122. årgang - Nr. 15 - Onsdag den 8. april 2015
Regeringen stiller urimelige ammoniakkrav L&F mener, det er uansvarligt at fastholde et krav om en reduktion på 24 procent Med en netop offentliggjort analyse fastholder regeringen sin europæiske enegang med en målsætning om, at Danmark frem mod 2020 skal have reduceret sin udledning af ammoniak med 24 procent i perioden fra 2005. Det er fire gange højere end EU-gennemsnittet. Danmark er i forvejen med helt i front i Europa, når det gælder om at reducere udledningen af ammoniak fra dyrene i de danske stalde. Analysen fra Københavns Universitet har ligget klar siden juni sidste år, men offentliggøres altså
først i dag, og Landbrug & Fødevarer er nu gået i gang med at kulegrave indholdet. - Foreløbig må vi konkludere, at rapporten blandt andet er baseret på nogle urealistiske forudsætninger om brug af miljøteknologi, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Regeringen har afsat 852 millioner kroner fra landdistriktsprogrammet til investeringer i moderne kvæg- og svinestalde, og udmeldingen fik ros med på vejen af Landbrug & Fødevarer. - Jeg tvivler på, om der overhovedet er plads til
vækst, når regeringen vælger at fastholde et krav om 24 procent ammoniakreduktion. Vi risikerer, at landbrugsproduktionen i stedet flytter til lande, hvor kravet til udledningen af ammoniak er langt mindre, siger Lars Hvidtfeldt. Ideen med EU-direktivet om at reducere den europæiske udledning af ammoniak er, at gøre luften omkring os renere. Derfor forekommer det paradoksalt, at den danske udledning skal reduceres med 24 procent i perioden 20052020, mens det samlede reduktionsmål for EU ligger på 6 pct. og for eksempelvis
i Tyskland på 5 procent I Polen er der derimod mulighed for at øge udledningen frem mod 2020. Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at samfundet går glip af en årlig eksport på 7,5 mia. kr. og 11.000 arbejdspladser, hvis de 24 pct. realiseres. - Vi tror simpelthen ikke på, at reduktionen på 24 pct. kan nås uden at skade den vækst i landbrugsproduktionen, som regeringen selv har meldt ud, siger Lars Hvidtfeldt. Danmark er europæisk mester i miljøvenlig mælkeproduktion. Vi er det land i EU, der har den laveste
udledning af ammoniak for hvert kilo mælk, der produceres, blandt de største mælkeproducerende lande i EU. - Der er næppe nogen tvivl om at kravet vil føre til eks-
port af produktion og tab af danske arbejdspladser på bekostning af miljø og klima, konstaterer Lars Hvidtfeldt
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
Det er uansvarligt at fastholde et krav om 24 procent reduktion af den danske udledning af ammoniak frem mod 2020, som regeringen har meldt ud, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Mulig løsning på problemer med langsomt internet på landet
SERVICE OG EFTERSYN: · Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Mejetærskere · A/C anlæg SALG AF: · Reservedele/sliddele
Agri Nords IT-afdeling har gode erfaringer med 4G på landet 4G netværket er under kraftig udbygning i det meste af Danmark. Typisk dukker snakken om 4G op i forbindelse med de nyeste mobiltelefoner, men 4G teknologien kan også bruges til at erstatte den velkendte ADSL-løsning, så denne løsning kan bruges som den primære forbindelse til internettet. Det er erfaringen hos IT-konsulent hos Agri Nord, René Schou. Han får ofte henvendelser fra landmænd og andre kunder bosat på landet, som er frustrerede over, at deres internetforbindelse er dræbende langsom, hvilket giver store problemer både som erhvervs-
drivende og som privatperson. - For at kunne opnå gode hastigheder med 4G netværket kræver det, at 4G routeren har en tilfredsstillende dækning af 4G netværket. Er dette på plads, vil man typisk kunne opleve hastigheder som er væsentligt højere end det ADSL-forbindelsen kan levere. Hastighederne er typisk 25-80 Mbit i download og 15-40 Mbit i upload, hvis dækningen er i orden, og det er ofte mindst 10 gange hurtigere end i dag, fortæller René Schou. Agri Nord IT har gennem en periode testet 4G som primært internet hos en række medlemmer og
