Vl 20150805

122. ĂĽrgang - Nr. 32 - Onsdag den 5. august 2015

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

Spu

r/rør

kanale

gylle ling af

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW Det foregür pü gammeldaws manÊr, nür høsten skal i hus pü Herregürden Hessel. Pü søndag kan man deltage i en af ürets største begivenheder pü museet.

Høstdag pü Herregürden Hessel ved Hvalpsund

STORBALLEPRESNING UDFĂ˜RES

Skru tiden adskillige ürtier tilbage i weekenden Søndag 9. august er der høstdag pü Herregürden Hessel, og det er en af museets helt store aktivitetsdage.

Den officielle ĂĽbning af dagen er ved Broder Berg, Vesthimmerlands Museum.

Pü forsøgsmarkerne over for parkeringspladsen bliver der en prÌsentation af gamle korn- og roesorter.

Der er gamle sorter, som kan vÌre interessant at dyrke i dag. Der vil blive givet en orientering om forsøget, som det ser ud i forsøgsparcellerne. Der vil ligeledes blive givet en orientering om frugthaven, som er blevet etableret i 2012.

Alle veteranmaskinerne stür klar til en prÌsentation, inden høsten gür i gang. Der høstes med veterantraktorer, og der vil ogsü vÌre forskellige gamle mejetÌrskere, halmpressere og river fra 50 og 60 erne.

Der vil ligeledes vÌre kørsel med traktorvogn til markerne, hvor der høstes.

Pü gürdspladsen kører hestegangen, som giver drivkraft til diverse maskiner. Bag laden kan man se tÌrskevÌrket. Man kan ogsü her opleve, hvordan det var at tÌrske med plejl.

En gammel petroleumsmotor trĂŚkker pigtĂŚrsker.

Traditionen tro vil der pü høstdagen blive høstet med le, og høsten foretages af hovbønder, som har hoveripligt pü Hessel. Forhübentlig har alle hovbønderne füet efterset og slebet leerne, sü de er klar til at gü i gang med at høste.

Kratterne, som kvin-

Erling Hansen, Gundestrup Tlf. 40 87 58 73

Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70

Søndagens høstdag byder pü meget andet end gamle maksiner - man kan ogsü fü et godt indblik i hverdagen pü en herregürd for adskillige ürtier siden.

derne bruger til at forme strüene til neg, vil blive nøje efterset pü gürdspladsen af den strenge men retfÌrdige ladefoged, som har ansvaret for at høsten kommer i hus.

Efter at redskaberne er blevet godkendt af ladefogeden, gür man i samlet flok ned pü marken, hvor der høstes med le - stadig under opsyn af den strenge ladefoged. TrÌhesten, der stür pü gürdspladsen, kommer ogsü i brug, hvis en karl skal afstraffes. Inden høstfolkene inspiceres og gür i marken, ankommer flotte kareter pü gürdspladsen for at hente familien Elle samt indbudte gÌster til høstgudstjeneste.

Der skal senere holdes høstfest. Alle tager af sted.

Optoget med de flotte kareter kører igennem Hvalpsund, hvor der bliver gjort holdt pü pladsen ved fÌrge-

havnen og ved Plejehjemmet Hesselvang.

Der er en spillemand med i vognene, og familien Elle og gÌsterne stür af vognene og danser et par danse, inden turen gür tilbage til Hessel. Nür familien Elle og gÌsterne senere ankommer til Hessel, er der høstgilde inde i stuehuset for dem.

Senere kommer høstfolkene tilbage fra marken, og der foregür et lille optrin pü gürdspladsen, inden der ogsü bliver høstgilde for dem. Ulbjerg Folkedanserne danser i ür bag laden, hvor de giver opvisning, og senere kommer büde herskabet og høstfolkene og danser med.

Der er masser af aktiviteter rundt om pĂĽ Hessel hele dagen. Smedene arbejder i smedjen. Der er vĂŚvning pĂĽ de gamle skaftevĂŚve i forvalterboligen og stuehuset.

Vaskekonerne vasker pü gürdspladsen, og der er rebslagning pü gürdspladsen eller i Lunden. TrÌdrejerne arbejder i karetmagervÌrkstedet. Køkkenpigerne arbejder i det gamle køkken, og ølbryggerne er i gang i bryggerset.

Snapselauget stür klar med smagsprøver og fortÌller om de forskellige kryddersnapse. For børnene er der ogsü forskellige aktiviteter, blandt andet en stor halmborg og trÌkture med hest i Lunden.

