122. ĂĽrgang - Nr. 42 - Onsdag den 14. oktober 2015
LandboNord og Agri Nord har indgĂĽet forlig:
De to nordjyske landboforeninger afslutter konflikt LandboNord og Agri Nord har lagt stridsøksen pü hylden og har indgüet forlig i sagen, om 32 medarbejderes skifte fra Agri Nord til LandboNord i 2013. - De danske landmÌnd er under et historisk stort pres i øjeblikket. De har brug for landboforeninger, der stür skulder ved skulder, samarbejder og bruger alle ressourcer pü at bistü dem, siger formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling - LandboNord og Agri Nord har fuldt fokus pü landbrugets situation, og vi er derfor tilfredse med nu at kunne lÌgge konflikten bag os, fortsÌtter han. Agri Nords formand, Carl
Agri Nords formand, Carl Chr. Pedersen, glĂŚder sig over, at Agri Nord og LandboNord har indgĂĽet forlig i retten.
Chr. Pedersen, forklarer, at forliget er resultatet af en god dialog foreningerne imellem.
- Agri Nord og LandboNord har igennem de seneste müneder haft en god og konstruktiv dialog, og vi har derfor indgüet forlig om den verserende retssag ved retten i Hjørring vedrørende 32 medarbejderes skifte fra Agri Nord til LandboNord i 2013, siger Carl Chr. Pedersen. Agri Nord hÌver/frafalder samtidig de anlagte sager mod to tidligere medarbejdere, Poul Erik Poulsen og Jakob Nørgaard. - Vi ønsker ikke at gü i detaljer i forhold til forliget, men kan blot sige, at begge parter er tilfredse med resultatet og er glade for at kunne lÌgge konflikten bag os og se fremad til fordel for landmÌn-
dene, siger Niels Vestergaard Salling. Agri Nord og LandboNord fortsĂŚtter det samarbejde, man allerede har i forhold til interesseorganisationer mv. Som en vĂŚsentlig del af aftalen, indgĂĽr Agri Nord og LandboNord en henvisningsaftale om ejendomsmĂŚgleraktiviteter. Agri Nord afvikler samtidig Agri Nord MĂŚglerne Aps og vil fremadrettet henvise til LandboGruppen Nord Aps, der er LandboNords andel i den landsdĂŚkkende mĂŚglerkĂŚde LandboGruppen, der i dag har en markedsandel pĂĽ mere end 20 procent pĂĽ landsplan.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres • Presning af rundballer, kan ogsü snittes. • Gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsÌtning • SortjordsnedfÌlder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52
Ny opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen viser, at landmĂŚnd i ĂĽr har tilmeldt 22.000 hektar landbrugsjord til øko-omlĂŚgning. Det er markant mere end normalt, og hos Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder formanden sig over udviklingen, og understreger, at omlĂŚgningsstøtten skal geares til den stigende interesse.
Rekordmange danske landmÌnd lÌgger om til økologisk landbrug
ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
288 danske landmĂŚnd har søgt om omlĂŚgningsstøtte 288 danske landmĂŚnd har tilsammen søgt om omlĂŚgningsstøtte til 22.000 hektar landbrugsjord, som fremover vil blive dyrket økologisk. 124 af landmĂŚndene er helt nye økologer, oplyser NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse. Nyheden modtages med glĂŚde hos Ă˜kologisk Landsforening. - Vi har i ĂĽr set, hvordan supermarkedskĂŚder og fødevarevirksomheder igen og igen har efterlyst flere økologiske landmĂŚnd til at producere varerne til en stigende efterspørgsel blandt danske og udenlandske forbrugere. De nye omlĂŚgningstal viser, at mange landmĂŚnd har lyttet til markedet, og det er glĂŚdeligt, at endnu mere landbrugsjord fremover vil blive dyrket uden sprøjtemidler,
at flere dyr kommer ud i det fri, og at forbrugerne ikke behøver spejde forgĂŚves efter danske, økologiske varer, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening. Hos foreningen, der bl.a. rĂĽdgiver potentielle nye økologer gennem et sĂĽkaldt omlĂŚgningstjek, var stigningen i antallet af landmĂŚnd, som vil lĂŚgge om til økologi, ventet. - Vi har i det seneste ĂĽr oplevet en stor stigning i interessen for omlĂŚgningstjek, og forbrugernes efterspørgsel har alle kunnet se, sĂĽ det er ikke en overraskelse for os, at flere konventionelle landmĂŚnd nu vĂŚlger øko-vejen, siger Per Kølster. Ă˜kologisk Landsforening vurderer, at interessen for økologi blandt landmĂŚndene vil fortsĂŚtte i de kom-
mende ür, og derfor vÌkker det ogsü undren, at regeringen vil droppe sin mülsÌtning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i 2020 sammenlignet med 2007-niveau. - Vi ser lige nu en situation, hvor markedet efterspørger mere økologi, end vi kan producere i Danmark. Kombineret med den generelle økonomiske situation i landbruget betyder det, at mange konventionelle landmÌnd vil lÌgge om og producere økologisk, ganske enkelt fordi det har en højere markedsvÌrdi. Regeringen har en oplagt mulighed for at indfri sin gamle mülsÌtning fra Grøn VÌkst strategien 2009, og jeg synes, det er büde Ìrgerligt og uambitiøst, hvis man ikke forfølger den mulighed, siger Per Kølster.
