122. ĂĽrgang - Nr. 36 - Onsdag den 2. september 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Presning af rundballer, kan ogsü snittes. • Gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 Sommeren igennem har tillÌggene for økologisk svinekød vÌret rekordhøje, men direktør i Friland, Henrik Biilmann, forventer, at tillÌgget vil falde i løbet af efterüret, hvor udbuddet vil kunne følge bedre med efterspørgslen.
Friland: Flere økogrise er pü vej
TillÌgget til økologiske grise vil formentlig falde i løbet af efterüret Efterspørgslen efter økologisk svinekød er stadig langt større end udbuddet, og derfor er de i forvejen rekordhøje tillÌg for kødet ogsü steget endnu mere i løbet af sommeren. Direktør i Friland, Henrik Biilmann, glÌder sig over, at virksomhedens leverandører igennem lÌngere tid har füet en høj pris for deres kød, men han forventer, at tillÌggene vil falde i løbet af efterüret. - Jeg tror, at vi vil se, at tillÌggene falder en smule, fordi der kommer mere balance i markedet Jeg forventer dog ikke dramatiske fald, og tillÌggene vil fortsat vÌre pü et historisk set
meget højt niveau. Derfor er der ogsü stadig efterspørgsel efter flere grise, siger Henrik Biilmann. I forüret tog Friland da ogsü en rÌkke tiltag for at fü flere økologiske søer ud pü markerne, og resultatet af den indsats begynder at vise sig i løbet af efterüret, hvor Friland gradvist vil fü tilført flere slagtesvin. De ekstra svin betyder, at Friland bliver bedre i stand til at levere de ønskede mÌngder til kunderne, og det er vigtigt for selskabets fremtid. - Det er selvfølgelig min opgave at skaffe Frilands leverandører den højest mulige pris for deres pro-
dukter. Men det er vigtigt ogsü at sikre en god udvikling pü lang sigt. Hvis vi ikke øger mÌngden af danske økologiske grise, og dermed kød, vil kunderne naturligt begynde at kigge mod alternative leverandører i udlandet. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i de kommende müneder kan øge den samlede mÌngde af økologisk svinekød fra Friland. Ogsü selv om det betyder, at tillÌgget falder en smule, siger Henrik Biilmann. Han understreger i den forbindelse, at alle prognoser og forbrugertrends tyder pü, at de europÌiske forbrugeres appetit pü
økologisk kød vil fortsÌtte med at vokse, og derfor frygter han heller ikke store prisfald, selv om produktionen øges. - Det er hele tiden en balance at sørge for, at vi har en passende mÌngde af kød, sü vi kan følge med efterspørgslen, uden at det betyder et massivt fald i prisen. Men jeg er tryk ved, at den stigende efterspørgsel, vi oplever hos forbrugere og kunder, gør, at vi ikke stür overfor en situation, hvor vi bliver tvunget til at sÌnke priserne markant for at sikre, at vi kan sÌlge hele vores produktion, siger Henrik Biilmann.
M s arkservic ’ d r a a g j ø e H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsÌtning • SortjordsnedfÌlder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk
MĂŚlkekvote-tab kan trĂŚkkes fra i skat med det samme
Mange mÌlkeproducenter har et tab pü mÌlkekvoten. Kvotesystemet er faldet bort, og vÌrdien er derfor nul kroner. Tabet kan dog ikke uden videre trÌkkes fra ved indkomstopgørelsen. - Det skyldes, at kvote købt efter 1. januar 2005 og betalingsrettigheder skattemÌssigt hører sammen, fortÌller chefkonsulent Anna Boel fra LMO. Skat giver nu i to konkrete sager LMO-kunder grønt lys for en model, hvor tab pü mÌlkekvote fremtvinges
til skattefradrag. - Vi har sammensat modelen, sü bøvlet og prisen for at opnü fradraget nu fremfor senere er sü fordelagtig som mulig, siger Anna Boel. Modellen til fradrag er enkel og gür ud pü, at betalingsrettighederne sÌlges til enten et selskab eller en person, der er landbruger. Landmanden lejer herefter betalingsrettighederne af køberen. Alt foregür pü markedsmÌssige vilkür og til markedspriser. - Alle vil dog ikke have
fordel af at fremskynde skattefradraget. Et stort fradrag kan betyde, at skattevÌrdien af personfradrag mistes i et eller flere ür. For nogle vil det kunne betale sig at spare op i virksomhedsordningen forud for udløsning af skattefradraget. Derfor vil det altid vÌre relevant at lave en skattestrategi for fradraget, siger chefrüdgiveren. Hvis man ikke aktivt gør noget for at fremtvinge fradraget nu og her, vil tabet komme til fradrag, nür virksomheden sÌlges.