Dagen igennem er der mulighed for kaperkørsel rundt om Hessel ad blü rute, hvor man rigtig kan nyde den flotte udsigt. Fire vogne kører, og nogle af vognene er Hessels gamle vogne. Der er forskellige salgsboder rundt omkring, og i cafÊen er Hessels venner klar med salg af mad og drikkevarer.

Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52

NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED

Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard

SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele

20 23 93 32

www.maskinrep.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 9. august 2015

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Derfor er vi vrede Vagn Lundsteen, der er direktør for Bæredygtigt Landbrug, forklarer, hvorfor hans organisation er så sur på Danmarks Naturfredningsforening: Danmarks Naturfredningsforening reagerer på vore læserbreve med arrogance og fortsætter fremlæggelsen udokumenterede påstande.

Det er der ikke noget nyt i.

Nu er det snart tredive år siden, at David Rehling, daværende direktør i DN, for åben skærm gjorde landbrugsfamilierne til syndebukke for det daværende iltsvind i Kattegat.

De affødte lovindgreb, tvang landbrugsfamilierne til at halvere gødningsforbrug, til trods for at det efterfølgende viste sig, at iltsvindet og de døde hummer, intet havde med landbrugsproduktion at gøre, men tværtimod skyldtes millioner af tons spildevandsslam fra København.

Begrænsningerne har siden kostet landbrugsfamilierne hundredevis af milliarder kroner og været skyld i tusinder af tragedier.

Hetzen mod landbruget, mere end fordoblede medlemstallet i DN. Siden er medlemstallet igen blevet mere end halveret. Derfor fortsætter toppen i DN med at hænge landbrugsfamilierne ud, i læserbreve og hvad der er endnu værre, med op-

kald til sagesløse mennesker, hvor der strøs om sig med løgne.

Det passer ikke, at landbrugets nitrat udgør en trussel mod vandmiljøet. Vandmiljøet er ikke blevet bedre af en halvering.

Det passer ikke, at landbrugsproduktionen udgør en trussel mod drikkevandet.

Mængden af nitrat i drikkevandet har aldrig været lavere.

Det passer ikke at sprøjtemidler udgør en trussel mod drikkevandet. Faktisk er indholdet af sprøjtemidler 10.000-100.000 gange lavere, end hvad man påstår i DN. Selv hvis man hele livet drikker vand med sprøjtemiddel svarende til grænseværdien, svarer giftigheden samlet set til en halv cigaret.

Det er usympatisk og usagligt at påstå, at det er et problem.

Ledelsen i Danmarks Naturfredningsforening er simpelthen så langt ude, at vi kun kan opfatte deres ageren som ond og manipulerende.

Jeg appellerer til det enkelte medlem i DN, om at skifte ledelsen ud og sikre at DN igen forholder sig til virkeligheden.

Ellers vil vi sørge for at foreningen mister privilegier og bliver sat uden for indflydelse. Det er ikke en trussel.

Vi plejer at gøre, hvad vi siger.

✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Naturen har krav på en markant stemme Danmarks Naturfredningsforenings kommunikationsdirektør, Vibeke Lyngse, tager til genmæle overfor den kritik, hendes forening har været udsat for:

Man behøver hverken være fundamentalist eller virkelighedsfjern for at mene, at naturen er trængt i Danmark, og at vækst og natur ikke er modsætninger.

Hvis det udelukkende var de frie markedskræfter, der rådede, så ville det næppe være en selvfølge, at vi frit kan færdes langs de danske kyster, og at Skagen ikke ligner de sydspanske kyster.

Danmark er et dejligt lille land. Grønne enge, blå søer og dybe skove omkranses af smukke frie kyster. Alt sammen naturressourcer, som vi i fællesskab har værnet om i generationer.

Men naturen i Danmark er under voldsomt pres. I en ny rapport fra det Europæiske Miljøagentur om naturens tilstand i medlemslandene skraber naturen i Danmark bunden sammen med Belgien og England. I samme rapport vurderer EU Kom-

missionen, at landbruget er den forholdsmæssigt væsentligste trussel mod naturtyperne på land og mod fuglelivet.

Derfor er organisationer som Danmarks Naturfredningsforening nødvendige. Vi er talerøret for de mange tusinde borgere, som sammen med os deler en bekymring for, at den natur, vi elsker, ikke skal kunne opleves af vores børn og børnebørn. Og en bekymring for, at hensynet til et rent miljø overstiges af produktivitetskrav fra et landbrug, som krampagtigt holder fast i en dommedagsretorik. Vi er naturens stemme. Og der er behov for, at vi råber højt for at beskytte og udvikle den natur, vi har tilbage.

