123. årgang - Nr. 18 - Onsdag den 4. maj 2016 Motor- og Traktorklubben Jylland tøffede da også forårskåde rundt det meste af dagen og arbejdede på museets marker, der både blev pløjet, harvet og tilsået. Dagen igennem kom der er stille strøm af gæster for at opleve forårsstemningen på museet. Gæsterne var en skøn blanding af modne mænd i træsko og store lommer til at varme hænderne i og børnefamilier. De ældre gæster havde for en stor dels vedkommende en stor interesse for og viden omkring gamle traktorer, hvorimod børnene nok mest havde interesse for museets gedekid og gæslinger, der gladelig lod sig forkæle hele dagen. Som altid, når der bliver holdt publikumsarrangementer på museet, havde gæsterne god mulighed for
at smage på hjemmelavet mad, og der blev da også serveret adskillige liter brun sovs med diverse tilbehør i løbet af dagen. - Jeg synes, det er gået rigtig godt. Vi var lidt bange for om jorden var for våd, men det er gået fint med markarbejdet, så nu kan vi bare glæde os over et godt arrangement og så ellers håbe på, at kornet kommer godt op, fortæller landmand og medlem af bestyrelsen for Boldrup Museumsforening, Per Rytter. Kornet, der gerne skulle blive til en bølgende kornmark, vil senere blive høstet, når der i august holdes Fåredag på museet, og det vil siden blive brugt i museets skoletjeneste eller som foder til museets dyr.
Lørdagens arrangement på Boldrup Museum bød på både gamle traktorer, legesyge gedekid og mange liter brun sovs.
Traktorer, gedekid og brun sovs på Boldrup Museum Lørdag blev der sået på museets marker NØRAGER: Metrologerne havde i deres prognoser langtidsparkeret en front
med regn og blæst over Himmerland, men det viste sig faktisk at blive til en
rigtig dejlig forårsdag med milde temperaturer og lidt forsigtigt solskin, da der
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk lørdag blev holdt pløje- og sådag på Boldrup Museum. De gamle traktorer fra
Formand for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, glæder sig over, at Fødevarestyrelsen har suspenderet forældelsesfristen i gebyrsagen, men han slår samtidig fast, at han mener, sagsbehandlingen er for langtrukket.
Lang sagsbehandlingstid bekymrer svineproducenter Danske Svineproducenter er tilfredse med, at Fødevarestyrelsen har valgt at suspendere forældelsesfristen i
gebyrsagen, men er bekymret for den lange sagsbehandlingstid. - Det er selvfølgelig glæde-
ligt, at Fødevarestyrelsen har imødekommet vores ønske om en suspensionsaftale, men vi er bekym-
De gamle traktorer blev beundret af drenge i alle aldre.
rede over udsigten til den lange sagsbehandlingstid. Det er vores klare fornemmelse, at en tilbundsgående undersøgelse af dommens konsekvenser vil føre til lavere kontrolomkostninger og dermed mulighed for en bedre afregning og færre omkostninger for vores medlemmer, som i forvejen har hårdt brug for pengene. Otte måneder er lang tid, lyder det fra Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, som opfordrer Fødevarestyrelsen til hurtigt at rette kontrolomkostningerne i takt med, at redegørelserne for de enkelte gebyrordninger bliver undersøgt.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED
Maskinrep.dk v/Henrik Overgaard
SERVICE OG EFTERSYN: · Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Mejetærskere · A/C anlæg SALG AF: · Reservedele/sliddele
20 23 93 32
www.maskinrep.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
1.000 danske landmænd kan få landbrugsstøtte med tilbagevirkende kraft Længere tids pres fra NaturErhvervstyrelsen over for EU-Kommissionen resulterer nu i, at styrelsen kan hjælpe op mod 1.000 ekstra landmænd med at få landbrugsstøtte for årene 2009 til 2015, som en konsekvens af den såkaldte Demmer-dom ved EUDomstolen sidste sommer. Det sker efter, at EUKommissionen har givet grønt lys til, at en række danske landmænd kan få landbrugsstøtte med tilbagevirkende kraft på arealer i lufthavne eller andre typer græsarealer med ikke-landbrugsmæssig anvendelse, selvom de i sin tid opgav at søge støtte til arealerne. Landmændene fik efterfølgende inddraget deres betalingsrettigheder pga. manglende udnyttelse. De får nu også mulighed for at få nye betalingsrettigheder. - Derfor udvider vi nu vores efterlysning af landmænd, som burde have fået landbrugsstøtte i årene 2009 til 2015, siger enhedschef Lotte Dige Toft fra NaturErhvervstyrelsen. Kommissionen havde oprindeligt tilkendegivet, at det kun var landmænd, som aktivt søgte støtte i de enkelte år, der kunne se frem til at få kompensation på grund af den såkaldte Demmer-dom. Med den nye melding fra Kommissionen opfordrer styrelsen derfor til, at man går ind på www.natu-
rerhverv.dk og tjekker, om man er omfattet af de nye regler. Der er nogle krav, man skal leve op til. For at få støtte skal arealet for eksempel have været anmeldt i fællesskemaet som ikke støtteberettiget areal, og der skal være udført en landbrugsaktivitet på arealet. For at få nye betalingsrettigheder skal man være aktiv landbruger.
