122. årgang - Nr. 30 - Onsdag den 22. juli 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
SKÅRLÆGNING AF RAPS OG HELSÆD 15 fod MC
På lørdag mødes landmænd fra store dele af Jylland til Hobro Dyrskue, hvor de lokale besætninger som altid vil være flot repræsenteret.
Massevis af aktiviteter på dyrskuet i Hobro Der bliver også god underholdning til børnene på dyrskuepladsen På lørdag løber Hobro Dyrskue af stablen, og som sædvanligt går det ikke stille for sig. Programmet byder på en masse gamle klassikere, men der er også tænkt nyt fra arrangørernes side og som altid vil der være mange aktiviteter for dyrskuets yngste gæster. Blandt deltagerne vil være Danmarks Smukkeste Ko, som for nyligt modtog den fornemme titel på landsskuet i Herning. Den kommer fra Søften ved Århus, men da de de himmerlandske landmænd er kendt for at have nogle af landets bedste besætninger, vil der også set med lokale øjne være mange spændende dyr at holde øje med. 4H står igen i år for mange af aktiviteterne for børnene, og 4H vil blandt andet sørge for, at de yngste dyrskuegæster kan prøve at lave bolsjer og se de mange flotte kager, som deltager i kagebagekonkurrencen. Lidt over middag er der uddeling af ærespræmier, og derefter er der atter aktiviteter for børnene.
Tlf. 20 63 71 37
Alt maskinstations arbejde udføres! Se mere på: allestrup.dk
Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 11.10 Kl. 11.40 Kl. 12.00 Kl. 12.15 Kl. 12.50 Kl. 13.15
hvorefter nogle af spillerne skal prøve at mønstre en ko. Der vil naturligvis også være tid til autografskrivning og fotografering sammen med børnene.
Sædvanen tro slutter Hobro Dyrskue af med et brag af en fest i det store telt på dyrskuepladsen.
M A S K I N S TAT I O N
HOBRO DYRSKUE 25. JULI 2015 Kl. 8.45
Først kan børnene prøve, om de kan lave mål på Jesper Rask, der er målmand på Hobros Superligahold. Derefter vil der være en lille fodboldkamp i ringen,
Allestrup
PROGRAM
Kl. 8.30
På Hobro Dyrskue kan man blandt andet møde Danmarks Smukkeste Ko 2015.
Don
Kl. Kl. Kl. Kl. Kl.
14.15 15.00 15.30 16.15 19.30
Dyrene skal være på plads ved bommene Dyrskuet åbnes, morgensang, flaghejning og Dyrskuetale v. fmd. for NF Plus Kurt Jørgensen. Bedømmelsen af dyr begynder Bedømmelsen af dyr afsluttes Udpegning af skuets bedste dyr af racerne RDM, SDM, JERSEY, DRH samt kødkvæg, får. Besætningskonkurrence Mønstringskonkurrence heste (mønstringsbane heste) Børnedyrskuet præsenteres i ringen Skuets bedste hest. Fodboldopvisning v. HIK Superliga hold Mønstringskonkurrence kvæg Præsentation af heste Uddeling af ærespræmier Udtrækning af konkurrencer Sommerfest i teltet på Dyrskuepladsen
Ret til ændring forbeholdes!
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
25 års jubilæum i Agri Nord Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Miljøbeskyttelse giver rent vand Bente Villumsen, der er civilingeniør HD og medlem af Danmarks Naturfredningsforening, reagerer på et læserbrev af tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, bragt på disse sider: De seneste år har vi set en rigtig glædelig udvikling i det øverste grundvand: Andelen af grundvandsprøver med fund af sprøjtegift er faldet. Det skyldes ikke, som Vagn Lundsteen påstår, landbrugets mådehold, men derimod miljøregulering, der tager problemet alvorligt. Et stort antal giftstoffer til landbruget er blevet reguleret eller forbudt inden for de seneste tyve år, og det kan nu ses i grundvandet – heldigvis. Når DN alligevel er kritisk, skyldes det, at problemet ikke er løst. Hvert år bliver der fundet rester af sprøjtegift i grundvandet, flest af forbudte stoffer, men desværre også godkendte midler.