v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: ¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ MejetÌrskere ¡ A/C anlÌg SALG AF: ¡ Reservedele/sliddele
Mange mĂŚlkeproducenter har et tab pĂĽ mĂŚlkekvoten. To konkrete sager for LMO-kunder viser, at det ved hjĂŚlp af en ny model er muligt at fremskynde skattefradraget, fortĂŚller skatterĂĽdgiver Anna Boel fra LMO.
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 6. september 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Efter pres fra Landbrug & Fødevarer rykkes fristen for, hvornår danske landmænd må så deres efterafgrøder i år.
Nu må landmændene høste inden de sår Minister flytter frist for efterafgrøder
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den lille smidige drone kan bruges til. Et markområde kan nemt fotograferes fra oven og eksempelvis påvise uens udvikling i afgrøderne.
Droner hjælper landmænd Nogle gange kan det være rart at se tingene lidt fra oven. Det har man mulighed for med en drone, som med et påsat kamera kan overflyve et område og dermed fotografere et defineret område fra forskellige vinkler. - For en landmand kan dronen bruges til at få et overbliksbillede over jorden og dermed afgrøderne. Det kan give et helt andet billede, end når man står på jorden ved siden af afgrøden, fortæller konsulent Simon Rosendahl Bjorholm fra LMO. Der, hvor dronerne for alvor kan komme til at gøre en forskel er, når billedmaterialet bliver koblet sammen med en software, som med
en plante- eller ukrudtsgenkendelse helt nøjagtigt kan få klarlagt, hvilke behov der eksempelvis er for gødning eller sprøjtning på et bestemt stykke jord. - Der er meget spændende perspektiver i denne form for brugen af droner, siger Simon Rosendahl Bjorholm, som lige nu bruger dronen til at tage billeder i forbindelse med OptiPlant-projektet. Herudover deltager LMO i droneprojekterne Vildtvenlig Høst og RoboWeedSupport. Det hænder dog også, at droneføreren bliver kaldt ud til en landmand for at tage oversigtsbilleder af en mark, der eksempelvis er uens i sin udvikling.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Efter massivt pres fra Landbrug & Fødevarer rykker NaturErhvervstyrelsen nu den generelle frist for såning af efterafgrøder frem til 3. september. Det sker efter et møde mellem styrelsen og EUKommissionen i går. - Det er stort at opleve en handlekraftig miljø- og fødevareminister, som hjælper landmændene, der ellers ville være blevet ramt af datotyranni i et år, hvor høsten på grund af vejret simpelthen falder senere end normalt, konstaterer Karen Hækkerup, adm. direktør i
Landbrug & Fødevarer. En kold og våd vækstsæson betyder, at høsten er kommet sent i gang for mange landmænd. Derfor var det helt umuligt for mange at leve op til det generelle krav om, at efterafgrøder skal sås inden 20. august. Efter et massivt fagligt og politisk pres fra både Landbrug & Fødevarer og eksperterne hos Seges, etablerede NaturErhvervstyrelsen i sidste uge en dispensationsordning for nogle landmænd. Den rummede imidlertid en lang række
problematiske og bureaukratiske begrænsninger, som nu er afløst af en generel dispensation, der gælder for alle landmænd. - Mange landmænd har været usikre og frustrerede over at skulle så, inden de havde nået at høste. Så sent som i går havde jeg en ulykkelig far til en landmand i røret, der bad os om hjælp. Landmænd er i sagens natur afhængige af vind og vejr, og nu håber vi, at de får fred til høste og drive godt landmandsskab, siger Karen Hækkerup.
