122. årgang - Nr. 43 - Onsdag den 21. oktober 2015
Når landbrug giver mod på livet Mød tre medarbejdere, der har fået bedre livskvalitet landbrugsarbejde Pernille Andersen har styrket sin selvtillid, Hardy Larsen er i fuldt sving trods en alvorlig erhvervsskade fra et tidligere job, og for Jens Hansen er jobbet ikke kun meningsfyldt; han får også personlig rådgivning ud af det. Samtidig udfylder de tre personer vigtige roller hos henholdsvis Lone og Gunnar Vad Jørgensen på Vibholm ved Ulfborg samt hos Niels Otto og Ina Lund på Nørremark ved Bredebro. På den måde er landmænds lyst og evne til at tage socialt ansvar til gavn for alle parter ifølge teamleder Maiken Skalborg Schmidt, Jobcenter Tønder. - Landmænd er generelt gode til at tage imod mennesker med psykiske og fysiske udfordringer og til at give dem muligheder for at komme tilbage eller i gang på arbejdsmarkedet, siger Maiken Skalborg Schmidt. En af grundene hertil finder hun i traditionen for, at karle og piger i ”gamle dage” blev opfattet som en del af familien. - Man har stadig højt til loftet og inviterer måske medarbejdere på kaffe i privaten. Desuden rummer landbruget mange opgaver, som, uden at stille systematiske krav til effektivitet, både er vigtige og giver mening. Her kan for eksempel en borger i virksomhedspraktik passe ind og blive en ekstra arbejdskraft uden for bedriftens normering, siger Maiken Skalborg Schmidt. Som et eksempel på en opgave nævner hun at passe kalve. Det er netop Pernille Andersens ansvarsområde hos mælkeproducenterne Lone og Gunnar Vad Jørgensen på Vibholm ved Ulfborg. Her blev Pernille Andersen, der har diagnosen
Arbejdet med kalve har øget livskvaliteten for Pernille Andersen, der har ADHD. Hun har svært ved at passe ind i mange jobs, men i landbruget har hun fundet sin rette hylde.
ADHD, ansat i et fleksjob for fire år siden. Dengang arbejdede den nu 25-årige kvinde kun to formiddage om ugen, men nu er hun i sving klokken 7-12 fra mandag til fredag. Timetallet er ikke alene om at være blevet forøget; Pernille Andersen er også vokset med opgaverne på den vestjyske bedrift med 300 køer. - I min skoletid blev jeg mobbet, og siden fik jeg tit at vide, at jeg ikke duede til noget. Men hos Lone og Gunnar har jeg fundet ud af, at der er brug for mig, at jeg kan noget, og at jeg gerne vil arbejde med landbrug. De har lært mig en masse, og det har gjort mig mere selvsikker. Jeg tør tage beslutninger og gøre tingene selv, hvis jeg er alene i stalden. Mangler der for eksempel strøelse, giver jeg
kalvene noget, fortæller Pernille Andersen. Også i sit privatliv har jobbet på Vibholm gavnet hende. - Jeg er blevet bedre til at holde styr på min lejlighed, går i fitnesscenter og besøger nogle gange en veninde på vej hjem fra arbejde. Den slags turde jeg ikke rigtig tidligere. Men Lone er god til at støtte mig og sige ’Du kan jo godt’, siger Pernille Andersen.
Landmænd som mentorer Lone Vad Jørgensen har ligeledes bemærket forandringerne. - Vi ansatte Pernille, fordi vi havde brug for en medhjælper, og fordi der også skal være plads til folk af hendes slags. Da hun begyndte hos os, var hun stille og genert og turde dårligt se op fra gulvet. Men vi fik
Lone og Gunnar Vad Jørgensen har stor gavn af deres medhjælpere, som grundet fysiske og psykiske skavanker ikke kan passe et fuldtidsjob.
