122. årgang - Nr. 47 - Onsdag den 18. november 2015
Nabotjek-rapport undervurderer tab
SEGES kritiserer blandt andet rapportens datagrundlag Den såkaldte nabotjekrapport om landbrugets miljøregulering, der udkom i sidste uge, konkluderer, at de stramme danske regler koster udbytte, protein og tab i indtjening. Rapporten, som er udarbejdet af konsulentvirksomheden COWI på opdrag af NaturErhvervstyrelsen undervurderer dog tabet markant. Eksempelvis er tabet på grund af det lave proteinindhold for en bedrift med svin 400 kroner pr hektar større, eller det dobbelte af, hvad rapporten angiver. Det mener SEGES Planter & Miljø. - Vi ser, at der desværre på en række punkter er brugt data og beregninger, som ikke er fagligt korrekte. Det betyder, at tabet for landmændene bliver sat for lavt, siger Leif Knudsen, chefkonsulent i SEGES Planter & Miljø. Han hæfter sig specielt ved, at der kun er regnet med et fald i proteinindholdet på 0,5 pct. som følge af de danske underoptimale kvælstofnormer, når alle data fra grovvareforretningerne og forsøg entydigt viser, at indholdet af protein i dansk korn er 2,0-2,5 pct. enheder lavere end syd for grænsen. - Data fra virkelighedens verden må dog vægte mere end teoretiske beregninger gennemført på Aarhus og Københavns Universitet, fastslår han. Det er samtidigt voldsomt overraskende, at der i rapporten regnes med en væsentligt lavere pris på protein end de fem års gen-
nemsnit, hvor proteinprisen netop i forbindelse med udarbejdelse af kvælstofnormer er beregnet til 3,52 kr. pr. hektokilo pr. procent protein. - Jeg har meget svært ved at forstå, hvilke bevæggrunde, der ligger bag de beslutninger, siger Leif Knudsen, der videre peger på, at der bruges forældede data. - De økonomiske konsekvenser af normreduktionerne for gødning bygger i rapporten på et notat fra 2013. Det er problematisk, da undergødskningen er betydeligt større end de 25 kilo kvælstof pr hektar, der er regnet med i rapporten. Ikke mindst på svinebedrifter, der fodrer med eget korn, og hvor proteinindholdet har afgørende indflydelse på kornets foderværdi. Her kan undergødskningen let være det dobbelte, siger han. Leif Knudsen påpeger også, at rapporten ikke adresserer, at de danske kvælstofnormer i virkeligheden er maksimale kvoter, som man får bøder for at overskride, mens det i hovedparten af de andre lande er retningsgivende normer. - Rapporten gør heller ikke rede for, at de låste danske kvoter rent faktisk medfører et økonomisk tab ud over det, man kan beregne ud fra de gennemsnitlige tal. Altså at de danske tab formentlig er undervurderede og stiger år for år, hvilket ikke på samme måde gør sig gældende i de andre lande, siger Leif Knudsen. En ny rapport viser, at landmændene i Danmark har sværere betingelser, end deres kolleger i andre lande. Rapporten undervurderer dog tabet for de danske landmænd, vurderer SEGES, der blandt andet ser problemer i rapportens datagrundlag.