kunder. Blandt andet har foreningens formand, Carl Christian Pedersen fået opsat en 4G løsning. Hvor han tidligere oplevede hastigheder på 1,5 Mbit på hans ADSL-forbindelse, har han nu fået en internetforbindelse, som er 15-20 gange så hurtig. Han er glad for at have fundet et alternativ til deres tidligere løsning som reelt ikke fungerede. – Nu har vi 25 Mbit og et netværk vi rent faktisk kan bruge både som selvstændig og som privatperson. Vi har fået en masse fordele ved at bruge 4G og er endnu ikke stødt på nogle ulemper. Der er under alle omstændigheder ikke noget alternativt,
og jeg tror heller ikke der er udsigt til det, siger Carl Chr. Pedersen. Han håber, at 4G kan løse problemer med langsomt internet hos mange andre i yderområderne, hvor der ikke er fibernet eller udsigt til at få det. Agri Nord It oplever en stigende interesse for at få målt, om mobildækningen er tilstrækkelig til at vælge en 4G løsning til internet til pc’er mv. Flere vælger at leje en 4G routeren - så det kræver ikke en større investering at komme i gang med løsningen, som faktisk ikke behøver betyde dyrere internet blot hurtigere.
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
EU: Støtte til unge landbrug er begrænset til første virksomhed En landbruger kan kun søge støtte under ordningen for unge nyetablerede landbrugere gennem sin første landbrugsvirksomhed. Det slår EU Kommissionen fast efter dialog med NaturErhvervstyrelsen. Det betyder, at hvis du eksempelvis køber og driver en landbrugsvirksomhed i 2013, men lukker virksomheden og opretter en ny landbrugsvirksomhed, kan du alligevel ikke søge støtte som unge landbruger i 2015, selvom du er nyetableret inden for de seneste fem år. Hvis du driver en land-
brugsvirksomhed og overtager eller opretter en anden landbrugsvirksomhed ved siden af, så kan du kun søge støtte til din første virksomhed. Hvis to landbrugsvirksomheder bliver lagt sammen til et I/S, opretter du en ny virksomhed. Det betragtes hverken som en udvidelse eller en omdannelse af den oprindelige virksomhed, og derfor kan du ikke søge støtte til unge landbrugere gennem I/S’et, da du i den situation ikke længere betragtes som nyetableret. Hidtil har det været antaget, at en ung landbruger
kunne drive én landbrugsmæssig virksomhed og – inden for en 5-årig periode – overtage en anden virksomhed og søge støtten for den nye virksomhed. Du må gerne udvide din virksomhed og søge støtte til unge landbrugere for et større areal efter, at du har søgt støtten første gang. Det har ingen betydning for støtten, hvis du omdanner virksomheden, når der er tale om en videreførelse af virksomheden som et selskab, fx fra en enkeltmandsvirksomhed til et aps.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40 Politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet er gået sammen om en trafikkampagne, der har som mål at nedbringe antallet af trafikulykker, hvor landbrugsmaskiner er involveret.
Traktorførere og bilister skal lære at forstå hinanden bedre
Gudstjenester Søndag den 12. april 2015
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen 11.00 9.30 19.30 ingen 19.30 9.30 ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 10.30 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 10.30 ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.30 10.15 ingen 9.00 10.30 11.00
Antallet af ulykker med landbrugskøretøjer skal ned
ÅBENT HUS Kom og besøg Interpork
Fredag den 17. April 2015 Kl. 14:00 - 17:00 Arrangementet foregår i vores lokaler på Aalborgvej 140, 9670 Løgstør (den gamle Andelskasse)
Alle er velkomne.
Vi byder på lidt godt til maven og ganen! Tilmelding er ikke nødvendig. Kom og hils på!
Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet gået sammen om en trafikkampagne. Kampagnens omdrejningspunkt en animationsfilm, der kærligt og ærligt sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre. - Vi er i landbrugssektoren bevidste om, at vi fylder meget på vejene, og at vi skal gøre vores for at nedbringe antallet af ulykker. Vi begyndte derfor at arbejde på en trafiksikkerhedskampagne. Da vi samtidig blev inviteret til et møde af Midt- og Vestjyllands Politi for at sætte fokus på trafiksikkerheden med langsomtgående køretøjer, var det oplagt at arbejde sammen, fortæller Mogens Kjeldal Danske Maskinstationer & Entreprenører, der er tovholder for Færdselsgruppen, der står bag kampagnen. Gruppen består af med-
lemmer fra forskellige organisationer med tilknytning til landbruget. Hos Midt- og Vestjyllands Politi konstaterer man, at der hvert år er for mange ulykker med landbrugskøretøjer på regionens mange landeveje. - Det er en stor udfordring for os, og vi vil gerne gå gerne nye veje for at finde løsninger, der skaber tryghed på vejene for både føreren af de langsomtgående køretøjer og bilisterne, fortæller leder af færdselsafdelingen, Henrik Glintborg. - Vi valgte at gå til problemet ved at involvere de lokale interessenter på en ny måde. Det kaldes ”cocreation”, hvor vi sammen ser på problemet. Arbejdet var en øjenåbner for alle parter og gav mange spor, der kunne være relevante at arbejde med. Deltagerne blev klogere på hinanden og deres ageren i trafikken. I fællesskab valgte vi at fokusere kampagnen på at skabe gensidig forståelse mellem fører og bilister for, hvordan man opleves i
trafikken og hvordan man sammen kan gøre vejene mere sikre, fortæller DortePia Ravnsbæk, Midt- og Vestjyllands Politi. - I gruppen var den første tanke, at kampagnen alene skulle rettes mod maskinførerne. Men vi fandt ud af, at det var vigtigt at nå en langt bredere målgruppe. Det centrale har været at vise, hvordan vi sammen kan hjælpe hinanden sikkert på vej, fortæller Kathrine Blæsbjerg fra Landbrug & Fødevarer, som koordinerer trafikkampagnen for Færdselsgruppen. - At ændre adfærd er meget svært. Det kræver, at vi står sammen og holder fast i et langt træk. Men jeg vil gerne understrege, at små hensyn gør en stor forskel, afslutter Henrik Glintborg. Færdselsgruppen består af Danske Maskinstationer & Entreprenører, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, SEGES og Landbrug & Fødevarer. Kampagnen er støttet af Østifterne.
Aars Landboauktion var i uge 13 tilført 5 SDM kælvekvier, 3800-7500, 1 Jer. kælveko, 3100, 7 kødkvæg, 6100-7500, 1 græsko, 3500, 2 kvier over 12 mdr. malkerace, 3600-3700, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 13005700, 23 tyre over 3 mdr. malkerace, 1400-4000, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3600-8100, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 8002000, 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1200-3600, og 2 foldtyre, 7900-10.200. Omsætning: 387.300,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 15 Basis 336,95 (336,95). SPF+Myc 341,95 (341,95). SPF 345,95 (345,95). Økologi 878,97 (878,97). UKtillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,43 (5,43) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Hjælp ikke naboen med kemi til haven Dårlig idé at hjælpe naboen med kemi Håndtering og brug af plantebeskyttelsesmidler kræver viden. Den viden har den almindelige haveejer typisk ikke, og derfor er det fra november 2016 ikke længere tilladt for private at købe midler, som ikke er gjort helt klar til brug. For landmænd og gartnere gælder, at de i fremtiden skal dokumentere deres viden om sprøjtning for at kunne købe midlerne. - Baggrunden for de nye regler er EU-lovgivning. En undersøgelse fra Miljøministeriet viser, at 12 procent af haveejerne har købt eller fået sprøjte-
midler af landmænd. Så man skal som landmand eller gartner lige være opmærksom på, at det fremover ikke vil være tilladt, fortæller Poul Henning Petersen, landskonsulent i SEGES. At landmænd og gartnere fremover skal holde sprøjtemidlerne på egne marker giver på mange måder god mening, understreger Poul Henning Petersen. - Det er selvfølgeligt være fristende at hjælpe sin flinke nabo med lidt kemi til haven, men det er faktisk en rigtigt skidt idé af flere grunde.
