122. ĂĽrgang - Nr. 26 - Onsdag den 24. juni 2015
Tjele-virksomhed snart klar med nÌsten lugtfri svinefarme Agrifarm har füet 10 millioner kroner i EU støtte Med 10 millioner kroner i EU støtte für Tjele-virksomheden Agrifarm nu mulighed for at fÌrdiggøre en helt ny form for nÌsten lugtfrie svinestalde. Konceptet skal gøres klar til verdensmarkedet og übner nye muligheder for eksport af dansk staldteknologi. Med en stÌrkt voksende global middelklasse vil der blive en markant større efterspørgsel efter kød. Det øger behovet for miljøvenlige produktionsformer. Agrifarm har med konceptet IntelliFarm designet en helt ny staldtype, der büde nedbringer energiforbruget og miljøbelastningen samt sikrer bedre dyrevelfÌrd. Hos Midtjyllands EUkontor i Bruxelles, Central Denmark EU Office, der arbejder med at sikre EU-midler til innovative projekter i Midtjylland, har man ogsü set potentialet i de nye stalde og har hjulpet Agrifarm til at søge i de rigtige kasser. - Vi hjÌlper virksomhederne med at søge midler i EU’s kasser, sü de bedre og hurtigere komme pü markedet med sine innovationsprojekter, siger Lars Holte Nielsen, der er direktør i Central Denmark EU Office. Kernen i Agrifarms løs-
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsÌtning • SortjordsnedfÌlder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer Tjele-virksomheden Agrifarm har modtaget 10 millioner kroner i EU støtte til et projekt, som skal gøre svinefarme nÌsten lugtfri. Foto: Colourbox.dk
ning ligger i en ny form for ventilation, der suger den forurenede luft ud fra stalden helt nede pü gulvniveau. Den nür dermed ikke at blive opblandet med luften i staldrummet og sprede ammoniak, lugt og støv. Samtidig sørger et avanceret vinduessystem for at udnytte den gratis friske luft til at skabe et godt indeklima i stalden. - Det giver meget bedre forhold for büde dyr og personale. Samtidigt reducerer vi energiforbruget med 80%, og vi renser luften der suges ud, sü den ikke
spreder dürlig lugt i omgivelserne. Sü er det lige før, vi ogsü kan producere grise i byerne, fortÌller udviklingsdirektør Erling Friis Pedersen fra Agrifarm. Bevillingen fra EU skal bruges pü at bygge to showstalde, hvor kunderne kan opleve staldene i funktion. Støtten er blevet en realitet efter et samarbejde med Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark EU, der netop hjÌlper smü og mellemstore virksomheder med at finde vej og søge midler i de mange EU kasser. - Det er en jungle at finde
Südan für svineproducenter en bedre pris pü foderet LandboNord giver gode rüd Det kan vÌre svÌrt at finde den rigtige blanding for svinefoder og lidt af en overvindelse at presse den ned i pris. Men det kan vÌre en rigtig god forretning, mener LandboNords fagchef for foder, Peter Jakobsen, som gør opmÌrksom pü muligheden for at leje en uvildig foderindkøber. Nye informationer om rüvaremarkedet kommer løbende. Det ene øjeblik er rüvarerne stigende, og det andet øjeblik sker der prisfald pü grund af overproduktion. Det kan vÌre en udfordring at følge med de mange meldinger og signaler fra markedet. Det smitter ogsü af, nür man skal forhandle med sin foderleverandør.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
- Foderleverandørene laver nye blandinger og varianter, sü det er svÌrt at sammenligne de nuvÌrende blandinger med fremtidige blandinger. Nye produkter og nye normer bliver lanceret, og det kan vÌre en jungle at gennemskue fordele og ulemper. Men i stedet for at se pü hvad foderleverandøren vil sÌlge af foderløsninger, er det typisk bedre at kigge pü hvilke foderløsninger der er behov for i besÌtningen, siger fagchef for foder i LandboNord, Peter Jakobsen. Peter Jakobsen opfordrer svineproducenter til at stille specifikke krav til foderleverandøren om, hvilke blandinger der ønskes ud fra erfaringer, vi-
den og afprøvninger i besÌtningen. - De erfaringer giver jo i sidste ende den bedste produktivitet i besÌtningen, og dermed det største afkast. Der er mange foderleverandører i Danmark, og derfor er der gode muligheder for at skabe konkurrence pü fodermarkedet og presse priserne. Det krÌver, at der laves et sammenligningsoplÌg til leverandørerne, süledes der kan laves en fair sammenligning af tilbuddene, siger Peter Jakobsen. Til det arbejde kan man leje en uvildig foderindkøber, som vurderer hvad der er brug for ude pü den enkelte bedrift. Peter Jakobsen peger pü,
