-
Betalingsrettigheder forsvinder hvis du ikke søger i 2015 EU-reform om enkeltbetaling betyder en oprydning i ubenyttede betalingsrettigheder. Agri Nords planteavlsrådgivning gør opmærksom på, at ny regel træder i kraft ved denne ansøgningsrunde. - Vi ser af og til deltidslandmænd, som ikke får søgt om enkeltbetaling et år, for så igen at søge året efter. Det sætter den nye EU-reform en stopper for. Hvis du ikke benytter dine betalingsrettigheder i 2015,
så falder de bort. Populært sagt kan man sige, at EU foretager en oprydning efter årets ansøgningsrunde, siger Poul Madsen, teamleder for Agri Nord Planteavl. Deadline for enkeltbetalingsansøgning er 21. april – dog er der mulighed for forsinket ansøgning frem til 18. maj, men det betyder et træk i støtten for hver dag ansøgningen forsinkes. Flere landmænd har betalingsrettigheder til overs som følge af arealer, der ta-
ges ud af omdrift – det kan være på grund af ekspropriation, udstykninger eller måske er der plantet skov eller juletræer. Flere har skiftet mellem at søge på deres betalingsrettigheder så at sige for at holde dem alle aktive. Det bliver der nu ryddet op i. - Det betyder også, at hvis der eksempelvis er juletræer på et areal, og det om to år igen skal bruges til andet formål som er tilskudsberettiget, så skal man
ken blev en stadig større del af deres liv. Hendes mand ser sin drøm blive knust, og han ender med at gå helt ned med flaget. Trods positive resultater og sorte tal på bundlinjen tager de en modig og radikal beslutning. Med vidtrækkende konsekvenser. Ved at fortælle sin personlige historie ønsker Jacqueline, at der kommer mere opmærksomhed på det store swap-mysterium og banktrusler i Danmark. - Vores historie er desværre ikke enestående. Der er tusindvis af familier, der har oplevet det samme. De har, ligesom os, underskrevet et lån, som senere viste sig at være en swaplån. Man kan teknisk og økonomisk godt køre med bedriften, men man vil aldrig rigtig kunne køre fremad. Hele det finansielle system er bygget på, at kunderne, i dette tilfælde landbrugsfamilierne konstant skal låne penge, og at de på den måde bliver fuldstændig afhængige af bankerne, siger Jacqueline van Roekel. Med bogen ønsker Jacqueline van Roekel også at vise, hvad der sker på det personlige og følelsesmæssige plan, når man som familie og enkeltperson bliver presset og truet af banken. Bogen ”Luchtbel” er udkommet i Holland i november 2014 og er netop oversat til dansk. Bogen hedder ”Bristet boble” og kan købes i alle boghandlere eller bestilles online fra medio april 2015.
ud og købe nye betalingsrettigheder. Reformen betyder ikke, at der fremover bliver annulleret ubrugte betalingsrettigheder hvert år – der er tale om en oprydning efter 2015, forklarer Poul Madsen. Planteavlskonsulenten påpeger at der dog er muligheder for dispensation. I 2016 og de efterfølgende år er der enkelte situationer, hvor man kan søge om at få tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Det kan eksempelvis være nyetablerede landmænd eller landmænd, som har fået jord midlertidig eksproprieret i forbindelse med anlægsarbejde.
I romanen “Bristet boble” fortæller hollandske Jacqueline van Roekel sin landmandsfamilies personlige historie om mødet med den danske finansielle sektor.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
M s arkservic ’ d r a a g j ø e H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
MARKARBEJDE 2015 • Pløjning m. 5 F med pakker. Pris fra kr. 450,- pr. ha. • Såning af korn + græs m. 4 m såsæt. Pris fra kr. 350,- pr. ha. • Såning af majs m. 8 r Väderstad med stor præcision. Pris fra kr. 385,- pr. ha. • Sprøjtning m. 20 m trailersprøjte. Pris fra kr. 145,- pr. ha. • Tromling af græsmark m. Dalbo Greenline med strigle og planke. Pris fra kr. 125,- pr. ha. • Evt. udlejning af græstromle. Derudover udføres mange andre landbrugsopgaver.
RING PÅ TLF. 40 14 53 60 HP Markservice v/Heinrich Poulsen, Fjelsø
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Nyansat i banks landbrugscenter
Leif Søndergaard er tiltrådt som souschef i Jutlander Banks Landbrugscenter i Aars.