- For utrænede er det svært at ramme den korrekte dosering og håndtering af et koncentreret produkt uden det rigtige udstyr giver også stor risiko for punktkildeforurening. Samtidigt er mange produkter ikke godkendt til brug i haver, og der er en stor risiko for, at midlerne bliver hældt om i uoriginal emballage og ikke opbevaret forsvarligt. Det kan blandt andet være en fare for børn, siger Poul Henning Petersen.
Landmænd sprøjter deres marker næsten dobbelt så hyppigt som for 15 år siden. Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, opfordrer til at give landbruget incitamenter til at nedjustere behandlingshyppigheden. Foto: www.colourbox.com.
Sprøjtegift i stort antal drikkevandsboringer Brancheorganisation er bekymret
Plantebeskyttelsesmidler til professionelt brug skal bruges på marker og i gartnerier. Det er en rigtigt dårlig idé – og snart også forbudt – at sælge eller forære naboen lidt midler til brug i haven.
Grundvandsovervågningen 2014, der er udarbejdet af GEUS på vegne af Naturstyrelsen og netop offentliggjort, viser, at der i 2013 blev fundet rester af sprøjtegift i et stort antal boringer hos vandværkerne. Grundvandsrapporten viser, at der ikke er sket en positiv udvikling i forhold til året før. Samtidig ved vi, at landmændene sprøjter deres marker oftere end tidligere. Vi kan derfor frygte, at vi i de kommende år igen vil se en stigning i fundene, hvilket er til fare for grundvandet, siger konsulent i Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, Claus Vangsgård. I Grundvandsovervågningen 2014 blev der fundet
Økologer kan få grønne krav Økologiske landmænd kan godt blive berørt Økologiske arealer er ikke omfattet af EU’s nye grønne krav om bl.a. udlægning af miljøfokusområder. Dermed får økologiske landmænd automatisk den grønne støtte, som udgør 30 procent af den direkte landbrugsstøtte. Men det er dog en forudsætning, at arealerne drives økologisk i 2015. Det betyder, at omlægningen af arealerne til økologi skal være påbegyndt senest den dag, du sender fællesskemaet, og at arealerne drives økologisk resten af kalenderåret. De grønne krav slår bl.a. ind, hvis du først går i gang med at omlægge til økologi efter, at du har indsendt årets fællesskema senest 21. april. Det kan også være, at du har et areal, som ophører med at være økologisk sidst på året, fx ved salg eller ophør af en forpagtningskontrakt. Dermed er
det areal også forpligtiget til at opfylde de grønne krav. Det samme gælder, hvis du ophører med at være autoriseret økolog eller har drift af både økologiske og konventionelle arealer. Hvis du altså både har økologiske og ikke-økologiske marker, så skal du i udgangspunktet kun opfylde de grønne krav på og med de konventionelle marker. Det betyder, at hvis der eksempelvis er et landskabselement eller et braklagt areal på det økologiske areal, så kan disse arealer ikke bruges til at opfylde kravet om miljøfokusområder. Du kan dog i stedet vælge at opfylde de grønne krav på hele bedriften, dvs. på både de økologiske og de konventionelt drevne arealer. På den måde vil alle bedriftens omdriftsarealer indgå i opfyldelse af kravet om flere afgrødekategorier