Skovplan for Midtjylland - nu med ulv Hvis ulve i midtjyske statsskove skulle få unger, skal der tages hensyn til det. Det kan betyde, at orienteringsløbere, jægere og skovningsmaskiner må ledes uden om ulvefamiliens tilholdssted for at sikre, at dyrene får fred og ro i yngleperioden. Det fremgår af Naturstyrelsens nye plan for driften af de midtjyske statsskove. Det er første gang, at en driftsplan indeholder retningslinjer for omgang med ulve i danske skove. Man har
for eksempel ændret jagtformen i Nørlund Plantage, hvor man forventer, at der skal tages hensyn til ulvefamilier. Derudover skal orienteringsløb og andre større friluftsaktiviteter fremover planlægges, så de ikke foregår i yngletiden. - Med de mange ulveobservationer i Midtjylland er det naturligt, at vi tager ulven med i planlægningen af vores arbejde, når vi kigger 15 år frem. Det er jo sandsynligt, at de får unger på et tidspunkt, og så skal vi
være klar til at skærme ulvene for forstyrrelser. Det er vi forpligtet til ifølge habitatdirektivet, siger skovrider Poul Ravnsbæk fra Naturstyrelsen i Midtjylland. I øjeblikket er der størst chance for, at ulve vil slå sig ned og yngle i Feldborg Nørreskov, Feldborg Sønderskov, Kompedal Plantage, Gludsted Plantage, Nørlund Plantage, Palsgård Skov og Søby Brunkulsleje. Her er der både store uforstyrrede skove og sammenhængende heder
med mange byttedyr for ulven, som primært lever af råvildt. Planen for de næste 15 års drift af statsskovene handler især om at forvandle ensartede plantager til rige og varierede skove. Naturstyrelsen vil lave flere lysninger og plante eg, bøg og birk, hvor der før kun voksede grantræer. Og så skal der værnes om de store gamle træer, så de kan blive levesteder for mosser, laver, svampe, insekter og fugle.
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) Flytning af gylle pr. time Presning af ...............575,minibig + wrapning • Flytning af gylle, Slangebom 16/20/24m Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer • Udkørsel m/syre tilsætning • Sortjordsnedfælder • Presning af minibig + wrapning • Presning og wrapning af rundballer
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 22. november 2015
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
450 stykker fjerkræ i Nibe 21. og 22 . november afholder Nibe Racedueklub, Vesthimmerlands Fjerkræklub og Løgstør og Nibe Brevdueforening fælles udstilling i Nibe Idræts- og Kulturcenter. På udstillingen deltager lokale hobbyforeninger med stande, hvor de viser, hvad de står for. Der udstilles 227 raceduer af ikke færre end
20 forskellige racer og i mindst 35 forskellige varieteter. Derudover bliver der udstillet cirka 135 ænder, gæs, og høns. Der er også udstillet cirka 80 brevduer, og flere af disse har fløjet flere hundrede kilometer. Alle dyr vil lørdag formiddag blive bedømt af veluddannede dommere.
Især i Vest,- Midt- og Nordjylland har årets majshøst været dårllig.
Dårligt år for majsdyrkerne Det bliver langt fra et jubelår for de landmand, der har udlagt en del af markerne til majs. Høsten er stort set afsluttet, og den bliver noget under middel. Det fortæller Martin Mikkelsen, landskonsulent i SEGES Planter & Miljø. - Udbytterne bliver i Vest-, Midt-, og Nordjylland på 20-25 procent un-
der normalen. I resten af landet ligger vi på 0-10 procent mindre, end en normalhøst. Der er dog tale om meget store lokale udsving helt nede på markniveau, siger Martin Mikkelsen. Årsagen til den dårlige høst skal primært findes i køligt vejr og blæst i maj, juni og juli. Særligt i Vestjylland var majsens vækst også meget generet af kraf-
tig vind. Fra at ligne en reel katastrofehøst rettede billedet sig dog noget mod slutningen af vækstsæsonen, hvor lunt og solrigt vejr hjalp majsen på vej. - Udbyttet blev bestemt bedre, end det så ud til en overgang tidligere på året, fastslår Martin Mikkelsen. Majs bruges i Danmark næsten udelukkende til grovfoder til køer.
OFFICIELLE Himmerlands LandboUngdom
Kom, kom, kom
Vi afholder generalforsamling onsdag den 25. november kl. 19.30. Agri Nord • Markedsvej 6, 9600 Aars
Landbrug Erhverv Transport
Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
KL og Landbrug & Fødevarer til ministeren: Behold vandrådene Der er behov for at sikre den lokale forankring
✔ Vikarservice ✔ Haveservice
Der er fortsat behov for at udvide det lokalt forankrede samarbejde, når det drejer sig om vandmiljøindsatsen. Vandrådene bør derfor inddrages i den kommunale vådområdeindsats, lyder opfordringen fra KL og Landbrug & Fødevarer til ministeren.
