122. årgang - Nr. 39 - Onsdag den 23. september 2015
4. oktober markeres sæsonafslutningen på Ulbjerg Traktormuseum vanen tro med en stor pløje- og aktivitetsdag på museet.
Ulbjerg Traktormuseum råder over en imponerende samling bestående af cirka 60 traktorer fra årgang 1941 til 1963.
Pløje- og aktivitetsdag på Ulbjerg Traktormuseum Søndag, 4. oktober er der sæsonafslutning på museet Søndag 4. oktober holder Ulbjerg Traktormuseum pløje-og aktivitetsdag med pløjekonkurrence for veterantraktorer, og der vil med deltagere fra Himmerlands køre – og rideforening også være hestepløjning med show af specielle hesteplove. Deltagelse med traktor og plov fra 1965 eller før, hvor der er cirka 20 pladser i konkurrence og nogle pladser udenfor konkurrence, men med instruktion af tidligere konkur-
rencepløjer, så uøvede også kan være med. Der konkurreres i følgende klasser: Vendeplove, enfurede liftplove, flerfurede liftplove og bugserede plove. Den enkelte deltagers pløjning vil blive bedømt og karaktergivet af pløjedommere. De to bedste i hver klasse vil modtage en pokal eller præmie. Pløjere med heste og traktorpløjere med instruktion men uden for konkurrence starter midt
på formiddagen, inden traktorpløjernes konkurrence starter med flækning sidst på formiddagen og fortsætter om eftermiddagen. Dem der pløjer uden for konkurrence kører også i middagspausen, så tilskuere kan se pløjning hele dagen. Der vil blive udleveret en udførlig vejledning til deltagerne, samt givet instruktion. Det forventes, at der vil deltage 25-30 pløjere med
Der er flere økosvin på vej Mangel på råvarer har været den største udfordring for Europas største leverandør af økologisk kød, Friland, i det seneste år. Hver eneste uge har virksomheden måttet sige nej til kunderne, når de har ønsket at købe mere kød, og derfor tog Friland i foråret en række initiativer for at øge antallet af økologiske grise i Danmark. Blandt andet har Friland givet kontant tilskud til landmænd, der købte ekstra økologiske søer, ligesom Friland har tilbudt hjælp til finansiering og møder med banker til landmænd, der ønskede at øge produktionen af økologiske grise.
- Det har igennem en lang periode været en rigtig god forretning at opdrætte økologiske grise. Men fordi det at omlægge til økologi er en stor og langsigtet beslutning, har det været tydeligt, at der skulle noget ekstra til, hvis vi for alvor skulle øge antallet af økologiske grise og dermed den mængde af kød, vi kan sælge. Det ser dog ud til, at de nye initiativer har været nok, og vi forventer en markant fremgang i antallet af økologiske grise i det kommende år, siger direktør i Friland, Henrik Biilmann. Det kan allerede mærkes, at der er kommet flere slagteklare grise, og det bliver dermed uge for uge
nemmere at gøre kunderne tilfredse. - Det er en utrolig positiv udvikling for både Friland og selskabets leverandører. Det har været en meget frustrerende oplevelse uge efter uge at måtte sige nej til kunder, der vil betale en god pris, simpelthen fordi vi manglede råvarer. Den situation ser ud til at ændre gradvist sig nu, så vi i fremtiden bliver bedre i stand til at følge med efterspørgslen efter dansk økologisk svinekød, samtidig med at vi kan betale vores leverandører en pris, som gør, at der er god økonomi i at være økologisk svineproducent, siger Henrik Biilmann.
traktorer, og der kommer tre-fire entusiaster og viser specielle hesteplove. En del af traktorerne der deltager, er udstillet på museet, der omfatter en samling af cirka 60 traktorer fra årgang 1941 til 1963.
Bestyrelsen håber, at mange gæster vil besøge Ulbjerg Traktormuseum på denne dag, der er denne sæsons afslutning. Der vil være mulighed for at købe forfriskninger, kaffe og andet på museet.