Derfor sidder der i alle landets kommuner omkring 1.500 frivillige medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, som har påtaget sig rollen som det lokale øje, der passer på naturen og miljøet lige uden for vores vinduer. De er en garant for, at de herlighedsværdier, som er vigtige for os i vores nærmiljøer, ikke bliver spoleret.

Det sker blandt andet

gennem at screene tusindvis af sager, der på den ene eller den anden måde kan påvirke natur og miljø.

Vi vurderer sammen med borgerne i lokalområdet om en eventuel udvidelse af en svinefarm vil ødelægge natur, eller en opstilling af en vindmølle vil tage landskabets værdi. Et fåtal af sagerne ender hos de myndigheder, der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt loven er overholdt.

Dem, der føler sig ramt, når DN indgiver en klage, kalder os nej-sigere, der er imod al udvikling. Fundamentalister og virkelighedsfjerne er en anden retorik, som vi må lægge øre til.

Sandheden er, at DN er en vigtig brik i en demokratisk proces, hvor vi som repræsentanter for den almindelige borger har mulighed for at få myndighedernes afgørelse af, hvad der er ret og rimeligt. Det er ikke Danmarks Naturfredningsforening, der er dommeren. Men vi tør råbe op – også når det sker i modvind.

Kommer arbejdspladserne tilbage, når boykotten ender?

Fleming Frederiksen, der er formand for Arbejdsgiverne, advarer mod at tro, at arbejdspladserne i landbrugsog fødevareindustrien automatisk vender tilbage, hvis Rusland stopper sin boykot af Vesten: Den danske landbrugs- og fødevareindustri er ved at miste et af deres vigtigste eksportmarkeder.

Ruslands boykot af fødevarer fra vesten har udløst store prisstigninger på russiske landbrugsvarer, og det får de russiske landmænd til at sætte produktionen op i et tempo, som hurtigt mindsker behovet for importerede fødevarer. Når boykotten en dag er slut, vil det være et helt andet marked, som de

LÆS OGSÅ AARS AVIS PÅ

www.aarsavis.dk

Formand for Arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen.

danske virksomheder vender tilbage til.

Det kan få store konsekvenser i Danmark. Der er de direkte berørte virksomheder indenfor landbrug og fødevareproduktion. Her var der alene sidste år tale om et tab på fire milliarder kroner, vurderer organisationen Landbrug & Fødevarer.

Men her til kommer alle underleverandørerne til landbruget. Her er der en hel stribe af håndværk og

brancher, hvor virksomhederne har fået væsentlig sværere ved at drive en forretning. Eksempelvis smede og maskinværksteder som vedligeholder landbrugsmaskiner.

Jeg skal ikke kloge mig på det storpolitiske. Der er givetvis mange tungtvejende grunde til, at man er nødt til at sende et kraftigt signal til en mand som Putin. Men politikerne er nødt til at skele lidt mere til konsekvenserne for landets virksomheder, når de fører sig frem i den storpolitiske arena.

Der er faktisk en del virksomheder herhjemme, som kæmper hårdt for at holde forretningen kørende.

Efterhånden som konsekvenserne af handleboykotten breder sig, må man se nærmere på mulighederne for økonomisk at kompensere de berørte erhverv, der befinder sig i en ekstraordinær svær situation.

Landbruget har længe haft det svært. Når man så oven i ødelægger et af deres vigtigste eksportmarkeder,

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen.

Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 9.30 ingen ingen ingen ingen 19.00 ingen 11.00 9.00 9.00 ingen ingen 11.00 9.30 ingen 11.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 9.00 10.00

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 32 Basis 337,41 (346,07).

SPF+Myc 342,41 (351,07).

SPF 346,41 (355,07). Økologi 1014,77 (1006,64).

UK-tillæg 11.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,53 (5,59) kr.

er man over smertegrænsen - også for de tilknyttede erhverv. Her må man huske på, at det faktisk også er i disse virksomheder, at en stor del af Danmarks velfærd bliver grundlagt.

En dag slutter handelsboykotten.

Spørgsmålet er, hvor mange virksomheder indenfor landbrug og fødevarer og ikke mindst deres underleverandører, der er tilbage til den tid. Det er ikke sikkert, at de arbejdspladser kommer tilbage lige med det samme.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Danske svineproducenter betaler dyrt for Danish Crowns succes Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, langer kraftigt ud efter Danish Crowns ledelse:

Arbejde med halmballer kræver omhu og de rette redskaber. Ellers er der stor risiko for alvorlige uheld i den travle høsttid.