AARS: Leif Søndergaard, Valsgård, er netop tiltrådt i Jutlander Banks Landbrugscenter Aars for at blive souschef for afdelingsdirektør Birgit Jakobsen.
47-årige Leif Søndergaard, der er født og opvokset på et landbrug i Brøndum ved Hobro, begyndte i 1987 som elev i Himmerlandsbanken i Hobro, og her forsatte han efter endt uddannelse som privatkunderådgiver. Da banken i Hobro i 1993 blev overtaget af Spar Nord, skiftede Leif Søndergaard til erhvervsområdet, og lige siden har han beskæftiget sig med rådgivning af erhvervs- og landbrugskunder. I 2000 flyttede Leif Søndergaard til en stilling som landbrugskundechef ved Nykredits landbrugsafdeling i Aalborg, men i de seneste 10 år har han været ansat i Andelskassen og Danske Andelskassers Bank, senest som erhvervskundechef og souschef i Region Østhimmerland, hvor hans egne kunder primært har været inden for landbrug. I fritiden er Leif Søndergaard i dag en engageret golfspiller. Tidligere har han dyrket ”al sport med en bold”, og han har i en femårig periode været formand for Hobro Badmintonklub.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Bogtryk/Offset - Tlf. 98 62 17 11
225 landmænd med LandboNord On Tour LandboNord har atter været på tur For fjerde år i træk har LandboNords rådgiverteam netop været på tur rundt i Himmerland til populære, velbesøgte og faglige inspirationsmøder, som i år blev besøgt af hele 225 landmænd. På møderne fik deltagerne en række indlæg med præcise budskaber og anbefalinger til, hvordan man får fundet de bedste løsninger på de udfordringer, som den enkelte landmand kan stå overfor. - Med den nuværende økonomiske situation i landbruget, er det nødvendigt for landmændene at finde de rigtige løsninger for at komme videre, siger chefkonsulent for LandboNords ØkonomiRådgivning, Torsten Gruhn. Med sig fra møderne fik landmændene masser af faglige input til, hvordan justeringer på bedriften kan skabe en forskel, der kan ses på bundlinjen. En del af mødet foregik
i henholdsvis et kvæg- og et svinespor, og blandt indlægholderne på kvægsporet var Kvægrådgiver Michael Mortensen, der fortalte om god holdbarhed og høj livsproduktion. - 25 procent af alle danske kælvekvier når kun at få én kalv. Det er et af de største problemer, da en kælvekvie typisk først har tilbagebetalt sine fremstillingsomkostninger sidst i 2. lak. eller starten af 3. lak. Derfor giver det rigtig god mening at sætte fokus på at forbedre holdbarheden, sagde Michael Mortensen i sit indlæg. På Svinesporet var en af indlægholderne fagchef for foder, Peter Jakobsen. Blandt de emner han satte fokus på, var, hvordan man i form af roepiller i foderet kan sikre, at diegivende og drægtige søer får tilstrækkeligt med fibre. - Når man tilsætter fibre til foderet til diegivende og drægtige søer, vil det hæve
produktiviteten og mælkeydelsen hos soen. Og det vil i sidste ende give en høre fravænningsvægt, forklarede Peter Jakobsen. Som et fælles emne for alle deltagere holdt driftsøkonom René Nedergaard et indlæg om økonomien i marken og dens betydning for det samlede regnskab. - Det er helt naturligt, at du som svineproducent har fokus på at optimere din svineproduktion, og er du mælkeproducent, er det naturligt at dit fokus ligger på ydelsen. Men bedrifterne består også i mange tilfælde af et markbrug. Derfor er det vigtigt at kaste et blik på, om det for eksempel er rentabelt selv at klare markarbejdet, eller om landmanden var bedre tjent med at få en maskinstation til at klare arbejdet, sagde René Nedergaard. Efter møderne roste mange af deltagerne indlæggene, der var præget af høj faglighed.
LandboNords rådgiverteam har netop været på en tur rundt i Himmerland, hvor de holdt en række faglige inspirationsmøder. Møderne var velbesøgte, og landboorganisationen fik efterfølgende mange positive tilbagemeldinger.
