123. årgang - Nr. 2 - Onsdag den 13. januar 2016
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres • Rodoptagning/ træoptagning med rodklo. • Gummigedsarbejde udføres.
Bærende: Kundeaften27: Cirka 130 af Vesthimmerlands Maskinstations kunder deltog i onsdags i maskinstationens kundeaften, hvor de udover at blive præsenteret for maskinstationens nyindkøbte maskiner også fik gode råd fra fagfolk omkring blandt andet foder og økonomi.
Velbesøgt kundeaften på Vesthimmerlands Maskinstation 130 landmænd hilste på og hørte om aktuelle problemstillinger Af Anne Kirstine Møller Helligtrekongers aften, onsdag 6. januar, var aftenen hvor Birgitte og Jesper Sørensen, Vesthimmerlands Maskinstation ved Aars, fik stort rykind. 130 af maskinstationens kunder mødte frem for at høre nyt om grovfoder, økonomi, rådgivning samt naturligvis om Vesthimmerlands Maskinstation. Det er tredje år, hvor man på maskinstationen med succes afholder en aften for kunderne. Aftenens program bød på flere interessante indlæg, som både kunder og maskinstation kunne drage nytte af. Maskinstationens indehaver, Jesper Sørensen, bød velkommen og gav ordet til sin førstemand, Jørgen Sørensen, der blandt andet orienterede om nogle af maskinstationens seneste maskininvesteringer. Niels Hald fra konsulentvirksomheden Hald&Lie gav et bud på: ”Hvad ser man i krystalkuglen, når man er landmand”? Han sluttede sit indlæg af med tre gode råd: 1) Der skal information til. 2) Landmanden skal over for pengeinstituttet gøre sig ”synlig”. 3) Landmanden skal selv tage teten, kende sit årsregnskab, sit budget, og lære hele tiden at informere om, hvad der sker på bedriften.
Bedre bundlinje Planteavlskonsulent Anders Spanggaard fra AgriNord forklarede efterfølgende, hvorledes man
kan opnå bedre økonomi i grovfoder. Anders Spanggaard rådgiver især indenfor områderne grovfoder, hektastøtte og jordprøver. - En bedre bundlinje har tre forudsætninger/udfordringer. Håndværk, udstyr/ grej, vejr og politik, er alle medspillere i grovfoderproduktionen, for at lave det man laver, så godt som muligt, forklarede Anders Spanggaard blandt andet. Anders Spanggaard gav gode oplysninger om etablering af kløvergræs og om betydningen af den rette sådybde, arten med mere, ligesom han satte fokus på startgødning i forbindelse med majssåning. En kundeaften er naturligvis også et egnet sted for maskinstationen til at orientere sine kunder om, hvilke arbejdsopgaver man er klar til at udføre. På Vesthimmerlands Maskinstation har man til sæson 2016 blandt andet investeret i en Horsch Pronto 6 DC PPF såmaskine med kran, og Arne Gejl fra firmaet Stroco-Agro A/S, orienterede om nogle af såmaskinens detaljer. Der blev i den forbindelse vist droneoptagelser af forskellige marker, og hvor afgrødernes tilstand vidnede om, at blandt andet sådybde er vigtigere end rækkeafstand. Arne Gejl slog også et slag for, at den enkelte maskinstationsmedarbejder gerne må være stolt af at udføre et godt håndværk. - Ingen maskine er bedre, end den der sidder bag rattet, som han sagde. - Hvad er godt foder? Således startede Tonny
Andersen sit indlæg på kundeaftenen hos familien Sørensen.