I perioden 1988-2009 har Miljøstyrelsen registreret 553 boringer, lukket på grund af sprøjtegift. Ved optælling i GEUS’ database kan vi finde flere end 1700 tidligere vandværksboringer, hvor der er fundet rester af sprøjtegift i perioden 1990-2012. Vi kan kun gætte om årsagen til, at boringerne er lukket, men vi synes, vi har et godt gæt. Dertil kommer 431 aktive vandværksboringer med fund af sprøjtegift i 2013. I en gallupundersøgelse i 2013 svarede 63 procent af de adspurgte nej til spørgsmålet “Er det i orden, at der kan være rester af sprøjtegifte i drikkevandet, så længe det er under grænseværdierne?”. Danskerne vil slet ikke have sprøjtegift i deres drikkevand – heller ikke under grænseværdien. Det vil Danmarks Naturfredningsforening heller ikke og derfor arbejder vi for et giftfrit landbrug.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Ulla Markvard kan 1. august fejre 25 års jubilæum hos Agri Nord. Ulla Markvard blev ansat i landboforeningen i Aars i 1990 som elev i økonomiafdelingen og efter endt uddannelse ansat som økonomiassistent. Her arbejdede hun de første år med moms, skat og budgetter, men begyndte i stigende grad at håndtere løn for kunderne. For fire år siden var hun med til at etablere afdelingen HR, Rekruttering & Lønservice i Agri Nord. I dag arbejder hun ikke længere med løn men beskæftiger sig primært med rekruttering af medarbejdere til landbrug – både danske og udenlandske medarbejdere. Derudover hjælper hun
Ulla Marvard kan 1. august holde 25 års jubilæum hos Agri Nord.
landmændene med sættelseskontrakter
opholds- og arbejdstilladelser for udenlandske medarbejdere, ligesom hun rådgiver om HR samt afvikler personalemøder og MUS samtaler ude på gårdene. Ulla Markvard fungerer som sparringspartner for rigtig mange kunder, og hun er god til at sætte sig i respekt. Hun er ikke bange for at give svar på tiltale, og man kan stole på, at hun kommer med sin ærlige mening. Kollegerne beskriver hende som viljestærk og dygtig til sit arbejde. Jubilæet fejres med en reception for kunder, samarbejdspartnere og kolleger hos Agri Nord i Aars, fredag 28. august.
anog
Giftig retorik fra Danmarks Naturfredningsforening Vagn Lundsteen, der er direktør i AgroBalance og tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug, langer ud efter Danmarks Naturfredningsforening: En usandhed bliver ikke sand, uanset hvor mange gange, den gentages. Danmarks Naturfredningsforening påstår, at årsagen til at antallet af prøver med sprøjtemidler er faldet, skyldes miljøregulering og at der stadig er sprøjtegifte i grundvandet. Argumentationen fra DN er ikke ny. Det er den samme som tidligere direktør i DN, Rene la Cour Sell anvendte og som han ikke kunne bevise i retssagen mod ham. Det nye er, at man erkender, at man i sine opringninger til danskere rundt i landet, påstår at landbrugets sprøjtemidler er en trussel mod drikkevandet. Det har man hidtil ikke villet erkende. Det er en giftig propaganda, der bør stoppes øjeblikkelig. Konsekvent kalder man sprøjtemidler, man bruger i landbruget for sprøjtegift. Det er ikke en rimelig betegnelse. Så skulle man også kalde rengøringsmidler for rengøringsgift. Og spisesalt for spisegift. Alt hvad der anvendes i for høje doser, er i princippet gift. Men det er ikke situationen for sprøjtemidlerne. Danske landbrugsfamilier anvender mindre doser, end midlerne er godkendt til. Og kun i doser, der er en brøkdel af, hvad man bruger i vore