DE T ER AT GR ATIS E DELTAG
LandboNord afholder
MAJSDAG
Onsdag den 30. september 2015 kl. 10-13 Hos Hardy Larsen, Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør Kom og se udvalgte majssorter. Hvilke majssorter har klaret den kolde og blæsende nordjyske sommer bedst? Og hvad betyder valg af efterafgrødetype, såtidspunkt og såteknik for sikker etablering af efterafgrøder i majs? Kom og få svaret på dette, samt en masse anden viden omkring majsdyrkning, når LandboNord, sammen med LG, KWS, Syngenta, FM-majs, Sejet, Nordic seed, Thyregod og DLF Trifolium fremviser vores store majsdemo 2015. Arrangementet gratis kræver ingen tilmelding. PlanteRådgivningen |er Ring 96 24og 24 24 | www.landbonord.dk LandboNord og de deltagende virksomhederer vært ved pølser og øl/vand.
Team Grovfoder | 9624 2424 | landbonord.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 27. september 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Landmænd skal have 10 mio. kroner tilbage NaturErhvervstyrelsen er netop blevet færdig med at behandle de cirka 1.200 sager, som styrelsen genoptog i foråret, fordi der var tvivl om lovhjemlen til at trække landmænd i landbrugsstøtte, når de brød reglen om to meterbræmmer. Dermed har 995 landmænd fået knap 9,5 millioner kroner tilbage, og styrelsen har udbetalt pengene langt hurtigere, end den havde lovet erhvervet. - Vi har haft stort fokus på hurtigt at få ryddet op og betale pengene tilbage til de landmænd, vi har trukket i landbrugsstøtte. Jeg er glad for, at vi her flere måneder tidligere end forventet har kunnet betale de sidste kroner tilbage, siger kontroldirektør i
NaturErhvervstyrelsen Anders Munk Jensen. NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen har desuden tilrettet i de relevante bekendtgørelser for at sikre sig, at Danmark fremadrettet lever op til EU’s krav om krydsoverensstemmelse på to meterbræmmerne. Samtidig med oprydningen har NaturErhvervstyrelsen gjort reglerne enklere, og fremover vil landmænd udelukkende blive trukket i landbrugsstøtten, hvis de gøder i to meter-bræmmerne. Det er dog fortsat forbudt at dyrke og jordbehandle i bræmmerne, men det sanktioneres ikke længere med et træk i landbrugsstøtten.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
...din lokale tryksagsleverandør: Aars Bogtryk & Offset 98 62 17 11
Det er glædeligt, at regeringen holder løfte og gør klar til et farvel til randzonerne, som har været håbløse fra første færd, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
L&F: Stor tilfredshed med randzonernes endeligt Positivt at regeringen holder sit løfte, lyder det fra miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen som netop har sendt et lovforslag i høring, der foreslår en ophævelse af det obligatoriske krav om randzoner. Initiativet er en del af den såkaldte 16-punkts plan for landbruget, som VKO fremlagde i november sidste år. I Landbrug & Fødevarer er der stor tilfredshed med ministerens udmelding. Her har man i årevis set frem til at slippe af med kravet om randzoner. - Det er glædeligt at se, at regeringen holder sit løfte og nu foreslår at fjerne det obligatoriske krav om randzoner. Nu glæder vi os til, at et politisk flertal med al sandsynlighed vedtager loven, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Han ærgrer sig dog over,
at både landbruget, politikere og embedsværket har spildt så mange timer og brugt så mange penge på en regel, som har været håbløs fra starten. Rent administrativt har randzonerne været en næsten umulig opgave at håndtere, blandt andet fordi kortgrundlaget har været fyldt med fejl og mangler. - Randzonerne er endnu et eksempel i rækken af benspænd for erhvervet. Op mod 50.000 hektar landbrugsjord har været taget ud af produktion, uden at den miljømæssige gevinst, der angiveligt skulle opnås, har været ordentligt, fagligt funderet, siger Martin Merrild. Et nyt notat fra DCA ved Aarhus Universitet viser tydeligt, at effekten af randzonerne er meget lavere, end man har antaget i de oprindelige beregningsmodeller. Danmark er det eneste
land i EU, som har indført et krav om randzoner i lovgivningen. Et farvel til randzonerne er uden tvivl et skridt i retning af at bedre Danmarks konkurrenceevne, lyder det fra Martin Merrild. - Forhåbentlig har politikerne lært noget af forløbet. Vi har brug for miljøregler, som er klare og til at forstå, og som kun pålægger restriktioner, hvis der er en klar dokumenteret miljømæssig effekt, og der betales en rimelig kompensation til landmanden for det, siger Martin Merrild. Landbrug & Fødevarer mener, at randzonerne kan betegnes som grundlovsstridig ekspropriation og har sideløbende med den politiske indsats anlagt en tung, principiel retssag om randzonerne, som lige nu ligger i Østre Landsret.