hevet Pernille op af det hul, hun var i. Nu er hun glad og smilende, stiller spørgsmål, når hun er i tvivl, er aldrig syg og bliver ofte og hjælper til, når hun har fået fri. Men man skal kunne fornemme Pernilles grænser, siger Lone Vad Jørgensen. Karen Mølgaard, funktionsleder på Jobcenter Holstebro, er enig. - Borgere i fleksjob fungerer ikke altid efter en lige linje. Derfor skal man som deres arbejdsgiver være rummelig og kunne skabe et miljø, som ikke er for hektisk. Det er der gode muligheder for i landbruget, fordi der som regel er tale om virksomheder med få ansatte. Imødekommenheden er stor, og landmanden er klar til at være mentor og tage borgeren under sine vinger, siger Karen Mølgaard. Ud over Pernille Andersen fik hun for to år siden også ansat den 58-årige Hardy Larsen i et fleksjob på 25 timer om ugen på Vibholm. Det har givet den tidligere lastbilchauffør nyt mod på livet. - Jeg brækkede ryggen, da jeg væltede med lastbilen. Efter at være kommet mig var jeg taxachauffør i tre et halvt år, men jeg kunne ikke tåle at sidde så længe bag rattet. Ryggen skabte sig helt vildt. Derfor måtte jeg stoppe og gå hjemme. Det var jeg ikke så vild med. At arbejde hos Gunnar og Lone har givet mig en hverdag og noget at stå op til, fortæller Hardy Larsen.
På Vibholm står han for reparationer og vedligehold af alt såsom plæneklippere, traktorer og staldinventar – og bor til leje i et af ejendommens huse. Lone Vad Jørgensen kalder sin lejer for en tusindkunstner.
- Han hjælper os med at holde smederegningerne nede, konstaterer hun. 150 kilometer syd for Vibholm monterede Jens Hansen for nylig sutter på et bræt i kalveboksene på Niels Otto og Ina Lunds økologiske bedrift Nørremark ved Bredebro. - Sutterne er med til at stimulere kalvenes suttereflekser, siger Jens Hansen, der med Jobcenter Tønder som formidler blev ansat hos Niels Otto og Inge Lund for halvandet år siden. - Inden da havde jeg gået hjemme, fordi det var svært at finde noget, som passede ind i mit system. Det gør det at arbejde hos Niels Otto og Inge. Ud over de faste rutineopgaver med at passe kalve er jeg blandt andet også med til få de 330 køer ind i robotterne, hente kvier på marken og flytte køer. Det er spændende, fortæller Jens Hansen. Han får mere end løn for sit arbejde. - Inge (Lund, red.) kan se, når jeg hænger med hovedet og har problemer med ekskonen og børnene – for eksempel har min søn det med at stikke af hjemmefra af og til. Så tager Inge en snak med mig og spørger, hvad der er galt og giver mig nogle råd. Det giver mig mere mod på livet, siger Jens Hansen.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
• Rodoptagning/ træoptagning med rodklo. • Gummigedsarbejde udføres. • Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
SIDE 2
Gudstjenester Søndag den 25. oktober 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Inspirationsdag for LMO-kunder LMO inviterer alle sine kunder til LMO FagLand – en dag med masser af faglige indlæg og mulighed for netværk med andre landmænd. Som ekstra trækplaster kommer to spændende foredragsholdere: Jesper Eiby fra Google og forfatter Christian Ørsted. Med vidt forskellige indgangsvinkler har de hvert deres bud på udvikling og overlevelse i landbruget. Onsdag 25. november går det igen løs med LMO FagLand i LMO-huset i Søften. Med 16 forskellige indlæg er der lagt op til en spændende dag med mulighed for ny inspiration. - Der er ingen tvivl om, at mange danske landmænd oplever en svær tid med store økonomiske udfordringer. Vi håber, at vi ved at invitere til LMO FagLand kan være med til at løfte stemningen og give inspiration på en lang række områder, siger administrerede direktør Jan Winther. Det hele foregår hos LMO i Søften, hvor det dagen igennem vil summe af liv. Som noget nyt vil vi i år se hele to eksterne foredragsholdere på podiet, og tilhørerne kan her glæde sig til at høre Jesper Eiby, marketingdirektør fra Google,