Godt foder er god mælkeydelse Tonny Andersen er uddannet Agronom med speciale i kvægproduktion og robotmalkning, og har arbejdet med kvægrådgivning i 13 år. Først otte år i landboforeninger og nu de seneste fem år som selvstændig med firmaet Future Cattle Advice. Tonny Andersen har sit udgangspunkt i Aars og betjener primært kunder i Nordjylland. Han har omkring 60 kunder, alle mælkeproducenter, der har mellem 100 og 2.000 køer. De vigtigste foderemner for malkekvæg er majsensilage og græsensilage, og vejrliget spiller en stor rolle især i forhold til majsen. Et dårligt majsår aflæses således tydeligt i køernes mælkeydelse. 2015 blev en ”huskekage”, og Tonny Andersen råder til at vælge tidlige sorter samt at så majsen på egnede arealer, ligesom han mener, det er klogt at have både majs og græs. Tonny Andersen kom også lige ind på årets nyhed indenfor majsdyrkning – shredlage. Det er et amerikansk udviklet princip, der monteres på finsnitteren i stedet for den normale corncracker. Ved dette princip øges den teoretiske snitlængde fra 10-15 millimeter til 25-30 millimeter. Ved Shredlage systemet er der en større forskel på hastigheden på valserne, og majsplanten rives i stedet for at blive
snittet. Ved at majsplanten rives, øges overfladen på planten, og der sker dermed en større beskadigelse af stænglen og en eventuel bedre knusning af kernerne. I USA har dette princip vundet indtog, da det grovere snittede majs kan erstatte noget af lucernen, høet eller halmen i foderrationen, da det bidrager med mere fiber. Aftenens sidste indlæg stod Danske Maskinstationer og Entreprenørers branchedirektør, Bent Juul Jørgensen, for. Han fortalte blandt andet om, hvorledes Danske Maskinstationer og Entreprenører for nogle år siden havde ”udfordret” Vesthimmerlands Maskinstation, hvilket blandt andet havde medført et positivt bankskifte, således at familien Sørensen i dag er ”foran” banken. Man har fået en bedre fokusering på egen virksomhed, forstået at man kan ændre på ledelse af egen virksomhed, man kan sætte mål for egen virksomhed, og også være med til at spare penge for landbruget. I Danske Maskinstationer og Entreprenører er det en evig proces at være med til, at branchen får større udbytte, og det er opfattelsen, at landmanden ser maskinstationen som en vigtig partner i forsøget på dette. Alt i alt blev kundeaftenen meget givende for både maskinstationen og de mange fremmødte landmænd, der kom tættere på ”deres” maskinstation, ligesom de blev klogere på en række akturelle problemstillinger.
• Forskellige redskaber kan medfølge.
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
· · · · ·
GYLLE-UDBRINGNING 2016 Nedfældning af gylle i græs og sortjord Udbringning med slanger Omrøring af tanke Flytning af gylle med lastbil Buffertank
Kontakt: Henrik Jacobsen · Rækkeborg · Tlf.: 51 20 15 58
Aars Landboauktion Auktion hver fredag kl. 10.30 på markedsvej 10, Aars Tilmelding af dyr til auktionen skal ske på tlf. 98 62 34 00 onsdag fra kl. 9.00 til kl. 13.00 og onsdag fra kl. 18.00 til 20.00. Velkommen på fredag!
Tryksager til landbruget... AARS BOGTRYK & OFFSET Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S
Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Telefon 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 17. januar 2016
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S
Danske virksomheder kan hjælpe med at skabe økonomisk udvikling og sikre flere og bedre fødevarer i udviklingslandene, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.
Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Dansk landbrug begejstret for Afrika-hjælp Virksomheder kan skabe økonomisk udvikling
Jens Christian Steffensen - ny planteavlskonsulent hos Agri Nord.
Linda Kjærgaard - ny HR- og lønrådgiver hos Agri Nord.