Rumænsk landbrugsskole netværker i Danmark
Rigtig mange rumænske landbrugselever tager til Danmark som en del af deres uddannelse. Hos Agri Nord HR & Rekruttering har man gennem 10 år haft et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner i Rumænien blandt andet ”Liceul Tehnologic Agricol – M. Kogalniceanu” nær Lasi. I denne uge gæster forstander og en af skolens lærere Danmark for at se nærmere på de forhold, som deres elever møder i et moderne dansk landbrug. Opholdet er i fællesskab arrangeret af Agri Nord og Grindsted Landbrugsskole. - Vi har blandt andet besøgt flere elever fra skolen for at se, hvordan de har vænnet sig til at bo i et nyt land. Vi vil gerne vide mere om, hvilke problemer der kan opstå under et praktikophold, og hvordan det foregår på skolen, fortæller forstander Livi Ionescu. Vittus Bernlow er teamleder for Agri Nord HR & Rekruttering, og for ham er besøget en måde sikre et godt netværk i Rumænien. - Vi oplever stor efterspørgsel på rumænske medarbejdere fra vores kunder og
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen 9.30 ingen 9.00 ingen ingen 11.00 9.30 11.00 ingen ingen ingen ingen 9.30 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 10.30 ingen ingen 9.00 10.30 9.00 ingen 9.00 ingen 10.30 14.00 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen ingen 19.30 ingen 19.00
Aars Landboauktion
Agri Nord formidler praktikpladser og jobs til mange rumænere, der ønsker at arbejde i dansk landbrug. I denne uge er forstander og lærer fra rumænske landbrugsskole på besøg for at se nærmere på de danske forhold. På billedet ses fra venstre Ovidiu Avarvarei (lærer), Livi Ionescu (forstander), Kim Koch (direktør Agri Nord), Oana Chirila (tolk) og Vittus Bernlow (teamleder Agri Nord).
en del af dem der kommer til landet er unge under uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde med landbrugsskolerne i Rumænien, siger han. Kontakten med landbrugsskolen handler ikke kun om at finde det nødvendige antal praktikanter men også at sikre at skolen kan forberede dem på, hvad der møder dem i en dansk stald. Det er afgørende at afstemme forventningerne in-
den eleverne møder ind til første arbejdsdag i et fremmed land. Agri Nord afvikler naturligvis ansættelsessamtaler – typisk via Skype – med mulige praktikanter, men det er en fordel, hvis de via landbrugsskolen i hjemlandet også er forberedt. Udover besøg hos Agri Nord og Grindsted Landbrugsskole omfatter besøget i Danmark flere bedriftsbesøg og kulturelle udflugter til blandt andet Stenaldercenter Ertebølle.
var i uge 35 tilført 5 SDM kælvekvier, 5400-8300, 1 RDM kælvekvie, 5700, 2 Kry kælvekvie, 54006600, 1 kvie over 12 mdr. malkerace, 3800, 10 kvier under 12 mdr. malkerace 600-1200, 5 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 12005200, 7 tyre over 3 mdr. malkerace, 1700-2500, 9 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 4000-7600, 30 tyre, under 3 mdr. malkerace, 6002100, 3 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 800-2700. Omsætning: 192.800,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 36 Basis 330,34 (328,74). SPF+Myc 335,34 (333,74). SPF 335,34 (337,74). Økologi 993,10 (1007,99). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,45 (5,47) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Effektive danske landmænd kæmper med vanskelige vilkår Martin Merrild forstår godt, at dansk landbrug lider
Den uholdbare økonomiske situation trækker tænder ud for danske landmænd, og hele 60-70 procent mangler likviditet. Foreningerne bag LMO ser med bekymring på fremtiden, som ikke blot kan betyde et farvel til erhvervet for mange landmænd, men som også vil påvirke arbejdspladser i en lang række andre erhverv. Derfor har de en klokkeklar opfordring til politikerne på Christiansborg - gør noget nu! (Foto: Colourbox.dk.)