I de cirka to ĂĽr, det tager, fra en landmĂŚnd pĂĽbegynder den økologiske drift, til gĂĽrden kan fĂĽ det røde Ă˜-mĂŚrke som autoriseret økologisk, modtager landmanden sĂĽkaldt omlĂŚgningsstøtte som kompensation for sit indtĂŚgtstab. - Den omlĂŚgningsinteresse, vi ser lige nu og ogsĂĽ forventer at se i de kommende ĂĽr, krĂŚver naturligvis, at der afsĂŚttes midler til omlĂŚgningsstøtten. At regeringens finanslovsforslag for 2016 arbejder med en forventning om, at øko-arealet i 2019 vil vĂŚre det samme som i dag, mĂĽ tolkes bĂĽde som uambitiøst og ude af trit med virkeligheden. En fodfejl, der mĂĽ og skal rettes i de kommende forhandlinger om finansloven, siger Per Kølster.
af g puling
S
rør
naler/
ylleka
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 18. oktober 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Majsen har det bedre end frygtet Der var god tilslutning, da knap 200 deltog til Agri Nords grovfoderdag 8. oktober. Udover at de kunne se nærmere på 31 udvalgte majssorter og 24 forskellige græsblandinger, så kunne landmændene også få gode råd med på vejen om, hvordan de håndterer majsen i år. Kvægrådgiver Frank Svensson fremviste blandt andet eksempler på at bruge roepiller i majsensilagen for at undgå problemer med saftafløb. Den store udfordring til årets majshøst er at opnå en tørstofprocent, hvor saftafløbet ikke volder problemer. - De majsprøver, der blev udtaget i denne uge, viste i gennemsnit en tørstofprocent på ca. 24. Variationen var mellem 20 og 26 i procent tørstof og 4-24 i procent stivelse. Vi anbefaler et minimum på 28 procent tørstof, og hvis det skal ligge i markstak, skal majsen helst op på 30 procent. Det er en udfordring for stort set alle i år, siger planteavlskonsulent hos Agri Nord, Martin Ringsing, der er tovholder på arrangementet. Udover roepiller blev der også gennemgået andre muligheder for at undgå saft-
afløb såsom samensilering med majs fra sidste år, græsensilage eller helsæd. - Vi anbefaler, at man får taget prøver, så man kender tørstofprocenten og blandt andet kan vurdere behov for saftsugende forderemner som eksempelvis roepiller, siger Martin Ringsing. I starten af august så det mildest talt ikke for godt ud med majshøsten. Regn, lave temperaturer og især blæst havde sat sit tydlige præg på majsmarkerne. Godt en uge inde i oktober er der alligevel plads til en smule optimisme. - Det bliver en udfordring mange steder at få majsen til at blive færdig. Men i betragtning af hvordan det så ud i starten af august, så bliver udbyttet bedre end tidligere forventet. Majsene har udviklet sig godt de seneste måneder, siger Martin Ringsing. Et andet punkt på dagens program var vinterklargøring af græsmarkerne, så man sikrer at de overvintre. De fremmødte til Agri Nords grovfoderdag kunne også høre om fordele og ulemper ved de mange forskellige majssorter og græsblandinger, der blev præsenteret af de forskellige sortsrepræsentanter.