fortælle om hvordan landmænd får mest ud af de nye teknologiske forandringer, der er på trapperne. Derudover skal vi møde forfatter Christian Ørsted, som med udgangspunkt i sin anmelderroste bestseller ”Livsfarlig Ledelse” vil fortælle om netop ”livsfarlig” ledelse i ordets bogstaveligste forstand. - Det er to meget spændende foredragsholdere, som jeg er sikker på kan give tilhørerne nogle anderledes indspark, som de ikke er vant til at høre fra LMO. Og sådan skal det være. Vi vil gerne give vores kunder lidt ekstra med i posen, siger chefkonsulent Torben Wiborg. Det faglige program har fokus på optimeringsmuligheder i både stald, mark og økonomi – kort sagt handler det om at blive bedre til at tjene penge. - Vi kan selvfølgelig ikke give landmanden løsningen på alle hans udfordringer, men vi kan på en faglig måde supportere og komme med indspark, og med den store palet af spændende indlæg, er jeg sikker på, at der er noget for enhver smag, siger Jan Winther, som glæder sig til at byde velkommen til FagLand 2015.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Efterår er æblesæson. Og når danskerne skal vælge æbler, peger de på fraværet af rester af sprøjtegifte som et af de vigtigste kriterier, viser en ny analyse. Det sikre valg, hvis man vil undgå giftrester, er at vælge økologiske æbler, påpeger Økologisk Landsforening.
Danskerne vil have æbler uden rester af sprøjtegift Det viser ny undersøgelse foretaget af Epinion Der er ikke noget som duften af nybagt æbletærte til at sprede hygge i hjemmet, når bladene falder af træerne, og det regner og blæser udenfor. Efterår er æblesæson, og spørger man danskerne, skal æblerne være sprøde, saftige og uden rester af sprøjtegifte. I en ny analyse, som er foretaget af Epinion for Økologisk Landsforening, udpeger danskerne disse kriterier som de vigtigste, når de skal vælge æbler. Det sikre valg, når man vil undgå rester af sprøjtegifte, er at købe økologisk. Ifølge Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport, indeholder 69 procent af de konventionelle, udenlandske æbler rester af sprøjtegifte, mens der er rester af sprøjtegifte i 16 procent af de konventionelle, danske æbler. De økologiske æbler er fri for giftrester. Æbler er kilden til 30 procent af vores indtag af sprøjtegifte - Vi ved, at fraværet af
sprøjtegiftrester generelt er en de væsentligste bevæggrunde, når danskerne i stigende grad køber økologiske fødevarer. Danskerne har taget forsigtighedsprincippet til sig og vælger helt at undgå rester af sprøjtegifte, fremfor at satse på at de ikke er skadelige. Og især når det gælder æbler, er der god grund til at vælge økologi, siger chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Helle Bossen. Hun henviser til tal fra DTU Fødevareinstituttet, som viser, at hele 30 procent af danskernes samlede indtag af sprøjtegiftrester stammer fra æbler – fordi de er sprøjtet meget i forhold til andre afgrøder, og fordi vi spiser mange af dem året rundt. Selvom danskerne vægter det højt, at deres æbler er fri for sprøjtegift, er det ifølge GfK ConsumerScan imidlertid kun 10 procent af de æbler, der bliver solgt i dagligvarehandlen i dag, der er økologiske. Ifølge en række fokus-