Opråb fra landboforeninger:
Politikerne må gøre noget nu!
Mange erhverv vil lide, hvis danske landbrug må lukke Dansk landbrug står over for en meget alvorlig situation, og der er brug for, at politikere og banker reagerer med ændrede vilkår nu og her. Sådan siger foreningerne bag LMO, som på deres medlemmers vegne er meget bekymrede over den situation, som rigtigt mange landmænd befinder sig i. - Vi er rigtigt dygtige og effektive i Danmark, men når vi ikke får lov til at konkurrere på lige rammevilkår, så er det et stort problem. Vi kan simpelthen ikke konkurrere mod verdensmarkedet. Det er et tiltagende problem, som i den nuværende situation med faldende priser blot er blevet mere markant, siger Nis Hjort, formand for LMO’s bestyrelse og samtidig også formand for Vejle-Fredericia Landboforening. Alle foreningerne bag LMO opfordrer regeringen til at komme i gang med de lovede tiltag, der nu og her kan hjælpe det trængte landbrug. - Vi taler om 60-70 procent af danske landbrugsbedrifter, der mangler likviditet til at fortsætte deres produktion. Knap 17 procent af LMO’s kunder har
en så stor gæld, at de står overfor at måtte lukke i år. Det er alarmerende i helt ekstrem grad og et vink med en vognstang om, at der skal gøres noget nu, fastslår Nis Hjort. Når landmanden hele tiden skal kæmpe for sin forretnings overlevelse, kan det være svært at se lyset. LMO’s bestyrelse mener, at det er på tide, at den finansielle sektor kommer på banen og tager et medansvar for de landmænd, som de samarbejder med, og som er en del af deres forretning og fremtidige indtjening. - Bankerne er nødt til at tage medansvar. Alt andet vil være helt utilstedeligt og vil fratage en stor procentdel af landmændene muligheden for at blive i erhvervet. Vi frygter samtidigt, at mange lokalsamfund vil blive ramt hårdt med hensyn til arbejdspladser, så vi er nødt til at få bankerne på banen nu, siger næstformand for LMO’s bestyrelse, Anders Ahrenfeldt og kommer dermed ind på problemet for andre erhverv end landbrug. Hvis landmænd på stribe drejer nøglen om, vil det få stor betydning for hele
følgeindustrien. Her kan nævnes elektrikere, smede, tømrere, mejerier og en lang række andre erhverv, som er afhængige af landbrugsindustrien. - Landkommunerne vil blive hårdt ramt. Det er der ingen tvivl om. Hvis dansk landbrug ikke kan bestå, så betyder det tab af arbejdspladser for mange, mange andre. Det vil være hårdt for samfundet, og ikke mindst så bliver det hårdt for de familier, som bliver ramt. Jeg mener ikke, at vi kan sidde denne situation overhørig uden at forsøge at gøre noget; det er mennesker vi taler om, understreger både formand og næstformand for LMO. LMO’s bestyrelse venter nu på, at de danske politikere og ikke mindst de danske pengeinstitutter træder i karakter og tager et medansvar for et trængt erhverv. - Vi er rigtigt mange landmænd, som hver dag kæmper en brav kamp for at bestå. Men vi er nødt til at kunne lave rimelige aftaler med bankerne, så vi ikke udelukkende mødes med forhøjelser af bidragssatser, større afdrag og højere renter, lyder det fra Nis Hjort.
