Vl 20150422

Page 1

122. årgang - Nr. 17 - Onsdag den 22. april 2015

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

M s a ’ r d kservice r a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer Landbrug & Fødevarer glæder sig over det internationale perspektiv i politikernes handlingsplan for nedbringelse af antibiotika i svineproduktionen, men til gengæld mener organisationen, at politikerne er overambitiøse, når det kommer til de danske landmænds medicinreduktion.

L&F: Vi skal bekæmpe MRSA internationalt Politikerne er for ambitiøse på Danmarks vegne Folketingets partier har netop indgået en bred politisk aftale om en handlingsplan, der skal reducere forekomsten af resistente bakterier (MRSA) i den danske svineproduktion. Landbrug & Fødevarer roser det internationale fokus i handlingsplanen men mener, at målet for antibiotikareduktion er for ambitiøst. - Jeg er glad for, at der er bred opbakning til en målrettet plan om at reducere forekomsten af MRSA. Vi har brug for en stærk fælles og international indsats, som planen lægger op til. I Danmark og i den danske svineproduktion har vi haft fokus på problemerne med MRSA længe, men vi må også se i øjnene, at det ikke er højt på dagsordenen i særligt mange andre lande med en stor svineproduktion. Danmark er ikke en isoleret ø, og selvom vi reducerede antibiotikaforbruget med 100 procent herhjemme, så ville vi stadig have MRSA. Så længe dyr og mennesker rejser rundt i verden, vil den markante danske indsats have meget begrænset effekt, siger direktør for Danmarks 4000

svineproducenter i Videncenter for Svineproduktion, SEGES Claus Fertin. Ud over det internationale fokus glæder Landbrug & Fødevarer sig over, at aftaleparterne anerkender, at der er brug for langsigtede strategier for at reducere MRSA. - Vi har ganske enkelt ikke værktøjerne til at ordne det her med et snuptag. Så havde vi gjort det for længst. Vi skal have mere forskning sat i gang, og så er det vigtigt, at vi er ærlige og erkender, at resultaterne af vores arbejde har lange udsigter, siger Claus Fertin. Resistente bakterier opstår som følge af brugen af antibiotika. Men bekæmpelsen af MRSA CC398 har vist sig at være mere kompliceret end blot at nedsætte antibiotikaforbruget lokalt. Norge har en meget lille svineproduktion og et meget lavt antibiotikaforbrug. På trods af dette, er der også CC398 i norske svinestalde. I USA har man et meget højt antibiotikaforbrug men til gengæld lav forekomst af CC398. Selvom Danmark har et lavt antibiotikaforbrug i svineproduktionen, viste

en screening for nylig, at op mod 70 procent af svinebesætningerne har den resistente bakterie MRSA CC398. Danmark er blandt de lande i Europa, der bruger absolut mindst antibiotika i den animalske produktion. Det viser overvågningen af medicinforbruget i EU, der foretages af Det Europæiske Medicinagentur (EMA). Og selvom danske svineproducenter for længst har overhalet stort set alle andre lande i verden i lavt antibiotikaforbrug, er det alligevel lykkedes at nedbringe forbruget med 17 procent, siden 2009. Derfor bliver handlingsplanens mål om en yderligere reduktion på 15 procent inden for de næste to år anset som ”meget svær at nå” i Landbrug & Fødevarer: - Vi kan ikke fra den ene dag til den anden bare lige fjerne hverken fem eller 15 procent af antibiotikaforbruget. Husk på at de lavthængende frugter er plukket for længst. Det er en benhård indsats fra svineproducenternes side, der har bragt os så langt ned, siger Claus Fertin. Landbrug & Fødevarer frygter, at en alt for drastisk reduktion af antibiotika-

forbruget kan gå ud over dyrevelfærden. - Det er helt uomtvisteligt, at danske svineproducenter skal have mulighed for at behandle syge dyr, når det er nødvendigt, siger Claus Fertin. Videncenter for Svineproduktion, SEGES har selv sat et mål om en ti-procents reduktion fra 2013 til 2020. Før jul iværksatte Videncenter for Svineproduktion en plan, der blandt andet rummer øget forskning i MRSA og smittespredning. Via Svineafgiftsfonden afsatte erhvervet 2,4 millioner kroner til konkrete forskningsprojekter, der blandt andet skal tilføre viden om, hvordan smittevejene brydes. Derudover afholder Videncenter for Svineproduktion en stor international konference i samarbejde med Københavns Universitet til september. Her skal forskere, læger, dyrlæger og andre relevante kapaciteter udveksle erfaringer og forhåbentlig finde ny inspiration til at bekæmpe resistente bakterier. Ikke bare i svineproduktionen men i hele samfundet.

