122. årgang - Nr. 41 - Onsdag den 7. oktober 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres • Presning af rundballer, kan også snittes. • Gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
Kimbrerskue i Aars med fremgang på alle fronter Årets dyrskue i Aars blev en stor succes efter et par magre år Af Lars Lindberg Fredag og lørdag i sidste uge dannede Messecenter Vesthimmerland ramme om årets Kimbrerskue og efter et par år, som var lige til glemmebogen for arrangørerne, blev Kimbrerskuet anno 2015 en gedigen succes. Antallet af tilmeldte dyr var højt, der var ingen tomme standpladser, og gæsterne strømmede weekenden igennem til messecentret i Aars. Hans Ulrik Lund, der er formand for dyrskueudvalget, er da også ovenud tilfreds med årets skue. - Jeg synes ikke, vi kan være andet, for vi havde fremgang på stort set alle linjer. Vi havde 5700 besøgende fordelt over de to dage, og selv om vi selvfølgelig altid synes, der er plads til flere, så er det rigtig flot. Det viser i hvert fald, at de tiltag, vi har gjort, har båret frugt, siger Hans Ulrik Lund, som glædede sig over, at forbrugeraftenen, der sidste år forsøgsvis var lagt lørdag aften, atter blev afholdt om fredagen. - Vi havde 1200 spisende
Kimbrerskuet handler mest af alt om socialt samvær, men det blev også fejret på behørig vis, når der kom en pokal med hjem.
gæster, og det var en stor fremgang i forhold til sidste år, så der er ingen tvivl om, at den også fremover skal ligge om fredagen, siger Hans Ulrik Lund. I forbindelse med forbrugeraftenen blev Jens Holm Danielsen, som i mange år har været en af de bærende kræfter i skuets kulisse, hædret for sin imponerende indsats. Både fredag og lørdag
var der masser at se på for gæsterne, da de mange tilmeldte dyr betød trængsel i den savsmuldsfyldte ring - og traditionen tro var det nogle flotte dyr, som udstillerne havde medbragt. - Kvaliteten af dyrene var utrolig høj, og mange af de vindende dyr havde tidligere vundet på andre dyrskuer. Både kødkvæget og malkekvæget fik da også rigtig pæne ord med fra dom-
Se samtlige ærespræmielister på aarsavis.dk
merne, så vi fik endnu en gang bevis for, at kvaliteten af dyrene i Himmerland og på Kimbrerskuet er rigtig, rigtig høj, siger Hans Ulrik Lund, som har noteret sig, at der ikke var én race, som løb med det hele. - Det er rigtig positivt, for det vidner om høj kvalitet indenfor alle racerne, forklarer han. Inden længe sætter arrangørerne sig sammen med nogle dyre- og maskinudstillere sig sammen for at evaluere årets Kimbrerskue, men Hans Ulrik Lund er overbevist om, at skuet efter et par magre år atter er på rette spor. - Jeg synes, skuet i år har vist, at vi grundlæggende har gang i et sundt koncept, så jeg frygter ikke for skuets overlevelse på længere sigt, men det er klart, at der vil komme ændringer fra år til år. Vi er jo nødt til at forny os, siger Hans Ulrik Lund.
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: · Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Mejetærskere · A/C anlæg SALG AF: · Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
AARS AVIS Annoncetelefon 98 62 17 11 A/S
Årets Kimbrerskue i Aars blev en stor succes. Efter et par magre år var der fremgang på stort set alle parametre.