Af Landbrugsbarometeret fra Københavns Universitet fremgår det, at danske landmænd ikke er økonomisk effektive nok. Barometeret er udgivet af IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) og her skriver forskerne blandt andet, at danske landmænd har foretaget investeringer, som ikke har givet afkast i forbedret produktivitet og indtjening. Det skyldes blandt andet, at en del af de danske landmænd ikke er dygtige nok på driftsledelse. Hos Landbrug & Fødevarer har formand Martin Merrild læst rapportens hovedkonklusioner med interesse. - Vi lytter gerne til vurderinger fra folk, der har solid viden om landbrug. Vi er for eksempel opmærksomme på, at driftsledelsen med fordel kan forbedres hos mange landmænd. Derfor arbejder vi også på at forbedre rådgivningen, siger Martin Merrild. Han peger på de høje produktionsomkostninger i Danmark som hovedårsagen til, at mange danske landmænd har svært ved at få en fornuftig økonomi i bedriften. - På en række af de tunge områder er danske landmænd bagud i forhold til deres konkurrenter i nabolandene hver morgen, inden arbejdsdagen begynder. Det skyldes blandt andet meget stramme miljøregler i Danmark, pesticidafgifter og høje lønninger. Der findes ikke andre lande med en nævneværdig fødevareproduktion, hvor lønomkostningerne er så høje, siger Martin Merrild. Forskerne bag Landbrugsbarometeret skriver, at der er taget højde for de høje danske omkostninger, når danske landmænd etablerer sig. Jordpriserne afspejler, at det er dyrt at drive landbrug i Danmark, hedder det. Men den forklaring er ikke fyldestgørende, mener Martin Merrild. - Det er en teoretisk forklaring. Det er jo ikke sådan,
Høje omkostninger og stramme miljøkrav betyder, at danske landmænd må konkurrere med en hånd bundet på ryggen, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i en kommentar til Landbrugsbarometeret fra Københavns Universitet.
at jorden bliver billigere for den enkelte landmand i samme øjeblik, der kommer en ny afgift. En mark handles måske en gang hver 30. år. Derfor er det kun på meget lang sigt, at jordpriserne afspejler de høje omkostninger, siger han. Martin Merrild hæfter sig ved, at forskerne bag Landbrugsbarometeret skriver, at den såkaldte ”tekniske efficiens” i Danmark er høj sammenlignet med mange andre lande. Det betyder på godt dansk, at landmændene herhjemme formår at få høje udbytter både på marken og i staldene. Forskerne skriver også, at danske landmænd har investeret voldsomt i både jord og staldanlæg, og at disse investeringer i dag ikke giver tilstrækkeligt afkast. - Det er rigtigt, at der er landmænd, som købte jord, da priserne var meget høje. Mange af dem etablerede sig i 0’erne, da der var opgangstider og en optimistisk stemning. Bankerne
KØB OG SALG SÆLGES: •Kongskilde oliebrænder ITS 65 •MMFA SILO
32 m3 ny udstillingssilo
-30%
SN Kornteknik ApS
Tingvej 62, V. Tostrup, 9632 Møldrup, Tlf. 86 69 15 70
stod parate med billige lån, og da landmænd typisk er driftige forretningsfolk, var der mange, som gerne ville i gang som selvstændige. Mange af dem har det i dag meget vanskeligt, selvom deres udbytter ligger i top målt på international skala. Martin Merrild tilføjer, at mange landmænd også blev tvunget til at investere af hensyn til dyrevelfærd, miljø og medarbejdernes krav. - Mange landmænd har måttet låne store beløb for at kunne leve op til miljøkrav, der er højere end i andre lande og for at sikre dyrevelfærd på et meget højt niveau. Desuden var det især i 0’erne et krav til landmænd, hvis de ville tiltrække arbejdskraft, at staldene var konstrueret, så det daglige arbejde var helt moderne, siger Martin Merrild.