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Regeringens forslag holder vand og skaber vækst Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, roser regeringens finanslovsforslag: I finanslovsudspillet, som regeringen præsenterede i sidste uge, skabes rammerne for, at vækst i fødevareerhvervet kan gå hånd i hånd med beskyttelse af vores vandmiljø. Der er afsat 75 mio. kr. årligt i fire år til initiativer i den bebudede fødevareog landbrugspakke, og pengene skal blandt andet gå til at øge myndighedernes viden om de faktiske forhold i vandmiljøet, lød det fra fødevare- og miljøministeren i forbindelse med præsentationen af finansloven. Hun fortalte også, at der er afsat 150 mio. kr. til statslige indsatser for et bedre vandmiljø. I Landbrug & Fødevarer er vi glade for regeringens indsats for at omlægge reguleringen af landbruget og for, at regeringen reserverer midler til en målrettet indsats dér, hvor behovet for at beskytte vandmiljøet er. Regeringens initiativer vil uden tvivl forbedre vil-
kårene for beskæftigelsen uden for de større byer, og på den måde handler regeringens forslag om bæredygtighed i både økonomisk, social og miljømæssig forstand. Det sætter vi fra landbrugets side stor pris på. Som landmænd, der arbejder i og lever af naturen, ligger det dybt i os, at det, vi laver, skal være bæredygtigt. Der er ingen tvivl om, at den nuværende regulering af landmændenes brug af næringsstoffer ikke er bæredygtig. I dag bliver vores jord langsomt, men sikkert udpint, til skade for erhvervet nu og for fremtidige generationer. Det har de ansvarlige politikere heldigvis opdaget og vil gøre noget ved. Hvis man efter i en årrække at have gjort tingene på en bestemt måde finder ud af, at man ikke opnår den ønskede effekt, må man finde på noget nyt. Således også i denne sammenhæng. Som resten af befolkningen bekymrer vi os i landbruget om, at vi også i fremtiden skal have rent vand, både i vandhanen
og langs vores kyster. Det kan bl.a. samarbejde på tværs af brancher og geografi være med til at sikre, og den type samarbejde skal vi styrke. I Landbrug & Fødevarer mener vi, at der er behov for at tænke nyt og på tværs af interesser, når det handler om vores måde at samarbejde på for at sikre og forbedre vandmiljøet. Både lokalt og på landsplan. Vi skal have etableret en stærk og evidensbaseret forskningsindsats, som kan rådgive om årsagssammenhæng og godt vandmiljø. Desuden mener vi, at der bør etableres et testcenter, et slags dynamisk virkemiddel-laboratorium, dedikeret til at arbejde målrettet med at finde virkemidler og årsagssammenhæng, så man kan sikre et godt vandmiljø. Regeringen sender med finanslovsudspillet et stærkt signal til Produktionsdanmark om, at fødevareerhvervet skal udvikles – det hilser vi stærkt velkommen.
Kvægbranchen har næsten udryddet salmonella Målet er et salmonellafrit dansk kvægbrug i 2016 En massiv indsats fra kvægbranchen og et tæt samarbejde mellem landbruget og fødevaremyndighederne har ført til, at salmonella nu er godt på vej til at blive udryddet i dansk kvægbrug. I 2007 blev en omfattende salmonellahandlingsplan i kvægbruget sat i gang. På det tidspunkt var knap 16 procent af alle danske malkekvægbesætninger ramt af Salmonella Dublin, der er en kvægspecifik salmonellatype. Det tal er nu nede på cirka 5 procent, hvilket er det laveste nogensinde. Men tallet skal endnu længere ned, mener Erik Rattenborg, dyrlæge i landbrugets videnscenter, SEGES. - Målet er, at vi er salmonellafrie ved udgangen af 2016. Og med de gode resultater vi allerede har set, og den kæmpe indsats, vores landmænd yder for at bekæmpe smitten, så er vi godt på vej, vurderer han.