nabolande. Danske landmænd sprøjter for at fjerne ukrudt og holde planterne raske, så der blandt andet ikke er giftstoffer i vore fødevarer. Det koster penge. Ingen planteavler bruger en krone mere, end det er nødvendigt. Landbrugsfamilierne tænker bæredygtigt og på kommende generationer. Ingen ønsker at forurene natur og drikkevand. Sandheden er, at sprøjtemidler ikke udgør nogen trussel for drikkevandet. Det er giftigt for debatten, at DN fremsætter den slags usandheder. For det første sammenblander DN drikkevand og grundvand. Grundvandet starter lige under rodzonen (1,5-4 meter). Drikkevandet hentes typisk op i 30-50 meters dybde. Eventuelle rester af sprøjtemidler nedbrydes af bakterier i grundvandsspejlet. DN gætter på, at årsagen til at en del af 1.700 boringer er lukket, er på grund af sprøjtemidler. Det er der ingen dokumentation for. Tværtimod viser en undersøgelse, som daværende miljøminister Ida Auken iværksatte, at ud af 56.000 sløjfede boringer, skyldtes et antal på syv forurening og af disse, kunne man ikke konstatere at en eneste, var lukket på grund af sprøjtemidler godkendt af Miljøstyrelsen. Konkret er der ikke noget som helst bevis for, at regelret brug af sprøjtemidler fra landbruget, i nyere tid, har lukket én
eneste drikkevandsboring. Det er rigtigt, at der tidligere er lukket en række boringer, på grund af midler, der uhensigtsmæssigt kunne udvaskes til grundvandet. Det er typisk midler, der blev anvendt af jernbanerne, skovene og på befæstede arealer. Disse har aldrig været anvendt i landbruget i større stil og er ikke længere lovlige. At man i enkelte tilfælde måler sprøjtemidler i grundvandet, skyldes ikke et stigende problem. Det skyldes en meget lav detektionsgrænse, der i princippet kan måle alt. Vi har langt større udfordringer med vores drikkevand i fremtiden, på grund af oversvømmede vandboringer og blandt andet arsen, der er både kræftfremkaldende og giftigt. Men det er en helt anden historie. Her kan man ikke give landbrugsfamilierne skylden. Så den lader man ligge hos DN. Det er ikke rimeligt, at DN gang på gang gør landbruget til prygelknabe, for at prøve at skabe frygt i befolkningen. Vi har verdens reneste drikkevand, og det kan Danmarks Naturfredningsforening ikke ændre på, uanset hvor giftig retorik man anvender.
Gudstjenester Søndag den 26. juli 2015
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen 19.00 ingen 11.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen ingen ingen ingen 11.00 11.00 ingen ingen 9.30 10.30 ingen 9.00 ingen ingen ingen 9.00 10.30 ingen ingen ingen ingen ingen 10.30 9.00 ingen ingen 9.00 10.15 ingen 10.30 9.30
Aars Landboauktion var i uge 29 tilført 1 SDM kælvekvie, 5700, 2 SDM kælvekøer, 3400-4600, 1 RDM kælvekvie, 6500, 1 DRK kælveko, 6600, 1 kødkvæg, 5900, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 4500-4800, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 3001200, 7 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1000-2900, 9 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4500-6200, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 100-2400, 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-2600 Omsætning: 131.300,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 30 Basis 346,07 (346,35). SPF+Myc 351,07 (351,35). SPF 355,07 (355,35). Økologi 1006,64 (1007,14). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,59 (5,59) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Planteproducenter be’r om godt vejr Moderat varme og nogen sol, tak!
Hos Bæredygtigt Landbrug kimer telefonerne i disse dage med medlemmer, der oplever, at NaturErhvervstyrelsens kontrollanter kommer på besøg for at inspicere randzoner. Det finder Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør, Bjarne Nigaard, højst besynderligt, når regeringen har meldt ud, at randzonerne ikke skal bestå.