Håndter halmen med omhu

Halmhåndtering medfører stor risiko for ulykker Selv om høsten mange steder bliver sen på grund af det dårlige vejr, så er det allerede nu fornuftigt at have redskaberne gjort klar og planlagt arbejdsopgaven, så håndteringen af halmballerne kan foregå sikkert.

Opfordringen kommer fra Helle Birk Domino, der er arbejdsmiljøchef i SEGES. - Høsttiden er travl og med lange arbejdsdage.

I kombination med at håndtering af halmballer i sig selv udgør en potentiel risiko giver det en farlig cocktail, hvis ikke arbejdsopgaven planlægges godt

og udføres sikkert, siger hun.

Lægger man sig nogle gode vaner på sinde, så bør risikoen for ulykker med halmballer dog kunne minimeres.

- Det er for eksempel, at man altid anvender motorredskab med førerværn og egnet løftegrej, både på marken når ballerne skal læsses på vognen, og når ballerne skal stables i laden. Sørg også for at stable ballerne forsvarligt, så de ikke vælter, siger hun.

- Under transport er det meget vigtigt at ballerne er forsvarligt sikret med stropper. Det kan have

fatale følger, hvis de falder af vognen og rammer andre trafikanter. Helt bortset fra det, så risikerer man også en bøde for forseelsen, fortsætter Helle Birk Domino.

Meget vigtigt, og det gælder året rundt, så skal børn holdes væk fra halmlagre.

- Det er fuldstændigt uforsvarligt at lade børn lege i halmlagre. Halmlagre er ingen legeplads. Det kan ikke understreges kraftigt nok, siger Helle Birk Domino.

Ny gødskningsbekendtgørelse NaturErhvervstyrelsen udstedte i sidste uge en ny gødskningsbekendtgørelse, der beskriver, hvor meget gødning danske landmænd må tilføre deres afgrøder fra 1. august 2015 til 1. februar 2016.

Bekendtgørelsen består blot af mindre justeringer i forhold til forrige planperiode og løber kun et halvt år frem i stedet for et helt år, da regeringen har igangsat

et arbejde med at se på den gældende gødningsregulering.

Denne bekendtgørelse er ikke berørt af dette arbejde, men udstedes da den nye gødskningsbekendtgørelse rent formelt skulle udstedes inden den nye planperiode startede 1. august 2015. Bekendtgørelsen løber af hensyn til regeringens arbejde kun frem til 1. februar 2016.

Kornafgrøder, der an-

KØB OG SALG Salg af brugsjern Sørup Handel & Nedbrydning

Telefon: 40 74 19 24

vendes til foder, industrielle formål og eksport får, som følge af en teknisk beregningsændring, en lidt højere gødningsnorm og resten af afgrøderne en lidt lavere norm.

Afgrødetabellerne er ikke ændret siden sidste bekendtgørelse i februar 2015.

Der er derfor ikke ændringer i afgrødekoderne.

Det er mangel på respekt for de voldsomt nødlidende landmænd, som leverer slagteriets råvarer og over årene har finansieret Danish Crowns store vækst i udlandet, at slagteridirektøren nærmest glædesstrålende står frem i JyllandsPosten og lader sig rose for egen indsats og store succes, mens konkurserne truer rundt omkring på landet.

For en stor del af andelshaverne ligner Danish Crowns store succes mere og mere en fiasko. Den afregning, Danish Crown kalder konkurrencedygtig, er simpelthen ikke nok til, at man kan opretholde en produktion af slagtesvin i Danmark.

I virkeligheden skal man ikke spole mange år tilbage, før også Danish Crowns fremtid så tilsvarende dyster ud. Siden har den ene strategiplan afløst den anden, og jeg må give Kjeld Johannensen ret i, at han med succes har bragt slagteriet ud af farezonen.

Men det er sket for slagtesvineproducenternes penge, som er blevet stående i selskabet i form af ufordelt egenkapital og efterfølgende investeret i udlandet. De producenter, som har betalt for slagteriets vækst i udlandet, sidder nu tilbage og har ingenting.

Det havde været bedre for svineproducenterne, hvis vi havde haft et mindre slagteri, men en stærk og intakt slagtesvinepro-

duktion i Danmark. I stedet står vi med laser og pjalter ude i primærproduktionen og kigger på at slagteri, der bare tonser afsted. Alle sejl er sat for at få succesen i hus.

For eksempel blev landmændenes eget selskab til håndtering af døde dyr, Daka, undervejs solgt fra til en privat tysk koncern, som efterfølgende hævede priserne over for landmændene markant, mens slagteriet proppede fortjenesten ved salget i sin egen kasse.

Det er efterhånden svært at få øje på den højt besungne værdikæde i dansk landbrug. Det er i hvert fald ikke hos land-

manden, at værdierne samles op.

Kjeld Johannesen må få alle de priser og al den rosende omtale, han kan bære, hvis han kan bringe os i en situation, hvor økonomien blomstrer, og folk står i kø for at bygge nye stalde.

Så ville vi have en slagteridirektør, som virkelig havde succes. I stedet kæmper han for at hive pengene op af lommerne på de producenter, der er tilbage, så han kan investere endnu mere i produktion i udlandet. Og jeg må konstatere, at det oven i købet sker med både bestyrelsens og repræsentantskabets velsignelse.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Mejetærskning/Presning

Mejetærskning/Presning ✫ ✫ ✫ ✫ ✫ ✫

Mejetærskning med MF 7282 på 30 fod.

Presning m. bigballepressere Mejetærskning med MF 7282m.påballevogn.

30 fod.

Presning Presning m. bigballepressere m. ballevogn.

Halm

✫ Presning Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 ✫ Per Halm

Hans 40 93 91 27

Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27

M s a ’ rkservice d r a a g j ø H

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer

Landbrugsarbejde udføres Vi tilbyder:

Sprøjtning og udbringning af flydende gødning med Amazone UX 6200 24/30 Stubharvning udføres med Horsch Terrano MT DuoDrill og såning af raps og efterafgrøder Såning med Horsch Pronto med mulighed for såning af 2 afgrøder eller gødningsplacering

KØB OG SALG

Høstarbejde med 30 fods John Deere med sidekniv Alt arbejde udføres med nyeste GPS Teknologi RTK +/-2 cm

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

KONTAKT:

LARS 42 96 55 55

eller RASMUS 23 www.Facebook.com/Rodstedgaarde

Rodstedgaarde - Suldrup

93 48 83

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Lodsejere i Vesthimmerland bør bekæmpe rynket rose

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52

Agri Nord og Vesthimmerlands Kommune vil invasiv plante til livs

ALT FUGEARBEJDE UDFØRES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Få en stærk pris på en fra Nørager

STÅLHAL

stålplader Specialpriser på facader til tag og

Ring til Niels

Tlf. 98 55 12 66 ∙ www.n-e-j.dk Unavngivet 1 1

Jens Axel Kruchov, advokat, partner

04-02-2013

Rune Hyllested, advokat, partner

Rynket rose, eller hybenrose som den også kaldes, spreder sig voldsomt langs de danske kyster.

Det håber Agri Nord og Vesthimmerlands Kommune, at lodsejerne vil være med til at gøre noget ved.

De breder sig med en halv meter om året og skygger for alle andre planter, så de til sidst har hele kystlinjen for sig selv. Det er rynket rose, der er tale om – en såkaldt invasiv art, der skal bekæmpes effektivt, hvis den ikke skal skygge de danske hjemmehørende arter væk.

08:20:05 Projektkoordinator hos landboforeningen Agri Nord, Michael Palsgaard, håber, at lodsejerne vil være med til at bekæmpe rynket rose.

- Sprøjtemidler er det klart mest effektive middel til at bekæmpe rynket rose, men ofte står de på arealer, som er registreret som beskyttet natur - § 3-arealer – og det kræver dermed en dispensation fra kommunen, fortæller Michael Palsgaard.

Folk med tilskud fra ordningen Pleje af græs- og naturarealer og MVJ ordningerne må som udgangspunkt ikke anvende sprøjtemidler.

Agri Nord har samarbejdet med Vesthimmerlands Kommune om et konkret projekt, hvor man blandt andet har forsøgt at danne sig et overblik over problemets omfang og set på mulige løsninger. Her er

Shapol Nejad, advokat, partner

FÅ EN ADVOKAT, DER TROR PÅ DIN SAG Trafikskade • Arbejdsskade • Patientskade • Faldskade Er du kommet til skade?

Så lad os sikre dig den størst mulige erstatning helt uden risiko.

Vi tilbyder nemlig: ”Ingen erstatning = Ingen regning” så hvis du ikke får erstatning, har vi arbejdet gratis for din sag.

