123. årgang - Nr. 10 - Onsdag den 9. marts 2016
Tage Christensen kunne i forbindelse med Agro Nord Malkekvæg tirsdag modtage Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje ”Den fortiente til ære” for sin fornemme og langvarige indsats for nordjysk kvægavl. Medaljen blev overrakt af Per Bach Laursen.
Kvægmand modtog fornem hæder på Agro Nord Tage Christensen, Fjelsø modtog Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje Af Lars Lindberg I forbindelse med tirsdagens Agro Nord Malkekvæg bød arrangørerne på en lille overraskelse, som ikke stod i programmet. Lidt over middag kunne landmand, byrådsmedlem for Venstre i Vesthimmerlands Kommune og nuværende og tidligere aktiv i en række landbrugsorganisationer, Per Bach Laursen, således overrække Tage Christensen, Fjelsø, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje ”Den fortiente til ære” for dennes mangeårige indsats for nordjysk landbrug. Tage Christensen har gennem cirka 40 år gennem bestyrelsesarbejde i Vesthimmerlands Kvægavlsforening og efterfølgende i A/S Nordjysk Agrocenter været en stor drivkraft i udviklingen af kvægavlen i Nordjylland. En af de mest synlige og markante udtryk for dette arbejde er hans engagement i udviklingen af Danmarks største elitekvægskue Agro Nord med cirka 5.500 besøgende. Tage Christensen har været aktiv inden for kvægavlen siden 1970. Først som afkomsinspektør, siden 1976 som selvstændig landmand
Landmand og byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen, sørgede i sin tale til Tage Christensen også for at takke dennes hustru, Lisbeth, fordi hun i cirka 40 år har “lånt” sin mand ud til arbejdet i blandt andet Vesthimmerlands Kvægavlsforening og A/S Nordjysk Agrocenter.
og aktiv inden for organisationsarbejde vedr. kvægavl. I 1977 blev han valgt til bestyrelsen i Vesthimmerlands Kvægavlsforening og var formand for bestyrelsen gennem flere år. Vesthimmerlands Kvægavlsforening var en meget effektiv og økonomisk sund forening. Som formand var han med til at lægge grundstenene til de senere fusioner inden for kvægavlsforeningerne. Han var således bestyrelsesmedlem i Dansire International i 12 år og i Viking Danmark i to år. Tage Christensen var blandt initiativtagerne til etablering af A/S Nordjysk Agrocenter, som blev stiftet
i 1989. Formålet med selskabet er at drive et agrocenter med dyrskueplads og udstillingshal samt udlejning af bygninger og arealer primært til landbrugsmæssige formål. Tage Christensen er stadig aktiv i bestyrelsen og har været medlem af bestyrelsen i hele selskabets levetid herunder som bestyrelsesformand i perioden fra 1992 til 2010. Som ovenfor nævnt har han i samme periode været en hovedkraft i udvikling og drift af AgroNord dyrskuerne, som samler professionelle kvægfolk fra både ind- og udland. Han har ligeledes gennem hele perioden været aktiv i planlægning og gennemfø-
relse af dyreudstillingerne i det indendørs dyrskue Kimbrerskuet som hvert år afholdes i oktober. - Den professionelle og faglige indsats i kvægavlsarbejdet og i det organisatoriske arbejde er almindeligt anerkendt fra alle sider. Men herudover bliver Tage Christensens personlige egenskaber fremhævet som er en anden væsentlig årsag til, at han har skabt respekt om sin person. Ordholdenhed, humør, konstruktiv tilgang til de opgaver, der skal løses, og gode samarbejdsevner er med til at skabe et godt arbejdsklima i de fora, hvor Tage Christensen er med, lød det blandt andet i Per Bach Laursens tale til Tage Christensen. Også hans hustru, Lisbeth, fik dog pæne ord med på vejen, og hun var også med på “scenen”, da hendes mand fik overrakt medaljen, som kun få modtager. - Du får ingen medalje, men du fortjener den også, og du skal have tak for lån af Tage, sagde Per Bach Laursen med et bredt smil. Læs mere om Agro Nord i næste uges udgave af Vort Landboblad.