Minister fjerner de tvungne randzoner Eva Kjer Hansen vil af med den udskældte lov Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil af med den udskældte randzonelov og sendte i sidste uge et lovforslag i høring, hvor hun foreslår, at loven bliver ophævet. Når randzoneloven er fjernet, er landmænd ikke længere være tvunget til at lave ni meter dyrkningsfri zoner omkring vandløb og søer på deres jorder. I dag er der krav om cirk 25.000 hektar randzoner. - Danske landmænd skal ikke længere have trukket en randzonelov ned over hovedet, som de ikke bliver kompenseret for, og hvis effekt forskerne nu anerkender har været overvurderet. Vi er ganske enkelt blevet klogere siden loven blev indført, og vi ved i dag, at den aldrig skulle have været indført. Derfor skal loven ophæves, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Eva Kjer Hansen vil af med randzonerne, og hun har derfor sendt et lovforslag om ændring af loven i høring.
Landmænd vil fortsat kunne benytte sig af frivillige randzoner som alternativ til kravet om efterafgrøder samt til at opfylde de grønne krav i EU’s landbrugsreform.
Miljø- og fødevareministen har stor fokus på, at ophævelsen af randzoneloven ikke går ud over miljøet. - Jeg er optaget af, at vi har et godt vandmiljø i Danmark, til glæde for os danskere der bruger naturen. Derfor vil effekter af den ophævede randzonelov indgå i arbejdet med blandt andet de nye vandområdeplaner, siger Eva Kjer Hansen. Efter høringen vil lovforslaget blive fremsat i Folketinget i løbet af efteråret. Når forslaget er vedtaget, vil kravet om randzoner blive fjernet hurtigst muligt. Indtil lovændringen er gennemført skal landmænd forsat have randzoner. Randzoneloven blev indført i 2012 som en del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv, som skal sikre god tilstand i vandmiljøet.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 10.00 ingen ingen 14.00 ingen 19.00 19.30 ingen 10.30 ingen 10,30 ingen 11.00 11.00 9.30 ingen ingen ingen 11.00 9.30 ingen 9.30 ingen 11.00 ingen 9.00 ingen 9.00 10.30 9.00 ingen 10.30 9.00 ingen 10.30 ingen 9.00 ingen 10.30 9.00 ingen 10.30 ingen 10.15 ingen 10.30 10.00
Aars Landboauktion var i uge 38 tilført 6 SDM kælvekvier, 4400-700, 3 SDM kælvekøer, 71008000, 2 DRK kælvekøer, 7000-8100, 2 Kry. kælvekøer, 4500-4800, 20 kvier under 12 mdr. malkerace, 2300-3600, 4 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 9002100, 4 tyre over 3 mdr. malkerace, 1400-2100, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2400-6000, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 3001200, 4 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1200-1700 og 1 foldtyr, 8600. Omsætning: 270.500,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 39 Basis 346,28 (346,28). SPF+Myc 351,28 (351,28). SPF 355,28 (355,28). Økologi 1004,16 (1004,16). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,58 (5,58) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Skoleklasser møder landbruget på årets Kimbrerskue i Aars Flere skoleklasser har meldt deres ankomst til skuet Agri Nord og nf plus vil gerne vise landbruget frem for skolebørnene i Vesthimmerlands Kommune. Derfor har de inviteret alle kommunens 4. klasser til at besøge Kimbrerskuet den første fredag i oktober. Som noget nyt har dyrskueudvalget fået bevilliget penge fra kommunen til at dække skolernes transportudgifter i forbindelse med besøget i Messecenter Vesthimmerland i Aars, hvor dyrskuet holdes. En af de skoler, som har meldt deres ankomst, er Toppedalskolen i Brøndum. De havde også sidste år deres 4. klasse med på dyrskue. Lærer Jens Dalsgaard er da heller ikke i
tvivl om, at skolen igen skal have en gruppe elever med til dyrskue. - Vi fik fantastisk meget ud af dagen sidste år. Børnene syntes, det var spændende at blive vist rundt på skuet, hvor de hørte om koens fordøjelse, mærkede på foderet og så kæledyr. Der var også utrolig meget læring i det, ikke mindst på grund af det undervisningsmateriale som vi fik med hjem og kunne bruge i undervisningen i Natur & Teknik efterfølgende, fortæller Jens Dalsgaard. Han anbefaler derfor andre klasser at tage imod tilbuddet, som ikke kun er en spændende udflugt for børnene men også afsæt til