Bæredygtigt Landbrug
Randzonekontrol er spild af ressourcer Bæredygtigt Landbrug kritiserer NaturErhvervstyrelsens randzonekontroller 28. juni indtog regeringen magten over det politiske system i Danmark, og straks efter dens tiltræden blev det meldt klart ud, at randzoneloven vil blive fjernet dette efterår. Men det forhindrer ikke NaturErhvervstyrelsen i at have iværksat en omfattende randzonekontrol rundt i hele landet, og det kritiseres skarpt af Bjarne Nigaard, der er administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug. - På det nuværende fremskredne tidspunkt vil det nærmest umuligt kunne lade sig gøre at føre en sag om randzoner til ende med en ’sejr’ for styrelsen. Det skyldes det meget grundlæggende princip i strafferetsplejen, at en gerning skal være strafbar, både når den begås, men også når der skal dømmes endeligt i sagen, lyder kritikken fra Bjarne Nigaard. Direktøren mener i den nuværende situation ikke, at der vil være en eneste landmand, der kan tænke sig blot at lægge sig fladt ned og betale en bøde for manglende randzoner, når styrelsen har været på kontrol og sender et høringsbrev. - Den lange sagsbehandlingstid der vil være frem til en byretsdommers bord betyder jo, at regeringen i mellemtiden har afskaffet loven, og dermed er der ingen sag. Det besynderlige er, at det ved styrelsen jo også godt. Så hvorfor spilder de skattepenge og ressourcer på den slags?, spørger Bjarne Nigaard.
Ud over den juridiske virkelighed bør styrelsen ifølge Bjarne Nigaard i højere grad bruge sund fornuft i stedet for at stå stejlt på formalia i forbindelse med fjernelsen af randzoneloven. - Jeg medgiver selvfølgelig, at der i princippet lige nu fortsat er en lov, og at der derfor formelt set kunne være en idé i at opretholde kontrollen, hvis det havde været en lov med et andet indhold, for eksempel noget mere dynamisk end randzoner. Men når vi taler om en randzone, som jo altså ikke på en måned eller to gør nogen forskel for folk eller fæ, ud over landmanden selv, så har jeg svært ved at se det smarte i at lege rigid politibetjent på den her måde, siger Bjarne Nigaard. Ifølge Bjarne Nigaard har landmændene lyttet til både dommen i Holstebro, hvor Povl og Christian Blak Bojer blev frikendt for at have brudt randzoneloven, og nu ministerens udmelding om, at regeringen har planer om at afskaffe randzoneloven, og derfor er der for landmændene ingen fornuft i at bevare eller anlægge randzoner. - Randzoneloven forsvinder til efteråret, og ingen kommer til at blive dømt i de her sager. I den situation bruger man sin sunde fornuft og sløjfer randzonerne. Jeg vil gerne appellere til styrelsen om at bruge samme sunde fornuft. Selv hvis randzoneloven opretholdes, så vil der ikke være noget tabt for styrelsen ved at have ventet med at gennemføre kontrollen indtil en sådan – overraskende – afklaring er sket, siger Bjarne Nigaard.
- Man kan jo ikke pludselig knipse med fingrene og anlægge en randzone. Enten er den der og har været det hele vækstsæsonen, eller også har den aldrig været der. Jeg kan ikke se, hvad styrelsen taber ved at vente. Men jeg mener, de kommer til at fremstå uden situationsfornemmelse ved at køre på i den nuværende situation. Og jeg synes de bruger deres ressourcer forkert på den måde. Det er en skam for alle, fortsætter han. I Folketinget er 90 mandater bag Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) ambition om at afskaffe randzoneloven, og ifølge udsagn fra ministeren skulle NaturErhvervstyrelsen allerede være i gang med at forberede fjernelsen af loven. En ambition der allerede i november 2014 var indskrevet i VKOs landbrugspakke, ligesom afskaffelsen af randzonerne også fremgår af Liberal Alliances landbrugspakke fra september. Bjarne Nigaard mener, NaturErhvervstyrelsen bør forholde sig til den politiske virkelighed og agere efter, at randzoneloven med stor sandsynlighed bliver afskaffet i løbet af efteråret 2015. - Det virker på mig helt ved siden af, at man bruger kræfter på en slags ’slutspurt’, hvor man lige vil nå at ramme de sidste formastelige, inden krigen er definitivt tabt. Jeg ville have troet, at de havde mere situationsfornemmelse i styrelsen. Og for den sags skyld også mere sans for at prioritere skattekronerne, siger Bjarne Nigaard.
