Vl 20150429

122. ĂĽrgang - Nr. 18 - Onsdag den 29. april 2015

Danskerne vil have dyrevelfÌrd og undgü rester af sprøjtegifte DyrevelfÌrdsinteresse für salg af økovarer til at eksplodere i Danmark Danskerne vil have kød fra dyr, som har god plads og für masser af frisk luft, og de vil have frugt og grønt, som er fri for rester af sprøjtegifte.

Det er forklaringen pĂĽ, at salget af disse øko-varer steg voldsomt i 2014, mener Ă˜kologisk Landsforening.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologisk svinekød steg 36 procent fra 2013 til 2014, mens salget af økokylling voksede med hele 41 procent.

- Vi ser nu den tendens, som fremtidsforskere lĂŚnge har forudset: Salget af økologisk kød eksploderer som følge af en stigende interesse for dyrevelfĂŚrd hos danskere. Det er en tendens, vi er overbeviste om, der kommer til at fortsĂŚtte i de kommende ĂĽr. Den største udfordring er nu at skaffe rĂĽvarerne, siger Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening, og pĂĽpeger at der er behov for flere økologiske producenter.

Ogsü økologisk frugt og grønt stiger voldsomt. Højdespringeren er de økologiske Ìbler, som steg med 70 procent i 2014, mens salget af bananer og citrusfrugter

voksede med henholdsvis 28 og 33 procent. Ă˜ko-frugt er blevet billigere i butikkerne, og derfor er salget mĂĽlt pĂĽ mĂŚngder faktisk steget endnu mere end salgstallene mĂĽlt i kroner. Eksempelvis er mĂŚngden af solgte øko-ĂŚbler mere end fordoblet (en stigning pĂĽ 119 procent).

- Danskerne har taget forsigtighedsprincippet til sig og ønsker at undgĂĽ rester af sprøjtegifte fremfor at satse pĂĽ, de ikke er farlige. Ă˜kologiske landmĂŚnd bruger ingen sprøjtegifte i marken, og derfor er økologiske varer det sikreste valg, hvis man vil undgĂĽ giftrester.

Der er rester af sprøjtegifte i halvdelen af det ikkeøkologiske frugt og grønt i butikkerne, püpeger Henrik Hindborg.

En rÌkke danske lÌger, sundhedsplejersker og forskere er bekymrede for �cocktaileffekten� af flere forskellige typer af giftrester i kombinationen med hinanden. De anbefaler gravide og ammende at spise økologisk for at minimere indtaget af pesticidrester, der kan skade barnet.

Et studie fra Newcastle University i England, hvor Forskerne har gennemgĂĽet

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

M s a ’ r d kservice r a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsÌtning • SortjordsnedfÌlder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer

Ă˜nsket om fødevarer, der fremmer dyrevelfĂŚrd og er fri for sprøjtegifte, afspejler sig tydeligt i et øget salg af økologi. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en kĂŚmpe stigning i salget af økologisk frugt og grønt samt øko-kød.

343 videnskabelige artikler, hvor økologisk frugt eller grønt er blevet sammenlignet med ikke-økologiske, viser desuden, at økologisk frugt og grønt har op til 69 procent højere indhold af vigtige antioxidanter end konventionelt dyrkede grøntsager.

Danskerne lagde ogsĂĽ mar-

kant flere øko-agurker og salater i indkøbskurven i 2014. Her steg salget med henholdsvis 29 og 26 procent.

Salget af økologisk kød steg med samlet 21 procent, mens salget af økologiske grøntsager og frugt samlet steg med 15 procent.

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Dan Jørgensen er vÌrt ved konference om svinevelfÌrd

Sp

ler/rør

ekana

f gyll uling a

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

De knap 200 deltagere kommer fra hele Europa Fødevareminister Dan Jørgensen har stillet sig i spidsen for at løfte svinevelfÌrden – ogsü udenfor Danmarks grÌnser.

Derfor samler han i denne uge internationale eksperter til en stor konference om, hvordan man kan skabe bedre velfĂŚrd for svin.

- Jeg har en stor forventning til, at de anerkendte internationale eksperter, NGO´er og beslutningstagere vil komme med konkrete bud pü, hvordan vi büde i Danmark og internationalt kan skabe de helt nødvendige velfÌrdsforbedringer for svin, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Konferencen, “Impro-

Internationale eksperter i dyrevelfÌrd samles 29.-30. april til en international konference i København. 400 forskere, NGO´er samt ministre fra Tyskland, Holland og Sverige deltager, og fødevareminister Dan Jørgensen er vÌrt.

ving pig welfare – what are the ways forward?�, er med knap 200 deltagere fra udlandet blevet et internationalt tilløbsstykke, og alle pladser er revet vÌk.

- Jeg er glad for, at de tyske, hollandske og svenske ministre vil vÌre med til at sÌtte det nødvendige politiske fokus pü udfordringerne med dyrevelfÌrden i de europÌiske svinestalde.

I Danmark indgik vi sidste ür en stor bred aftale om at løfte dyrevelfÌrden markant for danske svin, men det er afgørende, at vi ogsü internationalt løfter velfÌrden. Her vil konferencen spille en vigtig rolle, siger Dan Jørgensen.

Onsdag 29. april vil

ministrene fra Tyskland, Holland, Sverige og Danmark blandt andet deltage i en paneldiskussion om svinevelfÌrdens største udfordringer og muligheder for forbedringer.

Dan Jørgensen indgik sidste ür en historisk aftale med erhvervet og dyrevelfÌrdsorganisationer med flere, om at forbedre velfÌrden for svin. Aftalen er udmøntet i en handlingsplan med 22 indsatser.

Konferencen er ĂŠn af disse indsatser.

Vi er specialister i udstyr til minkfarmen...

SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 ¡ 9600 Aars ¡ Tlf. 98 62 41 88 ¡ Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk ¡ e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1600 ¡ Lørdag 0900–1200

AARS AVIS - nĂĽr det skal vĂŚre lokalt!

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Aars Landboauktion var i uge 17 tilført 8 SDM kælvekvier, 6800-9100, 17 kødkvæg, 3000-11.300, 2 græskøer, 5000-5100, 4 kvier over 12 mdr. malkerace, 2700-4700, 10 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 2600-6400, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 6005700, 8 tyre over 3 mdr. malkerace, 600-3700, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 800-6800, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-2700, 3 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1500-2900, 1 foldtyr, 10.400.

Omsætning: 464.800,00 kr.

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk Den ny tre-årige aftale om landdistriktsprogrammet kan sikre op til 3.700 arbejdspladser og 3,4 milliarder kroner i ekstra eksport, vurderer Landbrug & Fødevarer.

Når virksomheden skal autoriseres til økologi Som hovedregel skal virksomheder, der producerer, tilbereder, emballerer, mærker, oplagrer, importerer eller forarbejder produkter, som skal markedsføres som økologiske, være autoriseret til økologi.

Det skyldes, at økologiske landmænd skal kunne overholde økologikravene til deres produkter og ikke risikere, at deres produkter ikke kan sælges som økologiske.

Du skal have økologiautorisation, når det drejer sig om: - Levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter - Foder, foderblandinger og fodermidler - Gødning og jordforbedringsmidler - Planteformeringsmateriale, frø og udsæd - Foderstoffer En økologisk bedrift skal også autoriseres som økologisk virksomhed, hvis du ud over egen avl sælger økologiske eller ikke-økologiske produkter.

Samme regler gælder for mellemhandlere, som

Tilmelding af dyr til Løgstør Dyrskue lørdag den 13. juni 2015 skal ske senest onsdag den 13. maj - og bestilling af stadeplads til maskinudstilling senest fredag den 22. maj - på www. byfedest.dk.

Se også info vedr.

Børnedyrskue.

Udstillingsudvalget

Vigtig håndsrækning til nyt staldbyggeri

køber og sælger økologiske produkter og foderstoffer. Det gælder, uanset om der er tale om færdigpakkede og færdigmærkede produkter eller produkter i løs vægt.

Mellemhandlere skal autoriseres til økologi, hvis de: - Køber, opstalder eller sælger økologiske dyr - Er mellemhandlere af korn og andre afgrøder - Er mellemhandlere af økologiske juletræer og pyntegrønt - Har en maskinstation, der køber og sår økologiske frø. Det er dog ikke et krav, at maskinstationen skal være autoriseret, hvis producenten selv køber frøene, og maskinstationen kun sår dem på den økologiske bedrift.

Der er enkelte undtagelser, hvor virksomheder ikke behøver økologiautorisation for at kunne sælge produkter til økologer.

Det drejer sig om: - Hvis din virksomhed kun sælger færdigemballerede og færdigmærkede produkter til den endelige forbruger eller bruger.

- Hvis din virksomhed kun tørrer eller renser korn eller markfrø, som tilhører en økolog.

For at blive autoriseret skal du sende et ansøgningsskema til NaturErhvervstyrelsen.

L&F er godt tilfreds med ny aftale Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er formand Martin Merrild glad for, at regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til nye stalde.

De 850 millioner kroner er fordelt over tre år fra 2016 og gives som tilskud til landmænd og andre, der vil investere i nye, moderne stalde. Det fremgår af dagens forlig om det såkaldte landdistriktsprogram mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

- Vi er glade for, at regeringen prioriterer at skabe vækst i det danske samfund. Aftalen er vigtigt for at få investeret i modernisering af staldanlæg i svine- og kvægsektoren, siger Martin Merrild.

Som en del af aftalen er der også afsat 225 millioner kroner om året i gennemsnit til vandmiljøområdet. Den del af aftalen er dog ikke så fleksibel, som man gerne havde set hos Landbrug & Fødevarer.

- Aftalen er for uambitiøs, når det gælder en målrettet miljøregulering, der kan sikre fødevareerhvervets vækstpotentiale.

✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Aftalen lægger op til et fortsat ensidigt fokus på kvælstofindsatsen i stedet for at anvende nye virkemidler, der giver størst mulig miljøeffekt, siger Martin Merrild.

Regeringen regner med, at de 850 millioner kroner, som kan søges i tilskud til staldbyggerier, vil udløse investeringer i staldanlæg for i alt 3,3 milliarder kroner. Det vil ifølge regeringen skabe 1.600 nye job i landbruget.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at en investering på godt tre milliarder kroner i svineproduktion og mælke/kvægproduktion kan sikre op til 3.700 arbejdspladser og øge eksporten fra fødevareklyngen med 3,4 milliarder kroner.

- Tilskuddene, er vigtige for at få investeret i modernisering af staldanlæg i svine- og kvægsektoren.

Og fordi, aftalen gælder over tre år, giver den landmændene tid og ro til at udbygge staldene, siger Martin Merrild.

Aftalen lægger også op til at give den økologiske produktion et løft. I alt er der afsat 855 millioner kroner over tre år til økologi, herunder økologisk arealtilskud, investeringsstøtte til stalde og nye teknologier samt økologisk udvikling.

- Vi er tilfredse med, at den økologiske satsning retter sig mod øgede investeringer i nye stalde til kvæg og svin. Det kan forhåbentligt underbygge den positive markedsdrevne udvikling på området, vi ser netop nu, siger Martin Merrild.

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 18 Basis 353,74 (353,74).

SPF+Myc 358,74 (358,74).

SPF 362,74 (362,74). Økologi 921,35 (906,30). UKtillæg 11.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,55 (5,55) kr.

Gudstjenester K = konfirmation Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen.

Kgs.Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

Bededag 1. maj

Søndag3. maj

9.00K og 11.00K ingen ingen ingen ingen ingen ingen 10.00 K 9.30 11.00 ingen inen 10.30 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 ingen ingen 10.00 K ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 9.00 10.30 ingen ingen 10.00 K ingen ingen 10.00 K ingen ingen 9.00 10.30 ingen 9.00 10.15 ingen 10.30 9.00 K og 11.00 K

10.00 10.00 ingen 11.00 9.30 ingen 10.00 K ingen 9.30 ingen 9.00 ingen 9.30K og 11.00K 11.00 ingen 11.00 K 9.30 K ingen ingen 9.30 K ingen ingen ingen ingen ingen 10.00 10.00 10.30 10.30 K ingen 9.00 K ingen 10.00 K ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen 10.00 K ingen ingen 9.30 11.00 ingen 10.00 K 10.00 K ingen 10.00

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Vismænd:

Derfor foreslår vi kvælstof-kvoter

De miljøøkonomiske vismænd med Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i spidsen (Det Økonomiske Råd) forklarer i følgende debatindlæg deres opbakning til kvælstof-kvoter Der er behov for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet, hvis vi skal leve op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.

I den seneste vismandsrapport har vi anbefalet, at landbrugets udledning af kvælstof fremover reguleres ved en kombination af omsættelige kvoter og en kvælstofafgift. Der er i debatindlæg og artikler i bl.a.

Altinget fremført kritik af vores anbefaling. Derfor begrunder vi her indholdet i vores forslag.

EU-s vandrammedirektiv sætter et fælles mål om god økologisk tilstand i vandmiljøet for alle EUlande.

Danmark har et relativt følsomt vandmiljø. Samtidig er der intensiv dyrkning af jorden i Danmark, hvilket giver en høj samlet udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Det betyder, at det er forholdsvis dyrt for Danmark og dansk landbrug at leve op til vandrammedirektivet.

Netop derfor er det særlig vigtigt, at reguleringen udformes på en måde, så omkostningerne ved at mindske udledningen ikke bliver større end højst nødvendigt.

Der er meget store geografiske forskelle på, hvor meget af det overskydende kvælstof på markerne som ender i vandmiljøet.

Hvis man vil lave en omkostningseffektiv regulering, er det derfor vigtigt at målrette reguleringen, så man især mindsker kvælstofoverskuddet på de marker, hvor meget af kvælstoffet ender i vandmiljøet.

Det sker ikke i dag.

I den nuværende regulering begrænser man især kvælstofudledningen gennem et normsystem, som pålægger alle landmænd at gøde en bestemt procentandel under det driftsøkonomisk optimale.

Disse normer er ikke hensigtsmæssige i forhold til at mindske udledningen så billigt som muligt.

Vælger en landmand at dyrke en afgrøde, hvor der skal bruges meget kvælstof, får han med normreguleringen lov til at bruge mere kvælstof end en landmand, som vælger en afgrøde, der ikke behøver så meget kvælstof.

Normerne afhænger således ikke af, hvor meget overskydende kvælstof der

er ved forskellige afgrøder, eller om det eksempelvis er 20 procent eller 80 procent af det overskydende kvælstof på pågældende mark, som udledes til vandmiljøet.

Det er ikke hensigtsmæssigt og gør det i sidste ende dyrere at reducere udledningen af kvælstof.

En generel afgift på kvælstof vil være bedre til at mindske den samlede brug af kvælstof end de nuværende kvælstofnormer, men en generel afgift kan ikke stå alene.

Der er behov for at supplere med et mere målrettet virkemiddel, der tager højde for de store geografiske forskelle i miljøpåvirkningen ved at bruge kvælstof på forskellige marker.

Vi foreslår derfor, at der indføres et system med omsættelige kvoter for udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Det er i praksis ikke muligt direkte at måle de forskellige bedrifters faktiske udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Kvoterne skal derfor baseres på den beregnede udledning ved dyrkning af markerne.

Det vil sige, at det skal baseres på viden om kvælstofoverskuddet ved forskellige afgrøder og opgørelser af, hvor meget af kvælstofoverskuddet på de forskellige marker som i sidste ende havner i vandmiljøet.

Det foreslåede system indebærer, at den enkelte landmand skal aflevere et antal kvoter, som afhænger af kvælstoftilbageholdelsen på hans marker (retentionen) og kvælstofoverskuddet i hans afgrøder (ved almindelig forretningsmæssig tilførsel af gødning).

Systemet lægger ikke derudover restriktioner på landmandens gødskning.

Men der skal være et loft over det samlede antal kvoter for hvert vandopland. Antallet af kvoter fastsættes således, at det må forventes, at vandmiljøet opnår en god tilstand, sådan som det er fastsat i vandrammedirektivet.

Kvoterne kan enten blive solgt af staten eller blive uddelt gratis efter en fordelingsnøgle. Uddeles kvoterne, må en landmand, som ønsker flere kvoter, købe disse på kvotemarkedet. Det vil være tilfældet, hvis landmanden ønsker at dyrke afgrøder med højt kvælstofoverskud.

Sælgerne på kvotemarkedet er landmænd, som har kvoter i overskud, for eksempel fordi de vælger at undlade dyrkning på marker, hvor der er en høj udledning til vandmiljøet.

Således vil der opstå en pris på kvoterne, selv når de i første omgang uddeles gratis.

Sådanne omsættelige udledningskvoter gør det dyrere at dyrke afgrøder med stort kvælstofoverskud, og især på marker, hvor meget af kvælstoffet ender i vandmiljøet.

Dette giver en tilskyndelse til en geografisk omfordeling af afgrøderne, så dyrkning af afgrøder med stort overskud af kvælstof foregår på marker, hvor der kun er en lille belastning af vandmiljøet.

De nuværende kvælstofnormer giver ikke en sådan tilskyndelse.

Et sådant kvotesystem forudsætter dog viden om, hvad der dyrkes på de enkelte marker. Det er imidlertid relativt nemt at observere. I forlængelse af vores forslag er der givet udtryk for, at de omsættelige kvoter for beregnet udledning er administrativt vanskelige at håndtere.

De nuværende og uhensigtsmæssige kvælstofnormer med dertilhørende detaljerede gødningsregnskaber er imidlertid også administrativt krævende og er også baseret på viden om de enkelte landmænds valg af afgrøder.

Hvis det administrativt vurderes som for vanskeligt at indføre omsættelige kvoter, kan man alternativt indføre afgifter på beregnet udledning af kvælstof, hvor størrelsen af afgiften skal variere mellem de forskellige vandoplande.

Det er også blevet fremført, at en fjernelse af de nuværende kvælstofnormer kan være i strid med EU-s nitratdirektiv, fordi der angiveligt skal være en regulering af, at landmændene ikke bruger mere kvælstof end det, der er driftsøkonomisk optimalt.

Det system, vi foreslår, må i givet fald suppleres med en sådan bestemmelse.

Det har tidligere været foreslået, at man kunne differentiere de nuværende kvælstofnormer, så de fremover kommer til at tage højde for, hvor meget af det overskydende kvælstof som ender i vandmiljøet. En sådan

differentiering af de nuværende kvælstofnormer vil imidlertid indebære, at der vil opstå gevinster ved at omgå reguleringen, hvilket vil være vanskeligt at kontrollere.

Beregninger tyder også på, at differentierede kvælstofnormer er en dyr måde at mindske udledningen af kvælstof på.

Derfor fraråder vi, at den fremtidige regulering bliver baseret på en differentiering af de nuværende kvælstofnormer.

Nogle vil måske læse vores forslag, som om vi er ude efter landbruget, men det er vi ikke. Snarere tværtimod. Vores ærinde er at foreslå en regulering, som gør det så billigt som muligt at leve op til vandrammedirektivets mål. Her er det helt centralt, at man især mindsker kvælstofoverskuddet på de mest miljøfølsomme marker.

Om det er landmændene eller det danske samfund som helhed, som i sidste ende skal bære omkostningerne ved at leve op til vandrammedirektivet, er et politisk spørgsmål.

Tilbageførsel af provenuet fra kvælstofafgiften og gratis uddeling af de omsættelige udledningskvoter til landmændene vil kunne mindske omkostningerne for landbruget.

Disse kompensationsforanstaltninger kan udformes, så de især tilgodeser de landmænd, der har de mest miljøfølsomme jorde.

Hvordan man end vender og drejer det, så er det både i samfundet og i landbrugserhvervets interesse, at de forbedringer af tilstanden i vandmiljøet, som Danmark under alle omstændigheder skal levere, opnås ved så lave omkostninger som muligt.

Det er baggrunden for vores forslag.

En generel afgift på kvælstof vil være bedre til at mindske den samlede brug af kvælstof end de nuværende kvælstofnormer, men en generel afgift kan ikke stå alene.

De nuværende normer er ikke nok, hvis Danmark skal leve op til EU-s vandrammedirektiv

Billedet her er fra 26. august sidste år. Græsset var etableret i forsommeren 2014. Skulle det vurderes efter de nye regler, havde det kun 14 dage til at fremstå veletableret ved en kontrol.

Landmænd risikerer tab af støtte Hvis græsudlægget i majs skal tælle med som miljøfokusområde (MFO), så skal det være veletableret allerede ved kontrollen i september og oktober.

Det får fagchef for Grovfoder ved LandboNord, Brian B. Søndergaard, til at minde om, at det kan kræve en ændring af strategi, hvis man ikke vil gå glip af støtten.

- Jeg frygter, at græsset ikke vil være veletableret, hvis man gør, som man plejer.

Normalt er taktikken at etablere græsset forholdsvis sent, så det påvirker majsudbyttet mindst muligt, men eftersom NaturErhvervstyrelsens kontrol af MFO ligger i september/ oktober, så er man nødt til at være tidligere ude, siger Brian B. Søndergaard.

I den forbindelse opfordrer Brian B. Søndergaard til, at man grundigt overvejer sin strategi både på majs og græs.

- Umiddelbart skal en strategi omfatte valg af græsfrø – hvilke sorter har du gode erfaringer med. Og når det kommer til græs i majs, så er det vigtigt at

Grøndalsgaard Testrup v/ Aalestrup tilbyder:

AT SPREDE MØG, PLOVE, HARVE, OG SÅ + ANDET MARKARBEJDE Kontakt JAN Tlf. 20 84 91 58 / 98 64 91 58

overveje sin såmetode. I nogle tilfælde kan det være en fordel at ændre praksis fra at blæse frøene ud til at så dem med en radrenser, hvor vi forholdsvis let kan øge fremspiringsprocenten til det dobbelte, siger Brian B. Søndergaard.

Hvis man allerede nu kan se, at det bliver svært at opfylde kravene, så opfordrer Brian B. Søndergaard til, at man ændrer i sin EU-ansøgning.

- Det kan være, at man bliver nødt til at overveje at pløje nogle græsmarker op og etablere nyt græsudlæg nu, og så ændre det i sin EU-ansøgning. Dette kan gøres frem til og med 11. maj, siger Brian B. Søndergaard.

KØB OG SALG Godt byghalm sælges Gummigedsarbejde udføres Tlf. 22 20 39 03

SE HER

nspæle Kvalitets heg

.dk www.esc-pæle Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Er du klar til sommeren

1

GASKUGLEGRILL ASCONA 570MX

WOKBRÆNDER Foker Wok leveres incl. regulator og slange men eksklusiv pande. Foker Wok er kun godkendt til udendørs brug.

Den praktiske gaskuglegrill til ethvert haveselskab, i klassisk design, udstyret med to uafhængige ringbrændere.

Det gør det muligt at grillstege selv ved lave temperaturer.

Det robuste stel lader sig nemt manøvrere på enhver overflade.

Foker Wok har en ekstrem høj varmeydelse på 9,2 kW. Ved for lav effekt/varme bliver grønsager og kød ikke lynstegt men i stedet kogt.

GO’ PRIS

4.29750

NAPOLEON GASGRILL T410SBPK 3 rustfri brændere 12 kW. 1 sidebrænder 2,4 kW - Ø 20 cm. Begge sideborde kan slås ned. Låg sort emalje. Støbte grillriste emaljeret 59x43 cm.

Mål: 128x56x114 cm.

Vægt: 40,8 kg. Incl. reg. + slange.

GO’ PRIS

798,-

?

GO’ PRIS

3.99750

GASVARMEOVN + ELVARME/BLÆSER 3 infrarøde kakler – max.

4,2 kW. Iltsikring. 4 kørehjul.

El-blæser 220V-240V. 1800 W. Inkl. regulator/slange.

GO’ PRIS

750,-

FLAMEHEATER TERRASSEVARMER

2.995,-

FROSTY DRIVHUSVARMERE Frosty drivhusvarmere er velegnet til at holde dit drivhus frostfrit i vintermånederne, da de har en effektiv termostatstyring af varmen. Samtidig kan de anvendes i forbindelse med forspiring om foråret. Termostatstyring fra 0-25oC.

2.398,-

GO’ PRIS

54850

Kangye gasgrill KYQ-8240 med rustfrit låg dobbelt, frontpanel samt sideborde.

Underdel i sort. 4 rustfrie brændere, Emaljerede riste, brødrist i emalje, elektronisk tænding. 4 kraftige kørehjul.

GO’ PRIS

GO’ PRIS

Hurtig bruning ved høj varme til korttidsstegt kød, fisk eller grøntsager osv.

Har De husket Deres Kosangas?

KANGYE RUSTFRI GASGRILL MED 4 BRÆNDERE

Flot model i rustfri stål. Varmeeffekt: 9,3 kW. Højde: 208 cm.

Incl. hjulsæt.

Model 2500

STØBEJERNSPLADE DIAMETER: 39 CM

Model 4500

GO’ PRIS

2.998,-

GO’ PRIS

2.99750

GASVANDVARMER GENNEMSTRØMNING 5 liter/min.

GO’ PRIS

2.995,-

10 liter/min.

GO’ PRIS

3.795,-

FLAD RIST Til Foker wokbrænder.

GO’ PRIS

195,-

PIZZA/BRØD BAGESTEN

GO’ PRIS

SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk · e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1600 · Lørdag 0900–1200 Tilbuddene er gældende til 4. juli 2015. Der tages forbehold for udsolgte varer og trykfejl.

59875