og kravet om 5 procent miljøfokusområder. Her skal du så huske, at der er forbud mod at pløje permanent græs op inden for miljømæssigt sårbare områder og bruge disse marker til andet brug. Hvis alle bedriftens marker er økologiske i hele 2015, vil det fremgå af fællesskemaet, at du ikke skal opfylde de grønne krav. Det ser du på siden ”Opfyldelse af grønne krav”. Hvis der er marker, som omlægges mellem den 1. januar og den dag, du indsender dit fællesskema, vil det fremgå af skemaet, at bedriften er omfattet af de grønne krav. Det skyldes, at reglen er blevet ændret, siden ansøgningsrunden åbnede. I denne situation kan du lige nu få en blokerende fejl i skemakontrollen, som kan fjernes ved at sætte hak i feltet ”Accept af reduktion af grøn støtte”. Vi er ved at
rette systemet, så den fejl ikke kommer. Du får ikke en reduktion, selvom du sætter hak, da alle arealer er økologiske i resten af 2015. Hvis du råder over marker, som ikke er undtaget fra de grønne krav, anfører du disse marker i bemærkningsfeltet i fællesskemaet. Det vil derefter i sagsbehandlingen blive beregnet, om de grønne krav er opfyldt. Har du samtidig drift af økologiske og konventionelle marker, sker beregningen i fællesskemaet på siden ”Opfyldelse af grønne krav”. Hvis du vil benytte muligheden for at opfylde de grønne krav på alle arealer, skal man sætte hak på siden ”Opfyldelse af grønne krav” i fællesskemaet. Det er ikke nødvendigt at skrive i bemærkningsfeltet.
pesticider i 37 procent af boringerne. I hver tiende af boringerne er grænseværdien overskredet, og til stadighed findes der godkendte aktivstoffer. Det gælder blandt andet bentazon og glyphosat. Glyphosat er det mest brugte pesticid i Danmark bedre kendt under handelsnavnet RoundUp. Behandlingshyppigheden i landbruget faldt igennem 90’erne, til det nåede et lavpunkt i år 2000, hvorefter den begyndte at stige igen frem imod det nuværende niveau, der er steget markant. - Landmænd sprøjter deres marker næsten dobbelt så ofte i dag, som de gjorde i 2000. Hvis vi vil bevare vores rene drikkevand i fremtiden, så skal belastningen reguleres specielt på sårbare arealer, siger Claus Vangsgård. Et af de områder, der har været størst opmærksomhed omkring, har været udviklingen af fund i det øvre grundvand. Her har der nu i nogle år været en nedadgående tendens for overskridelser af grænseværdien, mens fundhyppigheden har været stigende.
I det dybere beliggende grundvand er der en tendens til stigende værdier for såvel samlet fundprocent som overskridelser af grænseværdien. Resultaterne bliver af GEUS tolket som et tegn på, at indsatsen mod pesticider er ved at bære frugt, selv om vandforsyningerne ser ud til at få flere problemer, indtil det øvre grundvand er infiltreret til dybere lag. I forhold til fund af nitrat i grundvandet er der overvejende gode nyheder at hente i Grundvandsovervågningen 2014. Koncentrationen i det øvre grundvand er nemlig faldende, hvilket afspejler den indsats, der er gjort de seneste 20-25 år. Der er dog stadig stigende koncentrationer visse steder i det dybe grundvand, hvilket er en konsekvens af tidligere tiders landbrugsdrift, hvorfor det mange steder kan være svært at finde nye magasiner med lavt indhold af nitrat. - I DANVA glæder vi os over, at det kun er få steder, hvor grænseværdien af nitrat er overskredet i boringskontrollen, siger Claus Vangsgård.
KØB OG SALG Sælges
Godt byghalm sælges
Polled Limousine tyr, 3 år, meget rolig. Tlf. 86 69 18 86/ 61 11 11 51
Gummigedsarbejde udføres Møgspredning udføres Tlf. 22 20 39 03
TYREKALVE samt drægtige kvier købes
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
75 økologiske landmænd over hele landet slår dørene op for både økologiske malkekøer og tusindvis af gæster, når Økodag løber af stablen søndag den 19. april. Kom og oplev øko-køernes kåde forårsdans, når de bliver sluppet ud på græs efter en vinter i stalden.