Minister graver grøfter Henrik Dalgaard, der er byrådsmedlem for Konservative og folketingskandidat samt næstformand Agri Nord, retter en skarp kritik mod Fødevareminister Dan Jørgensen: Det seneste stunt fra hele fødevareklyngens minister, Dan Jørgensen, beviser, at han tror, at han kun er sat i verden for sig selv og ikke skal stå i spidsen for et bredt erhverv. Det danske samfunds vigtigste erhverv, nemlig fødevareklyngen heriblandt landbruget, er i en historisk krise og så vil Dan Jørgensen bruge tiden som brugsuddeler. Brugsuddeler!! Kunne det måske ikke give mere mening, hvis Dan Jørgensen brugte tiden på,
hvad han kunne gøre for rammevilkår, regler og bureaukrati for både detailbranchen og landbruget. Endnu engang benytter han lejligheden til at både træde og spytte på det danske konventionelle landbrug. At han ønsker, at forbrugerne skal købe mere økologi, er da fint nok, men måske skulle man lade den personlige frihed til selv at vælge være den bærende kraft i vores samfund. Og at han atter forsøger at male et billede af, at økologi er lig med dyrevelfærd, er det samme som at sige, at konventionel ikke er. Han udtrykker også, at økologi jo er sunde fødevarer. Hvad er de konventionelle så - usunde eller hvad? Det er simpelthen de
mest uanstændige udtalelser, der kan komme fra en minister. Har man nogensinde hørt en undervisningsminister, der går ud og siger, at vores folkeskole ville være bedre hjulpet, hvis lærerne havde et ønske om at dygtiggøre vores børn? Eller en sundhedsminister der siger, patienterne ville hurtigere kunne udskrives, hvis de fik pleje og omsorg under indlæggelse? Der er kun ét overskyggende håb tilbage for landbruget. Det er, at vi får et valg og får en minister, vi kan kalde vores minister og få vores faglige stolthed tilbage. Så kære Dan. Vis anstændighed. Stik piben ind, drop jobbet som brugsuddeler og pas dit ministerjob.
Gudstjenester Søndag den 29. marts 2015
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke ingen Blære Kirke 10.30 Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 10.00 Haubro Kirke 16.00 Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 19.30 Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 15.00 Løgsted Kirke 16.30 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 10.30 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 9.00 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke 10.30 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 9.00 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.15 Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 19.30 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 12 tilført 4 SDM kælvekvier, 4600-8000, 3 SDM kælvekøer, 59008000, 3 RDM kælvekvier, 6600-6800, 2 RDM kælvekøer, 6700-6700, 9 kødkvæg, 4500-9300, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 1800-3600, 30 kvier under 12 mdr. malkerace, 6003400, 7 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2800-6000, 15 tyre under 3 mdr. malkerace, 500-2100, 2 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 10002000, og 1 foldtyr, 8200. Omsætning: 272.000,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 13 Basis 336,95 (336,95). SPF+Myc 341,95 (341,95). SPF 345,95 (345,95). Økologi 878,97 (863,89). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,43 (5,43) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Søg nu: Millioner på vej til kvægstaldene
Ny ordning skal benyttes nu! NaturErhvervstyrelsen arbejder i øjeblikket på en moderniseringsordning, som er målrettet kvægbruget. Ordningen skal med 100 millioner kroner støtte renovering af eksisterende stalde, tilbygninger og nye stalde og er etableret for at støtte op om indfasningen af kravene i ”Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg”. - Det er en rigtig god chance for mange mælkeproducenter til at overveje, om man vil i gang med forbedringer i stalden. Enten ved at udvide eller ved at bygge nyt. Vi skal hjælpe den enkelte mælkeproducent til en ydelsesstigning, og der er velfærdsforholdene i stalden et vigtigt parameter ligesom en eventuel udvidelse, så landmanden kan huse flere dyr, siger chefkonsulent Tom Vestergaard fra LMO Kvæg. Der ydes 20 procent i tilskud til investeringer i tilbygninger og nye stalde, og ved renovering af eksisterende stalde kan man få 40 procent i tilskud. Planlægning skal ske nu Der er flere forskellige
krav til et byggeri eller renovering, som skal være på plads, inden man overvejer at søge. Projektet kræver en samlet investering på mindst 300.000 kroner, og finansieringen skal være på plads, inden ansøgningen bliver sendt afsted. - Moderniseringsordningen er relevant for rigtig mange kvægbrugere, både mælkeproducenter og slagtekalveproducenter. Ordningen giver mulighed for at søge støtte til at få gjort noget ved staldene nu, siger bygningskonsulent Anja Juul Freudendal og tilføjer: - Det er dog vigtigt at gøre forarbejdet grundigt, og det er nu, du skal i gang med at finde ud af, hvad der kan søges til. Som det ser ud nu, vil projekter med alle godkendelser på plads (hvis det kræver en godkendelse) blive prioriteret højest. Og alt afhængig af, hvilken type godkendelse dit projekt kræver, kan vi måske nå at få en tilladelse hjem inden ansøgningsfristen. En af de ting, der ydes tilskud til, er etablering af sengebåse til lakterende køer. Her beregnes tilskuddet på 20 procent ud fra en
Ny ordning giver mælkeproducenter en god chance for at kunne lave forbedringer, der giver mere mælk. Det er NU, du skal forberede din ansøgning for at få del i de 100 millioner kroner, som skal støtte byggeri af nye stalde og renovering af ældre stalde, lyder rådet fra LMO.
fast pris på 20.035 kroner pr plads til nybyggeri og tilbygning, og til renove-
ring af eksisterende anlæg er der maksimalt afsat et beregningsbeløb på 11.940
Rigtig mange er nysgerrige på muligheden for at blive økolog Rådgiverne laver rigtig mange omlægningstjek for tiden Muligheden for at blive økologisk landmand interesserer rigtig mange landmænd lige nu. I efteråret 2014 søgte DLBR og SEGES penge hos Fonden for økologisk landbrug (FØL). Pengene skulle bruges til omlægnings- og fastholdelsestjek, så konventionelle landmænd, der havde lyst til at vide mere om økologi, kunne få rådgivning, og økologiske landmænd kunne få kigget bedriften igennem. FØL gav lige omkring to millioner kroner til formålet, og chefen for SEGES’ økologiafdeling, Kirsten Holst, troede at de penge ville holde hele 2015. Men sådan ser det ikke ud nu. - Omlægningstjekkene er så populære lige nu, at de nærmest bliver revet væk. Det, vi hører ude fra de lokale rådgivningscentre, er utroligt positivt. På Sjælland i Gefion har de allerede haft mellem 25 og 30 personer i gennem et omlægningstjek, og det samme gælder hos Jysk Økologi i Billund, og flere steder har de ligefrem ventelister til tjekkene. Da vi fik pengene fra FØL, tænkte vi, at de kommer til
Rådgiverne i DLBR laver rigtig mange omlægningstjek hos konventionelle landmænd i disse dage. Det går så strygende, at rådgivningscentrene oplever ventelister på tjekkene, og DLBR tror, at puljen til omlægnings- og fastholdelsestjek vil være tømt efter sommerferien.
at holde længe, men nu tror jeg vi løber tør for midler lige efter sommerferien, siger Kirsten Holst, og forsætter: - Men den virkelig gode
nyhed er, at mellem 50 -70 procent af dem, der får omlægningstjekkene, rent faktisk begynder en omlægningsproces til økologi. Tjekkene fører altså til, at
der kommer flere økologer, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Det er landmænd inden for mange forskellige grene af landbruget, der tilmelder
kroner pr. koplads, hvoraf de 40 % beregnes. Det forventes på nuvæ-
rende tidspunkt, at ansøgningsperioden varer fra 19. marts til 19. maj 2015.
sig tjekkene. Dog er der en del mælkeproducenter og landmænd med mindre bedrifter i blandt dem, men det er meget naturligt, mener Kirsten Holst. - Der er kommet rigtig god efterspørgsel på økologiske produkter, blandt andet på økologisk mælk. Samtidig forsvinder mælkekvoterne 1. april, så hvis man går i forandringstanker som mælkeproducent, ligger økologien måske ikke så langt væk som tidligere. Det er også meget naturligt, at mange mindre bedrifter er blandt omlæggerne. For en lille bedrift kan en omlægning til økologi give en hverdag, der er mindre administrativt tung, og det er tiltrækkende på mange, forklarer Kirsten Holst. Efterspørgsel på omlægningstjekkene rundt omkring i landet kan give ventetid, men Kirsten Holst håber, at alle landmænd, der har lyst, får mulighed for at få et tjek. - Vi er måske lidt ved at drukne i vores egen succes, men det ser jeg som noget positivt, som vi må løse til vores fordel. Selv om vi måske løber tør for penge til omlægnings- og fastholdelsestjek lidt hurtigt, må vi bare arbejde på at finde en løsning, så alle, der har lyst til at lære mere om mulighederne inden for økologi, også får lov. Og vi ser frem til, at der jo kommer en ny runde igen i 2016, siger hun.