M s arkservic ’ d r a a g j ø e H
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 11. oktober 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Nu får lodsejere alligevel det de betalte for Carl Chr. Pedersen, der er formand Agri Nord, glæder sig over, at regeringen dropper forbudet mod at gøde og sprøjte på § 3-arealer: Regeringen og dets støttepartier har nu holdt ord og fremsat et lovforslag, der tilbageruller den lov, der forbyder at gøde og sprøjte alle § 3-arealer. En glædelig nyhed for danske landmænd generelt, men ikke mindst for de lodsejere, der under et år forinden, loven blev vedtaget, købte jord i Sandmosen i Vendsyssel. Sælger var Naturstyrelsen – altså staten som i næste nu forringede værdien af jorden ved at vedtage loven, som reelt gjorde jorden ubrugelig. Hos Agri Nord har vi brugt mange ressourcer på at tale med politikere og naturligvis frustrerede lodsejere. Vi har blandt andet været ude at opfordre lodsejere til at få papir på, at de hidtil har måttet gøde og sprøjte jorden – så de havde en reel mulighed for at søge erstatning, når loven trådte i kraft. Det er heldigvis ikke længere aktuelt, når landbrugs- og fødevareminister
Eva Kjær Hansen snarligt får vedtaget tilbagerulningen af loven. Flere har været ude at sige, at det er et tab for naturen, at loven nu afskaffes inden den reelt var trådt i kraft. Den påstand køber jeg ikke. Det drejer sig om arealer, der gennem årtier har været drevet som en del af markplanen for primært kvægbrug. Drevet og dermed plejet så engene i dag fremstår som lysåben natur. Et forbud mod at gøde og sprøjte ville betyde, at områderne ikke ville blive dyrket og der stille og roligt vil gro til i krat og buske. Hvis man fra politisk side ønsker at skabe ny natur – så skal man i stedet sætte klare rammer for hvor, hvorfor og hvem der skal betale. Og ikke som her indføre et generelt forbud, som rammer landmændene uden det af den grund gavner naturen. Ønsker man ny natur skal den plejes – det kan sagtens ske med hjælp fra landmænd, men det ville kræve helt andre tiltag end den lovgivning vores nye minister nu helt korrekt ruller tilbage.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Der findes ikke data, der giver belæg for at hævde, at forekomsten af stoffet prosulfocarb i regnvand generelt er stigende. Stoffet bruges af landmænd til at bekæmpe ukrudt i markerne.
Ikke belæg for at tale om flere pesticider i regnvand SEGES går i rette med ny rapport Et uddrag af udkastet til en rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, refereret i Politiken torsdag, viser, at forekomsten af stoffet prosulfocarb i regnvand er steget fra 2013 til 2014. Tallene er opgjort på to målestationer i septemberoktober. Ser man på registreringerne over en længere årrække er der imidlertid særdeles stor spredning fra år til år og der er derfor ikke belæg for at konkludere, at der er tale om en generel stigning. Det vurderer Ivar Ravn, der er direktør for SEGES Planter & Miljø. - At se isoleret på tallene fra det ene år til det andet giver ikke mening. Går vi 10 år tilbage finder vi både lavere og meget højere målinger af prosulfocarb i regnvandet, siger Ivar Ravn. SEGES står bag udarbejdelsen af en handlingsplan, der skal forhindre, at sprøjtemidlerne finder vej fra landmændenes marker til frugtplantager. Handlingsplanen blev sat i værk i 2014, hvor der efterføl-
gende blot blev registreret et enkelt tilfælde, hvor prosulfocarb kunne spores i en æbleproduktion. Forekomsten var dog så beskeden, at fødevaremyndighederne ikke fandt anledning til at trække partiet tilbage fra markedet. - Vores ambition er dog, at der slet ikke skal kunne findes rester af stoffet, men set i lyset af, at der kun findes et enkelt tilfælde på trods af et rekordhøjt antal prøver og et vejr i sprøjtesæsonen, der gjorde det særdeles vanskeligt at undgå spredning af stofferne, så er landbrugets handlingsplan en succes – og vi fortsætter indsatsen med henblik på at nå helt i mål, siger Ivar Ravn. Han understreger, at myndighederne løbende evaluerer brugen af prosulfocarb. - Stoffet er senest godkendt i 2013, og hverken miljøeller fødevaremyndigheder har reservationer over den måde stoffet bruges i ukrudtsbekæmpelsen. Der er ingen som helst sundhedsfare ved de forekomster, der er registreret. For eksempel skulle man drikke
900 liter regnvand om dagen med 2014 målingerne for at få den grænse for indtagelse af prosulfocarb, hvor der potentielt kunne være et sundhedsmæssigt problem, siger Ivar Ravn I handlingsplanen, som SEGES har udarbejdet sammen med virksomheden Syngenta, er der stort fokus på, at informere landmændene om hvordan der sprøjtes korrekt, så risikoen for spredning minimeres. Og det er et budskab, som landmændene har forstået og taget til sig. - Vi anbefaler landmændene at bruge såkaldt afdriftsreducerende dyser, og leverandører af dyser melder om en stigning i salget på 400 procent i 2014. Det fortæller mig, at landmændene arbejder målrettet og seriøst med problemstillingen, siger Ivar Ravn. - Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at sprede budskabet om vigtigheden af god sprøjtepraksis. Det gør vi i alle relevante fora, hvor landmænd og deres rådgivere mødes, så den positive udvikling kan fortsætte, fortsætter han.