Det ustadige forår med relativt lave temperaturer og meget nedbør har givet en langsom vækst og modning af afgrøderne. Derfor er høsten af korn og frøafgrøder forsinket over hele landet. Det vurderer SEGES’ afdeling for planter og miljø. - I gennemsnit er vi cirka to uger efter det normale. Billedet er dog lidt forskelligt i de enkelte egne af landet. Vi er længst bagefter mod nord, mens vi sydligst i landet er tættere på den normale modning på dette tidspunkt, fortæller landskonsulent Lars Bonde Eriksen. Han fortæller, at der de fleste steder lige nu mangler moderat varme og sol. Enkelte steder i landet vil det dog stadigt være velkomment med lidt mere nedbør for enkelte afgrøders vedkommende.
Moderat varme og nogen sol. Det er ønskescenariet for de fleste landmænd frem mod høsten. Enkelte steder i landet er lidt nedbør dog stadig velkommen.
- I Sønderjylland kan hveden nogle steder godt tåle en smule mere regn. Men set på landsbasis er det altså det klassiske gode, danske sommervejr, der efterspørges fra landmændene, siger Lars Bonde Eriksen. Det er dog endnu for tidligt at spå om udbyttet af årets høst, understreger landskonsulenten. Dertil er for mange faktorer i spil
- Ud over vejrligets påvirkning så handler det også om sundhedstilstanden i afgrøderne. Vi ved for eksempel, at der har været en del problemer med virussygdommen havrerødsot. Det har betydet, at en del vinterbyg og hvede har måttet såes om, hvilket selvfølgelig er en stor bet for de ramte landmænd, siger Lars Bonde Eriksen.
33 milloner kroner ekstra til moderniseringsordningen Pengene kan give flere kvægstalde et tiltrængt løft Miljø- og fødevareministeren har prioriteret 33 millioner kroner ekstra til modernisering af kvægstalde. Pengene er afsat, fordi der har været en enorm interesse for at søge til netop kvægstalde i NaturErhvervstyrelsens miljøteknologipulje. Der har været stor interesse for NaturErhvervstyrelsens miljøteknologiordning, som lukkede sidst i maj. Puljen var her i foråret på 200 millioner kroner, men styrelsen fik ansøgninger ind for i alt 473 millioner kroner. Kun én specifik ordning til løsdrift i farestalde blev ikke tømt for midler. Tilbage var derfor 33 millioner kroner. Derfor har miljø- og fødevareministeren nu besluttet at prioritere de 33 millioner kroner til modernisering af kvægstalde. Kvægområdet har i år, med den nye støtte til modernisering af staldanlæg under miljøtekno-
logiordningen, oplevet en massiv søgning. I alt 586 kvægbrugere har søgt om tilskud for 349 millioner kroner, og der var 100 millioner kroner i puljen i år. Med de nye midler kommer puljen til kvæg op på 133 millioner kroner, og flere landmænd kan få del i midlerne til at modernisere deres stalde. - Der har været en stor og god tilslutning til moderniseringsordningen af kvægstalde. Vi er glade for, at penge, der er til overs et sted, kan komme ud og gøre nytte et andet sted, siger Lone Pinnerup, teamleder i NaturErhvervstyrelsen. Formålet med moderniseringsordningen af kvægstalde er at give tilskud til nye stalde og tilbygninger, samt renoveringsprojekter af eksisterende stalde, der skal fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. I forårets ansøgningsrunde har 586 kvægbru-
STILLINGER KØB OG SALG GylleaftaGer søGes i 2015/16
SÆLGES PÅ ROD
Rækkeborg Maskinstation Henv. tlf. 51 20 15 58
Henv. tlf. 20 14 22 14
7 ha vårbyghelsæd, Farsø-området.