gruppe-undersøgelser, som Epinion har foretaget for Økologisk Landsforening, mangler danskerne viden om, hvad der kendetegner den økologiske æbleproduktion. Derfor har foreningen sammen med landets økologiske æbleavlere lavet et videns- og inspirationshæfte med fakta om økoæbleavlen og opskrifter på æbleretter. Hæftet kan man finde i SuperBrugsen og Føtex i disse uger. Hæftet findes også online. - Du kan nyde dine æblerne rå, men de er også en uanet kilde til gode retter. Hele året, hele dagen, morgen, middag, aften. I alt fra den morgenfriske juice over æblekagen om eftermiddagen til aftenens simreretter, hvor æblerne bobler lystigt sammen med kød, rodfrugter og andet efterårsgrønt. Det kan man finde inspiration til i det økologiske æblehæfte, forklarer Helle Bossen.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 14.00 ingen 11.00 ingen ingen 12.00 10.00 11.00 ingen 10.30 ingen 14.00 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 9.30 11.00 9.30 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 13.30 ingen 10.15 10.30 14.00 10.00
Aars Landboauktion var i uge 42 tilført 9 SDM kælvekvier, 4500-6300, 1 SDM kælveko, 3900, 2 DRK kælvekvier, 58006200, 2 Kry. kælvekvier, 5800-6200, 3 Kry. kælvekøer, 4900-6000, 2 Jer. kælvekvier, 400-4600, 7 kødkvæg, 3800-9100, 7 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-1200, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1100-5100, 2 tyre over 3 mdr. malkerace, 19002600, 30 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 5000-6800, 50 tyre under 3 mdr. malkerace, 700-2800, 10 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1800-3200 og 2 foldtyre, 7800-8100. Omsætning: 510.250,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 43 Basis 349,95 (349,95). SPF+Myc 354,95 (354,95). SPF 358,95 (358,95). Økologi 1004,90 (1004,90). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,52 (5,52) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT SIDE 3
12. oktober afleverede Bæredygtigt Landbrug sammen med to repræsentanter fra syv landboforeninger et notat i Miljø- og Fødevareministeriet omkring retentionskortlægningen af dansk landbrug.
Landbruget samlet i kamp mod retentionskortet Peter Rosendal, der er næstformand i Bæredygtigt Landbrug, forklarer, hvorfor foreningen sammen med syv landboforeninger har afleveret et notat til Miljø- og Fødevarestyrelsen omkring retentionskortlægningen af dansk landbrug: Mandag 12. oktober afleverede Bæredygtigt Landbrug sammen med to repræsentanter fra syv landboforeninger et notat i Miljø- og Fødevareministeriet omkring retentionskortlægningen af dansk landbrug. I landbruget er vi dybt bekymrede for, at de modelberegnede retentionskort vil medføre enden for landbruget i flere egne af Danmark på et usagligt og ufagligt grundlag, og derfor var det stærkt, at vi i BL sammen med syv landboforeninger kunne vise, at et samlet landbrug er imod den skadelige og modelberegnede afvikling af landbruget i Danmark. Bæredygtigt Landbrug havde gerne set, at papiret, der blev afleveret med otte underskrifter, også havde indeholdt en fælles udtalelse om, at juraen i forbindelse med retentionskortene halter så gevaldigt, at staten kan se frem til talrige retssager, hvis man vælger at gennemføre tiltaget, som det fremstår på nuværende tidspunkt. Det endte med, at Bæredygtigt Landbrug fik de juridiske aspekter med i form af en mindretalsudtalelse. Efter det store arbejde i forbindelse med de skadelige retentionskort med SEGES hjælp var afsluttet, meldte Landbrug & Fødevarer sig også ind i kampen på landbrugets side. I dette tilfælde bedre sent end aldrig. Men hvad lærte vi tre repræsentanter, der var var til