efterfølgende undervisning om dyr og landbrug. Medlem af dyrskueudvalget, mælkeproducent Henrik Dalgaard, håber netop, at børnene ikke blot får en god oplevelse, men også lærer noget om landbrug. - Som landmænd vil vi gerne vise fremtidens forbrugere, hvad dansk landbrug står for. Vi skal vise vores erhverv frem i børnehøjde, og her er dyrskuet en oplagt mulighed, siger Henrik Dalgaard. Som et nyt tiltag har Kimbrerskuet arrangeret en konkurrence for de deltagende skoleklasser. Britt Fritz Thomsen, der er sekretær for skuet, håber, at
børnene og ikke mindst deres forældre vil tage godt imod initiativet. - Efter rundvisningen får klasserne en quiz med spørgsmål, om det de har hørt og set. De får point for alle rigtige svar. Hver klasse skal så vælge en repræsentant, der kan komme til forbrugeraftenen fredag aften, hvor de skal dyste om flere point. Vinderen får en præmie til hele klassen. Vi håber selvfølgelig, at mange af børnene har tid og lyst til at komme til forbrugeraftenen sammen med deres forældre, siger Britt Fritz Thomsen.
Alle kommunens 4. klasser er inviteret til årets Kimbrerskue, hvor de blandt andet kan deltage i en stor konkurrence, som bliver afsluttet under forbrugeraftenen lørdag aften i Messecenter Vesthimmerland.
Verdensøkonomien - hvornår vender det?
Lilleskovsgaard ved Aars var et af de i alt 64 danske landbrug, som søndag slog dørene op for ikke færre end 117.456 danskere til Åbent Landbrug.
Rekordmange på gårdbesøg 117.000 danskere besøgte søndag de åbne landbrug Søndagens Åbent Landbrug, hvor gårde over hele landet åbnede dørene for danskerne, blev et kæmpe tilløbsstykke med 117.456 besøgende. Det årlige Åbent Landbrug-arrangement har slået ny rekord med over 117.000 besøgende. Det er en fornem forbedring af sidste års rekord på knap 87.000. Det glæder formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild. - I en tid, hvor krisen for alvor kradser hos landmændene, er rekordbesøget opmuntrende. Jeg synes, at successen i år taler sit helt tydelige sprog om, at danskerne i den grad er interesserede i den mad, de spiser og i at møde landmanden,
der laver deres råvarer. De vil selv røre og dufte til produktionen, siger Martin Merrild. Han var selv tidligere på dagen med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen på gårdbesøg i Sønderjylland. Også Eva Kjer Hansen var begejstret over, hvad hun så. - Åbent Landbrug er jo et tilløbstykke, som jeg tror, har en meget stor betydning for landbruget. Der er ikke så mange, der er tæt på landbruget længere, så der er brug for en større forståelse for, hvad et moderne landbrug er. Derfor er det vigtigt med tiltag som Åbent Landbrug, hvor folk kan se, røre og opleve, hvordan landbruget i dag funge-
rer, sagde Eva Kjer Hansen i forbindelse med sit besøg på gården Immervad ved Vojens. Ifølge Martin Merrild er Åbent Landbrug en del af landmandens DNA. - Vi landmænd er af natur imødekommende og vil gerne vise vores gård frem. Det er vigtigt for os at få fortalt og vist, hvordan en moderne fødevareproduktion foregår. Og det sker altså bedst ved, at man selv kommer herud. Jeg er stolt af, at være en del af ethverv, der kan mobilisere så mange værter. Alle steder har man haft et væld af frivillige i sving, siger Martin Merrild. I 2016 vil der være Åbent Landbrug søndag 18. september.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard var ude med en gedigen gang valgflæsk, da de midt under valgkampen proklamerede, at vi er ude af krisen. Vores eget C20 CAP aktieindeks er faldet med over tre procent siden den dag, og alle de store indeks er faldet med mellem 10 og 34 procent, hvor det er det kinesiske indeks, der har ført an. Kina ved at gå helt i stå, og det trækker både USA og EU landene ned i gear med udsigt til recession i stedet for vækst. Hvad er der lige der sker, og hvad vil det betyde for dansk landbrug? For at give et indblik har Landbo Limfjord torsdag 8. oktober inviteret chefanalytiker i Nykredit Markets, Tore Stramer, kendt fra nyhederne på TV og Palle Jakobsen, direktør og stifter af Agrocom til Resenvej 85 i Skive, hvor de vil komme med deres bud på først og fremmest hvad der sker, men også hvad det kan få af betydning for landbruget, og hvad de ser i krystalkuglen. - Råvarepriserne har haft