To nye medarbejdere hos Agri Nord Jens Christian Steffensen er 1. januar tiltrådt som planteavlskonsulent hos Agri Nord. Han kommer fra nf plus i Støvring, hvor han har arbejdet som planteavlsog miljøkonsulent. Han er uddannet tekniker og har samlet set arbejdet 15 år som planteavlsrådgiver fortrinsvist med speciale i grovfoder, men har også rådgivet svineproducenter og minkavlere. Han har desuden arbejdet som miljøsagsrådgiver hos Aalborg Kommune. Jens Christian Steffensen kommer hos Agri Nord til at beskæftige sig med planteavlsrådgivning primært med fokus på konventionelle mælkeproducenter, og
han får base på kontoret i Aars. Samtidig er Linda Kjærgaard 1. januar tiltrådt som HR- og lønrådgiver hos Agri Nord. Hun kommer fra en stilling som regnskabsassistent hos LandboNord i Brønderslev, hvor hun udover regnskaber og bogføring arbejdede med lønservice. Hun har tidligere været ansat i Agri Nord i 38 år primært med bogføring, men har også herfra stor erfaring med at håndtere løn for kunderne, der udover landmænd også består af andre erhvervsdrivende. Linda Kjærgaard bliver en del af afdelingen for HR, Rekruttering & Lønservice, der har kontoret i Aars.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Regeringen og Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) skyder i samarbejde med pensionsselskaberne PensionDanmark og PKA 700 millio0ner kroner i Danish Agribusiness Fund (DAF). Pengene forventes at kunne skabe investeringer for omkring seks milliarder kroner i forbedret produktion, distribution og salg af fødevarer i udviklingslandene. Fonden vil investere i projekter i hele værdikæden fra jord til bord, hvor der indgår danske kommercielle interesser - og dermed samtidig skabe øget salg af dansk teknologi og knowhow. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse i dag. Hos Landbrug & Fødevarer hilser administrerende direktør Karen Hækkerup fonden velkommen. - Landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for de
fleste afrikanske samfund. Størstedelen af befolkningen bor på landet og er beskæftiget i landbruget, der mange steder drives ved håndkraft. Behovet for udenlandsk teknologi og knowhow er åbenlyst. Ikke kun i selve landbruget, men også i hele forarbejdningsindustrien, siger hun. Karen Hækkerup tilføjer, at i flere af de afrikanske lande, som står økonomisk stærkt, er der et ønske om at blive selvforsynende med fødevarer. Det gælder lande som eksempelvis Kenya og Nigeria. - Det er netop investeringer i produktion, som Afrika på sigt har brug for, hvis økonomierne på kontinentet skal bevæge sig væk fra at være råstofbaserede. Fremstillingsvirksomhed og beskæftigelse er opskriften på at udrydde den enorme ungdomsarbejdsløshed, som er en af kontinentets
allerstørste hovedpiner, siger hun. Den danske landbrugs- og fødevaresektor har en række helt centrale kernekompetencer, som kan bidrage til udviklingen af de afrikanske samfund, siger hun. Landbrug & Fødevarer støtter i det daglige medlemsvirksomheder, som ser muligheder for bæredygtig forretning i Afrika. Virksomhederne mødes blandt andet jævnligt i et Afrikanetvæk, og organisationen arrangerer i løbet af 2016 en række markedsaktiviteter i Nigeria, Kenya, Ghana og Sydafrika. - Vi skal vænne os til, at en række lande i Afrika er ved at udvikle sig til stabile vækstmarkeder med årlige vækstrater på 6-10 procent. Middelklassen vokser hastigt og omfatter allerede i dag omkring en tredjedel af alle afrikanere, siger Karen Hækkerup.