KØB OG SALG TIL SALG
Høstklar mejetærsker Dronningborg 900. Aars, tlf. 98 62 34 91/ 29 34 35 88
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Eva Kjer fjerner særkrav Danske landmænd er til danske landmænd højeffektive - på trods Overimplementering bliver fjernet
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fjerner nu et eksempel på overimplementering, så danske landmænd på linje med landmænd i andre lande udelukkende får træk i landbrugsstøtten, når EU-reglerne kræver det.
46 landmænd er fejlagtigt blevet trukket i landbrugsstøtten mellem 2005 og 2014, uden at der var hjemmel til det. Nu får de pengene tilbage, og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ændrer reglerne, så danske landmænd ikke længere bliver trukket i landbrugsstøtten, når de bryder reglerne om gylleudbringning på markerne.
- Danske landmænd skal selvfølgelig ikke trækkes i støtte på områder, hvor andre slipper. Derfor ændrer jeg nu reglerne, så vi i Danmark ikke går længere med kravene, end EU kræver. NaturErhvervstyrelsen er i færd med en grundig gennemgang af reglerne, så vi sikrer os, at den slags ikke sker, siger Eva Kjer Hansen. Europæiske landmænd skal
SEGES er uenig i instituts konklussion leve op til en række krav, når de udbringer husdyrgødning. Danmark har trukket landmændene i landbrugsstøtte via såkaldt krydsoverensstemmelse, hvis landmændene ikke levede op til kravene. Selvom landmændene ikke længere bliver trukket i støtte, vil de fortsat skulle overholde de nationale regler og får en bøde, hvis de bryder reglerne. Men det har været et eksempel på overimplementering, viser en større gennemgang af reglerne på området, som NaturErhvervstyrelsen er i gang med. Derfor vil danske landmænd, på linje med andre EU-landes praksis, ikke længere blive trukket i landbrugsstøtte, hvis de ikke lever op til kravene for udbringning af gylle. I alt er 46 landmænd blevet trukket i landbrugsstøtte i årene 2005-2014. NaturErhvervstyrelsen genoptager nu samtlige sager, så de landmænd, der er blevet trukket i støtte, kan få deres penge tilbage, og Miljøstyrelsen afnotificerer bestemmelserne som en del af den danske Nitratdirektivimplementering overfor EU. Samtidig ændrer Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen nu i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.
Det er på forkerte præmisser, når IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) i en rapport hævder, at danske landmænd er dårligere end deres udenlandske kolleger til at udnytte deres ressourcer og ikke får stort nok udbytte af deres investeringer i form af forbedret produktivitet og indtjening. Det mener Ejnar Schultz, direktør for SEGES’ afdeling for økonomi og virksomhedsledelse. - Den væsentligste anke mod IFRO’s konklusioner er, at de ikke tager hensyn til rammevilkårene, som bestemmer forudsætningerne og grundlaget for produktionen. Samtidig korrigeres der ikke for finansielle udgifter, når det påstås, at danske landmænd ikke er dygtige nok, siger han. Ejnar Schultz påpeger, at rapporten er selvmodsigende, da den på den ene side påstår den, at danske landmænd ikke er dygtige nok, mens den på den anden side indirekte erkender, at den ”tekniske efficiens”, altså produktivitet og effektivitet er høj i Danmark sammenlignet med mange andre lande. - IFRO’s kritik går derfor på den ”økonomiske efficiens”. Det siger ikke nødvendigvis noget om landmændenes evner, men
er i højere grad et mål for konkurrenceevnen. Den ”økonomiske efficiens” måles til at være dårligere, men IFRO giver selv forklaringen i et højere omkostningsniveau i Danmark. Undersøgelsen viser således intet om, at danske landmænd er mindre produktive og effektive end andre lande, men blot at de danske rammevilkår er dårligere og gældsbelastningen højere, siger Ejnar Schultz.