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
...din lokale tryksagsleverandør: Aars Bogtryk & Offset 98 62 17 11
I et fælles brev til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) opfordrer KL og Landbrug & Fødevarer ministeren til at tage initiativ til, at vandrådene inddrages i den kommunale vådområdeindsats 2016-2021. - Der er behov for at sikre den lokale forankring, når udfordringerne på det natur- og miljøpolitiske område skal håndteres i den kommende tid, skriver Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, og Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, i brevet til ministeren.
Ved at sikre inddragelse af lokale interessenter og myndigheder, åbnes der for langt bedre, mere fleksible og langtidsholdbare løsninger, til gavn for alle borgere, erhverv og samfund som helhed. - Inddragelse og lokal forankring kan opnås gennem etablering af formaliserede samarbejder, fx i form af råd eller lignende eller ved at afsætte midler til gennemførelse af lokale initiativer og lokalt udviklede projekter, skriver aktørerne i brevet. Danmarks Naturfredningsforening vil også gerne fortsætte vandrådene, så
længe arbejdet bliver efter samme form som tidligere. - De forrige vandråd var meget vellykkede set fra vores synspunkt. Hvis det er det, Landbrug & Fødevarer og KL tænker på at fortsætte, så er vi med på det, siger Michael Leth Jess, der er direktør for natur og plan i Danmarks Naturfredsningsforening, til Altinget. Både KL og Landbrug & Fødevarer har tidligere opfordret Miljøministeriet til at fortsætte den linje, der blev lagt med etableringen af vandråd i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplaner for perioden 2015-2021.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 11.00 9.30 ingen ingen 11.00 ingen 10.30 9.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 9.30 ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen 10.30 ingen ingen ingen 10.30 ingen 9.00 11.00 9.30 ingen ingen ingen ingen 19.30 11.00
Aars Landboauktion var i uge 46 tilført 9 SDM kælvekvier, 4500-6900, 1 kælveko, 5000, 1 Kry. kælvekvie, 5400, 2 kødkvæg, 5000-6500, 1 kvier over 12 mdr. malkerace, 3400, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 400-6100, 33 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3500-8200, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-600, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 500-1000. Omsætning: 287.100,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 47 Basis 341,70 (341,70). SPF+Myc 346,70 (346,70). SPF 350,70 (350,70). Økologi 1063,81 (1063,81). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,46 (5,46) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Eksport-alliance præsenterer er trædesten til dansk vækst Fem styrkepositioner arbejder sammen for vækst Danmark bør fortsat være et af verdens rigeste lande Den ambition vil en ny alliance af fem danske styrker gerne være med til at forløse. Derfor præsenterede de fem danske styrkepositioner: fødevarer, søfart, medicin, turisme og energi mandag tre trædesten til vækst på en konference på Christiansborg under overskriften ”Fem Styrker for Danmark”. - Vi kan i Danmark gøre meget for at blive et endnu bedre land at drive virksomhed fra. Det kræver en erhvervspolitik, der går på to ben. Dels skal vi fokusere på at forbedre de generelle rammevilkår, dels tænke sektorspecifikt for at fjerne forhindringer for de respektive erhverv, skriver de fem direktører for Landbrug & Fødevarer, Danmarks Rederifor-
ening, LIF, HORESTA og Dansk Energi i et fælles indlæg i Børsen mandag. Udenrigsminister Kristian Jensen deltog på regeringens vegne i konferencen. De fem styrker roser V-regeringen for at ville fortsætte tidligere regeringers vækstteams. - Regeringen fortjener ros for at videreføre ambitionen om sektorspecifikke vækstinitiativer. Det skaber en ramme for at høvle de knaster af, som bremser de enkelte erhverv, men som overses i den politiske debat. Vi skal dog samtidig videreudvikle de generelle erhvervsvilkår, lyder det i det fælles indlæg. De fem styrker foreslår, at videreudviklingen af de generelle erhvervsvilkår sker via tre trædesten: * Tænk innovativt: En ambitiøs F&U-indsats og
uddannelser, som matcher morgendagens arbejdsmarked, skal gå hånd i hånd med nytænkning fra myndighederne i kommende vækstplaner. * Tænk globalt: Vores rammevilkår bør løbende holdes op imod de vigtigste konkurrenters, så særregler, overimplementering eller skæve skattevilkår ikke hindrer ny vækst. Fundamentet for dette skal være en aktiv dansk indsats for øget frihandel. * Tænk tiltrækning: Det skal være nemt at investere og etablere sig i Danmark. Vi er en lille åben økonomi, der hænger tæt sammen med udlandet. Vi skal løbende fjerne hindringerne, så vi kan byde nye investeringer velkommen til Danmark.