Agri Nords formand fylder 60 år
Carl Chr. Pedersen, der er formand for Agri Nord, fylder 60 år 27. januar. Carl Chr. driver planteavlsbruget Vester Nejsig ved Ø. Hassing. Han har siden 2011 været formand for landboforeningen Agri Nord. Inden han indtog formandsstolen i foreningen, havde han i to år rollen som anden næstformand. Hans landbrugspolitiske virke begyndte i Aalborg-Hobro Landboforening, hvor han gennem flere år var aktiv i planteavlsudvalget blandt andet som formand. Carl Chr. Pedersen er meget engageret i det politiske arbejde omkring landbruget. Udover rollen som formand for Agri Nord sidder han i primærbestyrelsen i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer samt bestyrelsen for Landbrugsmedierne. Derudover er han medlem af vandrå-
det for Limfjorden. Netop arbejdet med vandråd, vandløb og afvanding er et af de emner, som Carl Chr. Pedersen brænder for. Han har gennem tiden taget mange kampe med myndighederne i spørgsmålet om graden af vedligeholdelse af vandløb. Når der ikke står landbrug i kalenderen i praktisk eller politisk forstand, så bruger Carl Chr. Pedersen blandt andet tid på Dronninglund Slot, hvor han er næstformand. Gennem tiden har han også taget del i foreningsarbejde i de sportsklubber, hvor han eller børnene har været aktive. Sammen med hustruen Henriette har han fem børn – den yngste bor stadig hjemme, mens de fire ældste bor i København. Til sommer kan han i øvrigt tilføje titlen morfar til cv’et. Carl Chr. Pedersen er al-
tid smilende og imødekommende og klar på en frisk bemærkning. Han bliver grebet af de ting, han kaster sig over og vil gerne levere et godt resultat - og gerne med kant. Det er ikke kun som landmand, Carl Chr. Pedesen interesserer sig for naturen. Han er en meget aktiv jæger. Det kommer blandt andet til udtryk i form af jagtture i både ind- og udland, men også i form af mange vildtplejetiltag på Vester Nejsig, hvor familien bor. Der er rig mulighed for at møde råvildt, fasaner m.m. på ejendommen. Carl Chr. Pedersen får også naturen helt ind på livet, når han dyrker sin hobby som vinterbader i klubben i Hou. Den runde fødselsdag markeres med reception hos Agri Nord fredag 29. januar.
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 9.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 11.00 Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 9.30 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 9.30 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 9.00 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimenighed. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 9.00 Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 1 tilført 4 SDM kælvekvier, 4900-6000, 1 RDM kælvekvie, 4700, 4 Kry. kælvekvier, 58006900, 6 kødkvæg, 430011400, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 300-300, 9 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 700-2800, 3 tyre over 3 mdr. malkerace, 1500-3600, 10 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 1900-5100, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-1800, 9 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 500-1900. Omsætning: 181.700,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 2 Basis 327,49 (327,49). SPF+Myc 332,49 (332,49). SPF 336,49 (336,49). Økologi 1035,02 (1035,02). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,34 (5,34) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Fald i salget af plantebeskyttelsesmidler
Onsdag og torsdag inviterede LandboNord til nytårskur med grovfoder som tema i henholdsvis Brønderslev og Farsø. Til møderne deltog lidt over 100 landmænd, som fik hørt om, hvad den kommende sæson har at byde på.
100 landmænd til nytårskur Det var et særdeles velklædt personale i LandboNords PlanteRådgivning, som de nordjyske landmænd kunne møde, da de deltog i LandboNords nytårskur med grovfoder som tema. Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen holdt sit oplæg i smoking, mens gæsterne nød et stykke kransekage. - Selv om vi ikke havde trukket i vores traditionelle arbejdstøj, så blev de to møder, i henholdsvis Brønderslev og Farsø, en succes. Her fik vi en god snak om forventningerne til den
kommende sæson. Blandt andet med valg af de rigtige sorter af majs og græs, hvordan man bedst dyrker roer, men også hvordan vi udnytter en større kvælstofskvote, siger Søren Greve Olesen. Derudover var der også et par nyheder, som LandboNords grovfoderhold lancerer i løbet af 2016. Blandt andet en ny grovfoderskole med opstart 7. marts, men også en videreudvikling af marktjekket, hvor man dykker endnu mere ned i tallene for at optimere økonomien i mark-
bruget og grovfoderproduktionen mest muligt. - Der er ingen tvivl om, at behovet for at blive klogere på sin grovfoderproduktion, er til stede. Der er næsten altid områder, hvor produktionen kan optimeres. Og til de landmænd som var forhindret i at komme til nytårskuren: Så er de altid velkommen til at kontakte os, så skal vi nok sørge for, at der er et stykke kransekage på vores kontor, siger Søren Greve Olesen.