Hvem kan kompenseres? Det er landmænd, som oprindeligt har fået en negativ afgørelse på deres støtteansøgning, og af den grund er holdt op med at søge støtte, der nu kan kompenseres for de efterfølgende år. Desuden bliver det også muligt for landmænd, der tidligere har søgt støtte, for eksempel tilbage i 2010, men som efterfølgende har undladt at søge støtte på grund af NaturErhvervstyrelsens forkerte udmeldinger, at få kompensation.
Ansøgningsfrist 1. august 2016 Man skal udfylde og sende en særlig blanket for at få kompensation og betalingsrettigheder. Blanketten skal senest 1. august 2016 være modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Fristen er én absolut frist. Ansøgningerne behandles i den rækkefølge, som de kommer ind til styrelsen og vil blive vurderet efter
den nye praksis, hvor det er den faktiske landbrugsaktivitet på arealet, der er afgørende. Hvis man skal bruge betalingsrettighederne for et areal i 2016, er det vigtigt, at man har rådighed over arealet den 21. april og anmelder arealet som landbrugsareal i Fællesskema 2016, inden 17. maj, som er deadline for ændringer og forsinket indsendelse. Når man tilføjer arealerne i fællesskemaet, kan man gøre os opmærksom på, at man søger støtten med forbehold for, at vi godkender arealet. Det gør man ved at skrive i bemærkningsfeltet i fællesskemaet, at man også indsender blanket om kompensation. Hvis det efterfølgende viser sig, at arealet ikke er støtteberettiget, vil man ikke blive sanktioneret for arealet. Fra 1. august gælder de almindelige forældelsesregler for afgørelsessager Ansøgere, som har fået en forkert afgørelse og fået afslag på støtte til arealerne og evt. tilbagebetalingskrav, blev efterlyst i januar 2016. Efterlysningen gælder stadig. Hvis sådanne ansøgere ikke har henvendt sig senest 1. august 2016, gælder de almindelige forældelsesregler. I forhold til vores tidligere nyhed fra 9. juli 2015 betyder det, at suspensionen af forældelsesfristen ophæves, og at forældelsesfristen løber videre fra 1. august 2016.
Gudstjenester Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj Søndag d. 8. maj K = Konfirmation Aars Kirke 10.00 / 10.00 Aars Frikirke ingen / 10.00 Skivum Kirke ingen / 9.30 Giver Kirke ingen / ingen Blære Kirke ingen / 11.00 Gislum Kirke ingen / 9.30 Vognsild Kirke 19.00 (v. Vognsild Sø) / ingen Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke
ingen / 11.00 9.30 / 19.30 11.00 / ingen 9.00 / 10.30 ingen / 10.30 10.30 / 9.00 ingen / 10.30 K 9.30 K / ingen
Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke
9.30 / 11.00 ingen / ingen 11.00 / ingen
Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke
ingen / 9.30 ingen / ingen 9.30 / ingen
Næsborg Kirke Vindblæs Kirke
11.00 / ingen ingen / 9.30
Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted kirke
ingen / 11.00 9.30 / ingen ingen / ingen
Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke
ingen / 19.00 10.30 / 10.00 ingen / 9.00
Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke
10.30 / ingen ingen / 10.30
Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke
10.30 / ingen ingen / 10.30 ingen / ingen
Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke
9.00 / ingen ingen / 9.00 10.30 / ingen
Trængstrup Frimen. Kgs.Tisted Kirke
ingen / ingen ingen / 10.30
Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke
10.30 / ingen ingen / 9.00 9.00 / ingen
Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke
10.30 / 9.30 ingen / 11.00 10.15 / ingen 19.30 / ingen
Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
ingen / 19.30 10.30 / ingen 9.00 K / 11.00 K / 10.00
Aars Landboauktion De 13 nye landbrugsmaskinmekanikere, som 21. april bestod deres svendeprøver på Erhvervsskolerne Aars.