en lang periode med fald og ligger nu i ét, for de fleste, uacceptabelt leje. Senest har vi dog set positive prisdannelser på spotmarkederne for mælk og noteringsstigninger på svin. Betyder det, at vi har set bunden for denne omgang med efterfølgende stigninger, eller er vi midt i en kartoffelkur, som betyder, det ikke kan vende, før udbuddet af mælk og svin er nedbragt betragteligt?, siger økonomikonsulent hos Landbo Limfjord, Christian Reinholdt Paulsen Udviklingen i verdensøkonomien spiller også ind i renteudviklingen. Det sidste halve års tid er renterne steget stille og roligt, men befinder sig stadig på et historisk lavt leje. Nationalbanker rundt om i verden stimulerer markederne med lave renter og støtteopkøb af obligationer. Dette holder specielt de korte renter nede. I USA har man dog i en rum tid barslet med en rentestigning men har gang på gang udsat den, og senest blev den udsat fra september til sidst på året. Spørgsmålet er så, hvad der sker på vores realkreditmarked, hvis Kina går helt i stå? - Det er pudsigt. Stort
Husk cen annon til
Vor t blad o b d n La
set alle markeder falder. Det gælder aktieindeksene, råvarepriserne herunder olie og obligationskurserne. Hvor er pengene egentlig søgt hen?, spørger Christian R. Paulsen. Christian R. Paulsen opfordrer alle interesserede til at møde op selv og få større indsigt i, hvad det egentlig er der sker i verdensøkonomien, og hvordan det påvirker landbruget. Der er, som altid, mulighed for at stille spørgsmål til de to indlægsholdere, og deltagelse er gratis, men da Landbo Limfjord er vært ved et let traktement efter mødet, er det en god idé at tilmelde sig.
KØB OG SALG
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Ved at omlægge dele af den nuværende produktion af korn eller majs til flerårige græsser kan man score højt på en række miljøparametre og samtidig producere mere biomasse. Det kan på sigt skabe øget vækst og beskæftigelse, vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, der i går leverede en række anbefalinger til regeringen.
Bioøkonomipanel: Der kan hentes bæredygtig vækst, hvor græsset gror Omlægning af produktion af korn eller majs kan give mere biomasse
BLANDEDE Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
Det Nationale Bioøkonomipanel leverede i går en række anbefalinger til regeringen omkring, hvordan flerårige græsser kan sætte skub i udviklingen af en bred palette af eftertragtede produkter såsom foder- og fødevareingredienser og samtidig give miljøgevinst.
Det er især det relativt høje proteinudbytte fra græsarealer, der vækker panelets interesse. Proteinerne vil nemlig på sigt kunne trækkes ud og eksempelvis bruges som foder til grise og fjerkræ. Det vil have potentiale til at kunne reducere importen af soja fra Sydamerika og
bane vejen for øget vækst og beskæftigelse. Græsser og kløver har desuden en lang række andre anvendelsesmuligheder. Rødkløverekstrakt kan eksempelvis anvendes til at behandle knogleskørhed. Også udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen fra frøvirksomheden DLF Trifolium,
der ligeledes er med i bioøkonomipanelet, ser store potentialer. - Vi vurderer, at vi på ingen måde har høstet det fulde potentiale for øget dansk proteinproduktion fra kløvergræs marken. Ved en optimeret arts- og sortssammensætning samt en målrettet forædlingsindsats bør det være muligt at hæve proteinudbyttet med 10 procent over en årrække, siger Klaus K. Nielsen. - En omlægning af dele af landbrugsarealet til bæredygtig produktion af flerårige græsser vil være til gavn for vores vandløb og indre danske farvande. F.eks. er udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet meget lavere, når man dyrker græs end for eksempel majs og korn, siger direktør Susanne Herfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, der er medlem af bioøkonomipanelet. Bioøkonomipanelet anbefaler blandt andet regeringen at sætte yderligere gang i forskning og udvikling på området, herunder at skabe partnerskaber, der kan etablere en række decentrale grønne bioraffinaderier. Samtidig peges der på muligheden for at bruge flerårige græsser som miljøvirkemiddel. Det Nationale Bioøkonomipanel består af ledende virksomheder og forskere, NGO’ere samt centrale organisationer og myndigheder, der rådgiver regeringen omkring udviklingen mod et mere bæredygtigt biobaseret samfund.