Igen i år viser Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik et fald i salget af plantebeskyttelsesmidler målt på både mængden af aktivstoffer og i belastning. - Det er en udvikling helt som vi har forventet. Indførelsen af det nye afgiftssystem 1. juli 2013 har haft stor indflydelse på hele markedet for plantebeskyttelsesmidler allerede inden de nye afgifter blev indført. Vi ved positivt, at der blev indkøbt store mængder til lager, og det betyder, at landmændene selvfølgelig
skal have opbrugt de eksisterende lagre, før der købes ind igen. Derfor vil markedet nok være atypisk nogle år endnu, siger direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn. - Ser man på det reelle forbrug, som bliver opgjort via landmændenes sprøjtejournaler, er dette på linje med sidste års forbrug. Belastningsberegninger på grundlag af sprøjtejournalerne viser et fald i belastningen på 18 % i forhold til vækståret 2010/11. Der vil altid være udsving i forbruget
fra år til år, for hvor meget der sprøjtes afhænger helt af, hvilke og hvor store de aktuelle problemer er med sygdomme, skadedyr og ukrudt, siger Helle Græsted Bennedsen. - Sammenlignet med landene omkring os er forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark det laveste, og det viser, at landmændene har godt styr på forbruget og kun bruger det, der er nødvendigt for at holde afgrøderne fri for skadevoldere, mener Helle Græsted Bennedsen.
Landmændene sprøjter mindre gift på markerne Belastningen er faldet med 18 procent på tre år
2016 bliver vigtigt år for dansk svineproduktion Må 2016 blive året, hvor dansk svineproduktion kan tage det afgørende skridt og komme sig over de seneste års krisetider, lyder ønsket fra Erik Larsen, der er formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion: Vi har generelt brug for at få nemmere adgang til finansiering i landbruget. Det gælder, når der skal moderniseres og investeres i anlæg, og det gælder, når nye og friske kræfter skal ind i erhvervet. Det er noget af det, som svinesektorens vækstpanel analyserer på i øjeblikket med særligt fokus på slagtesvineproduktion. Panelet består af en række dygtige og toneangivende folk fra landbrugsog fødevareerhvervet, universitetsverdenen og fra den finansielle sektor. Jeg ser frem til, at de stiller en skarp diagnose og i løbet af 2016 finder frem til gode løsningsforslag. For der er brug for at få gang i hjulene. Også i fremtiden har svinesektoren potentiale til at være en stærk vækstmotor for den danske økonomi og beskæftigelse. For på effektivitet og kvalitet er dansk svineproduktion helt i top. Omkostningsniveauet er imidlertid højt, og her har vi brug for hurtigt at få nogle bedre erhvervsvilkår.