møde med embedsværket i Miljø- og Landbrugsministeriet så om ’den anden sides’ syn på problematikken omkring, at skiftende regeringer ser retentionskortlægningen som udgangspunkt for en ny regulering af dansk landbrug? En ting jeg spurgte om var, hvorfor man regner i Kg/ Ton, når der tales om kvælstof fra landbruget. Der er jo ingen dyr eller planter, der sidder med en lommeregner og følger med i hvilke mængder, der er i vandet, de er mere opmærksom på hvilke koncentrationer, som de kan leve med. Det er også koncentrationer, der er medtaget i nitratdirektivet, der som bekendt er det direktiv, der omhandler landbrugets brug af kvælstof. Der er mange, der sætter lighedstegn mellem landbrugets og ålegræssets tilstedeværelse. I samtlige danske spildevandsudledninger, er der ikke nogen krav om at måle for miljøfremmede stoffer, og her udledes der store mængder af gift, som gør det svært for mange vandlevende organismer at overleve. Når disse organismer forsvinder, er der ikke nok til at spise de alger, som lever af de naturlige koncentrationer af kvælstof. Der skabes en ubalance i de økologiske forhold, som ikke forsages af kvælstof men af giftstoffer, som udledes uden at man medtager dem i vandplanerne eller vandområdeplanerne. Det er hævet over al tvivl, at der er mange stoffer fra spildevandsudledninger, der overskrider vandkvalitetskrav, og samtidig har koncentrationerne af nitrat ikke overskredet kravene. Det er derfor ikke entydigt, at kvælstof er skyld i manglende ålegræs. Under vores møde i Miljøog Fødevareministeriet, blev det meget klart, at de danske myndigheder er meget bange for, at EU skal
starte en retssag mod Danmark. Det er jeg ikke. Vi skal huske, at der i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne ikke har været den borgerinddragelse, som vandrammedirektivet foreskriver, og de vigtige emner som indgår i planerne, er udarbejdet i tværministerielle udvalg. Der mangler at blive udarbejdet økonomiske beregninger, så vi borgere kan regne efter, om forudsætningerne er korrekte. Der mangler også målinger i vandmiljøet, som ifølge EU
KØB OG SALG
skal indgå i planerne - og sidst, men ikke mindst, er det i Danmark ikke blevet undersøgt, hvilke giftstoffer der overskrider vandkvalitetskrav i vandløb og fjorde. Vi ved dog med sikkerhed, at der er mindst ti giftige stoffer, der lå over grænseværdierne i 2010, uden udsigt til, at forureningen ville
kunne fjernes foreløbig. Alle disse mangler var ikke opstået hvis vandrammedirektivet krav om borgerinddragelse i planlægningen havde været fulgt. Disse mangler vil selvfølgelig komme frem i en sag imellem Danmark og EU, og det viser, at de personer, der har stået bag vandplanerne, har
lavet store fejl, der krænker mine gennerelle rettigheder. Jeg kan godt forstå, at mange styrelser er mere optaget af at undgå en sag fra EU, men jeg vil ikke blot se til, imens staten forsøger sig med endnu en krænkelse af mine rettigheder, og derfor ville jeg have den juridiske mindretalserklæring med.
40 års jubilæums reception
Sælges
14 ha majs fra marken. Tlf. 24 93 32 31
Grovfoder sælges 58,1 hektar majs sælges på roden og ca. 500.000 foderenheder græs og helsæds ensilage. Strandby v. Farsø Henv. tlf. 22 28 36 18
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Fødevare- og 4H konsulent Birthe Jensen har den 1. oktober 2015 været ansat hos os i 40 år. Det vil vi gerne markere ved en reception for vores medlemmer, kunder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, kolleger og venner af foreningen.