Fødevarer, søfart, medicin, turisme og energi står til sammen for en markant del af den danske eksport og beskæftiger i alt mere end 300.000 danskere. De fem styrker for Danmark vil gerne finde løsninger på Danmarks vækstudfordring, og præsenterede derfor mandag tre trædesten til vækst på en konference på Christiansborg.
VIN OG PENGE
Invitation til vinsmagning og indlæg om ØKONOMI Den 24., 25. og 26. november 2015 LandboNord inviterer til en spændende aften med nyt om forskellige økonomiske forhold. De 11 nyuddannede landbrugsmaskinmekanikere fra Erhvervsskolerne Aars er: Michael Søby Ahrenfeldt, Rasmus Frederik Ristolainen Andersen, Lars Roed Bonde, Søren Lykke Døssing, Morten Enok Hansen, Dennis Huizinga, Rasmus Nørregaard Morratz, Tobias Skov Møller, Jakob Stokholm Radoor, Casper Emil Svendsen og Christian Wilhelm Vammen.
KØB OG SALG
Nyuddannede fra Erhvervsskolerne
TYREKALVE samt drægtige kvier købes
11 elever har bestået svendeprøve som landbrugsmaskinmekaniker med flot resultat fra Erhvervsskolerne i Aars. Eleverne gik i 7lanE113
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
(Hovedforløb 7 i en landbrugsmaskinklasse på ekspertniveau) ved Erhvervsskolerne Aars - entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen.
...din lokale tryksagsleverandør: Aars Bogtryk & Offset 98 62 17 11
til eksport, god pris.
Per Dalum
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Vi holder tre aftener med indlæg om alt fra priser og prognoser til, hvorfor du skal sige nej tak til ægtefællekautioner.
PROGRAM Fagre nye verden Indlæg om Summax og få dit regnskab til at passe til dit behov Hvordan sikrer man sig mod ulykker? Indlæg ved socialkonsulent Susanne Sander Priser og prognoser for kvæg, svin og planteavl Indlæg fra driftsøkonomi Nyt om jura Indlæg om testamente, ægtepagt og NEJ TAK til ægtefællekautioner
PRAKTISK INFORMATION TID OG STED Brønderslev Tirsdag den 24. november kl. 19.00 på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Løgstør Onsdag den 25. november kl. 19.00 på Pavillon Christiansminde, Kristiansmiondevej 34, 9670 Løgstør Terndrup Torsdag den 26. november kl. 19.00 på Terndrup Kro, Hadsundvej 1, 9575 Terndrup MØDET ER GRATIS
AFTENEN AFSLUTTES MED VINSMAGNING LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk
TILMELDING På telefon 9624 2424 eller på www.landbonord.dk.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udegående grise er ved godt helbred
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil ikke følge Hollands eksempel og forbyde minkavl. I Holland er det slut med minkavl i 2024.