gere søgt om tilskud i moderniseringsordningen. 286 har søgt til renovering (40 millio0ner kroner i puljen), 137 til Nybyggeri (20 millioner kroner i puljen), 163 til tilbygning (40 millioner kroner i puljen). De ekstra 33 millioner kroner bliver fordelt proportionelt i forhold til, hvor der er søgt mest. Ansøgerne får besked om de har fået midler i slutningen af august Ordninger under miljøteknologipuljen har til formål at styrke landbrugets bæredygtighed, innovation og konkurrenceevne. Miljøteknologi er en tilskudsordning under det danske landdistriktsprogram for 2014-2020, hvor Danmark og EU har afsat midler til at støtte en bæredygtig udvikling af landbruget og de danske landdistrikter.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Det kan blive dyrt ikke at have styr pĂĽ ballerne Og endnu vĂŚrre - det kan koste menneskeliv
Danish Crown og Tican ønsker at fusionere, men nu skal det i Danmark undersøges, om en eventuel sammenlÌgning af slagterierne vil skade konkurrencen. Foto: Danishcrown.dk
Slagterifusion henvises til behandling i Danmark Skal undersøge om den skade konkurrencen EU-Kommissionen henviser fusionen mellem Danish Crown og Tican til videre behandling i Danmark. EU-Kommissionen har truffet beslutning om at
henvise fusionen mellem slagterivirksomhederne Danish Crown og Tican til Danmark. Henvisningen betyder, at de danske konkurrencemyndigheder
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
af g puling
S
rør
naler/
ylleka
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Vi er specialister i udstyr til minkfarmen... SPECIAL~BUTIKKEN HIMMERLAND A/S Peder Møller Lauridsen Himmerlandsgade 139 ¡ 9600 Aars ¡ Tlf. 98 62 41 88 ¡ Fax 98 62 44 96 www.sb-himmerland.dk ¡ e-mail: info@sb-himmerland.dk Åbningstider: mandag–fredag 0700–1600 ¡ Lørdag 0900–1200
overtager behandlingen af slagterifusionens virkninger i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal nu undersøge, om fusionen vil hÌmme konkurrencen betydeligt til skade for blandt andre de danske forbrugere. Kommissionen modtog 3. juni 2015 en anmeldelse af fusionen mellem de to danske slagterivirksomheder Danish Crown og Tican. Transaktionen vil indebÌre, at Tican overfører alle sine aktiviteter til Danish Crown, og at Ticans andelshavere bliver andelshavere i Danish Crown. Som udgangspunkt er det virksomhedernes omsÌtning, der bestemmer, om en fusion enten er underlagt fusionskontrol i EU eller dansk fusionskontrol. Hvis en fusion skal anmeldes til Kommissionen, kan en EU-medlemsstat dog anmode Kommissionen om at overtage ansvaret for fusionens behandling. Büde Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at fusionen bedst behandles i Danmark. Fusionen skal nu anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ifølge konkurrenceloven gÌlder der faste tidsfrister for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af fusionen, og fusionen mü ikke gennemføres, før Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den.