Find præmielisterne fra Agro Nord på www.aarsavis.dk
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag den 13. marts 2016
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Endnu et år med dårlig indtjening 2015 blev endnu et år med dårlig indtjening for landmændene En gennemsnitlig landmand med heltidsbedrift tjente i 2015 300.000 kroner mindre end året før. Det viser en analyse af 879 afsluttede regnskaber, som SEGES har gennemført. Det forventede gennemsnitlige driftsresultat for året ventes at blive mellem 50.000 og 150.000 kroner. Driftsresultatet skal aflønne landmandens arbejdskraft og forrente egenkapitalen. Resultatet dækker dog over en stor spredning både mellem de enkelte bedrifter og mellem de forskellige driftsgrene. De animalske producenter ser ud til at få den største nedgang. Således ser mælkeproducenterne ovenpå et godt resultat i 2014 ud til at få et fald i indtjeningen på omkring 900.000 kroner, mens svineproducenterne i gennemsnit ser ud til at tjene en kvart million mindre end året før. Planteproducenterne oplevede en mere moderat reduktion i indtjeningen på 100.000 kroner fra året før. Eneste driftsgren med bedre indtjening er minkavlen, der havde 450.000 kroner mere på bundlinjen end i 2014.
- Det er selvsagt meget alvorlige tal, som blandt andet er forårsaget af særdeles lave produktpriser og vanskelige markedsforhold, herunder den fortsatte embargo fra Rusland, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES. De lave priser og den beskedne indtjening påvirker investeringerne. - Når det endelige regnskab for 2015 er gjort op, vil det stå som et af de år med mest negative nettoinvesteringer i dette århundrede. Det vil sige, at der sker en stor forringelse af produktionsapparatets værdi, forklarer Klaus Kaiser Selv om tallene isoleret set er kulsort læsning, så indeholder regnskaberne dog også positive tendenser. - Vi kan se, at landmændene har forbedret produktiviteten markant. Det er for eksempel tilfældet i mælkeproduktionen. Samtidigt er de også lykkedes med at holde omkostningerne i ro. Det efterlader en produktion, der er godt rustet til at realisere en bedre indtjening, når konjunkturerne vender. Det er god grund til at lette på hatten for at landmændene i en så vanskelig tid har formået at trimme deres bedrift, siger Klaus Kaiser.
✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Mere end 300 nordjyske landmænd mødtes torsdag i sidste uge for at få en orientering efter vedtagelsen af den nye landbrugspakke.
Nordjysk optimisme efter ny landbrugspakke Mere end 300 nordjyske landmænd mødtes torsdag i Aabybro Få timer efter politikere på Christiansborg havde vedtaget den længe ventede landbrugspakke, så samledes over 300 nordjyske landmænd til regionsmøde i Aabybro, hvor de fik en orientering om den aktuelle situation. Der var optimisme blandt de fremmødte landmænd efter den gode nyhed, at den længe ventede landbrugspakke var blevet vedtaget. Men optakten havde været alt andet end optimal. Aftenens egentlig hovedtaler, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, havde været nødt til at melde afbud. - Vi kunne godt have været den politiske uro foruden, men det er godt at se, at blå blok trods alt stod ved løftet om stemme landbrugspakken igennem. Her fra Nordjylland må vi bare minde de borgerlige partier om, de skal være bevidste om det ansvar, de har fået med at få væksten tilbage i samfundet. Vi ser desværre alt for ofte, at der bliver skåret ned på Danmarks velfærd, fordi vi mangler vækst, sagde formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.
Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, var blandt talerne ved torsdagens regionsmøde i Aabybro.