Så det er glædeligt, at vi ser en øget politisk anerkendelse af landbruget, som en uundværlig del af det danske samfund. Og den positive velvilje og fokus fra regeringens side udmøntes nu også i praksis. Jeg ser frem til at kunne mærke effekterne af 16-punktsplanen og den nye Fødevare- og landbrugspakke hjemme i stalden, på marken og på bundlinjen. Jeg havde gerne set et bredere politisk flertal bakke op om pakken, men sådan blev det desværre ikke. I den nye landbrugspakke er det aftalt hurtigt og forventeligt i 2017 at hæve harmonikravet for slagtesvin til 1,7 dyreenheder per ha., svarende til EUnormen. Samtidig vil en ny husdyrregulering, hvor stald og mark er adskilt, gøre det muligt at producere med fuld kapacitet i staldene fremover. Det har vi arbejdet for længe, og jeg kan kun opfordre til, at regering og myndigheder får det på plads så hurtigt som overhovedet muligt. Det er fortsat svære tider ift. det russiske marked, som tidligere aftog væsentlige mængder. Der eksporteres stadig ikke svinekød fra EU til Rusland, og med en selvforsyningsgrad på 110 i EU har det politiske spil kostet os svineproducenter dyrt. Heldigvis opvejer andre markeder dog en del af
den tabte eksport til Rusland. Vi har fremgang i eksporten af biprodukter til Asien. Griseører, -haler og -tryner er eftertragtede og en meget stor delikatesse for den voksende og købestærke befolkning i Kina. Efter det danske erhvervsfremstød i november er der forlydender om, at der også snart kan eksporteres pølser og varmebehandlet kød. Det har vi hørt før, men vi må håbe, at det denne gang holder stik, så de kinesiske forbrugere snart kan spise sig mætte i både danske biprodukter og pølser. Med dannelsen af et samlet og stærkt salgsselskab kan DanAvl cementere og videreudvikle sin position på de globale markeder for svinegenetik. Målet er, at vi i løbet af de næste fem-seks år fordobler vores eksport og udvider markederne i hele verden. Det skaber værdi for kunder, samarbejdspartnere, leverandører og ejere – herunder den danske svineproduktionssektor som helhed. Jeg vil slutte med at takke alle svineproducenter – og alle der arbejder for dansk svineproduktion – for den store indsats I yder hver dag. Og en særlig tak til de ansatte i SEGES Videncenter for Svineproduktion og i Landbrug & Fødevarer. Med ønsket om, at 2016 bliver et godt år for dansk svineproduktion!
Ny statistik viser, at miljø- og sundhedsbelastningen fra landbrugets sprøjtemidler er faldet med 18 procent fra 2011 til 2014.
Den nye årlige bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen viser, at landmændene de senere år har valgt mindre giftige sprøjtemidler. Siden 2011 har det været muligt ikke bare at opgøre salget, og hvor ofte landmændene sprøjter deres marker, men også hvor belastende midlerne i giftsprøjten er for miljøet. - Statistikken viser, at det går den rigtige vej med at passe på vores miljø og grundvand. Jeg vil opfordre landbruget til at fortsætte de gode takter, og jeg forventer, at belastningen vil falde yderligere, da vi har gjort det økonomisk fordelagtigt at vælge midler, der belaster miljøet mindst muligt, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Miljøbelastningen fra sprøjtemidler er faldet med 18 procent fra 2011-2014, selv om der forekommer en lille stigning i år, som formentlig skyldes problemer med svampesygdomme i kornet. Bekæmpelsesmiddelstatistikken opgør også salget i tons. Målet i sprøjtemiddelstrategien, der blev indgået i 2013 mellem Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, er at sænke belastningen fra de solgte
mængder af sprøjtemidler med 40 procent i 2015 i forhold til det beregnede niveau i 2011. Siden 2013 har det derfor været dyrere for landmændene at vælge de skrappe midler og billigere at vælge de mindre miljøbelastende sprøjtemidler. Årets nye statistik viser, at miljøbelastningen i de solgte produkter i 2014 er 55 procent mindre end i 2011. - Man kunne sige, at vi allerede er nået i mål. Men desværre er det for tidligt at konkludere. Salget af sprøjtemidler har været unaturligt lavt, fordi der blev hamstret af de miljøbelastende midler op til afgiftsændringen i 2013. Landmændene skal derfor først bruge de indkøbte lagre, før vi kan se et reelt billede af, hvad afgiften betyder for salget. Det regner jeg med, at vi ser de næste år, siger Eva Kjer Hansen. Fra 2013-2014 købte landmændene flere af de billige og mindre belasten-
STILLINGER Vikarafløsning udføres Tlf. 27 29 54 71
de midler. Belastningen fra de solgte midler faldt med godt 59 procent fra 201314. - Det er klart positivt, at vi ser et stort dyk i salget af de mest belastende sprøjtemidler. Landbruget køber de billigere og mindre miljøbelastende midler, som netop er en del af målet i sprøjtemiddelstrategien, siger Eva Kjer Hansen.