Landmænd blev klogere på generationsskifte Mange udfordringer, når ejendom skal afhændes LMO havde i denne uge indbudt til to aftener i henholdsvis Horsens og Viborg med fokus på det gode generationsskifte, og den invitation var der knap 140 landmænd, der tog imod. - Vi er meget tilfredse med udbyttet af vores seminarer. Vi mener, at vi ramte et godt program målt på reaktionerne fra deltagerne, siger Susanne Møberg, chefkonsulent og oplægsholder. Der var indlæg fra Eva Kjer Jensen fra Jyske Bank, som bidrog med tanker om, hvad banken forventer
af køber/sælger. Dernæst kom socialkonsulent Inger Kristensen med input om de bløde værdier, cheføkonom Hans Fink fortalte om finansieringsmodeller og kom desuden med en iskold status på, hvordan den økonomiske situation er pt. Chefkonsulent Susanne Møberg fortalte om ejeraftaler og selskabsskat og Sonja Sørensen om personskat. - Vi havde sammensat et bredt program, så deltagerne kunne få svar på mange af de spørgsmål, som vi
ved, de går og tumler med. Et generationsskifte er en kompleks størrelse, og liberaliseringen af landbrugsloven har åbnet op for andre måder at strukturere sig på, for eksempel ved selskabsmodeller. Der er mange gode muligheder for at lave et godt generationsskifte, siger Susanne Møberg. Hele gildet blev lukket af en højaktuel markedssituation fra mæglermarkedet ved Alex Holst Christensen.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 16.00 ingen ingen ingen ingen 11.00 9.30 ingen ingen 10.30 9.00 11.00 9.30 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.30 9.00 10.30 ingen 9.00 ingen ingen ingen 10.30 10.30 9.00 ingen 9.00 10.15 ingen 10.30 11.00
Aars Landboauktion var i uge 40 tilført 6 SDM kælvekvier, 4000-5900, 2 SDM kælvekøer, 47005400, 1 Jer. kælvekvie, 4100, 1 kødkvæg, 9500, 1 kvie under 12 mdr. malkerace, 4000, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 4700-5800, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 1400-3800, 12 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 2600-3800, 7 tyre over 3 mdr. malkerace, 2300-4500, 10 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2300-7000, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-1800, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1400-2100. Omsætning: 234.210,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 41 Basis 346,70 (346,70). SPF+Myc 351,70 (351,70). SPF 355,70 (355,70). Økologi 1004,90 (1004,90). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,58 (5,58) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udflytning af statslige job giver grobund for ny vækst Regeringens tiltag vil øge væksten i landområderne Hos Landbrug & Fødevarer tager administrerende direktør Karen Hækkerup positivt imod, at regeringen vil flytte 3.900 job ud af hovedstaden og fordele dem på 38 byer i 25 kommuner. - Jeg er i høj grad positivt overrasket over, at regeringen nu flytter tusindvis af arbejdspladser ud i landet. Regeringen gør virkelig ord til handling og skaber grundlaget for ny vækst og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Fødevareklyngen står i forvejen for en stor del af beskæftigelsen i yderområderne, men kun en samlet indsats fra både stat og kommuner kan sik-
re, at der også i fremtiden er vækst i hele Danmark, siger adm. direktør Karen Hækkerup. Blandt de udflytninger, som regeringen varslede i dag, er 400 job hos NaturErhvervstyrelsen og dele af Naturstyrelsen. - De to styrelser er gode eksempler på, at det giver god mening at flytte en række opgaver ud af København og tættere på kunderne, som hovedsageligt er landmænd og fødevarevirksomheder, siger Karen Hækkerup. - Udflytningen er selvfølgelig en stor mundfuld. Der kan være en overgangsperiode, hvor medarbejdere
og ledere bliver udfordrede i hverdagen. L&F vil gøre alt, hvad vi kan for hjælpe til, at hele overgangsperioden bliver så gnidningsfri som overhovedet muligt, siger Karen Hækkerup. Hun tilføjer, at det er vigtigt at holde fokus på den daglige administration herunder udbetaling af bl.a. landbrugsstøtten. - Vi har i mange år haft en tæt dialog med NaturErhvervstyrelsen om at forbedre deres kundedialog og kvaliteten i deres arbejde, og det vil vi naturligvis fortsætte med også i det ny setup, siger Karen Hækkerup.