Danmark har som et af de eneste lande i verden et målrettet bekæmpelsesprogram mod Salmonella Dublin. I Danmark er man nu så langt med at få bekæmpet salmonella at Fyn, Sjælland og store dele af Jylland er stort set frit for Salmonella Dublin. - Det resultat er opnået ved, at landmændene hurtigt har fået saneret for sygdommen i de besætninger hvor den er fundet og dermed forhindret den i at sprede sig til andre besætninger, fortæller Erik Rattenborg. For at nå det resultat har det blandt andet været nødvendigt at indføre retningslinjer som betyder, at de landmænd der har dyr i områder hvor der stadigvæk er forholdsvis høj forekomst af Salmonella Dublin ikke må flytte køer til de områder, som er næsten frit for salmonella. - På den måde kan vi forhindre at sygdommen spreder sig på ny, men forbliver i afgrænsede områder,
hvor vi så kan forstærke indsatsen og dermed hurtigere få nedbragt antallet af smittede besætninger, forklarer Erik Rattenborg. Han ved, at det kan betyde udfordringer for nogle landmænd, der gerne vil sælge køer til en anden del af landet. - Det er selvfølgelig en begrænsning for de ramte kvægbrugere, men det er en nødvendig foranstaltning for at få udryddet Salmonella Dublin i dansk kvægbrug til gavn for både landmænd og forbrugere, siger Erik Rattenborg. Antallet af danske malkekvægbesætninger med tegn på smitte med salmonella er faldet fra omkring 25 pct. i 2003 til godt 5 pct. i dag. Omkring 95 procent af landets besætninger med malkekvæg er altså fri for Salmonella Dublin. Omkring 0,5 procent af landets besætninger med kødkvæg, har tegn på at være inficeret med salmonella.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 11.00 9.00 9.00 10.30 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 9.00 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen 10.30 10.00 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 10.15 ingen 19.30 ingen 9.00
Aars Landboauktion
var i uge 41 tilført 6 SDM kælvekvier, 4400-7000, 7 SDM kælvekøer, 4900-6600, 1 RDM kælvekvie, 6500, 2 Jer. kælvekvie, 3500-4400, 2 Jer. kælvekøer, 2000-2500, 4 kødkvæg, 5100-8900, 2 kvier over 12 mdr. malkerace, 2800-3500, 3 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 5000-6000, 4 kvie under 12 mdr. malkerace, 600-2800, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 10005600, 11 tyre over 3 mdr. malkerace, 1900-3500, 30 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3200-7100, 20 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-2100, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-2800. Omsætning: 389.600,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 42 Basis 349,95 (346,70). SPF+Myc 354,95 (351,70). SPF 358,95 (355,70). Økologi 1004,90 (1004,90). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,52 (5,58) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Dyrenes Beskyttelse:
De danske kyllinger lever under uacceptable forhold Dyrevelfærden for industrikyllinger er nu så dårlig, at danske forbrugere helt bør droppe dem som fødevare, mener Dyrenes Beskyttelse, der i en ny stor kampagne vil åbne forbrugernes øjne for den mangelfulde dyrevelfærd i den industrielle kyllingeproduktion. - Industrikyllingerne udgør 99 procent af de kyllinger, der slagtes og spises herhjemme. Produktionen er meget præget af et ensidigt fokus på effektivitet, og det sker på bekostning af kyllingernes liv. Dyrevelfærden i den industrielle produktion er stort set fraværende, forklarer Pernille Fraas Johnsen, ph.d i kyllingeadfærd og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. - Industrikyllingerne er avlet til at vokse ekstremt og unaturligt hurtigt. Det betyder blandt andet, at deres ben ikke kan bære resten af kroppen, og at de ikke kan gå normalt. Også de fysiske rammer, som kyllingerne lever under, er meget kritisable. De kommer ikke
ud, men lever i store haller, hvor der er så mange, at de bogstaveligt talt står oven på hinanden. Ydermere er hallerne kunstigt oplyst 18 timer i døgnet, hvilket ødelægger dyrenes naturlige døgnrytme, fortsætter hun. Pernille Fraas Johnsen er sikker på, at hvis forbrugerne oplever virkeligheden ude i den industrielle kyllingeproduktion, så vil salget af industrikyllinger falde, mens salget af velfærdskyllinger, der har levet under betydeligt bedre rammer, vil stige. - I dag udgør velfærdskyllinger, det vil sige fritgående og økologiske kyllinger, kun knapt en enkelt procent af kyllingeproduktionen herhjemme. Men vi kan se, at efterspørgslen er stigende, og det er den udvikling, som vi gerne vil give et skub med kampagnen. Det helt centrale for os er den store forskel, der er på dyrevelfærden i de to produktioner, siger fortæller Pernille Fraas Johnsen. Derfor har Dyrenes Beskyttelse udarbejdet et mani-
fest for Den Gode Kylling. Manifestet indeholder fem punkter, som Dyrenes Beskyttelse mener, skal være opfyldt i kyllingeproduktionen. - I kampagnen opfordrer vi forbrugerne til at skrive under på manifestet. Jo flere, der skriver under og dropper industrikyllingen til fordel for velfærdskyllingen, jo større pres kan vi skabe på producenterne for ordentlig dyrevelfærd i produktionen, siger Pernille Fraas Johnsen.
Dyrenes Beskyttelses kyllingemanifest En god kylling er en kylling, der har haft det godt. Derfor skal alle kyllinger: - Have adgang til det fri - Have plads til at bevæge sig - Kunne stå på deres egne ben - Sikres naturlig vækst - Sikres en naturlig døgnrytme
I ny storstilet kampagne opfordrer Dyrenes Beskyttelse landets forbrugere til at droppe køb af industrikyllinger. Vi skal tilbage til den gode kylling, lyder meldingen fra foreningen. Foto: Colourbox.dk.
Fejlopkrævninger fra SKAT skal tilbage til landmændene NaturErhvervstyrelsen har netop meldt ud, at SKAT stopper med at inddrage offentlig gæld via modregning i NaturErhvervstyrelsens udbetalinger af EU-støtte til landmænd. Det skyldes, at Kammeradvokaten for nylig har konkluderet, at SKAT via det nye system til inddrivelser (EFI), uberettiget opkræver gæld, der er forældet. - Det er naturligvis ikke i
orden, at SKAT har opkrævet penge fra landmænd uden at have ret til det. SKAT må betale de uretmæssigt opkrævede penge tilbage til landmanden hurtigst muligt, siger direktør Lone Saaby, Landbrug & Fødevarer. Alene i 2014 har SKAT modregnet 52 millioner kroner hos 3.400 landmænd. Det er uvist, hvor stor en del af det beløb, der er opkrævet uberettiget.
- Hvis SKAT og NaturErhvervstyrelsen ikke kan afgøre, hvem der er blevet ramt af de uberettigede opkrævninger, så bør tvivlen komme landmanden til gode – og så må de tilbagebetale hele beløbet, siger Lone Saaby. Landbrug & Fødevarer vil hurtigst muligt tage kontakt til SKAT og NaturErhvervstyrelsen, så der kan skabes en hurtig afklaring på situationen.
Nyttedyr med madpakke – her kokosmel. ”Blandingen” af kokosmel og nyttedyr drysses på blade, hvorfra nyttedyrene formerer sig. Her er det på en agurkeplante. Foto: Stig Feodor Nielsen, Gartnerirådgivningen.
Galmyg og snyltehvepse er Danmarks nye landbrugsdyr
De små nytteinsekter hjælper de danske gartnere Danmark er det land i verden, der har færrest pesticidrester i frugt og grønt. Det skyldes blandt andet, at de danske gartnere er førende i udnytte naturens egne våben mod svampe, ukrudt eller insekter i afgrøderne. De små dyr og svampe går ind og gør det arbejde, som man ellers ville gøre med kemisk bekæmpelse, forklarer tomatgartner Mads Pedersen. Mads har sit eget tomatgartneri på Fyn, Alfred Pedersen & Søn, hvor han hver uge sætter tusindvis af små nyttedyr ind for at bekæmpe sygdomme og skadedyr i produktionen. - Det er ligesom, når man bruger en kat til at fange en mus. Musen bliver ikke resistent over for katten, som skadedyr og svampe kan blive det over for pesticider. Derfor er den her metode super smart, siger Mads Pedersen. - Har man et gartneri, har man et spisekammer, som nogle gerne vil ind i, så det gælder om kun at lukke de rette ind til tag selv-bordet, fortsætter han. Ifølge Dansk Gartneri benytter de fleste danske frugt- og grøntgartnere sig i dag af de små hjælpere i form af dyr og svampe, og selvom det kan lyde kompli-
ceret, er det faktisk ganske enkelt. Gartnerne drysser simpelthen de små nyttedyr på planterne fra en flaske eller hænger små poser, hvor nyttedyrene bor og arbejder fra, op i gartneriet. Metoden er i brug over hele verden, men Danmark er foregangsland på området og i mange danske gartnerier undgår man helt sprøjtemidler. Lene Sigsgaard forsker i biologisk bekæmpelse på Københavns Universitet, og hun peger på flere grunde til, at Danmark i dag står så stærkt inden for biologisk bekæmpelse. - Politisk set har man været med til at skubbe udviklingen på vej gennem en stram regulering af pesticider, så det har været lettere for landmændene at bruge biologisk bekæmpelse. Derudover har danske gartnere et højt vidensniveau, og med danske firmaer, der er specialiseret i biologisk bekæmpelse og et fornuftigt samspil med forskningen, er Danmark kommet langt frem i skoene. Det kommer de danske forbrugere til gavn, fordi de dermed får frugt og grønt uden eller med færre rester af pesticider, siger Lene Sigsgaard, lektor på Institut for
Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Igennem de seneste 10 år er anvendelsen af nyttedyr i de danske gartnerier vokset stødt, og den udvikling forventer Dansk Gartneri vil fortsætte fremover, fordi fokus på sundhed, og det vi indtager, fortsat stiger. Desuden er Danmarks adgang til pesticider af tekniske årsager begrænset, og det vil i sig selv kunne øge fokus på at finde alternative bekæmpelsesmetoder.
Hvad er biologisk bekæmpelse? - Biologisk bekæmpelse er et økologisk princip, der kort fortalt bygger på at holde skadedyr, plantesygdomme og ukrudt nede ved hjælp af deres naturlige fjender. - Biologisk bekæmpelse blev allerede opdaget i 1880’erne, og kort efter var Danmark et af de første lande til at importere metoden. Der skulle dog gå knap 100 år før metoden for alvor tog fat. - Der er 100 forskellige nyttedyr på markedet i Europa. Og på verdensplan 250 nyttedyr og organismer.
KØB OG SALG Afgræsning tilbydes
af slet eller frøgræsmarker i efterår/vinter med får. Henvendelse tlf. 20 37 82 57
Grovfoder sælges 58,1 hektar majs sælges på roden og ca. 500.000 foderenheder græs og helsæds ensilage. Strandby v. Farsø Henv. tlf. 22 28 36 18
Opstaldning af hest/pony
tilbydes i privat stald i nærheden af Aars. Forhør nærmere på tlf. 98 62 23 93
KØBES
Traktor med hydraulisk frontlæsser. Registrerings attest. ca. 90 hk, 4WD. Max 6.000 timer. God stand. Henvendelse tlf. 20 37 82 57
Sælges
14 ha majs fra marken. Tlf. 24 93 32 31
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
GRATIS RÅDGIVNING RING TIL LOUISE 9624 2424
LandboNord viser muligheder på din bedrift
Set i lyset af den alvorlige økonomiske situation i landbruget tager LandboNord et ekstraordinært initiativ til at hjælpe erhvervet. Derfor lancerer vi nu en gratis rådgivningspakke for de første 200 landmænd, der henvender sig - uanset om du er kunde i LandboNord eller ej. Rådgivningspakken henvender sig til alle, der driver landbrugsvirksomhed i Nordjylland* og består af et gratis rådgivningsbesøg med to konsulenter i to timer. Inkl. forberedelse og opfølgning får du i alt seks timer + kørsel gratis. Her kortlægger LandboNords rådgivere situationen på din bedrift og kommer med en konkret handleplan for, hvor du kan øge indtjeningen på din bedrift.
Med rådgivningspakken får du • • • • • •
besøg af to konsulenter i to timer nye øjne på bedriften udpegning af indsats- og forbedringsområder værdifuld sparring på dine muligheder analyser - fx mini-benchmark, potentialescreening og marktjek. referat med vores anbefalinger
Rådgivningspakken er gratis for de første 200 landmænd*, der henvender sig. * Tilbuddet gælder for bedrifter, der ligger inden for postnumrene fra 9000 til og med 9990 og i hele 2015.
LandboNord er en konsulentvirksomhed med store ambitioner på landbrugets vegne. Vores mere end 200 medarbejdere har speciale i at rådgive dig som landmand indenfor primært regnskab, budget, skat, husdyr- og planteproduktion samt miljøspørgsmål. Men vi tilbyder dig også rådgivning om juridiske spørgsmål, ledelsesudfordringer og socialjura. Kort sagt: Vi kommer hele vejen rundt om din bedrift. I LandboNord er vores service og leverancer altid af højeste kvalitet – det kræver en dyb indsigt i din virkelighed. Derfor er vores medarbejdere ikke kun fagligt kompetente, men udadvendte, inkluderende, gode til at skabe netværk og tager ansvar for egne resultater.