TIL LEJE
JORD ønskes til leje for en længere periode.
tlf. 24 65 89 66
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Takker af efter 40 år med 4H Nord Birthe Jensen giver stafetten videre efter imponerende indsats 4H-konsulent Birthe Jensen kunne i november fejre 40 års jubilæum som 4H-konsulent i Nordjylland. Samtidig meddelte hun, at 31. december 2015 ville være hendes sidste arbejdsdag. Det er en absolut enestående præstation at være 4H-konsulent i 40 år, særligt set i lyset af, at som 4H-konsulent er man på arbejde 24 timer i døgnet. Sådan var det i hvert fald for Birthe Jensen. Måske var hun ikke lige fysisk på arbejde, men tankerne om den næste 4H opgave, eller hvordan hun nu skulle løse den udfordring, hun stod med, kørte konstant i Birthe Jensens hoved. Men fra 1. januar 2016 var det slut. Birthe Jensen valgte at gå på efterløn, og dermed sluttede 40 gode arbejdsår. - Jeg har på mange områder haft et fantastisk arbejdsliv, det har været en stor helhed og et fleksibelt arbejdsliv, hvor jeg er kommet meget rundt, og det passer mig godt. Jeg har haft mit udgangspunkt her fra huset, og det har jo været på alle tidspunkter af døgnet og
Efter 40 år som 4H-konsulent gik Birthe Jensen 1. januar på efterløn. Hun formåede at fastholde medlemstallet i sin region i en periode, hvor 4H på landsplan mistede mere end to tredjedele af sine medlemmer.
ugen. Jeg har ofte været af sted lørdag og søndag, og tit var der møder eller aktiviteter om aftenen, og det har da gennem årene givet mig dårlig samvittighed, men min mand har altid bakket mig op, og mine børn sagde, at det vigtigste var, at jeg stort set altid var hjemme om morgenen til at sende dem afsted i skole.
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg er blevet på samme arbejdsplads, fortæller Birthe Jensen, der igennem alle årene ydede en enorm indsats for 4H-arbejdet. Et arbejde som i den grad har båret frugt, da Birthe Jensen stik imod alle odds har formået at holde på 4Hmedlemmerne i sin region. - Man skal gå helhjertet
ind i sit arbejde og huske at tænke fremad. For mig var det vigtigt hele tiden at sætte nye initiativer i gang med det mål at fastholde medlemmer og selvfølgelig tiltrække nye medlemmer til 4H. Jeg kan nu aflevere min region og med stolthed sige, at der er ligeså mange medlemmer i mit område i 2015, som der var i 1975, da
jeg startede. Og det til trods for, at antallet af medlemmer på landsplan er gået fra 13.000 i 1975 til 4.000 i dag, konstaterer Birthe Jensen. Blandt Birthe Jensens kolleger i 4H har man altid anset hende som, den man aldrig gik forgæves hos. - Birthe Jensen ved alt om 4H. Hun er en af landets sidste husholdningskonsulenter, og det arbejde hun har leveret gennem alle årene er helt enestående. Det kan jo ikke tælles, hvor mange børn hun har haft betydning for i forhold til at sætte aktiviteter i gang, og da hun har været med i så mange år, har hun stadig kontakt til tidligere 4H-børn, som nu er blevet voksne - og kender måske også deres børn i 4H-regi. Hun har også haft en særlig evne til at få engageret nogle af de børn og unge i 4H, som ellers kunne være endt som sociale klienter, siger Hanne Molbo Damm, Afdelingsleder i 4H.