Eva Kjer Hansen bakker op om dansk minkproduktion Vil ikke følge Hollands eksempel og forbyde minkavl Forleden faldt der dom i sagen om forbud mod minkavl i Holland. En appelret gav staten ret i, at den kan forbyde minkavl fra år 2024. Det får nu den danske miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen til entydigt at erklære sin opbakning til erhvervet i Danmark. Danmark er én af ver-
dens største producenter af minkskind, og i 2013 eksporterede Danmark for 13,4 mia. kroner. Minkskind er dén varegruppe i den danske eksportstatistik, der har den største verdensmarkedsandel, aktuelt omkring 30 procent, og 6000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark.
Fakta
· I dag findes der cirka 1.400 minkfarme i Danmark · Danmark er én af verdens største producenter af minkskind med en årlig produktion på 17,9 millioner skind · 6.000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark · Minkskind er dén varegruppe i den danske eksportstatistik, der har den største verdensmarkedsandel, aktuelt omkring 30 procent. Blandt andet udgør minkskind en tredjedel af den samlede danske eksport til Kina/Hongkong · De danske minkavlere får en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende minkavlere · I perioden 2009-2014 er der set færre overtrædelser af dyreværnslovgivningen i minkfarmene.
- Produktionen af minkskind er vigtig for dansk økonomi og beskæftiger tusindvis af mennesker. Danmark har en lang tradition for at producere skind af den allerhøjeste kvalitet, der er stor efterspørgsel på. Regeringen har ingen planer har om at følge Hollands eksempel, siger Eva Kjer Hansen, der i disse dage er på eksportfremstød i Kina. Ifølge Kopenhagen Fur anses omkring 90 procent af de solgte skind at gå til Kina/Hongkong. I Danmark har både myndigheder og branchen gennem en årrække haft fokus på at sikre og forbedre dyresundheden og dyrevelfærden på landets 1400 farme. Der er indført tiltag om lovpligtig uddannelse af nye pelsdyravlere og krav om periodisk efteruddannelse af alle avlere. Der er indført obligatorisk sund-
hedsrådgivning på farmene, ligesom der i en årrække har været øget kontrol. Tiltagene har sammen med branchens eget initiativ ”tjek på farmen” øget erhvervets fokus på dyrevelfærd og sikret, at reglerne efterleves. Eksempelvis har der som en del af Veterinærforliget II indgået af alle Folketingets partier siden sommeren 2014 været krav om, at der skal være halm, hylder og rør i alle minkbure, hvor der hidtidig kun havde været krav om halm og enten hylder eller rør. - Jeg har tillid til, at minkproduktionen i Danmark foregår på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. De seneste fem år har der været øget fokus på dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere, og der er set færre overtrædelser af dyreværnslovgivningen på minkfarmene, siger Eva Kjer Hansen.
Økologiske og frilandsgrise i Danmark har generelt et højt niveau af sundhed. Det er en af konklusionerne fra workshoppen ”Glade Grises Helbred”, som SEGES Økologi og Udviklingscenter for Husdyr på Friland holdt for nylig. Til workshoppen var samlet 11 af de fremmeste eksperter og forskere på området. Formålet var at skabe et samlet øjebliksbillede over den generelle helbredstilstand i de økologiske og frilandsbesætningerne. - Vi har savnet et overblik over den viden og forskning, der eksisterer i Danmark, blandt andet for at kunne se, hvor der med fordel kan sættes ind for at højne sundhed og velfærd, fortæller specialkonsulent Merete Studnitz, SEGES Økologi. Selv om bundlinjen viser en fin sundhedstilstand i besætningerne, så afslørede workshoppen dog også en række punkter, der kan være problematiske og som kræver særlig opmærksomhed. - Vi ser blandt andet, at der optræder væsentlige problemer som halebid og luftvejsinfektioner. Problemerne optræder dog med meget stor variation mellem besætningerne. Data fra kødkontrollen viser, at det hyppigst forekommende sygdomsfund er brysthindear, som er tegn på, at grisen har haft lungebetændelse, siger Merete Studnitz. Karakteristisk for udegående grise er skader som følge af vejr, vind og det omgivende miljø, for eksempel solskoldning, insektbid, or-