Der er risiko for büde bøde og frakendelse af kørekortet, hvis ikke halm- eller wrapballerne er spÌndt tilstrÌkkeligt sikkert fast. Sü tÌnk derfor over sikkerheden, nür du lÌsser halmvognen, lyder opfordringen fra LMO. HøstsÌsonen nÌrmer sig, og her sker det, at der i den hektiske tid køres med et lÌs halm- eller wrapballer rundt uden fastspÌnding med stropper. Det kan hurtigt komme til at koste büde kørekort og bøde, hvis stropperne er glemt i farten. LandmÌnd mü ikke gü pü kompromis med sikkerheden nür det kommer til halmtransport, ogsü selvom der er travlt. Det kan i vÌrste fald koste liv. Selv om wrapballer umiddelbart ikke glider sü nemt - da de �klÌber� sammen pü grund af plastikken - kan de büde falde og glide af vognen. En landmand blev for nylig kendt skyldig i overtrÌdelse af fÌrdselsloven, da han transporterede wrapballer hjem til gürden, uden de var fastspÌndte. Dommen lød pü bødestraf og betinget frakendelse af kørekortet. Turen var kort og pü lige vej, men ikke desto mindre kom politiet forbi og vinkede ham ind til siden. Her konstaterede de, at ingen af ballerne, der stod i to lag, var fastspÌndt.
Thi kendes for ret ! Det kan blive en dyr fornøjelse ikke at sikre ballerne, nür du kører pü vejen. Foto: Colourbox.dk.
En ting er, hvad det kan koste i kroner og øre. Langt vÌrre er det, hvis det koster skade pü mennesker. Nür tunge baller bliver transporteret pü vejen, er der risiko for de falder af, hvis ikke de er spÌndt fast. Rammer ballerne en bil, en cyklist eller en fodgÌnger, kan det have katastrofale følger. Ulykken kan lige sü godt ske pü den korte tur süvel som pü den lange, sü selv om man ikke skal langt, skal ballerne altid spÌndes fast. Gode rüd er ikke dyre ¡ SpÌnd alle baller fast med stropper ¡ Ved transport at rundbal-
ler er det en god ide med et lille rÌkvÌrk for og bag. ¡ Hav stropperne i en kasse pü vognen – derved er de altid ved hünden. ¡ Halmvognen er bedst, hvis ladet hÌlder mod midten. ¡ Sørg for at have lys og blinklys i orden. ¡ Indstil spejlene, sü fører kan se hele lÌsset. ¡ Husk en advarselstrekant bag pü vognen. Det skal understreges, at surring af last gÌlder alt løst liggende, der ved kraftig kørsel kan falde af.
Kløver og lucerne kan fra 2016 ikke lÌngere bruges som MFO-grÌsudlÌg. Foto: Colourbox.dk
Ændringer i MFO-grÌsudlÌg En udmelding fra EUKommissionen betyder, at kløver og lucerne i renbestand fra 2016 ikke lÌngere kan bruges som MFOgrÌsudlÌg. Det betyder, at du ikke, hvis du for eksempel etab-
SkĂĽrlĂŚgning af rapS Billigere end nedvisning
Udføres med 18 og 28 fod www.cadahl.dk 40 82 08 35 / 40 82 08 36
lerer udlÌg af kløver til frø i renbestand i en kornafgrøde, kan anmelde kløveren som MFO-grÌsudlÌg i 2016. Det samme gÌlder, hvis du sür udlÌg af lucerne i renbestand. UdlÌg, der bestür af en
RapsskĂĽrlĂŚgning med op til 21 fods maskiner
blanding af kløverfrø og frøgrÌs, kan stadig bruges som MFO-grÌsudlÌg. Det samme gÌlder kløvergrÌs og lucernegrÌs süet som udlÌg. Det krÌver dog, at de er udsüet som blandinger af for eksempel grÌs og henholdsvis kløver og lucerne. De nye regler für ikke betydning for kløver og lucerne, der er anmeldt som MFO-grÌsudlÌg i 2015. Du kan altsü stadig godt bruge südanne arealer som MFO-grÌsudlÌg i ür. Derfor har de nye regler ikke betydning for, om du lever op til de grønne krav i 2015.
Vesterbølle Vesterbølle P/S P/S Maskinstation Maskinstation v/ John v/ Andersen John Andersen