Agri Nord har stor succes med erfa-grupper med fokus på afgræsning. Også til næste år vil man kunne deltage i grupperne.
Afgræsningsskolen giver inspiration Agri Nord succes med erfa-gruppe med fokus på afgræsning
Blandt andet NaturErhvervstyrelsen skal flytte opgaver og ca. 390 medarbejdere fra København til Sønderjylland.
Udflytning skaber glæde i LandboNord
Torsdag middag afslørede regeringen planerne om at flytte 3.900 statslige arbejdspladser ud af København. 513 af dem får adresse i Nordjylland, og det glæder formand for Landbo-
Nord, Niels Vestergaard Salling. - Det er en god dag for Nordjylland og ikke mindst et skub i den rigtige retning for udviklingen af vores landsdel. Tanken med at rykke styrelser tæt-
tere på borgere og virksomheder er rigtig set , og jeg er overbevist om, at de nye arbejdspladser vil hjælpe i vores arbejde med at sikre udvikling og vækst i landdistrikterne, siger Niels Vestergaard Salling.
Siden maj har Agri Nord afviklet afgræsningsskole, hvor fire økologiske og en enkelt konventionel bedrift, primært repræsenteret ved driftsledere, har mødtes for at diskutere strategi for afgræsning. Det er planteavlskonsulent Margit Bæk Jensen og teamleder fra Agri Nord Kvæg, Dorte Brask-Pedersen, der har været tovholdere på gruppen. I alt 10 møder er det blevet til med cirka to ugers mellemrum. Gruppens medlemmer har på skift haft værtsrollen og derfor haft mulighed for at vise deres afgræsningsmarker frem. - Selvom der er forskellige forudsætninger på bedrifterne, så er det mange af de samme udfordringer, de kæmper med, når det handler om afgræsning, siger Dorte Brask-Pedersen. Hun kan med tilfredshed konstatere, at besætningerne generelt har haft et stabilt foderoptag hen over afgræsningssæsonen. For økologiske bedrifter er det afgørende for resultatet på bundlinjen, at afgræsningen fungerer – ikke kun når vejret giver optimale betingelser men gennem hele sæsonen. En af deltagerne i Agri Nords afgræsningsskole er Gitte Overgaard, der er fodermester på Kærsholm Overgaard nær Storvorde. Hun har haft stor glæde af at besøge andre økologer og se, hvordan de griber afgræsningen an – især de steder hvor de er meget systematiske i deres måde at håndtere afgræsningen på. - Jeg er blevet meget mere opmærksom på, at køerne ikke dødbider markerne. Det har betydet, at vi vurderer marken på en anden måde i forhold til, hvor tæt køerne skal afgræsse omkring knoldene, fortæller Gitte Overgaard, der
som den eneste i gruppen arbejder på en bedrift med malkerobotter. Hvert møde i gruppen starter med en gennemgang af endagsfoderkontrollerne for hver enkelt bedrift. Til afgræsningsskolens sidste møde havde de to konsulenter kåret en vinder i forhold til, hvem der havde haft størst succes med afgræsningen hen over perioden. Kriteriet var bedriften med det mest stabile græsoptag ved afgræsning set over hele perioden – og vinderen blev Rosenlund ved Ll. Arden, hvor Jesper Nielsen og driftsleder Steffen Lybech deltager i afgræsningsskolen. Steffen har tidligere deltaget i forskellige erfagrupper, men det er første gang, han er med i en gruppe med særligt fokus på afgræsning. - Det er spændende at komme rundt på de andre bedrifter og se hvad de la-
ver. Vi kan også lære af hinandens fejl. Det kan være ved at se resultatet af, at en mark ikke er blevet pudset eller stiglet tilstrækkeligt, fortæller han. - Det er godt at lære noget, men det er også rart at blive bekræftet i, at det er rigtigt, det vi gør, siger Steffen Lybech. Sidste år var Agri Nord for første gang med at afholde afgræsningsskolen som et pilotprojekt i samarbejde med SEGES. Efter den første sæson med en selvstændig erfa-gruppe er teamleder for Agri Nord Kvæg, Dorte Brask-Pedersen, klar til at tilbyde konceptet til flere mælkeproducenter. - Vi håber, at vi igen i 2016 kan samle et hold økologiske bedrifter til afgræsningsskolen, hvor de kan hente viden og inspiration fra andre bedrifter med de samme udfordringer, siger hun.