KØB OG SALG Godt byghalm sælges Gummigedsarbejde udføres Majsspredning udføres Tlf. 22 20 39 03
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
...din lokale tryksagsleverandør: Aars Bogtryk & Offset
98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
SIDE 4
Økologi-tilskud lokker landmænd til
BLANDEDE Udlejes
• Mosfjerner • • Havefræser • • Minilæsser • • Brændekløver • • Flishugger • • Pladevibrator • • Fliseklipper • Nu kan du også leje
Minigraver og minilæsser udlejes til bl.a. opbrydning af beton samt udmugning.
stig Holst 98 63 46 40
er Søren Riis Vester, som har kørt med nedsat kvælstofforbrug og nul kemi gennem mange år. Han er nu interesseret i at finde ud af, om det kan betale sig at blive 100 procent økolog. - Jeg kan godt lidt tanken om at dyrke mere ”rent”, så for mig er det en god anledning at få dette tjek. Jeg vil i hvert fald gerne undersøge, om de tilskud som jeg plejer at få mere eller mindre kan blive erstattet af nogle andre ved økologisk drift, siger han og fortsætter: - Umiddelbart er jeg overrasket over at høre, at de økologiske tilskud formentligt kan få økonomien til at hænge fint sammen. Hvis vi kan holde både pesticider, antibiotika og ikke mindst bureaukrati ude af driften, så er vi nået langt, siger Søren Riis Vester, som driver et mindre kvægbrug udenfor Viborg. Det er Fonden for økologisk landbrug, FØL, der har afsat to millioner kroner til omlægnings- og fastholdelsestjek, så konventionelle landmænd, der har lyst til at vide mere om økologi, kan få rådgivning. Omlægningstjekket er gratis for landmanden, som får en objektiv vurdering fra konsulenterne omkring tilskudsmuligheder, avls- og dyrkningsmuligheder. Thomas Vang Jørgensen vurderer, at en meget stor del af de landmænd, der får et gratis omlægningstjek rent faktisk ender med at blive økologer. - Jeg vil skyde på, at omkring 80 procent af dem, som vi her i LMO er i kontakt med vil omlægge til økologi. Mange af landmændene er der næsten i forvejen og tænker måske nu: Hvorfor ikke prøve det?, spørger han. Økologichefen understreger, at for at få omlægningen i gang med virkning fra høst, skal der søges tilskud inden 21. april. - Hvis der fortsat er landmænd, der vil have undersøgt potentialerne for at lægge om til økologi, så kan jeg da kun opfordre til at ringe til os. Vi hører fra Seges, at der fortsat er midler, så vi forventer ikke, at omlægningskassen bliver tømt lige foreløbig, siger Thomas Vang Jørgensen.
Fødevareminister Dan Jørgensen ønsker, at danske svinepriducenter i 2018 har nedbragt forbruget af antibiotika med 30 procent i forhold til 2009.
Antibiotikaforbruget skal markant ned Fødevareministeren er meget ambitiøs I efteråret nedsatte fødevareministeren og sundhedsministeren en tværfaglig ekspertgruppe, der fik til opgave at komme med en ny risikovurdering for husdyrMRSA samt anbefalinger til indsatser, der kan begrænse smitten. På baggrund af rapporten indleder fødevareminister Dan Jørgensen nu politiske forhandlinger med Folketingets partier om en ambitiøs fireårig handlingsplan. Screeningsresultaterne viser,
at der på fire år er sket en firedobling af antal smittede svinebesætninger, hvilket svarer til, at omkring to ud af tre danske svinestalde er inficerede - Udviklingen af husdyrMRSA viser, at der er behov for, at vi skærper indsatsen. Desværre findes der ingen snuptagsløsninger, der kan få problemet til at forsvinde i morgen. Derfor lægger jeg nu op til en bred politisk aftale om en langsigtet bekæmpelsesstrategi, siger Dan Jør-
gensen. Fødevareministerens handlingsplan indeholder følgende elementer: * Antibiotikaforbruget til svin skal reduceres med 15 procent fra 2015-2018. Derudover skal tetracyklin, som mistænkes for at være en af de mest kritiske antibiotika, udfases så hurtigt som muligt * Hygiejnetiltag for alle, der arbejder i svinestalde * Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyrMRSA
* Styrket forskning i smitteveje og alternativer til antibiotika Siden 2009 er forbruget af antibiotika til svin blevet reduceret med knapt 18 procent, men fødevareministeren lægger nu op til endnu en markant reduktion i løbet af de næste fire år. - Antibiotika er med til at fremme udviklingen af resistente bakterier, som er et stort sundhedsmæssigt problem. Vi er kommet et stykke vej i forhold til at få reduceret forbruget, men vi skal endnu længere ned. Derfor håber jeg, at partierne nu vil bakke op om flere initiativer, så vi i 2018 i alt har nedbragt forbruget med mere end 30 procent, siger Dan Jørgensen.