rundt i støttesystemerne, og det er dyrt at lave en god ansøgning. Derfor var det afgørende for os at fü hjÌlp fra Central Denmark EU Office til det. Vi er nÌrmest jublende over, at det lykkedes os at fü bevillingen pü 10 millioner kroner, for det er kun fem procent af ansøgerne, der modtager støtte. Og det gør, at vi nu snart kan gü til markedet efter mere end fem ürs udviklingsarbejde, siger Erling Friis Pedersen.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
WRAPNING AF GRÆS Priser fra kr. 95 pr. stk.
PRESNING AF HĂ˜ udføres af
Sten Sørensen
20 25 10 35 at det netop nu er et godt tidspunkt at finde nye foderløsninger, sü den enkelte svineproducent er klar til at tage tilbud hjem til ny fodersÌson, som typisk er fra ny høst. - Jo bedre man er forberedt, desto bedre kan man presse sin foderleverandør. Hvis man vÌlger at leje en uvildig foderindkøber, sü er det vores erfaring, at det giver en rÌkke fordele, som i sidste ende sparer pü budgettets største udgiftspost, siger Peter Jakobsen, som lister fordelene op ved at leje en uvildig foderindkøber. ¡ Foderløsning efter behov giver bedre produktivitet og indtjening ¡ Laver en fair fodersammenligning, der giver konkurrence i markedet og lavere foderomkostning ¡ Sparer tid ¡ Tryghed og undgü foderfejl ¡ Sikkerhed for kendskab til nyeste viden om foderløsninger og rüvaremarkedet.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Spu
r/rør
kanale
gylle ling af
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Vi er specialister i udstyr til minkfarmen... SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 ¡ 9600 Aars ¡ Tlf. 98 62 41 88 ¡ Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk ¡ e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1600 ¡ Lørdag 0900–1200
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 28. juni 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
PigUp & Ko – En ny app til landmænd PigUp & Ko appen gør det nemt for de danske landmænd at bestille afhentning af døde dyr, som før blev bestilt telefonisk eller via computer. Ud over landmænd henvender det nye servicetilbud sig også til andre virksomheder, der har at gøre med dyr, såsom opdræt, dyrehospitaler og stutterier. Med PigUp & Ko kan man bestille afhentning af svin, kvæg, får, geder og heste, og man skal kun oprettes én gang, herefter kan koden gives videre til medarbejdere, som så også kan bestille afhentning. PigUp & Ko giver desuden overblik over tidligere bestillinger, hvilket muliggør, at dyr som dør på dagen for allerede bestilte afhentninger, hurtigt kan registreres af landmanden, og tages med i samme omgang. Landmændene blev første gang præsenteret for PigUp & Ko appen til Agromek messen i Herning og Nutrifair i Fredericia, men nu er den helt klar til lancering og appen er blevet godt modtaget af de landmænd der kørte test på appen. - Når man står i stalden og har gang i både det ene og det andet er det altså noget
nemmere lige at gribe mobilen og få det overstået, end at skulle ind og tænde computeren. Vi vil også gerne have dyrene hentet hurtigst muligt, så de ikke er til gene, udtaler landmanden Knud Jeppesen fra Jelling. PigUp & Ko er et håndgribeligt resultat af Daka SecAnims fokus på at udvikle smarte og lettilgængelige serviceløsninger til landmænd. - De danske landmænd er vores vigtigste kunder i Daka SecAnim, og samarbejdet går helt tilbage til 1930’erne, hvor Daka blev etableret af landmændene selv. Med PigUp & Ko appen bliver vores tilmeldingsservice til landmændene forbedret. Vi bestræber os på at gøre vores kundeservice og kundeoplevelser bedre. Vi vil gerne tættere på vore kunder, og det kommer vi blandt andet gennem tiltag som PigUp & Ko appen, udtaler Dakas Logistics Service Manager, Rikke Klitgaard Friis. PigUp & Ko henvender sig som nævnt til landbrugsog erhvervskunder. Private hesteejere kan bestille afhentning af døde heste på Daka SecAnims nye webshop.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
30-årige Jacob Justesen producerer årligt 24.000 svin. Men det er kun ganske få af dem, han får lov at følge, fra de bliver født, og til de rammer middagsbordet. De danske rammevilkår for landbruget er nemlig så dårlige, at det ikke kan betale sig for svinebønderne at producere slagtesvin herhjemme.
Med mere gødning bliver landbruget mere miljørigtigt Importeret soyaskrå koster svineproducenterne dyrt Import fra Sydamerika af proteinrigt soyaskrå for svimlende summer og svin, der bliver kørt ud af landet. Det er virkeligheden for den danske svineproduktion, som lider hårdt under de dårlige vilkår, landbruget har i Danmark. Hvert år bliver 11 millioner danske svin sendt med dyretransporter til udlandet for at blive fedet op med udenlandsk korn og slagtet på udenlandske slagterier. Jacob Justesen bor med sin familie på Siljebjerggaard i Brædstrup. Her driver han et konventionelt landbrug, hvor han sammen med fire medarbejdere holder styr på 285 hektar jord og 710 søer, der producerer 24.000 svin om året. For Jacob Justesen kan det ikke betale sig at beholde svinene, til de er store nok til at blive slagtet. Derfor sælger han dem til andre producenter, mens de stadig er små. - Drømmescenariet for mig ville være, at vi havde et moderat antal søer, og at vi så kunne lave alle grisene færdige til slagtning. Men det er stort set umuligt at få det til at hænge sammen her i Danmark. Vi har regnet på det op til flere gange, og lige meget, hvordan regnestykket bliver stillet op, så er det en langt bedre forretning at sælge grisene, når de er små, frem for at fodre på dem, indtil de har den rigtige størrelse og skal slagtes. Det kan simpelthen ikke betale sig for en bedrift af vores størrelse at lave slagtesvin i Danmark, som vilkårene er i øjeblikket, siger han. Jacob Justesen kan selv lave foder til sine svin ud af kornet på markerne, men desværre må han som dansk landmand ikke give kornet den mængde gødning, det har brug for. Det betyder, at kvaliteten og dermed også proteinindholdet i kornet bliver så lavt, at det ikke kan bruges til foder. Derfor må han importere proteinrigt soyaskrå fra
Jacob Justesen ville gerne holde på sine smågrise længere, men det er ikke rentabelt, da det er for dyrt at fede dem op til slagtning i Danmark.
Sydamerika til mange tusind kroner for at sikre sig, at grisene får den mængde protein, de har brug for. Og det er en meget dyr fornøjelse. For en bedrift som Jacob Justesens giver de danske gødningsregler et tab i omegnen af 250.000 kroner hvert eneste år. - Det helt store problem er gødningen. Det korn, vi har, er for dårligt, og derfor skal vi købe en frygtelig masse soyaskrå ind for at holde proteinindholdet oppe. Jeg regnede lige for sjov på det i dag, da jeg gik i stalden. Hvis vi havde korn af samme kvalitet som vores nabolande, så skulle jeg købe soyaskrå for 25-30.000 kroner mindre hver eneste måned. Det bliver jo også en slags penge. Selvfølgelig skal der købes lidt mere gødning ind for at opnå et højere proteinindhold, men det er måske en fjerdedel af det beløb – ja, måske ikke engang – for at få det ønskede output. Det er en masse penge, der bare lige fiser forbi, og vi kan intet gøre, siger Jacob Justesen. De lave danske gødningsnormer er både dyre for miljøet i dyretransporter og i import af soyaskrå. Og de koster arbejdspladser på danske slagterier. Alligevel er det ofte landmændene selv, der får skylden for, at det går skidt for dansk landbrug, fortæller Jacob Justesen.
- Landbruget får indimellem skudt i skoene, at grunden til, vi ikke kan lave penge, er, at vi driver vores markbrug forkert. Her på gården har vi virkelig forsøgt at gøre en stor indsats i marken – vi har mange flere efterafgrøder, end vi behøver ifølge lovgivningen, og vi prøver at bevare et virkelig godt sædskifte. Den indsats har løftet vores udbytte, og vi har da også fået et lidt højere proteinindhold, men vi kan desværre bare se, at vi stadig mangler det der ekstra kvælstof. Og det er et eller andet sted også vildt frustrerende at have gået og passet nogle afgrøder, og de står flot, og så kommer man hen på foråret, hvor de så løber tør for krudt. Det svarer lidt til, at vi holdt op med at fodre grisene den sidste måned, inden de skulle slagtes. Det ville vi nok ikke få ros for, siger han. Mere gødning vil gøre landbruget mere miljørigtigt, mener Jacob Justesen. Hvis han kunne få lov at tildele sine afgrøder på marken mere gødning, ville kvaliteten af kornet blive så god, at han kunne nøjes med at importere et minimum af soyaskrå. På den måde ville det blive en rentabel forretning for ham at beholde svinene, fede dem op med dansk korn og senere slagte dem på et dansk slagteri.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 9.30 9.30 ingen 11.00 ingen 11.00 ingen 9.00 ingen 9.30 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 ingen 11.00 ingen 10.30 19.00 ingen 9.00 ingen 10.30 9.00 ingen 10.30 9.00 14.00 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen ingen 19.30 ingen 10.00
Aars Landboauktion var i uge 25 tilført 1 SDM kælveko, 6100, 1 kødkvæg, 10.900, 4 græskøer, 2500-4600, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 2600, 12 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3600-5000, 6 kvier under 12 mdr. malkerace, 800-1200, 10 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 12003400, 3 tyre over 3 mdr. malkerace, 4300-5500, 7 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4300-7300, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 3002400, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-2600, 1 foldtyr, 12.100, 5 heste, 1800-3600. Omsætning: 213.000,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 26 Basis 363,12 (363,11). SPF+Myc 368,12 (368,11). SPF 372,12 (372,11). Økologi 1019,71 (1019,22). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,16 (5,61) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
København bliver vært for international konference om antibiotika og resistens Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion står bag Fra 30. september til og med 2. oktober er Videncenter for Svineproduktion i tæt samarbejde med Københavns Universitet medarrangør af en international konference om antibiotika og resistens. Konferencen hedder International Conference on One Health Antimicrobial Resistance (ICOHAR) og samler repræsentanter fra sundhedssektoren, medicinal- og veterinærerhvervet samt en række forskere og professorer. Formålet er at dele og skabe ny viden og fremme tværfagligt samarbejde på området for at mindske problemerne med resistente bakterier i fremtiden på tværs af dyr og mennesker. I december 2014 lancerede danske svineproducenter en MRSA-strategi, hvor et af elementerne netop er tilvejebringelse af mere viden om MRSA CC398. Claus Fertin, direktør i VSP, udtalte dengang: - Helt generelt mangler vi viden om MRSA CC398, og det skal vi selvfølgelig tilvejebringe, så vi kan sætte ind med en indsats, der hviler på et fagligt grundlag. Denne konference er et led i den vidensopbygning, der skal gøre det muligt at begrænse og bekæmpe
I tæt samarbejde med Københavns Universitet er Videncenter for Svineproduktion medarrangør af en international konference om antibiotikaresistens i København. Foto: Colourbox.dk MRSA CC398 så meget som muligt. Behovet for en international indsats i kampen mod antibiotikaresistens og herunder MRSA CC398 er fle-
re gange blevet understreget både af landbrugserhvervet selv og af myndighederne. Også i opbygningen af viden er det internationale perspektiv vigtigt, fordi in-
gen hidtil har kunnet finde en entydig strategi på egen hånd, for hvordan man stopper udbredelsen af resistente bakterier. Særligt svært er det nemlig, når der
Forlænget frist for græsningsprojekter på bedrifter med randzoner Du kan til og med onsdag 24. juni 2015 indsende ansøgninger på tilskudsordningen ‘Græsningsprojekter på bedrifter med randzoner’. NaturErhvervstyrelsen forlænger fristen for indsendelse af ansøgninger på ordningen fra mandag den 22. juni til onsdag den 24. juni 2015. Dette skyldes problemer med indsendelse af enkelte ansøgninger. Da alle skal have lov at søge, åbnes TastSelv yderligere et par dage, så skulle det være muligt at modtage de ansøgninger, der ikke er kommet ind i første omgang. Din ansøgning er modtaget, hvis du har fået en automatisk kvittering ved indsendelse. Der er på nuværende tidspunkt modtaget 352 ansøgninger og disse er set igennem og prioriterede. En foreløbig opgørelse viser, at de 15 mio. kr. der er afsat til ordningen i 2015 alene kan imødekomme arealer med HNV 8 og op efter, og det er derfor kun
er så stor bevægelighed hen over landegrænser. - Vi kan ikke løse problemerne med resistens alene i Danmark. Derfor er det internationale perspektiv helt
etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning. Et projekt skal minimum omfatte hegn eller drikkevandsforsyning. Alle, som rettidigt i 2015 har indberettet randzoner i Fællesskemaet, kan søge om tilskud til græsningsprojekter. Du skal som minimum have indberettet 0,01 ha randzoner i Fællesskemaet 2015.
afgørende, også når vi taler vidensdeling og erfaringsudveksling. Vi håber og forventer, at denne internationale konference kan bidrage markant til arbejdet med at opbygge og dele viden om resistente bakterier, og vi håber, at så mange som muligt vil tage sig tid til at deltage og bidrage, siger Claus Fertin. Tredjedagen på konferencen er programlagt af VSP og har fokus på diskussion og perspektivering af antibiotikaresistens og husdyrMRSA (CC398). Fredag formiddags fokus vil være på anvendelsen af antibiotika hos dyr, og på hvilken effekt denne anvendelse har på den menneskelige sundhed. Her deltager eksperter fra WHO, Robert Koch Institute og fra DTU Food med oplæg og deltagelse i paneldiskussion. I paneldiskussionen vil også VSP og Sundhedsstyrelsen være repræsenteret. Diskussionen modereres af professor i klinisk mikrobiologi, Niels Frimodt-Møller fra Københavns Universitet. Eftermiddagen vil handle mere specifikt om MRSA, om infektionsrisikoen hos mennesker, og om hvilke erfaringer, der er gjort hidtil. Eksperter fra European Food Safety Agency, Utrecht University og Statens Seruminstitut holder oplæg, og deltager i en afsluttende paneldiskussion, der modereres af professor i antimikrobiel resistens og antibiotika, Luca Guardabassi fra Københavns Universitet.
KØB OG SALG Presning af rundballer og gummigedsarbejde udføres Tlf. 22 20 39 03
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Til og med 24. juni kan man indsende ansøgninger på tilskudsordningen “Græsningsprojekter på bedrifter med randzoner”.
disse arealer, der kommer i betragtning til tilsagn.
Når du søger om tilskud til græsningsprojekter, kan
du søge om tilskud til udgifter i forbindelse med
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Risikoen for en bøde er skiftet ud med et reelt forbud mod at sprøjte, hvis landmanden ikke får taget sit sprøjtekursus, fortæller teknisk rådgiver Hans Thostrup fra LMO. Han ses her ved det nyligt afholdte Plantetræf i Korning udenfor Horsens, hvor der var demonstration af forskellige sprøjtetyper.
Husk dit ”kørekort” til sprøjten Nye regler kræver sprøjteførerbevis ved pesticidekøb Kravet for at få lov til at bruge pesticider strammes. Som noget nyt er der fremover skærpede regler omkring retten til at købe og bruge kemi på din jord. - Brugen af pesticider optager mange, og reglerne
bliver skærpet, når den nye bekendtgørelse træder i kraft til november. I korte træk betyder lovændringen, at hvis du ikke har været på opfølgningskursus de seneste fire år, så må du hverken sprøjte eller købe kemi, si-
ger teknisk rådgiver Hans Thostrup fra LMO. Der er ved at blive udviklet en database over lovlige sprøjteførere, og her kommer du automatisk til at stå, når du tager et sprøjtekursus. Hans Thostrup
sammenligner sprøjtebeviset med at have et kørekort til en bil. På samme måde skal du have et ”kørekort” til at tage sprøjten frem, og hvis du ikke overholder reglerne, kan din brug blive indskrænket.
- Hvis du laver noget ulovligt, så kan du blive frataget retten til at bruge erhvervsmæssig udnyttelse af pesticider i en periode, hvilket kan have store konsekvenser for den enkeltes bedrift. Jeg vil derfor anbefale at tage på kursus i god tid, inden de nye regler træder i kraft, siger Hans Thostrup, som afholder et sprøjteopfølg-
ningskursus i LMO, Søften, 25. juni. Den nye bekendtgørelse træder i kraft 26. november. Herefter kan du kun købe kemi, hvis du står opført i databasen over lovlige sprøjteførere. Tilmelding til kurset er nødvendig.
Med et borgerligt flertal i Folketinget forventer Landbrug & Fødevarer, at fødevareklyngen får bedre vilkår at producere under.
L&F ser frem til vækst i fødevareklyngen Borgerligt flertal varsler ifølge L&F bedre vilkår for landbruget Hos Landbrug & Fødevarer forventer formand Martin Merrild, at danske landmænd med en kommende borgerlig regering får bedre vilkår i den globale konkurrence. - Vi ser frem til, at VKOpartiernes landbrugs- og fødevarepakke, som blev meldt ud før valget, bliver ført ud i livet. Pakken indeholder en række me-
get stærke initiativer, der vil kunne skabe vækst i fødevareklyngen. Det vil hele samfundet få gavn af, fordi fødevareklyngen vil kunne sikre arbejdspladser på danske hænder og øge eksportindtægterne, siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Udspillet fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti lægger op til, at
landmænd skal kunne gøde mere og udnytte deres stalde bedre. De borgerlige partier lægger også op til, at randzonerne skal afskaffes og, at 60.000 hektar efterafgrøder skal skrottes. - Hvis de initiativer bliver ført ud i livet, vil rammerne for den danske fødevareproduktion forbedres betydeligt, så produktionen
kan øges. Det håber vi, at en ny borgerlig regering kan få opbakning til bredt i Folketinget, siger Martin Merrild. Han tilføjer, at Landbrug & Fødevarer er parat til at bidrage med viden, ideer og praktiske erfaringer til alle partier og politikere, der vil arbejde for vækst i fødevareklyngen. - Vi har de seneste knap fire
år arbejdet sammen med en socialdemokratisk ledet regering – bl.a. om Vækstplan for fødevarer og for nyligt en finansieringspakke, som kan hjælpe visse landmænd med at sikre lettere adgang til kapital, når den er fuldt gennemført. Vi håber, at den borgerlige regering vil gøre dette arbejde færdigt, siger formand for L&F, Martin Merrild.
- På samme måde er vi klar til at arbejde sammen med en borgerlig regering, som allerede inden valget har meldt ud, at den er klar til at arbejde for en række af landbrugets mærkesager. Det ser vi frem til, siger Martin Merrild.