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,0 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Presning af rundballer, kan også snittes. • Gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
Manglende randzoner bliver ikke et miljøtab Bjarne Nigaard, der er adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, glæder sig over udsigten til en ophævelse af randzoneloven: Fra flere sider har det som reaktion på Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens høringsforslag om afskaffelse af randzoneloven lydt, at det vil være et stort miljøtab, hvis randzonerne fjernes. På det seneste er argumentet for dette begyndt at blive, at fjernelsen af randzoner vil medføre øget pesticidbelastning af de danske vandløb. Efter at påstanden om randzoners reducerende effekt på nitrattilførsel er blevet skudt ned af flere forskere, er der åbenbart behov for et nyt argument hos randzonernes forsvarere. Men jeg må desværre skuffe de, der kommer til at savne randzonerne, med, at heller ikke dette nye argument passer godt ind i
debatten. Der har længe før randzonerne blev indført været krav til brugen af sprøjtemidler tæt på vandløb og søer. Sprøjtemidler bliver godkendt af Miljøstyrelsen med specifikke afstandskrav til netop vandløb og søer. Afstandskravene afhænger af den risiko, midlerne skønnes at udgøre over for planter og dyr i vandet, og kravene til afstand bliver konkret vurderet for hvert enkelt sprøjtemiddel, og skrives så i brugsvejledningen og på etiketten. Nogle midler godkendes med to meters afstandskrav, andre med 10 meter og nogle tredje med helt op til 50 meter. Der er altså intet at hente i forhold til randzoner, når det gælder brug af pesticider, som allerede er omfattet af disse konkrete regler, hvor afstandskravet er nøje fastsat efter konkret vurdering.
Det støttes af rapporten ”Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb”. Her konkluderer forskerne, som led i forarbejdet til Pesticidhandlingsplan II, at der ”… ikke (blev) fundet nogen store forskelle i pesticidbelastningen i de to typer vandløb (reference og randzone)…”. Faktisk fandt man flere herbicider i vandløbene med randzoner, end i vandløbene uden randzoner. Men helt generelt fandt man meget små koncentrationer i alle de undersøgte vandløb, og konkluderede, at ”… der ved udsprøjtning er taget de nødvendige hensyn…” Vi har endvidere siden starten af 1990’erne haft reglen om en to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløbene. Enkelte steder kan den være bredere, hvis der er behov for det for at vedligeholde vandløbet tilstrækkeligt.
Denne bræmme fungerer allerede som ’buffer’ for tilførsel af fx pesticid og gødning direkte til vandløbene. Og i øvrigt som sikring mod nedtrådte brinker. Noget som offentlig adgang til randzoner måske ville have haft noget sværere ved at leve op til. Endelig er der for brug af pesticider, dyrkning og kunstgødning et afstandskrav på 25 meter (udvidet fra 10 meter tidligere) til almene vandboringer, vel at mærke for landmænd. Hvis vandboringen ligger i et villakvarter, tæt på sommerhuse eller ved anden privat ejendom, så er der ingen restriktioner for brug af kemi indenfor de 25 meter. Hvorfor hører vi så argumenter om, at manglende randzoner hos landmanden vil betyde øgede pesticidproblemer? Tjah, det er jo sæson for sure rønnebær. Men til trøst kan jeg oplyse, at randzoner, akkurat som rønnebær, kun har en yderst begrænset værdi og nytte for de få. Til gengæld har landmanden uden randzoner glæde af al sin jord til at sørge for vækst i hele Danmark.