Nemmere sagt end gjort, hr. minister Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, kommenterer fødevareminister Dan Jørgensens målsætning om en yderligere reduktion i antibiotikaforbruget i de danske svinestalde:
A/S
Der er stor interesse for at få et gratis omlægningstjek til økologi. Hos LMO oplever økologi-konsulenterne en tilstrømning, der måske nok er større end ventet, men målgruppen har ikke overrasket Thomas Vang Jørgensen, økologichef fra LMO. - Det er som forventet typisk mindre bedrifter primært med ammekøer, som er interesseret i at få fastlagt potentialet ved at lægge driften om til økologi. Bevæggrunden er ofte en kombination af økologi-tilskud samt en stillingtagen og måske holdningsændring til at dyrke sine marker uden gødning og sprøjtemidler, fortæller Thomas Vang Jørgensen. Mange af de landmænd, som henvender sig, arbejder allerede i dag for at gøre deres bedrift så miljøvenlig som muligt og bruger så få kemikalier som muligt. - Vi oplever typisk, at det måske nok kan være tilskudsmulighederne, der først og fremmest tiltrækker, men dernæst ser vi, at når landmanden først får skrevet økolog på sit visitkort, så ændrer han lynhurtigt tilgang til dét at dyrke økologisk og de tanker, der ligger bag. Mange ser det hurtigt som en spændende udfordring at arbejde helt uden kemi, siger økologichefen. LMO har her i foråret travlt med at besøge de cirka 50 landmænd, der indtil videre har bestilt et omlægningstjek. En af dem
Der er intet overraskende ved Dan Jørgensens nye plan for reduktion af antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion og udfasning af de mest kritiske typer antibiotika, men det havde været rart, om ministeren samtidig var i stand til at anvise mig og mine kolleger, hvordan vi skal nå de ambitiøse mål. Hvad skal vi gøre, når der udbryder sygdom blandt dyrene? Skal vi vende os om og gå? Lukke stalddøren bag os og håbe på det bedste? Danske svineproducenter har fuldstændig ligesom ministeren et mål om at bruge så lidt antibiotika som muligt ude i staldene. Vi tager en lang række for-
holdsregler for at værne om sundheden i besætningen og beskytte dyrene mod sygdomme udefra. Derfor er forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion markant lavere end i sammenlignelige lande med en stor svineproduktion. Kan vi gøre det bedre? Det tror jeg! Men vi har allerede reduceret forbruget med 17 procent fra 2009 til i dag, og alle de lavthængende frugter er for længst plukket. En yderligere reduktion på 15 procent fra 2015 til 2018 og en totaludfasning af et af de mest effektive typer antibiotika, tetracyklin, vil gøre ondt både på produktionen og på dyrevelfærden. Mange sygdomme skal slås
ned hurtigt og konsekvent, inden de når at brede sig til andre dyr i besætningen, ellers får det uoverskuelige konsekvenser. Jeg håber, der med ministerens plan følger en valid plan for, hvordan vi skal nå i mål. Jeg håber, tallene ikke er grebet ud af luften, men at de bygger på ny viden, som vil gøre det muligt at reducere antibiotikaforbruget endnu mere end det allerede er gjort. Sammen med vores dyrlæger gør vi dagligt en indsats for at bruge så lidt antibiotika til dyrene som muligt, men man får meget let fornemmelsen af, at uanset hvad vi gør, så kan ministeren altid gøre det meget bedre.