Det var de fire nordjyske organisationer Agri Nord, nf plus, LandboThy og LandboNord, som stod bag regionsmødet, og formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, understregede, at landbrugspakken ikke skal være en sovepude for erhvervet. - Vi skal fortsat være opmærksomme på det lovarbejde, som politikerne arbejder med på Christiansborg. De seneste to uger har været en af de mest hektiske i min formandstid, men det ændrer ikke på, at vi også er med, når det bliver hverdag igen. Det gør vi blandt andet med at fortsætte vores målearbejde, så vi kan be-
Spil dig klogere på dyrevelfærd Hvad stiller du op, hvis soen får fødselsbesvær eller pattegrisen skranter? Det er blot nogle af de spørgsmål som kommende dyrlæger, landmænd og kontrollører fra Fødevarestyrelsen kan blive udfordret af i et nyt interaktivt computerspil, som Københavns Universitet udvikler til blandt andet landbrugs-
skolerne og dyrlægeuddannelsen. Projektet har fået en halv million kroner i støtte fra Videncenter for Dyrevelfærd under Miljøog Fødevareministeriet. Dyrevelfærdsspillet er bare ét af i alt fem nye projekter, videncenteret netop har støttet. Folkene bag projektet skal designe, udvikle og programmere
vise, at vi overholder de vilkår, som vi er blevet pålagt, sagde Carl Chr. Pedersen. Selvom Eva Kjer Hansen måtte melde fra, så var mødet ikke helt uden politisk deltagelse. Venstres gruppeformand, Søren Gade, var igennem på telefon, hvor han gjorde klart, at vedtagelsen af landbrugspakken ikke er ensbetydende med, at arbejdet for at lempe landbrugets rammevilkår var gjort færdigt. Men på grund af den nuværende politiske situation, turde han ikke give nogle garantier for, at det var muligt at fortsætte. På mødet var der også taler fra tidligere folketingspolitiker for Venstre Birgitte Josefsen, formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, Miljøfagchef i LandboNord Anna Birgitte Thing og chefkonsulent planteavl i Agri Nord Flemming Floor Jensen. Velkomst og afrundingstaler var ved henholdsvis formand for Agri Nord Carl Christian Pedersen og formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling.
spilmoduler om dyrevelfærd i en svinebesætning. Og tjekker man som studerende ind i det virtuelle univers, bliver der mulighed for at spille både landmand, dyrlæge eller kontrollør. Og fordi spillet giver mulighed for at skifte identitet, kan man få indsigt i de øvrige deltageres arbejde og de valg, de skal træffe. Går alt efter planen kan de første studerende træde ind til dyrene i den virtuelle stald i 2017.
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 14.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke 9.30 Blære Kirke ingen Gislum Kirke 11.00 Vognsild Kirke 9.30 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke 11.00 Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg ingen Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimenighed. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 9.00 Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 10.30 Brorstrup Kirke ingen Ravnkilde Kirke 10.15 Aarestrup Kirke 9.00 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 9.00
Aars Landboauktion var i uge 9 tilført 4 SDM kælvekvier, 3800-4500, 1 RDM kælvekvie, 600, 1 DRK kælveko, 7900, 2 Kry. kælvekvier, 4500, 1 kødkvæg, 6500, 8 kvier over 12 mdr. malkerace, 18002600, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 200-500, 5 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1700-2400, 5 tyre over 3 mdr. malkerace, 1600-2600, 5 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2600-6500, 15 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-1600, 6 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-1900. Omsætning: 131.500,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 10 Basis 319,35 (316,94). SPF+Myc 324,35 (321,94). SPF 328,35 (325,94). Økologi 1022,99 (1023,60). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,17 (5,21) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Pressede mælkebønder er blevet mere effektive Mælkebønderne er blevet mere konkurrencedygtige Da op mod 3000 landmændmandag og tirsdag drog til Herning for at deltage i Kvægkongres 2016, så efterlod de en mælkeproduktion, der er blevet markant mere effektiv end for bare et år siden. Nye forløbelige regnskabstal for 2015, som SEGES har behandlet, viser nemlig at til trods for den historisk lave mælkepris og en deraf presset økonomi, så er det lykkes de danske mælkeproducenter at nedbringe deres omkostninger ved at producere et kilo mælk med 21 øre fra 2014 til 2015. En meget positiv udvikling, mener Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg. - Det viser tydeligt at mælkeproducenterne og deres rådgivere virkelig knokler for at se og skære alle overflødelige produktionsomkostninger væk. De vender hvert eneste halmstrå for at overleve i en tid, hvor mælkeprisen er historisk lav, siger han. Udover mælkeproducenternes eget knofedt, så er det ophævelsen af EU´s mælkekvoter for et år siden, der er medvirkende årsag til at mælkeproduktionen er blevet mere effektiv. Det vurderer Susanne Clausen, chefkonsulent i SEGES Kvæg, der netop har bearbejdet regnskabstallene fra 2015 for 329 mælkekvægsbedrifter, hvilket svarer til 10 procent af
Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, langer ud efter Det Konservative Folkeparti efter sidste uges politiske spil på Christiansborg: Ophævelsen af EU’s mælkekvoter har været med til at gøre dansk mælkeproduktion mere konkurrencedygtig. Nye beregninger fra landbrugets videnscenter SEGES viser, at landmændene nu producerer et kilo mælk syv procent billigere end for bare et år siden.
alle danske malkekvægsbedrifter. - Frigivelsen af kvoterne har betydet, at mælkeproducenterne har kunnet skrue produktionen op og producere mere mælk for færre penge ved at udnytte bedriftens produktionsrammer bedre. Derudover har de lavere foder- og energipriser også betydet at omkostningerne ved at fremstille et kilo mælk er faldet. Så hvis ikke de vanskeligere markedsvilkår var faldet sammen med kvoternes ophævelse, så havde de økonomiske billede set andreledes positivt ud, siger hun. Ruslands importforbud og Kinas lave import af mælkepulver kan de danske mælkeproducenter ikke gøre noget ved, men de kan spare endnu flere penge, hvis de udnytter fordelene ved eksempelvis regeringens kommende landbrugspakke,
lyder vurderingen fra Peder Philipp. - Elementerne i hele landbrugspakken, som eksempelvis mulighederne for at gøde mere, giver mælkeproducenterne mulighed for at arbejde sig til en besparelse på 1000 kroner pr. ko. Så også her kan de selv forbedre deres økonomiske situation, siger han. Men også politiske ændringer vil i den kommende fremtid give et løft i mælkeproducenternes økonomi. - Det nye veterinærforlig, der betyder en ny sundhedsrådgivning, kommer forhåbentlig snart i spil, hvilket betyder mere individuel rådgivning og besparelser for den enkelte mælkeproducent. Så mælkeproducenterne har muligheder for at få forbedret økonomien og ruste sig endnu mere til markedet vender, siger Peder Philipp.
Landbrugspakken gavner ikke noget eller nogen! Finn Grøn Nielsen, der er folketingskandidat for Enhedslisten Rebild, har ikke den store fidus til landbrugspakken: Den nylig vedtagne landbrugspakke skulle ifølge de blå partier være til gavn for landbruget. Er den nu også det? Jeg frygter, at den desværre kan risikere at få den modsatte effekt. På kort sigt vil landbruget nok tjene lidt på pakken, da der kan produceres mere ved at gødske og anvende mere sprøjtegift. I løbet af et par år vil denne merproduktion, som skulle give øget indtjening, medføre at priserne falder. Sådan er systemet med udbud og efterspørgsel. Så i løbet af kort tid er alle landmændene i samme situation, som de er i dag. Mange landbrug vil igen ikke være renta-
En beskidt politisk kamp om magt og ære
ble. Og hvad gør man så? Samtidig har vi fået udledt mere kvælstof, som presser miljøet, forurener grundvandet, øger risikoen for iltsvind og så videre. Jeg kan godt forstå, at fiskerierhvervet ikke er glad for denne pakke, for den får en negativ indflydelse på antallet af fisk i havet, med det resultat, at fiskekvoterne igen skal nedsættes. Og den øgede tilførsel af gødning får også ”ukrudtet” til at vokse bedre – altså der skal anvendes flere sprøjtegifte, så vore fødevarer bliver mere giftige. Ikke ligefrem rare tanker. Landbruget er og har altid været et meget vigtigt erhverv i Danmark, da vi har noget af verdens bedste landbrugsjord og et klima, som er gunstigt i forhold til mange andre lande. Det producerer mange af vore fødevarer og
skaffer masser af eksportindtægter til gavn for os alle. Hvorfor tager man ikke fat om nældens rod og forbedrer landbrugets vilkår på det område, der er det virkelige problem: Gælden. Landmænd er blevet opfordret til at investere for lånte penge, og når lamdbrugets hyppigt svingende konjunkturer så går den forkerte vej, bliver de låst i en gældsfælde, så det er banker og kreditforeninger, der bestemmer over landmændene. Rul landbrugspakken tilbage og gør noget ved det egentlige problem, som er gældsfælden. Det vil vi gerne medvirke til. Men vi vil aldrig godkende tiltag, som ødelægger vores grundvand, vores natur og miljø og har negativ effekt på klimaet.
Jeg er rigtig glad for, at landbrugspakken er vedtaget, men jeg må samtidig erkende, at jeg er ked af den voldsomme debat, der har været omkring landbrugspakken og landbruget generelt de seneste to uger. Det har ikke gavnet sektoren. Jeg er forundret over, at Det Konservative Folkeparti kan have mistillid til Eva Kjer Hansen, men gerne vil stemme for hendes landbrugspakke. Den har de tillid til, eller hvordan skal vi forstå det?
Konsekvenserne af landbrugspakken beror på modelberegninger, som er baseret på forudsætninger og heraf afledte usikkerhedsfaktorer. Der kan ikke sættes to streger under facit i den pakke, og alligevel har blå blok haft politisk mod til at gennemføre den, og det tager jeg hatten af for. Jeg er overbevist om, at landbrugspakken sammen med vores nye dyrkningsteknikker og driftssystemer kan højne kvaliteten af vores salgsafgrøder og foder på en måde, så vi kan optimere kvælstofudnyttelsen og dermed minimere udvaskningerne. Dette har vi haft et løbende fokus på gennem flere år, for vi ønsker selvfølgelig ikke at påføre vores natur vedvarende
og negative forandringer. Vi må dog konstatere, at vi de seneste år har tæret på lageret af næringsstoffer i jorden, således, at vi i dag ikke kan producere korn af en kvalitet, som kan afsættes på verdensmarkedet på lige fod med vores europæiske kollegaer. Til sidst vil jeg sige, at jeg har stor forståelse for Frederik Lüttichau, formand for Sektion for større Jordbrug, når han den 24/2 til Landbrugsavisen siger, at det vil være svært at finde konservative landmænd efter disse dage. De konservative folketingspolitikere har ofret en kvalificeret, dygtig og erfaren minister i en dumstædig og beskidt, politisk kamp om magt og ære.
Fyldt med forkerte forudsætninger Vagn Lundsteen, der er agraøkonom og direktør i AgroBalance, mener, der mangler fakta i debatten om den netop vedtagne landbrugspakke: I debatten om landbrugspakken, forudsættes det fra flere sider, at hvis landbrugsfamilierne bruger mere gødning på markerne, bliver det på bekostning af miljøet. Men er det en rigtig forudsætning? Bliver der udvasket mere nitrat, hvis der tilføres mere kvælstof ? Forskerne bruger beregninger. Teoretiske modeller, der bygger på gamle forudsætninger. Det er svært at forstå for lægmand, at forskerne forudsætter, at selvom glasset kun er 70 procent fyldt, og man hælder 17 procent mere i, så påstås det, at vandet i glasset løber ud over kanten. Det er den måde, man argumenterer. De glemmer at bygge det faktum ind, at udbytterne og kvaliteten stiger. Det er hele formålet med mere gødning. Først når man tildeler mere gødning, end planterne skal bruge til at lave udbytte og kvalitet, kan der ske en udvaskning. Men også dette er usikkert. For den eventuelle ekstra gødning, som planterne ikke kan optage, skal bruges til at binde kulstof (CO2) i jorden i form af organisk materiale. Derfor er min forudsigelse, at der
ikke kan måles et dårligere vandmiljø nogen steder, selv om landbrugsfamilierne bruger mere gødning. Der diskuteres omkring effekten af de cirka 100.000 overløb af spildevand og de 380.000 husstande, der ikke er tilsluttet et rensningsanlæg. Det er rigtigt, at det kun er cirka 10 procent af den samlede mængde kvælstof, der kommer ad den vej. Men det er en farlig form for kvælstof, der fjerner ilten fra vandmiljøet og derfor er medvirkende til iltsvind. Tilmed er den organiske kvælstof fra spildevand, skyld i det såkaldte liglagen, der lægger sig på bunden af fjordene, oven på et i forvejen tykt lag af slam. Det er således ikke udvaskning af nitrat fra landbrugsarealerne, der er skyld i iltsvind og dårligt vandmiljø. Den nitrat, der om vinteren udvaskes naturligt fra landbrugsarealer, økologisk eller ej og naturarea-
TIL LEJE
ler, er længe forsvundet ud i de store have, når iltsvindet starter i varme somre. Den netop vedtagne landbrugspakke indeholder krav om målinger ved vandløbs udløb til fjorde. Resultatet vil være, at forskerne må erkende, at det er ikke nitrat fra landbruget, der giver dårligt vandmiljø. Hele teorien om landbrugets kvælstof, bygger på forkerte forudsætninger. Det vil forskere og politikere konstatere inden for det næste år. Vi får nok ikke en undskyldning. Men at få ret, er også ok.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Afgræsning tilbydes
Agerjord ønskes til leje.
Kontakt Anders Eriksen
Tlf. 21 44 02 68
af naturarealer beliggede i det midt eller østlige Himmerland med får og/ eller Dexter kreaturer. Min. 3 hektar. Henvendelse: Naturafgræsning Himmerland Tlf.: 20 37 82 57
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Mere end 9 mio. gode grunde til at være medlem af LandboNord BLIV M MEDLE IL RING T 2403 9624
Niels Vestergaard Salling Formand
Hos os skal medlemmerne mærke, når det går godt, og over de seneste 5 år har LandboNord sammenlagt betalt 23 millioner kroner retur til vores medlemmer. LandboNord kom stærkt ud af 2015 med et rekordresultat, og derfor udlodder vi nu hele 9 mio. kr. af overskuddet til vores medlemmer. Det svarer til en rabat på ca. 15 procent pr. købt rådgivningstime i LandboNord i 2015.
Stærk forening
Stærk forretning
Som medlem af LandboNord tager du del i et stærkt fællesskab, der sikrer politisk indflydelse på områder, der påvirker vilkårene for vores erhverv.
Som medlem er du medejer af rådgivningsvirksomheden LandboNord.
• Du er sikret indflydelse via bestyrelsespost i Landbrug & Fødevarer, regionsformandsposten i Nordjylland og bestyrelsespost i Dansk Planteproduktion samt mange flere. • Du får lokal medindflydelse via vores opbygning af kredse, der varetager landbrugets interesser overfor de enkelte kommuner. • Du er en del af Landbrug & Fødevarer, der er et stærkt organ, som leverer konsekvensberegninger til det politiske arbejde, og dermed resultater til gavn for os landmænd.
• Vi leverer full service rådgivning inden for alle driftsgrene i landbruget.
• Vi tager ansvar for, at vi leverer en professionel rådgivning, der flytter dig og dine resultater. • Vi er effektive og fleksible og har ikke haft prisstigninger i 5 år. • Vi har mange års erfaring og forstår derfor din virksomhed og de vilkår, du driver den under. • Vi er engageret i din virksomhed. • Vi er teknologisk førende, og kan levere de nyeste digitale løsninger.
Ring uforpligtende til Louise V. Andersen på tlf. 9624 2406 eller læs mere om LandboNord på www.landbonord.dk
LandboNord | www.landbonord.dk
Uffe Bertelsen Adm. direktør