KØB OG SALG Sælges
14 ha majs fra marken. Tlf. 24 93 32 31
Afgræsning tilbydes
af slet eller frøgræsmarker i efterår/vinter med får. Henvendelse tlf. 20 37 82 57
KØBES
Traktor med hydraulisk frontlæsser. Registrerings attest. ca. 90 hk, 4WD. Max 6.000 timer. God stand. Henvendelse tlf. 20 37 82 57
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
1-furede plove: 1) Poul Pedersen, Hejring med Porsche Junior og Fraugde plov med 75,2 point. 2) Lars P. Rahbæk, Mors med Porsche Junior og 12” plov med 72,5 point.
2 furede plove: 1) Thorkild Nielsen, Valsgård med Fiat 411 R og Skjold plov med 77 point. 2) Hans Brochholm, Stoholm med Massey Ferguson 135 og Skjold plov 76,3 point. 3) Evald Østerbæk, Højslev med Ferguson 31 og Skjold plov med 75,7 point. Hele pointskemaet kan ses på traktormuseets hjemmeside. Hele 281 betalende gæster besøgte pløjedagen, og dertil kom museets medlemmer, pløjere og børn. Det var museets sæsonafslutning, men melder selskaber deres ankomst, åbnes der hele året. Næste års sæson starter sidste lørdag i maj.
Vinder i flerfuret klasse, Thorkild Nielsen, Valsgaard i fuld gang med pløjningen.
Flot vejr til sæsonafslutning på Ulbjerg Traktormuseum Søndagens pløjekonkurrence har 19 deltagere ULBJERG: Vejret var fint, selv om der var tåge langt hen på formiddagen, da Ulbjerg Traktormuseum søndag markerede sæsonafslutningen med en stor pløje- og aktivitetsdag. Da tågen lettede, var der det smukkeste oktobervejr med sol og næsten ingen
vind. Om det var det gode vejr, som lokkede folk af huse, skal være usagt, men ikke færre end 19 pløjere deltog i den store pløjekonkurrence, ligesom seks mand prøvede kræfter med pløjekunsten uden dog at deltage i konkurrencen. Der var også mødt to
spand heste op fra Himmerlands Køre – og Rideforening, der viste forskellige typer hesteplove, og skønt megen tid gik med snak med publikum, fik de også et stykke jord vendt. I traktorpløjernes konkurrence blev resultaterne følgende:
Bugserplov: 1) Peder H. Pedersen, Harridslev, Randers med IH W4 og Fraugde Elite 2 furet bugserplov med 64,5 point 2) Bruno Andersen, Aalestrup med Opel 6 traktor og 2 furet Oliver bugserplov 48,3 point.
Ministeren må gribe ind over for zinkforurening af landbrugsjord Danmarks Naturfredningsforening råber vagt i gevær Store dele af den danske landbrugsjord er langt mere forurenet med tungmetaller end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Forskerne har undersøgt niveauet af tungmetaller i jord, hvor der køres gylle ud fra husdyrproduktion. Resultatet viser, at niveauet af zink mange steder overstiger den kritiske grænse for, hvornår tungmetallet begynder at virke skadeligt på omgivelserne. På arealer hvor der køres gylle ud fra smågrise er den kritiske værdi for zink overskredet på 25 procent af arealerne. For arealer hvor der køres gylle ud fra slagtesvin er tallet 11 procent. Danmarks Naturfredningsforening skønner på
baggrund af rapporten, at der er tale om et område på over 200.000 hektar, hvor den kritiske værdi for zinkforurening er oversteget. Det svarer til 2/3 af Fyn. Zink er et tungmetal, som er problematisk for natur og mennesker i for store mængder, og kan øge forekomsten af antibiotika resistente (MRSA) bakterier. Danmarks Naturfredningsforening er dybt bekymret over udviklingen og mener, at politikerne må finde en løsning på forureningsproblemerne. - Denne rapport er et vink med en vognstang til Christiansborg om, at der er store problemer med en forurening, som kan få store konsekvenser for både mennesker og dyr, hvis ikke der bliver fundet en løs-
ning, siger Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Forbruget af zink i svineindustrien er steget betragteligt. I 2005 var forbruget 128 ton. I 2014 var det steget til godt 412 tons. Rapporten viser samtidig, at der er store problemer med forurening fra kobber, som også bruges i svineproduktionen. Rapporten viser, at brugen af kobber i svineproduktionen de sidste 20 år har medført en stigning i jordkoncentrationerne på 15 til 20 procent. De seneste opgørelser viser, at det årlige forbrug af kobber i svineindustrien er omkring 2.000 tons. Et øget kobberindhold i jorden betyder et øget kobberindhold i kornet, viser svenske undersøgelser. Det
kan på sigt betyde, at marker forurenet med tungmetaller ikke kan bruges til at dyrke menneskeføde. - Allerede i 1996 fastslog forskere på Århus Universitet, at man skal være påpasselig med at anvende kobber på landbrugsjorden, på grund af faren for ophobning i jorden på længere sigt. I 2003 indførte EU regler for anvendelsen af kobber i slagtesvinefoderet, der resulterede i at mængden blev reduceret med omkring 80 procent. Så det er altså ikke ny viden, at forurening med tungmetaller er farligt. Det nye er, at problemet er langt større end hidtil antaget. Derfor må der simpelthen handles nu, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Det er i dag forbudt at
Benny Sloth med Fordson Super Dexta og 3 furet Skjold plov.
sprede slam fra spildevand, hvis det indeholder for meget zink og kobber, men der er ingen grænser for husdyrgødning. Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør sættes lignende grænser for hvor meget tungmetal husdyrgødning må indeholde, hvis det skal bringes ud på markerne. Der bør desuden være skærpede regler, hvis gyllen skal spredes på marker, der i forvejen er belastet af tungmetaller. - Derfor er der behov for, at der bliver lavet nye regler, så vi kan få sat en stopper for forureningen med tungmetaller fra gylle. Vi kan ikke tillade os at tænke kortsigtet økonomisk. Det gælder hensynet til naturen. Men det gælder også hensynet til vores landbrugserhverv, hvor jorden jo i sidste ende kan blive ubrugelig som følge af tungmetalforurening, siger Ella Maria BisschopLarsen. I industrialiseret svineproduktion fjernes smågri-
sene fra soen efter blot 29 dage. Det resulterer ofte i at smågrisene får diarré, som bekæmpes ved at tilsætte foderet antibiotika og tungmetaller som kobber og zink. Tilsætningen af specielt antibiotika og zink i foderet kan resultere i, at der udvikles resistente bakterier som MRSA, der kan smitte mennesker. For at bremse smitten af MRSA er der lavet en handlingsplan for at begrænse brugen af antibiotika i svineindustrien. Danmarks Naturfredningsforening frygter, at forbruget af zink og kobber vil stige i takt med, at brugen af antibiotika begrænses. - Anvendelsen af kobber og zink i svineindustrien stiller landbruget over for alvorlige problemer med resistente bakterier og jord, der er forurenet med tungmetaller. Det er alvorlige problemer, som ingen ansvarlig politiker kan sidde overhørig, siger Ella Maria Bischop-Larsen.