Vær med når øko-køerne danser ud på forårsgræs Søndag, 19. april vil køerne danse ud i foråret på 75 økologiske gårde i hele Danmark Mere end en halv million økologiske køer haft græs under klovene i sommerhalvåret, siden den første liter øko-mælk blev mærket med det røde Ø for 25 år siden. Søndag 19. april kan danskerne igen opleve øko-køerne springe begejstret ud på græsmarken efter en lang vinter i stalden, når 75 økologiske gårde over hele landet inviterer til Økodag. - Økodag er en festdag for både danskerne og de økologiske køer. Det er en
rigtig hyggelig og sjov dag, hvor hele familien får mulighed for at se, røre, lugte og smage på økologien samt få et førstehåndsindtryk af, hvordan økologiske landmænd driver et landbrug med stor respekt for dyrene og naturen. Og det er enormt smittende at se køerne være helt pjattede af glæde over at blive lukket ud på græs under åben himmel, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. Sidste år var hele 193.000 danskere øjenvid-
ER AVISEN UDEBLEVET?
Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 99 35 34 34
ner til øko-køernes kåde forårsdans ved Økodag. I år har det røde Ømærke 25-års fødselsdag. Anette og Mogens Larsen fra gården Vester Hebbelstrup ved Brønderslev er nogle af de Økodagværter, der har været med i den økologiske branche næsten siden Ø-mærkets fødsel. De lagde om til økologi i 1991. - Da vi startede op som økologer i sin tid, kiggede folk lidt skævt til os. Nogle opfattede økologi som noget nærmest okkult. Men
i dag mærker vi, at folk er meget positivt stemt over for det, vi laver. Hvert år får vi ros fra folk i området, som lægger mærke til, at vi har vores køer på græs. Vi har knap 300 økologiske køer, og i dag er det jo særsyn at se så mange dyr på markerne, siger Anette Larsen. Alle økologiske køer er på græs i sommerhalvåret, mens det i dag er 16 procent af de ikke-økologiske køer, der kommer på græs. - Vi holder Økodag, fordi vi gerne vil lukke dørene
op for forbrugerne og vise det frem, vi laver. Og folk er meget interesserede. Mange benytter lejligheden til at give deres børn et indtryk af, hvordan det foregår ude på en bondegård. Sidste år fordoblede vi vores besøgstal i forhold til året før, forklarer Anette Larsen. Find dine lokale Økodag-værter på www.økodag.dk og læs mere om, hvad der sker på de enkelte gårde. Gårdene holder åbent 19. april, og stalddørene slås op præcis kl. 12.
I anledning af det røde Ø-mærkes 25-års fødselsdag deltager Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary i år i den officielle åbning af Økodag på en sjællandsk gård sammen med fødevareminister Dan Jørgensen. Økodagen gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Them, Øllingegaard og Hansens Is.
Nyt værktøj hjælper til at beregne værdien i hjemmeblandet foder Foderomkostningen er den største omkostning i svineproduktionen. Nogle landmænd har meget lavere foderomkostninger end andre, hvilket bidrager til den store forskel mellem de bedste og de dårligste. Ny analyse og nyt beregningsværktøj fra VSP skal hjælpe landmænd med at reducere deres foderomkostninger. Ud fra et konkret casestu-
die i hjemmeblandet foder, har Niels Vejby Kristensen, økonom i VSP, beregnet økonomien i et skifte fra indkøbt færdigfoder til hjemmeblandet foder for tre landmænd. - Vi har lavet denne analyse for at se på, hvornår det bedst kan betale sig at være hjemmeblander, og
hvornår det giver bedst mening at købe færdigblandet foder. Formålet med casestudiet har således været at fastlægge principperne for investeringsberegningen og derefter beregne hjemmeblanderfordelen hos en konkret landmand med ønske om at skifte fra indkøbt færdigfoder til hjem-
meblandet foder, fortæller Niels Vejby Kristensen. - Analysen er foretaget med et nyt beregningsværktøj. Værktøjet afdækker om en investering i hjemmeblanderanlæg og evt. kornopbevaring er en god idé, fortæller Niels Vejby Kristensen.