Fredag den 30. oktober 2015 kl. 14.00 - 17.00 i vores lokaler Juelstrupparken 10A, 9530 Støvring. Vi glæder os til at se jer! Af hensyn til maden vil vi gerne have tilmelding senest tirsdag den 27. oktober 2015 på info@nfplus.dk eller på tlf. 70 13 28 00.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
L&F: Dagpengereform skal lette sæsonarbejde Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer roser dagpengekommissionens anbefalinger, der netop er blevet fremlagt. Hos Landbrug & Fødevarer hæfter direktør Flemming Nør-Pedersen sig blandt andet ved, at dagpengekommissionen lægger op til at øge incitamentet for ledige, der vil i arbejde frem for at gå på dagpenge. - Arbejdsløshed er et stort problem, både for samfundet og for den enkelte, som er ramt af ledighed. Dagpengesystemet er i dag indrettet på en måde, så nogle mennesker kan komme i klemme, selv om de har fundet et job. Det er uhensigtsmæssigt. Det skal altid
kunne betale sig at arbejde frem for at gå ledig, siger direktør Flemming Nør Pedersen. Dagpengekommissionen anbefaler blandt andet, at politikerne indfører en mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge. Dermed kan det blive mere attraktivt at tage kortvarige ansættelser og sæsonarbejde. - Det er positivt, at kommissionen foreslår en ændring, som vil betyde, at reglerne ikke står i vejen for ledige, der vil tage sæsonarbejde og korte ansættelser. I landbruget og på mange fødevarevirksomheder er der gode muligheder for at få kortere ansættelser, fx i højsæsonen. Men lige
nu kan det give problemer med dagpengene, hvis man tager sådan et job. Det er en ærgerlig situation, når der samtidig er tusindvis af ledige, som gerne vil i arbejde, siger Flemming Nør Pedersen. Landbrug & Fødevarer finder det også positivt, at kommissionen understreger, at dagpengemodtagere skal have mulighed for at påtage sig et job til en lavere løn i en periode, uden at det ændrer ved beregningen af dagpengesatsen. Som reglerne er i dag, risikerer de ledige at få sat deres dagpengeudbetaling ned, hvis de har taget et kortvarigt job til en lavere løn.
2. november kan der søges om tilskud til miljøteknologi Driftsøkonom i LandboNord, Mogens Larsen, mener, det er en god idé for danske landmænd at lægge et realistisk budget for 2016, selv om et usikkert marked kan give store udsving.
Budgettet kan bruges som styringsværktøj Det giver overblik - selv i et usikkert marked Fjerde kvartal af året er sæson for at få lagt budget for det kommende år. 2015 har været præget af et usikkert marked, og derfor kan det umiddelbart lyde håbløst at lægge et budget for 2016. Men driftsøkonom i LandboNord, Mogens Larsen, er ikke enig. - Det er rigtigt, at der kan ske meget i løbet af året, men budgettet giver et detaljeret overblik. Det beskriver din virksomhed og giver et værdifuldt indblik i, hvilke parametre du lø-
bende skal ændre på, hvis prisen på eksempelvis mælk ændrer sig med ti øre, siger Mogens Larsen. Budgettet bliver udarbejdet i et samarbejde mellem den enkelte fødevareproducent og driftsøkonomen. På den ene side skal det indeholde realistiske mål, men Mogens Larsen lægger også vægt på, at udfordre kunden på, om bedriften ligger på et rigtigt niveau. - I forbindelse med budgetlægningen går jeg også ind og ser, om der er noget, som vi kan kæde budgettet
sammen med. Her tænker jeg især på potentialescreening og mini-benchmark, hvor vi ser på bedriftens omkostninger og indtjening i forhold andre i branchen, siger Mogens Larsen. Kombinationen af et godt budget og benchmark af bedriften skal gerne ende med at sikre den enkelte fødevareproducent det bedste overblik, så han undgår panikløsninger, men i stedet træffer beslutninger på det bedst mulige grundlag.