Kræver mere jord De dårligere rammevilkår ses blandt andet af, at der kræves relativt mere jord for at producere et slagtesvin i Danmark, at dansk korn i modsætning til for eksempel tysk korn skal tilsættes protein for at kunne anvendes til foder, at der hos nogle udenlandske konkurrenter ydes tilskud til solceller og biogas og så videre. Dertil kommer et betydeligt højere niveau for afgifter og timelønninger. Alt sammen forhold, som den enkelte landmand ikke kan påvirke. - Andre undersøgelser viser, at danske landmænd ligger i top, når det gælder produktivitet og effektivitet Det gælder for eksempel mælkeydelse pr. ko, antal smågrise pr. so eller fodereffektiviteten i slagtesvine-
produktionen. Hvis ikke danske landmænd var højeffektive, ville dansk landbrug ganske enkelt ikke kunne eksistere med de relativt dårlige rammevilkår og den høje gæld, siger Ejnar Schultz. IFRO hævder endvidere, at den høje gæld skyldes, at der er overinvesteret. Det er kun delvist korrekt. Gælden skyldes altovervejende høje jordpriser op gennem 00’erne, da jordpriserne steg sammen med boligpriserne, aktiemarkedet og andre aktiver. Samtidig har danske landmænd investeret for at honorere krav til miljø og dyrevelfærd - investeringer, der ikke i sig selv giver større afkast. - Vi anerkender rapportens bemærkninger vedrørende den store spredning i effektivitet og indtjening i landbruget. Det skyldes langt hen ad vejen, at en gruppe bedrifter er fastlåst i en situation med høj gæld eller et nedslidt produktionsapparat, uden mulighed for at investere eller skifte ejer. Det er vi i SEGES og den øvrige del af rådgivningssystemet meget opmærksomme på, og der bliver hver dag arbejdet stenhårdt på at løfte den svageste gruppe eller sikre dem de bedst mulige betingelser at forlade erhvervet på, siger Ejnar Schultz.
STILLINGER ARBEJDE SØGES
ca. 200 timer de næste 6 mdr. Alt har interesse. Skal passe ind i mit job på DKC FOULUM. Venlig hilsen landmand Jørgen Østergaard Bjerregrav ved Møldrup Tlf. 27648399 E-mail: deutz1@live.dk
STORM Advokatfirma - Lokal og specialiseret inden for Familieret, Personskadesager, Landbrugsret Fast ejendom og Virksomhedsrådgivning
Skal du købe, sælge, vækste eller har du problemer?
Ring til os John F. Kennedys Plads 1K, 6. sal · 9000 Aalborg Messevej 2 · 9600 Aars T: + 45 72 30 12 05 F: + 45 72 30 12 04 mail@stormadvokatfirma.dk www.stormadvokatfirma.dk
BLANDEDE Rækkeborg Maskinstation
Skårluftning udføres med sidemonteret skårlufter i halm og græs. Tlf. 51 20 15 57/51 20 15 58
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
I weekenden er der økologisk høstmarked i Drivhuset i Vesterbølle.
Drivhus i Vesterbølle fejrer økologimærket Drivhuset i Vesterbølle fejrer, at det Røde økologimærke har 25 års fødselsdag. Det sker i weekenden. Det er 33 år siden, Drivhuset var medstifter ved Økologiforeningens fødsel i Danmark. Det røde Ømærke er landskendt, og det fejres ved det økologiske høstmarked i weekenden. Eva Bjerrum startede i et lille simpelt kollektiv i Vesterbølle, og landbruget har vokset sig stort. Der er butik, og grønsagerne på markerne bugner af økovitaminer efter denne fantastiske sommer, hvor vejret
har hærdet grønsagerne, så de smager ekstra godt. Cafeen vil være åben, og man kan købe mad og kager. Drivhusets indehaver, Eva Bjerrum, vil holde markvandring og fortælle, hvordan man kan bære sig ad, når de naturlige grønsager skal lokkes op af jorden. Høstmarkedet får besøg af klovnen Helle-delle til at fornøje børn og barnlige sjæle. Zoneterapeut Tove Frederiksen fra Sundstrup vil give smagsprøver på velvære.