STORM Advokatfirma I/S J. F. Kennedys Plads 1 K, 6. sal 9000 Aalborg Messevej 2, 9600 Aars T: +45 7230 1205 F: +45 7230 1204 mail@stormadvokatfirma.dk www.stormadvokatfirma.dk

Rynket Rose - eller hybenrose, som den også kaldes - er en invasiv art, som breder sig hurtigt ved de danske kyster. Nu håber Agri Nord og Vesthimmerlands Kommune, at lodsejerne vil hjælpe med at komme planten til livs.

udvalgt to kyststrækninger – dels syd for Trend Å og dels på Louns.

- Udover sprøjtning er det muligt at bekæmpe rynket rose ved hjælp af afgræsning eller nedklipning/ brakpudsning. Flere lodsejere har søgt om tilskud til hegning, så de kan iværksætte afgræsning, fortæller Michael Palsgaard.

Afgræsning fjerner ikke planterne, men ved at nogle dyr napper nogle af de nye skud og frugter begrænser det planternes spredning en smule – men effektiv bekæmpelse er det absolut ikke.

Det kræver en stor arbejdsindsats, hvis rynket rose skal skaffes helt af vejen uden sprøjtegift.

- Vesthimmerlands Kom-

mune prøver med mekanisk bekæmpelse i de udvalgte områder. En anden mulighed er at grave planten op, men det kan forstyrre naturarealerne og kræver desuden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det er dog muligt at opgrave de mindre buske, fortæller Michael Palsgaard.

Han mener, at målrettet sprøjtning vil være en god løsning for mange lodsejere, forudsat at de får dispensation fra kommunen.

- RoundUp med aktivstoffet glyphosat virker, når det anvendes i maksimal tilladte dosis. Sprøjt gerne her i sommer eller sidst på sommeren med for eksmpel en rygsprøjte, siger Michael Palsgaard, der opfordrer til, at man gør sig umage med

kun at ramme rynket rose med sprøjtemidlet, helst på en vindstille dag, så de naturligt hjemmehørende græsser og urter går ram forbi.

Når rynket rose er væk, vil de danske hjemmehørende arter indvandre igen.

Får du lyst at fjerne de visne grene af rynket rose efter sprøjtning, så lad der gå adskillige måneder, så du er sikker på, at sprøjtemidlet er nået helt ned i rødderne og har gjort deres virkning.

Naturstyrelsen foretager i øvrigt mekanisk bekæmpelse på strækningen fra Skagen til Hulsig.

Kold og blæsende sommer er slem ved majsen Den danske majshøst tegner til at blive dårlig i år

Hos STORM Advokatfirma tror vi 100% på din sag – ellers siger vi nej til at tage den.

Vi er startet i 2013 som et stærkt team; alle eksperter med en solid baggrund og stor erfaring.

Ring til os i dag på 7230 1205 eller læs mere på stormadvokatfirma.dk

ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 19.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 99 35 34 34

Et par måneder før høsten af majs tidligst går i gang, tegner det umiddelbart til at blive et år med forholdsvist beskedne udbytter især i det midt-, vest- og nordjyske.

Længere sydpå i Jylland og på sydhavsøerne er der til gengæld grund til større fortrøstning.

Det vurderer Martin Mikkelsen, der er landskonsulent i SEGES afdeling for planter og miljø.

- Vejret i forår og sommer har været hård ved majsen.

Lave temperaturer og megen blæst betyder, at afgrøderne er ganske langt efter det normale i modning.

Majs er en tropisk plante, der trives allerbedst med

Majsen har problemer flere steder i landet i år. Vejret har ikke været med afgrøden, der nu gerne skal have godt med sol og varme i august og september. Foto: Colourbox.dk.

en temperatur omkring 30 grader – og det har vi altså være langt fra i år, konstaterer Martin Mikkelsen.

Det er dog endnu for tid-

ligt at male fanden på væggene for de landmænd, der dyrker majs.

- Som hovedregel skal majsen blomstre midt i august,

for at være høstmoden i oktober, og det kan de fleste steder godt nås endnu.

Skal vi have en fornuftig majshøst på landsplan så kræver det nogle perioder i august og september med sol og godt, lunt vejr, gerne omkring eller over de 25 grader.

- Majs har heldigvis den fordel, at den reagerer hurtigt på ændringer i temperaturen, så selv om det lige nu ser svært ud flere steder i landet, så kan det altså fortsat nå at blive et fornuftigt år set for majsproducenterne som helhed, siger Martin Mikkelsen.