Skal passe børnebørn Livet som efterlønner skal nok blive aktivt, lover Birthe Jensen. - Jeg tænker, at jeg nu skal
hjem og hygge mig, det er jo et nyt liv, der starter. Vi har fire børnebørn mellem fire og otte år, og dem vil jeg gerne være mere sammen med. Jeg kan lide at gå på loppemarkeder, så det skal der også være tid til. Jeg elsker at have gæster, og da jeg er glad for at lave mad, håber jeg at få masser af gæster på besøg fremover. Madlavning står mit hjerte nær, så når vi i 4H har haft madlavningshold, hvor de ikke kunne finde instruktører, så er jeg trådt til i min fritid, siger Birthe Jensen. Gennem de mange år i 4H har Birthe Jensen opbygget et kæmpe netværk, hvilket også afspejlede antallet af besøgende til hendes 40 års jubilæumsreception. Her mødte næsten 300 mennesker op for at ønske tillykke. – Det var helt vildt, så mange der dukkede op. Det var alt lige fra gamle 4Hmedlemmer, som jeg havde besøgt hjemme i deres egne haver, til gamle og nuværende kolleger og frivillige ledere, fortæller Birthe Jensen. Hun er meget fortjent blevet indstillet til Dronningens Fortjenstmedalje, der kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse inden for samme område.
NYT ÅR - NY INSPIRATION
LandboNords Årsmøder 2016 Årsmøde Kvæg
Årsmøde Svin
Torsdag den 28. januar 2016
Fredag den 29. januar 2016
VI MÅ DA HÅBE DET BLI’R BEDRE I MORGEN
HOLD GEJSTEN I ´16
De nattergale-tema med spændende faglige indlæg bl.a. om goldkøer og nykælvere før/efter sand, effektivitetsforbedringer på malkning og andre kapacitetsomkostninger, sunde, gamle, højtydende holdbare køer og din bedrift – en sikker arbejdsplads?! Overskrifter som ”det ka da aldrig gå værre end hiel gal”, ”knokkel pukkel mand” og ”han ska’ bare lige ha’ regnet det ud” varmer op til eftermiddagens indlæg med Carsten Knudsen fra De Nattergale.
Er der økonomi i måden du fodrer på, kan vi fodre med biller, søstjerner og muslinger, og hvordan sikrer du godt samarbejde mellem soholder og aftagere? Det er bare nogle af emnerne på årsmødet 2016. Afslutningsvist kommer Lindy Aldahl og Jacob Søndergaard fra programmet “Rigtige Mænd” og giver jer gejst og vilje til forandring i 2016.
Årsmøde Økonomi
Årsmøde Mink
Onsdag den 10. februar 2016
Tirsdag den 1. marts 2016
MONEY, MONEY, MONEY……
Et økonomiårsmøde i ny stil med tre dybdegående faglige spor for hhv. kvæg, svin og planter. Her vises de allerførste regnskaber for 2015, og vi ser nærmere på budgetterne for 2016, samt hvilke potentialer der kan spottes på bedrifterne. Tallene suppleres med helt målrettede praktiske anvisninger til, hvordan bundlinjen kan forbedres. Det fælles spor har som vanligt beretninger samt indlæg om alternative finansieringsformer, udlicitation af markdrift og strøm på fremtidens regnskab.
MEGET MERE MINK
Benchmark Mink viser hvordan 2015 gik, og hvilke forbedringsområder der kan findes på den enkelte bedrift. Hvordan ser prognoser og budgetter for 2016 ud, og hvilke praktiske tiltag på minkfarmen der kan forbedre bundlinjen. Der bliver også indlæg om skatteoptimering og generationsskifter. Endelig får vi en her-og-nu-vurdering af markedssituationen for skind - set fra Kopenhagen Furs bestyrelse.
Tilmelding på 9624 2424 eller på www.landbonord.dk For mere information om tid, sted og pris - læs mere på www.landbonord.dk LandboNord | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk