Vl 20150708

122. ĂĽrgang - Nr. 28 - Onsdag den 8. juli 2015

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

rd’s Markservice a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsÌtning • SortjordsnedfÌlder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

God dialog med kommuner og landboorganisationer er en af nøglerne til succes for første etape af renoveringen af Aggersundbroen. Der er nu fløjtet til sommerpause i juli og august, hvor det lokale erhvervsliv og almindelige borgere frit kan passere broen, indtil renoveringen starter igen.

Sommerpause pĂĽ Aggersundbroen efter vellykket renovering

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Arbejdet pü broen genoptages først til september Aggersundbroen trÌngte i den grad til en kÌrlig hünd, og det har den nu füet første del af.

Faktisk skulle renoveringen af broen, som er en ĂŚldre model fra 1942, allerede vĂŚre startet sidste sommer.

Dengang blev projektet udskudt et ür efter dialog med landbruget og maskinstationer, som ikke var forberedt pü de mange spÌrringer og restriktioner for brede køretøjer pü broen som følge af renoveringen.

I ĂĽr har Vejdirektoratet efter tĂŚt dialog med landbrugsorganisationerne AgriNord og LandboNord, Bejstrup Maskinstation, samt Vesthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune lagt en plan for renoveringen, der sĂĽ vidt som muligt tilgodeser de lokale interesser.

Første etape af arbejdet blev fÌrdiggjort i slutningen af juni, hvor vejstriberne blev udført som den sidste del. Samlet set mener Vejdirektoratet, at projektet indtil videre har vÌret en succes.

- Vi har haft en rigtig god dialog med kommuner, landboorganisationer og maskinstationer om planlĂŚgningen af projektet. Der har vĂŚret en rĂŚkke spĂŚrringer om natten, og vi har mĂĽttet lave restriktioner for

passage af broen med brede køretøjer, men vi fik aftalt en dato, hvor vi holdt pause med renoveringen, südan sü de brede køretøjer alligevel kunne komme over fjorden uden at skulle køre en omvej, siger fagprojektleder for Aggersundbroen Peter Holt.

Foreløbig er der gennemført en affrÌsning af den eksisterende belÌgning, støbning af nyt profileringslag i beton pü brodÌkket, etablering af ny fugtisolering samt udlÌgning af ny asfaltbelÌgning.

Arbejdet blev gennemført i tre faser, hvor de to første faser omfattede henholdsvis den østlige og den vestlige side.

Den tredje fase omfattede en smal midterstribe.

I forbindelse med gennemførelsen af de to første faser var bredden af kørebanen reduceret til 3,2 meter. Dette betød, at brede landbrugskøretøjer ikke havde mulighed for at passere broen bortset fra i aftalte �vinduer�.

De to første faser var oprindeligt planlagt til afslutning 17. juni. Ved forcering af arbejdet lykkedes det at afslutte arbejdet seks dage tidligere end planlagt.

Der har süledes kun vÌret begrÌnsninger for brede landbrugskøretøjer i en

periode pĂĽ samlet set cirka seks uger.

- Entreprenøren har vist evne og vilje til at forcere arbejdet mest muligt og anvende nye innovative metoder til fugtisolering, som er betydeligt hurtigere end den traditionelle metode.

NatspĂŚrringerne i tredje fase havde vi i en forholdsvis lang periode pĂĽ 15 dage, da vi vurderede, at det var at foretrĂŚkke frem for en kortere periode med natspĂŚrringer fra for eksempel klokken 20, som ville have generet flere trafikanter, siger Peter Holt.

Anden halvleg af renoveringen pĂĽ Aggersundbroen starter til september. Her skal der etableres dilatationsfuger pĂĽ vejbanen, slidlaget pĂĽ broklappen skal udskiftes, belĂŚgningen pĂĽ fortovet skal repareres, og endelig fĂĽr buer og portaler en overfladebehandling.

- Vi forventer, at den nĂŚste

RapsskĂĽrlĂŚgning med op til 21 fods maskiner

etape vil vare cirka en til to müneder. Vores største udfordring ved de kommende arbejder er vejret, for flere af aktiviteterne er relativt vejrfølsomme, konstaterer Peter Holt.

De endelige trafikrestriktioner er ikke fastlagt endnu, men der vil blive opsat lysregulering igen. Bredden af kørebanen vil vÌre cirka fire meter, og der vil dermed kun vÌre ringe konsekvenser for brede transporter.

Endvidere er arbejderne bevidst aftalt til at foregü pü et tidspunkt, hvor høsten er afsluttet.

Spulin

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

Vi er specialister i udstyr til minkfarmen...

SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 ¡ 9600 Aars ¡ Tlf. 98 62 41 88 ¡ Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk ¡ e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1600 ¡ Lørdag 0900–1200

GRÆSDEMONSTRATION

KOM OG OPLEV FĂ˜LGENDE MASKINER: •

Easy Cut B 1000 CV Collect - skĂĽrlĂŚggerkombination

•

Easy Cut R 320 CV - Bagmonteret skĂĽrlĂŚgger

•

Comprima CF 155 XC - Rundballepresser

•

BiG X 700 - Selvkørende fintsnitter

•

Swadro 1000 - Rotorrive

•

Swadro1400 - Rotorrive

Hos Tobberup Maskinstation TORSDAG DEN 9. JULI FRA KL. 12.00 -20.00

•

KWT 11.22 - Høvender

Hos Tobberup Maskinstation ¡ Tobberupvej 17 ¡ 9500 Hobro

•

KW 4.62 - Høvender

•

TX 460 - Frakørselsvogn

Vesterbølle Vesterbølle P/S P/S Maskinstation Maskinstation v/ John v/ Andersen John Andersen

/rør

analer

yllek g af g

VI ER VÆRT FOR LIDT GODT TIL GANEN

TORSDAG D. 9. JULI FRA KL. 12.00 - 20.00 Tobberupvej 17 - 9500 Hobro

ARRANGĂ˜R:

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

EFSA skal godkende rensningsprocesser Ifølge en ny EU-forordning skal EFSA godkende rensningsprocesser, som afgifter foder med overindhold af uønskede stoffer.

Det kan for eksempel være uønskede stoffer som dioxin eller aflatoksin. Der skal søges om godkendelse inden 1. juli 2016.

Forordningen omhandler rensning af foder med overindhold af et af de uønskede stoffer, der er opført i bilag I til direktiv 2002/32/ EF. Afgiftningsprocesser, som ikke er godkendt af EFSA inden 1. juli 2017, vil som udgangspunkt ikke kunne anvendes efter denne dato.

Der skal søges om godkendelse af mere komplekse fysiske, kemiske eller mikrobiologiske rensningsprocesser, som fjerner et

uønsket stof fra forurenet foder.

Kravet om godkendelse omhandler ikke simple rensningsprocesser, hvor et uønsket stof fjernes ved en almindelig raffinering, rensning, sortering eller mekanisk adskillelse.

Fodervirksomheder der vil anvende de mere komplekse afgiftningsprocesser, skal, i fald processen ikke allerede er godkendt af EFSA, forelægge Kommissionen de nødvendige oplysninger inden den 1. juli 2016.

Hvis der er søgt inden denne dato, og EFSA ikke har afsluttet vurderingen inden 1. juli 2017, vil virksomheden kunne anvende rensningsprocessen indtil EFSA´s vurdering foreligger.

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

40 års jubilæum i LandboNord Regnskabsassistent Linda Kjærgaard, Skinderupvej 76, 9620 Aalestrup, kan 15. juli 2015 fejre 40 års jubilæum i Dansk Landbrugsrådgivning.

Drømmen om at arbejde på kontor blev opfyldt for Linda Kjærgaard 15. juli 1975. Hun manglede en læreplads og ringede til Himmerlands Samvirkende Landboforeninger i Aars for at høre, om de ikke manglede en dygtig elev.

Det gjorde de, og det er nu 40 år siden.

Linda Kjærgaard er født og opvokset på en gård ved Sønderup, hvor familien både havde svin, kvæg og høns. Kendskabet til landbrug viste sig hurtigt at være en fordel i arbejdet med regnskaberne.