Skal græsset være grønnere end naboens...! Omlægning eller nyetablering af græsplæne udføres med stennedlægningsfræser samt såsæt med rotorharve.

Ring for uforpligtende tilbud


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

LA: Staten stjæler fra landmændene

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Partiet langer ud efter regeringen

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Landbrug Erhverv Transport

Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Nyhed: 2015

Mette Bock, der er landbrugsordfører for Liberal Alliance, mener, at staten er godt i gang med at stjæle fra de danske landmænd.

dom. Det var en stor fejl at indføre randzonerne, og de bør afskaffes helt hurtigst muligt. Randzoner kan være et godt virkemiddel, men det skal ikke udrulles overalt, siger Mette Bock. I sidste uge var der des-

uden åbent samråd i Fødevareudvalget, hvor regeringens forslag om at overtage beslutningskompetencen over midlerne i de såkaldte promillefonde blev drøftet. Promillefondene er midler, der reserveres til udviklingsprojekter i landbruget, og midlerne er en del af de afgifter, som landbruget hvert år skal betale til staten. - Også her er der tale om, at staten tiltager sig en kompetence, som den under ingen omstændigheder bør have. Det er et klart aftalebrud, hvis ikke landbruget fortsat har råderet over midlerne i promillefondene. Ja, vi ser egentlig helst, at midlerne ryger helt tilbage til den enkelte landmand, så de kan investeres direkte i erhvervet. Derfor vil vi bekæmpe ændringen med arme og ben, slutter Mette Bock.

Ny chef i LMO brænder for ledelse og kvæg

✔ Vikarservice ✔ Haveservice

- Staten er i fuld gang med at stjæle fra danske landmænd. Sådan siger Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock. I sidste uge demonstrerede landmænd på deres traktorer forud for et retsopgør om de randzoner, som den daværende borgerlige regering tog initiativ til, og som den nuværende regering har ført ud i livet. Randzonerne er, efter LAs opfattelse, ekspropriation efter grundloven, men alligevel vil staten kun betale en sølle erstatning og retsforfølge de landmænd, der nægter at anlægge randzonerne. - Retssamfundets grundprincipper er under alvorligt pres, og i Liberal Alliance ser vi med dyb bekymring på udviklingen. Det er vores klare forventning, at retssagen fastslår, at det er landmændenes jord og ikke statens ejen-

Christian Friis Børsting er ansat som ny kvægchef i LMO pr. 1. april. Christian Friis Børsting, 54 år, har stor viden og erfaring indenfor kvægproduktion og har tidligere været ansat som centerleder på KFC, Kvægbrugets Forsøgscenter, i Foulum. Han er ud-

Såning af majs tilbydes

med GPS og ny VÄDERSTAD Tempo 8-rækkers majssåmaskine

Ring for tilbud:

Christian Bendix Tårupvej - 9240 Nibe

Tlf. 20 16 95 65

Alt forefaldende markarbejde udføres, heriblandt: • Snitning af græs og majs med New Holland FR9060 finsnitter • Skårlægning af græs - 9,7 meter arbejdsbredde • Rivning af græs med 14 meter storrive • Gyllekørsel med 25T AP gyllevogn

dannet fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og har herudover en Ph.d. grad fra samme sted. Han kommer senest fra en stilling som seniorkonsulent ved AgroTech i Skejby, hvor han har rådgivet virksomheder, der er leverandører til landbruget, om udvikling og innovation. Det lå ellers i kortene, at landmandssønnen fra det nordlige Salling skulle blive fjerde generation på fødegården, men en dårlig ryg sendte ham i stedet mod skolebænken på Landbohøjskolen, og en bror overtog gården i stedet. Med en teoretisk bagage fik Christian en lang forskerkarriere indenfor primært kvægets fodring, ernæring og fysiologi, og han har som centerleder for Kvægbrugets Forsøgscenter gennem mange år været brobygger mellem forskning og kvægbrug. Gennem 12 år som leder af KFC har han tilegnet sig stor erfaring indenfor ledelse og management, og han tøver da heller ikke med at kalde sig selv for en holdspiller, der er god til at være anfører. Han er blevet kaldt meget resultatorienteret, hvilket han nu glæder sig til at prøve kræfter med som øverste chef for LMO Kvæg. I LMO skal Christian

Gudstjenester Søndag den 26. april 2015

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 9.30 ingen 11.00 ingen 9.30 11.00 11.00 ingen 19.30 10.30 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 9.30 10.00 ingen ingen 9.30 10.00 9.00 10.30 ingen ingen ingen 10.00 ingen 10.30 9.00 ingen ingen ingen 10.00 ingen ingen 10.30 10.00 ingen ingen 10.00 10.00

Aars Landboauktion Christian Friis Børsting - ny kvægchef i LMO.

Friis Børsting således gå forrest for LMO Kvæg og fokusere på at fortsætte den positive udvikling indenfor rådgivning, som skal bidrage til at lave forretning for de danske kvægbønder. Han får ledelsesansvar for 11 medarbejdere og indtræder også i chefgruppen for LMO. Christian Friis Børsting bor i nærheden af Viborg, mellem Viskum og Ørum, sammen med sin kone, Karen, som er farmaceut på et apotek i Viborg. De har sammen tre børn i alderen 16 til 23 år. I fritiden er han aktiv i lokalsamfundet og holder meget af at cykle og rejse.

var i uge 16 tilført 3 SDM kælvekvier, 4700-7000, 1 RDM kælvekvie, 6600, 2 RDM kælvekøer, 41007300, 10 kødkvæg, 500013.900, 2 græskøer, 34004400, 11 kvier under 12 mdr. malkerace, 400-3800, 40 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 900-6300, 3 tyre over 3 mdr. malkerace, 1600-2900, 16 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2600-7700, 15 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-2300, 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 900-2300. Omsætning: 357.500,00 kr.

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 17 Basis 353,74 (345,28). SPF+Myc 358,74 (350,28). SPF 362,74 (354,28). Økologi 906,30 (884,98). UKtillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,55 (5,49) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Kimbrerskuet i Aars vil tiltrække flere besøgende Folkene bag skuet håber på et stort fremmøde Der er hele tiden brug for nye tiltag for at udvikle Kimbrerskuet. Sidste års skue havde masser af tilmeldte dyr, ligesom skuet oplevede god opbakning fra maskinhandlere og andre udstillere. Agri Nord og nf plus, der står bag Kimbrerskuet, kunne dog godt tænke sig lidt flere besøgende, og derfor tager de nu et nyt initiativ. - Vi vil uddele gratis billetter til alle medlemmer i nf plus og Agri Nord. Samtidig er planen at uddele billetter til de mange deltagere i den maskindemonstration som Agri Nord afvikler ugen inden skuet. På den måde håber vi, at flere vil kigge forbi, siger formand

for Kimbrerskuet, Hans Ulrik Lund. De mange gratis billetter gælder selve skuet, men deltagerne skal stadig købe sig adgang til forbrugeraftenen, som igen i år er fredag aften. Kimbrerskuet henvender sig naturligvis primært til landmænd og andre med tilknytning til erhvervet, men skuet er også et udstillingsvindue til det øvrige samfund. Hans Ulrik Lund understreger, at samfundskontakten er en vigtig del af det at afvikle dyrskue. Derfor er det ikke kun medlemmer af de to landboorganisationer, der kan kommer gratis ind. - Vi giver skoleklasser mulighed for at kommer gratis

ind fredag og få en rundvisning på skuet, hvor de også kommer ud i staldene, fortæller Hans Ulrik Lund. Det endelige program for skuet er endnu ikke på plads, men udvalget har besluttet, at forbrugeraften skal foregår fredag aften og dermed er konkurrencerne i ringen igen placeret i dagtimerne efter et forsøg med aftenskue sidste år. De går desuden med planer om flere underholdende indslag, men har ikke lagt sig endelig fast på programmet. Kimbrerskuet afvikles i Messecenter Vesthimmerland fredag 2. oktober og lørdag 3. oktober.

Agri Nord samler minkspecialister

Vil sikre at konsulenterne altid har den nyeste viden at vi som rådgivere arbejder sammen, siger Jørgen Cæsar, vis arbejdsopgaver spænder fra årlig budgetlægning og produktionsanalyse til ”farmråd” og sparring på strategiske beslutninger. For minkfarmere, der ønsker at udvide, er miljøregler ofte en af de store udfordringer. - Derfor giver det god mening, at minkfarmer og rådgivere på tværs taler sammen eksempelvis når der tales strategi for bedrifter. For det nytter jo ikke, at finde finansiering til en udvidelse, hvis det ikke er muligt at få de fornødne tilladelser, giver Jørgen Cæsar som eksempel. Produktionsrådgivningen ligger typisk hos Kopenhagen Fur, og Agri Nords rådgivere følger naturligvis med

Klar til nye økologer og mere øko-mælk Arla skruer op for øko-ambitionerne

Agri Nords minkteam. Set fra venstre: Tina Madsen, Jørgen Cæsar, Malene Steen Lagergaard og Tage Sand Christensen.

Miljørådgivning, skatterådgivning og strategisk rådgivning er nogle af de ydelser, som Agri Nord tilbyder minkfarmere. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar er en del af det nyetablerede minkteam, og han håber på, at teamet kan være med til at sikre det høje faglige niveau inden for rådgivningen. - Vi har hver især mange års erfaring med rådgivning af mink, men ved at lave et egentlig team, som mødes for at have faglige diskussioner og sparre med hinanden, så sikrer vi en bedre rådgivning til minkfarmeren. Udfordringerne, som farmeren møder, er ofte summen af økonomiske spørgsmål, miljøspørgsmål og strategi for farmen. Derfor er det vigtigt,

Forbrugerne lægger flere og flere økologiske mejeriprodukter i indkøbskurven på flere af Arlas markeder, og Arla forventer at få brug for mere økologisk mælk i fremtiden. Derfor har det landmandsejede mejeri netop besluttet at tegne nye øko-kontrakter i udvalgte områder.

i, hvad der sker på det område. Men det er ikke altid nok for minkfarmere at have blikket rettet mod kvalitet og pris på produktet – skindene. - Kopenhagen Furs ”blinklys” viser, hvordan man klarer sig på skindkvalitet og størrelse, men mange kunne have gavn af at lave en egentlig benhchmark på hele farmen. Hvordan klarer man sig sammenlignet med kollegerne, når det kommer til udgifter mv.? Det er her, vi kommer ind i billedet som rådgivere, siger virksomhedsrådgiveren fra Agri Nord. Teamet består foruden virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar af økonomikonsulenterne Tage Sand Christensen og Malene Steen Lagergaard samt miljøkonsulent Tina Madsen.

Arla er allerede i dag verdens største økologiske mejeri, og Arlas ledelse har ambitioner om at øge salget af økologiske mejeriprodukter – både på de etablerede europæiske kernemarkeder og på nye vækstmarkeder som for eksempel Kina. Over alt i verden ses økologiske produkter som premium produkter. Arlas konkrete mål er frem mod 2017 at sikre i alt 150-200 mio. kg økologisk mælk yderligere i Danmark og Nordtyskland og eventuelt også i det øvrige Centraleuropa, samt op til 50 mio. kg i Sverige. Det svarer til en stigning i Arlas totale økologiske mælkeindvejning på omkring 2530 procent. - Vores analyser peger på, at der er en stigende efterspørgsel efter økologiske mejeriprodukter fra Arla. Det er meget positivt, og vi ønsker selvfølgelig at kunne imødekomme den efterspørgsel. Vi håber, at vores eksisterende økologiske mælkeproducenter øger mælkeproduktionen, men vores vurdering er, at selv hvis det sker, er der behov for yderligere mælk, siger Arlas vice-adm. direktør Povl Krogsgaard. - Ny økologisk mælkeproduktion etableres ikke fra den ene dag til den anden. Det er en stor beslutning for en mælkeproducent at lægge om, og det kræver forberedelse. Konkret tager det to år for en konventionel mælkeproducent at lægge om til økologisk produktion, og derfor sætter vi en rekrutteringsproces i gang nu, siger Povl Krogsgaard. I Storbritannien er Arla i gang med at udvikle den fremtidige strategi, men lige nu balancerer råvaretilførslen med behovet, og derfor er der her og nu ingen planer

om at rekruttere yderligere økomælk fra britiske mælkeproducenter. Den økologiske mælkeproducent sælger sin mælk på basis af en kontrakt mellem den enkelte og Arla. Arla betaler til gengæld de økologiske mælkeproducenter et tillæg til den almindelige mælkepris. Den rekruttering af nye økologer, som nu sættes i gang, sker med udgangspunkt i, at indsamlingsomkostningerne skal begrænses. - Målet er at rekruttere den nye øko-mælk i områder tæt på udvalgte øko-mejerier, eller i områder, hvor vi kan indsamle meget økologisk mælk, så vi ikke skal køre med halvfyldte tankbiler fra den ene ende af landet til den anden. Det er altid vores opgave at have et øje på den samlede indsamlingsøkonomi i Arla, siger Povl Krogsgaard. Arla opfordrer interesserede landmænd til at indikere forhåndsinteresse allerede nu, men en konkret

deadline for selve ansøgningen meldes ud senere. De nye rekrutteringsplaner er blevet præsenteret for Arlas landmandsvalgte økoudvalg i Danmark og Sverige. Centraleuropa (Tyskland, Luxembourg, Belgien og Holland) har i dag ikke et øko-udvalg, men bestyrelsen har netop besluttet at etablere et. På baggrund af en analyse af markedet for rå økomælk i Centraleuropa har Arlas ledelse desuden besluttet at hæve økotillægget til de centraleuropæiske ejere med 2 eurocent pr kg mælk pr 27. april 2015.

TIL LEJE UDLEJES VESTERBØLLE

6 ha græs til slet eller afgræsning. Tlf. 30 33 91 20

KØB OG SALG Godt byghalm sælges Gummigedsarbejde udføres Tlf. 22 20 39 03

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22

TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

SE HER

ns Kvalitets heg

pæle

.dk www.esc-pæle


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

LandboNord afslører køers hemmeligheder Tilbyder 24 timers overvågning i stalden Som den første kvægrådgivning i Danmark tilbyder LandboNord nu en 24 timers overvågning og analyse af kvægbesætninger. Den nye service har allerede vist sig at give opsigtsvækkende resultater. Mælkeproducent Martin Pinholt fra Aalestrup var en af de første, som fik sat et overvågningskamera op i sin stald med 220 køer. Han havde ikke forventet, at filmen ville vise noget bemærkelsesværdigt. - Når jeg går herude, så oplever jeg, at der er en rimelig god harmoni og balance mellem dyrene. Jeg havde slet ikke forventet, at der ville være nogle festaber eller bullies her, siger Martin Pinholt. Derfor blev han noget overrasket, da han sammen med LandboNords kvægrådgiver, Michael Mortensen, så resultatet af overvågningen. Her kunne han konstatere, at der var slåskampe og uro i stalden, når der ikke var

nogen mennesker. - I de besætninger, som vi har været ud at filme i indtil nu, har vi mindst spottet to indsatsområder, hvor vi kan sætte ind – og det viste sig også at holde stik her hos Martin Pinholt. Vi blev dog noget overraskede over at se, hvor meget uro, der var i besætningen. Det betyder, at køerne ikke får ro til at ligge ned, hvilket igen går ud over ydelsen og dyrevelfærden, siger Michael Mortensen. Ideen med at overvåge kvægbesætninger udspringer af LandboNords fokus på holdbare køer. Her er trivsel i stalden et af de bærende elementer, og filmen kan være et effektivt værktøj i den rådgivning. - Typisk er vi rådgivere ikke ude i stalden flere timer, når vi kommer på besøg. Derfor kan vi heller ikke spotte dårlige adfærdsmønstre blandt køerne, men med filmen har vi en solid dokumentation, som vi ef-

terfølgende kan drøfte med mælkeproducenten, siger Michael Mortensen. Hos Martin Pinholt resulterede besøget i tre indsatsområder: Forslag til opdeling af besætningen, da man kunne se, at der var slåskampe og uro blandt unge og gamle køer. Forslag til justering af nakkebøjler, da man kunne se, at flere køer ofte i længere tid stod med bagenden ude på gangarealerne, og forslag til ændring af fodring, da man kunne se, at køerne var klar til at æde igen efter kort tid. - Jeg synes det var fedt, vi kunne se det på film. Nu skal vi drøfte hvordan vi bedst kan løse de udfordringer. Og det er noget nemmere at drøfte det, når vi har det på film, siger Martin Pinholt. Filmen fra besætningen kan findes på Youtube, hvis man søger på ordet ”koadfærd”.

Det store behov for mere økologisk svinekød betyder, at Friland nu giver kontant belønning for nye søer

Friland sender millioner efter økologiske søer Friland giver kontant belønning for nye søer De europæiske forbrugeres store appetit på økologi betyder, at der gennem en længere periode har været stor mangel på økologisk svinekød. Det rammer også Friland, som er Europas største leverandør af økologisk kød. Virksomheden har i en længere periode oplevet at måtte sige nej til kunder, fordi der ganske enkelt ikke er grise nok. Det på trods af, at økologiske svineproducenter får et rekordhøjt tillæg for deres kød, da de økologiske tillæg lige nu er på 16,50 kroner per kilo kød. Derfor iværksætter Friland nu to nye initiativer, der skal give konkrete økonomiske fordele til so-holdere, der vil udvide produktionen. - Det er et meget usædvanligt skridt, men vi står også i en meget usædvanlig situation. Der er et meget stort behov

for flere økologiske smågrise, og derfor vælger vi nu meget direkte at støtte nuværende og kommende andelshavere, som øger antallet af økologiske søer og dermed også antallet af smågrise, siger direktør i Friland, Henrik Biilmann. Konkret hensætter virksomheden 2 millioner kroner, der gives som etableringstilskud ved udvidelse eller opstart af økologisk sohold. Ordningen træder i kraft den 1. maj og betyder, at andelshavere får et kontant tilskud på 1.000 kroner per so, når antallet af søer udvides med minimum 25. Dog kan der maksimalt udbetales 300.000 kroner per andelshaver. Samtidig tilbyder Friland som noget helt nyt fuld finansiering af økologiske søer ved opstart af ny besætning. - Det handler ganske simpelt om, at den finansielle sektors

manglende lyst til at låne ud til dansk landbrug ikke skal være det, der bremser en udvidelse af produktionen af økologisk svinekød. I Friland tror vi fuldt og fast på, at det også fremover vil være en god forretning at producere økologisk svinekød i Danmark, og derfor er jeg heller ikke nervøs for, at Friland kan tabe penge ved at hjælpe med finansieringen. Selvfølgelig er det mest optimalt, hvis finansieringen kommer på plads ved at bruge de traditionelle pengeinstitutter, og derfor har vi også brugt den senere tid på at vise bankerne, at en investering i udvidelse af økologisk svineproduktion er en både sund og bæredygtig investering, siger Henrik Biilmann. Frilands finansiering af avlsdyr tilbydes med en variabel rente, som lige nu er på fire procent.

SEGES: Opbakning til større produktion af økosvin

A/S

Med et kamera, som overvåger køerne 24 timer i døgnet, kan både landmænd og kvægrådgivere få et godt værktøj til bedre resultater og dyrevelfærd.

Under titlen ”Friland sender millioner efter økologiske søer” beretter virksomheden Friland, at man har igangsat to usædvanlige initiativer for at få produceret mere økologiske svinekød, nemlig et etableringstilskud ved udvidelse eller opstart af økologisk sohold og fuld finansiering af økologiske søer ved opstart af ny besætning. Ordningen gælder fra 1. maj. Fra rådgivningssiden hilser økologichef Kirsten Holst, SEGES de to nye initiativer velkommen. - Vi håber, at flere land-

mænd vil se på muligheden for at producere økologisk svin, siger hun. Hun bemærker samtidig, at Frilands finansiering af økosvineproduktion bør inspirere andre finansielle institutioner. Modelberegninger, som SEGES har fået foretaget af økonomien i økologisk og konventionel produktion, viser, at der er god økonomi i økologisk svineproduktion. - Vi yder gerne rådgivning for at sikre udvikling af en rentabel økologisk svineproduktion. Vi har redskaberne i form af økonomiske analyser og faglig viden til

rådgivning, forklarer Kirsten Holst. Hun står bag initiativet og projektet ”Fastholdelses- og omlægningstjek med lokal forankring”. Her tilbydes gratis omlægningstjek til danske landmænd. Kirsten Holst forklarer, at landmanden i forbindelse med omlægningstjekket kan få rådgivning af en driftsøkonomikonsulent, og det giver godt beslutningsgrundlag for den videre proces på den enkelte bedrift og afsæt for at sikre sig den nødvendige støtte fra den finansielle sektor.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.