Landmænd, der i 2015 har randzoner, kan søge om tilskud til miljøteknologi til reduktion af pesticidforbrug og kvælstofudledning. NaturErhvervstyrelsen har udsendt udkast til bekendtgørelsen for den næste runde af investeringsstøtte til miljøteknologi. Puljen er åben fra 2. november til 30. november, og der er afsat i alt 61,5 millioner kroner. I og med at det drejer sig om et udkast er der mulighed for ændringer inden den endelige vedtagelse. Dog er det vigtigt allerede nu at gøre sig overvejelser om, hvor vidt man ønsker at søge, da fristen er forholdsvis kort. Svinerådgiver hos Agri Nord, Jeannette Oldenburg Grøn, fortæller at der som noget nyt ikke stilles krav om en godkendt finansieringsplan. - Ved de seneste runder har landmanden skulle have grønt lys fra banken for at få en ansøgning igennem. Det krav har man valgt at
droppe denne gang, fortæller hun. En af de afgørende faktorer for, hvem der får tilskuddet, er beregningen af den såkaldte omkostningseffektivitet – populært sagt hvor stor miljøgevinst man får for pengene. Tilskuddet består af 40 procent af investeringen – det er dog ikke noget krav ved denne pulje at indhente tilbud inden ansøgningen. - Der er faste priser på de enkelte teknologier på listen. På den måde er der en maksimumspris som tilskuddet beregnes ud fra, siger Jeannette Oldenburg Grøn. I pulje 1 (pesticider) er kravet, at man skal have minimum 0,5 ha randzoner, mens det i pulje 2 (kvælstof) blot er et krav, at man har randzoner i 2015. Der er afsat 40 millioner til reduktion af pesticidforbrug og 21,5 millioner til reduktion af kvælstofudledning. Som landmand er det muligt at sende ansøgning til én teknologi fra hvert
område. Teknologilisten indeholder følgende:
Reduktion af pesticidforbrug: 1. Radrenser 2. Radrenser med automatisk rækkestyring 3. Radrenser med sektionsstyring 4. Bomstabilisering og sektionsafblænding 5. Autostyring af pesticiddosering
Reduktion af kvælstofudledning 1. Radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for gødningsplacering 2. Radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for rillesåning 3. Autostyring af flydende gødning 4. Gødningsspreder med kantspredningsudstyr og sektionsafblænding 5. Nitrifikations-hæmmer
Landbruget mangler dansktalende ledere Agri Nord oplever, at det er svært at finde egnede lederkandidater Det kræver sit at være driftsleder med fagligt ansvar og 5-10 medarbejdere under sig. Derfor er det heller ikke alle og enhver, som kan løfte opgaven som driftsleder på et større landbrug. Det er da også rigtig svært at finde egnede kandidater, når den type stillinger skal besættes. Det er erfaringen hos Vittus Bernlow, der er teamleder for Agri Nord HR & Rekruttering.
- Vi hjælper landmændene med at finde de rette medarbejdere, og vi oplever mangel på arbejdskraft til stillinger som omfatter ledelsesansvar. Mange af de unge som kommer ud, som virksomhedsledere fra landbrugsskolerne, drømmer om selv at blive selvstændige eller også vælger de rådgivervejen, siger Vittus Bernlow. Han mener, at uddannelsesinstitutionerne har brug for i højere grad at
synliggøre over for de unge, hvilke karrieremuligheder der ligger inden for landbruget. En stor del af de medarbejdere, som får job hos danske landmænd via Agri Nord, er udlændinge – ofte østeuropæere. Vittus Bernlow ser ikke de mange udenlandske medarbejdere som et problem, men det giver udfordringer, når det kommer til at finde erfarne folk til driftslederstillinger. - De fleste af vores kun-
der vil have dansktalende driftsledere – det behøver ikke være danskere men det er vigtigt, at det er medarbejdere som taler og forstår dansk og ikke mindst dansk kultur. På det niveau er der megen sparring med dyrlæge, rådgivere, ansvar for elever med videre, og det skal foregå på dansk, siger Vittus Bernlow. - En løsning kan derfor også være at give sine dygtige udenlandske medarbejdere den fornødne
efteruddannelse og sprogundervisning, der sikrer at de bliver integrerede i det danske samfund og derfor kan varetage opgaven, mener Vittus Bernlow. Det er en stor opgave at være driftsleder på en stor bedrift, og det kræver andet end blot faglig kunnen. Vittus Bernlow oplever især, at ledelsesansvar for bedriftens øvrige medarbejdere – danske såvel som udenlandske – stiller store krav til driftslederen.
Derfor er opgaven med rekruttering afgørende. Hos Agri Nord har de lige nu to-tre ledige stillinger som driftsledere på større kvægbrug og et tilsvarende antal som mellemledere på svinegårde eksempelvis som ansvarlig for farestalden. - Vi får sjældent egnede kandidater, når vi opslår den type stillinger, så det kræver ofte, at vi headhunter den rette medarbejder, siger Vittus Bernlow.