De var nemlig ikke altid til at gennemskue, når de forskellige varegrupper skulle udspecificeres. Det var tiden før Google og computere, så regnskabsassistenterne skulle identificere posterne ud fra et enkelt navn. Det kunne nogle gange vise sig at være et større detektivarbejde, når kundernes private og erhvervsmæssige bilag skulle sorteres.

Det var nu ikke kun regnskaberne, som i begyndelsen gav sved på

Linda Kjærgaard kan 15. juli fejre 40 års jubilæum i LandboNord.

panden. Linda Kjærgaard husker den sommer, hvor hun begyndte i Aars, som ekstraordinær varm. Det resulterede i, at landmændene fik tørkelån og de ansatte i landboforeningen på et tidspunkt fik varmefri.

Gennem årene har Linda Kjærgaard afstemt tusindvis af regnskaber for kunder, og det er en stor tilfredsstillelse, når det hele stemmer og går op i en højere enhed. I begyndelsen af 90’erne kastede hun sig over sekretariatsarbejdet, hvor hun arbejdede i 17 år.

I de senere år er Linda Kjærgaard igen blevet

tilknyttet regnskaber for små- og mellemstore landbrug, men derudover udfører hun også lønservice for kunderne. Efter skiftet til LandboNord i 2013 har Linda Kjærgaard nu fået base i Brønderslev.

Privat har Linda Kjærgaard to voksne børn og tre børnebørn. Hun bor stadig på landet med sin mand Frode, som driver et landbrug med kødkvæg og juletræer.

Fritiden går med arbejde i haven, familien og en tur sydpå mindst en gang om året.

Jubilæet bliver fejret internt i LandboNord til august.

LandboNord: Mange kilometer kan spares væk Der er besparelser i multifunktionelle maskiner Der kan være mange penge at hente, hvis man overvejer at investere i multifunktionelle maskiner her til efterårets høst og såning, vurderer energirådgiver hos LandboNord, Niels Horne Svendsen.

Kombinationen af energitilskud og besparelser i brændstof- og lønomkostninger giver i flere tilfælde en kort tilbagebetalingstid på investeringerne.

Allerede nu er mange landmænd ved at overveje indkøb af nye maskiner til brug i efteråret. Energirådgiver i LandboNords MiljøRådgivning, Niels Horne Svendsen, kan se en klar tendens, når der skal vælges maskiner.

- I dag bliver det mere og mere almindeligt med multifunktionelle eller sammenkoblede landbrugsmaskiner, som sparer landmanden for flere overkørsler. I nogle tilfælde kan man gå fra tre til bare én, hvilket betyder en stor besparelse på brændstof

Energirådgiver i LandboNords MiljøRådgivning, Niels Horne Svendsen, opfordrer landmænd til at overveje multifunktionelle maskiner, når de skal investere i nye landbrugsmaskiner.

og lønudgifter, siger Niels Horne Svendsen.

I øjeblikket sidder han og udarbejder flere ansøgninger om tilskud til maskiner, som gør arbejdet i marken nemmere. Men Niels Horne Svendsen vurderer, at mange flere landmænd kan finde besparelser i budgettet, hvis de investerer i nye maskiner.

- Ofte bliver vi først kontaktet, når kunden næsten selv har fundet ud af, hvad hans behov er. Men på mange større bedrifter, kan man spare mange kilometer, hvis man får regnet på tallene. Eksempelvis ved at investere i en automatisk halmopsamler. En investering på en halv million, hvor tilbagebetalingstiden ligger på omkring 2,7 år, og hvor vognen udløser et tilskud på 124.000 kroner, siger Niels Horne Svendsen, som opfordrer interesserede til en uforpligtende snak med LandboNords MiljøRådgivning.

Ved en uforpligtende snak kan energirådgiveren dels vurdere, hvor der kan spares, men også komme med et bud på, hvor mange timer bedriften kan spare ved investeringen.

I eksemplet med den automatiske halmopsamler lød besparelsen på omkring 1000 timer om året fordelt på tre maskiner.

Gudstjenester Søndag den 12. juli 2015

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen.

Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 11.00 9.30 ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen

ingen 10.30 16.00 ingen ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen 10.30 9.00 10.15 10.30 9.00 10.00

Aars Landboauktion var i uge 27 tilført 1 SDM kælvekvie, 7000, 1 SDM kælveko, 7000, 1 RDM kælvekvie, 8500, 2 RDM kælvekøer, 6200-6400, 1 DRK kælvekvie, 7000, 2 Jer. kælvekvie, 4700-5700, 21 kødkvæg, 6100-12.500, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 5300-5600, 3 kvier under 12 mdr. malkerace, 1200-1900, 5 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 15003200, 15 tyre over 3 mdr. malkerace, 1800-4900, 10 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4300-7000, 42 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-2600, 6 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1600-2800, Omsætning: 427.900,00 kr.

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 28 Basis 346,35 (355,01).

SPF+Myc 351,35 (360,01).

SPF 355,35 (364,01). Økologi 1007,14 (1013,92).

UK-tillæg 11.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,59 (5,65) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Landmænd siger nej tak til vandområdeplaner

SEGES glæder sig sammen med planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer over, at kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder er droppet i ny bekendtgørelse.

SEGES: Reduceret krav om efterafgrøder er godt skridt Også Landbrug & Fødevarer glæder sig SEGES glæder sig sammen med planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer over, at kravet om 60.000 hektar ekstra efterafgrøder er droppet i ny bekendtgørelse.

- Det er et yderst fornuftigt skridt der tages, når man vælger at droppe kravet om ekstra 60.000 hektar efterafgrøder. I L&F Planteproduktion har vi sammen med SEGES længe argumenteret for, at det fagligt og miljømæssigt giver meget dårlig mening at stille rigide krav om efterafgrøder.

Det siger Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer, i en kommentar til den nye bekendtgørelse om plantedække, som NaturErhvervstyrelsen offentliggjorde fredag aften.

Reduceringen af kravet til efterafgrøder med 60.000 hektar er nyt i forhold til da bekendtgørelsen blev sendt i høring. Og det glæder Torben Hansen.

- Det er meget tilfredsstillende, at de 60.000 hektar er taget ud af bekendtgørelsen. Lempelsen er en del af den 16 punktsplan for landbruget, som VKO lancerede i efteråret, og det er et skridt i den helt rigtige retning i forhold til at sikre os mulighed for at producere effektivt og dermed styrke indtjeningen i landbruget, siger Torben Hansen.

På SEGES glæder man sig også over udmeldingen om det reducerede krav og andre positive elementer - Det reducerede krav om efterafgrøder betyder samtidigt, at kravet om efteraf-

grøder fortsat gælder på mellem 10 og 14 procent afhængig af blandt andet dyrehold, siger Ivar Ravn, direktør for Planter & Miljø i SEGES. - Listen af alternativer til efterafgrøder er blevet længere, flere vintersædsarter kan tælles med i efterafgrøderegnskabet, hvis de sås tidligt, og endelig får vi en mere favorabel omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede. Nu kan fire hektar vinterhvede erstatte en hektar efterafgrøder.

Tidligere var forholdet fem til en. Det er en glædelig udvikling, men der er solid faglig dokumentation for at omregningsfaktoren kan komme endnu længere ned, siger Ivar Ravn.

Der er ikke mange landmænd, der umiddelbart synes om kravet om kvælstofreduktion, der indgår i de statslige vandområdeplaner.

LMO har hjulpet cirka 220 landmænd med at udarbejde høringssvar til vandområdeplanerne, og planteavlschefen håber, at modstanden ”bliver hørt”.

Den offentlige høring omkring vandområdeplanerne for 2015-2021 er afsluttet, og tilbage er blot at vente på resultatet.

- Jeg håber da meget, at det gør en forskel, at så mange har indsendt høringssvar og på den måde ytret deres frygt og utilfredshed, siger

Stor interesse for fårehold Økologisk Landsforening gennemfører kurser store økonomi i produktionen, men den kan med mere viden og enkle midler blive mere rentabel. Det er essensen i en række kurser og andre aktiviteter for fåre- og

gedeproducenter, som Økologisk Landsforening sammen med andre i branchen har gennemført.

Cirka 400 har deltaget i kurserne – de fleste med

til hvilket opland, arealerne afvander til. Ud over reduktion i kvælstof handler det især om arealet, der skal braklægges for at opfylde reduktionen.

- Det giver store problemer for især de mælkeproducenter, der har 2,3 DE/ha, da de bliver nødsaget til enten at reducere i antallet af dyr eller finde flere arealer til det antal dyr, de har.

De kan ikke opfylde deres harmonikrav, når de mister jord, påpeger afdelingschefen.

Der er risiko for tab på op til 2.000 kroner pr ha for nogle landmænd, lyder beregningerne fra LMO.

LMO har hjulpet cirka 220 landmænd med at udarbejde høringssvar til vandområdeplanerne, og planteavlschefen håber, at modstanden bliver hørt.

Økologisk Landsforenings kurser i fårehold har afsløret en stor efterspørgsel på viden hos landboere, der holder får på deltids- og fritidsplan. Ca. 400 har deltaget i kurser, staldskoler og studieture, der inspirerer med praktiske tips og tricks til hverdagen. Især i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland er der mange økologiske fåre- og gedeavlere. foto: Colourbox.dk.

Det økologiske fårehold er domineret af små og mellemstore besætninger, der drives på deltids- og fritidsbasis.

Der er måske ikke den

afdelingschef for Planteavl i LMO, Lars-Ejler Hansen.

Formanden for LMO, Nis Hjort, har tidligere opfordret alle landmænd til at give deres mening til kende, og det har 7.000 landmænd på landsplan gjort..

- Hvis vandområdeplanerne bliver ført ud i livet i den form, som der foreligger nu, så vil det betyde uoverskuelige konsekvenser for mange landmænd, og det kan vores erhverv simpelthen ikke tåle, siger LarsEjler Hansen.

LMO har i høringssvarene beregnet den enkeltes landmands potentielle tab ved gennemførsel af vandområdeplanerne i forhold

mindre besætninger. Der er især en stor koncentration af økologiske fåreavlere i Nordjylland, Sønderjylland og på Sjælland.

- Mange mindre bedrifter

køber ikke professionel rådgivning. Vi har derfor ønsket at give landmændene redskaber og viden til at gøre en del af arbejdet selv og på den måde løfte det økologiske fårehold fagligt, siger Jens Chr. Skov, der fårerådgiver i Økologisk Landsforening.

Lammeproducenterne kan med lidt flere græsfolde få meget mere ud af deres græsmarker. Nogle vil kunne fordoble foderproduktionen, og det er vejen til at få økonomi i lammene, fortsætter han.

I Danmark er der i gennemsnit får på hver tiende økologiske gård.

Blandt de øvrige aktiviteter er studieture til Sverige og Tyskland og kurser i økologisk fodring og produktion af godt græs. Derudover har der også været fokus på sundheden hos dyrene.

I projektet ’Uddannelse i produktion af får, lam og geder’, der er et toårigt projekt støttet af NaturErhvervstyrelsen og EU, som kurserne har været en del af, er der indkøbt mikroskoper og givet undervisning i at bruge dem for at opdage forskellige parasitter.

- Med hjælp af dyrlæger har

udvalgte fåreavlerne lært at bestemme orm og parasitter i afføringen, så de kan hjælpe kolleger i lokalområdet.

Det er en meget håndgribelig indsats, der giver et stort løft i vidensniveauet og en bedre behandling mod orm, fortæller Jens Chr. Skov.

Mikroskoperne står nu ude i Dansk Fåreavls 11 distrikter, hvor alle kan få hjælp til at bruge dem.

KØB OG SALG Presning af rundballer og gummigedsarbejde udføres Tlf. 22 20 39 03

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Alternativet: Landbrugsplan vil sætte skub i lukningen af landbruget Partiet kalder regeringens landbrugsplan for tomme ord Regeringen har barslet med en landbrugsplan, som i branchen er blevet positivt modtaget.

Ikke alle er dog begejstrede for planen.

- Regeringens landbrugsplan er efter alt at dømme tomme ord. Venstre har før prøvet at veksle miljøskade og natur-ligegyldighed til jobs, men det stik modsatte skete: Jobs i titusindvis forsvandt, og det samme vil ske denne gang – alt imens, vi skader vores rene drikke-

vand, rene luft samt vores naturliv. Dermed har regeringen lige prissat det danske miljø og natur, og prissætningen er meget, meget lav, siger Christian Poll, der er miljø- og landbrugsordfører for Alternativet Han henviser til, at beskæftigelsen fra 2001 til 2011 – under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt fra cirka 90.000 til cirka 60.000. I de tre store følgeerhverv, slagteri,

Christian Poll.

mejeri samt engros, med korn og foderstof, faldt

beskæftigelsen fra cirka 40.000 til 27.000.

- De store landbrug har den største grad af automatisering, hvorfor en bevægelse i retning af endnu mere storindustrialisering af landbruget vil fjerne jobs – ikke skabe dem.

Det viste de seneste 10 år under Fogh og Løkke os, og det er mig derfor et mysterium, at Venstre nu vil dreje på præcis de samme knapper igen, siger Christian Poll.

- Vi har lagt vores plan frem,

og den går i en markant anderledes og ny retning. For det første skal landbruget bevæges i retning af økologi, idet både det hjemlige og eksportmarkederne for økologi bare bliver større og større. Herudover skal fødevareforarbejdningen gøres lokal, så vi dels kan få egnsstoltheden tilbage, men kan modgå den evigt nedadgående spiral, hvor vi betaler mindre og mindre for dårligere og dårligere fødevarer, fortsætter han.

Alle forbrugerundersøgelser peger på, at netop økologisk, lokale og dyrevelfærdsmæssigt gode fødevarer, er det forbrugerne vil betale allermest for.

Det giver også intuitiv mening, mener Christian Poll.

- Det er jo klart, at hvis man kan se, at svinekammen er produceret af Hans Christian fra nabogården, hvor man ved, at svinene går ude og er økologiske, samt at de er slagtet lige henne om hjørnet hos Marianne og Poul, så er man villig til at give lidt mere. Fordi man ved, hvad man får, samt fordi det holder nærmiljøerne i live, skaber jobs og energi, siger han.

60-70 landmænd deltog da Agri Nord 2. juli inviterede til før høst markvandring på forsøgsmarkerne. Her kunne de blandt andet se tre forskellige sprøjters præstation i en vind på 8 m/s.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

• Presning af rundballer og gummigedsarbejde udføres.

• Forskellige redskaber kan medfølge.

Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03

Landmænd studerede sprøjtning Dysevalget har bestemt betydning for resultatet, når vinden driller sprøjtningen.

Det var en af konklusio-

LÆS OGSÅ AARS AVIS PÅ

www.aarsavis.dk

nerne, da Agri Nords planteavlskonsulenter 2. juli afviklede markvandring.

Aftenens sidste programpunkt var demonstration af tre forskellige sprøjter: Danfoil ConCorder, Hardi Twin og Amazone.

Teamleder for Agri Nord Planteavl, Poul Madsen, fortæller, at vejret tydeligt viste, hvor vigtigt dysevalget er i forhold til vinddrift.

- Sprøjterne blev udfordret af, at vi havde en vind på

8 m/s og det bekræfter at der er forskel på vinddrift alt efter valg af dyse. Hvis der er optimale forhold, så betyder det måske ikke så meget, men en aften som denne, så er det nødvendigt med dyser som giver mindre vinddrift, fortæller Poul Madsen.

To af de tre sprøjter tilsætter desuden luftstrøm, hvilket giver mulighed for at sprøjte ved højere vindstyrke end sprøjter uden denne teknik.

Udover demonstration af de tre sprøjter bød aftenen også på en rundvisning på Agri Nords forsøgsmarker på Christianshøj ved Klarup.

- Overordnet kan vi sige, at vintersæden står flot i alle forsøg, men det er et noget mere varieret billede når det kommer til vårsæden på grund af de store mængder vand og det kolde forårsvejr, siger Poul Madsen.