meinfektion og at blive klemt af soen. - Udendørslivet giver et anderledes sygdomsog skadebillede, end et liv på stald. Der er brug for at udvikle metoder til at vurdere graden af velfærd forbundet med et udendørs svineliv. Det kan hjælpe til at kunne give et kvalificeret helhedsbillede af velfærden for økologiske og frilandsgrise, siger Merete Studnitz. Vejen til bedst at sikre grisenes helbred går ifølge konklusionerne fra workshoppen gennem god management. - Management er den vigtigste enkeltfaktor til at sikre økologiske- og frilandsgrises helbred, ikke mindst når dyrene går i store grupper, da risikoen for spredning af smitsomme sygdomme er større. Nøje overvågning af dyrene er særdeles vigtig for at sikre, at syge dyr hurtigt identificeres og at sygdommen håndteres på den rigtige måde, siger Merete Studnitz. Hun peger på, at besætningens data fra kødkontrollen kan være et godt hjælpemiddel til sundhedsstyring på bedriftsniveau samt til benchmarking i forhold til sammenlignelige besætninger. Med støtte fra rådgivningen kan der udarbejdes konkrete handlingsplaner, som kan hjælpe til at målrette procedurerne. - SEGES Økologi vil i samarbejde med eksisterende tiltag sørge for at frilands- og økologiske svineproducenter får de bedste muligheder får at sikre deres grises helbred, siger Merete Studnitz.
Danske landmænd får ekstra millioner til at tjekke økologien Danske landmænd står i kø for at få et såkaldt øko-tjek Muligheden for at skifte fra konventionel til økologisk produktion interesserer rigtig mange landmænd lige nu. Den tidligere regering afsatte 6 mio. kroner til omlægnings- og fastholdelsestjek i 2016, så konventionelle landmænd, der havde lyst til at vide mere om økologi, kunne få rådgivning, og økologiske landmænd kunne få kigget bedriften igennem. Men tjekkene er så eftertragtede blandt landmændene, at der er kommet ansøgninger for 11. mio.
Derfor har miljø- og fødevareministeren i dag meldt ud, at hun afsætter 5 mio. kr. ekstra til omlægningsfastholdelses- og bæredygtighedstjek i 2016. Det glæder Landbrug & Fødevarer. - Omlægningstjekkene er lige nu et vigtigt tandhjul i den motor der skal drive dansk økologi fremad. Antallet af omlægningstjek er steget med 328 procent fra 2014 til 2015 og mellem 60 og 70 procent af dem der får omlægningstjekkene, begynder en omlægningsproces til økologi. Tjek-
Danske landmænd står i kø for at få undersøgt, om økologi er noget for dem. Antallet af omlægningstjek, der viser om landmænd kan skifte fra konventionel til økologisk produktion, er steget med 328 procent fra 2014 til 2015. Derfor er Landbrug & Fødevarer glad for, at miljø- og fødevareministeren nu afsætter 5 mio. kr. ekstra til sådanne tjek i 2016.
kene fører altså til, at der kommer flere økologer og derfor er de ekstra penge fra ministeren tiltrængte, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer. Samtidig sender ministeren, med tildelingen af de ekstra ressourcer, et vigtigt signal, mener Kirsten Lund Jensen. - Jeg tolker udmeldingen sådan, at Eva Kjer Hansen stadigvæk er interesseret i at fremme udviklingen inden for den økologiske produktion, siger hun Også hos landbrugets vi-
denscenter SEGES, der administrerer pengene til omlægningstjekkene, vækker de ekstra millioner glæde. - Især i slutningen af året har der været fokus og interesse fra større bedrifter med både mælk, æg, og svinekød til at få gennemført et tjek med henblik på omlægning. De ekstra penge betyder, at vi kan hjælpe disse landmænd godt i gang med økologi, da vi nu får mulighed for at gennemføre op til 20 netværksmøder rundt i landet, siger Kirsten Holst, økologichef i SEGES.