Nyuddannede fra Erhvervsskolerne Torsdag, 21. april var 13 landbrugsmaskinmekanikere til svendeprøve ved Er-
hvervsskolerne Aars. Alle 13 lærlinge bestod med et flot resultat.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Spildevandsplan i Aalborg Kommune er sørgelig læsning Henrik Dalgaard, der er formand for Agri Nords miljøudvalg, kalder Aalborg Kommunes spildevandsplan for uambitiøs horribel: Når man som landmand og medlem af en landbrugsorganisation læser det fremlagte forslag til den fremtidige spildevandsplan for Aalborg Kommune, bliver man skuffet. Planen er uambitiøs og arbejder med en tidshorisont på 84 år! Aalborg er en kommune i en fantastisk udvikling, og der bliver stillet masser er krav til landbruget. Både når det gælder naturpleje, beskyttelse af drikkevand og øvrige miljøindsatser. Vi arbejder som landboforening gerne positivt med, hvis der er et fagligt grund-
lag for indsatsen. Samtidig ser vi et udkast til en spildevandsplan, hvor målet er at separatkloakere så man fremover kan undgå overløb af urenset spildevand i forbindelse med regnskyl. Vel og mærket først ført ud i livet i 2100. Først til den tid skal det være helt slut med at lukke urenset spildevand ud i vores fælles vandmiljø. Det er hovedrystende. Er man virkelig ikke mere ambitiøs? Hvordan skal jeg forklare medlemmerne i landboforeningen, at de skal arbejde positiv med i kvælstofreducerende tiltag, når kommunen i bund og grund ikke tager det så alvorligt, når det gælder deres eget “skidt”? Jeg finder det helt horribelt, at Aalborg Kommunes lodsejere skal have besvær
og arbejde med kvælstofreducerende tiltag, mens kloakselskabet kører frihjul frem til 2100. Dog er det mest groteske nok, at man skriver i planen, at de vandløb som ikke er omfattet af statens vandområdeplaner, skal pålægges miljømål efter ønske fra kommunen. Hvis dette bliver vedtaget kan jeg med sikkerhed sige, at vi kommer til at tage en juridisk kamp omkring. Vi vil fra Agri Nords side gerne invitere os selv til at komme og få en forklaring på tankerne bag planen og spørge det politiske udvalg om, hvordan de ser balancen i vores fælles interesse i at sikre en godt vandmiljø - også i Aalborg Kommune.
var i uge 17 tilført 4 SDM kælvekvier, 4100-6600, 1 SDM kælveko, 6900, 10 kødkvæg, 3000-9000, 17 græskøer, 1100-6000, 5 kvier over 12 mdr. malkerace, 2700-5900,5 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 2700-4700, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 200800, 15 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1400-3200, 8 tyre over 3 mdr. malkerace, 1900-4200, 7 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 44008500, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 350-900, 9 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1200-2500, 1 foldtyr, 8700. Omsætning: 306.200,00 kr.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 18 Basis 333,41 (333,41). SPF+Myc 338,41 (338,41). SPF 342,41 (342,41). Økologi 1033,81 (1033,81). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,24 (5,24) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Esben Lunde Larsen:
Landmændene har altid været gode naturforvaltere Miljø- og fødevareministeren roser danske landmænd - Det hedder en Amagerpause. Når flyene kommer henover, kan man ikke snakke, fortæller skovrider fra Naturstyrelsen Hovedstaden Hans Henrik Christensen efter et passagerfly for en stund har overdøvet lyden af gæs, ænder og den friske vind fra vest på en dag, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ved Klydesø på Amager skal præsentere regeringens 252 nye naturplaner. Og Hans Henrik Christensen er en glad mand, for med præsentationen af naturpakken får han 100 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen roste de danmillioner kroner fra rege- ske landmænd, da han præsenterede regeringens nye naturplaner. ringens naturplan til ”Na- (Foto: Bæredygtigt Landbrug). turpark Amager”. Penge, der skal styrke naturen og lille grønne cykel for at nå ens silhuet. ikke mindst naturoplevel- frem til gruppen af ventenEsben Lunde Larsen bysen for byboerne og for tu- de tv-journalister på top- der velkommen med en forpen af diget, der adskiller tælling om, at Danmarks rister i København. I alt vil regeringen bruge Køge Bugt fra strandengen. Natura2000-areal med de Området ministeren og 252 nye naturplaner vil vok1,8 milliarder kroner over en seksårig periode til at følget af småfrysende jour- se fra cirka 60.000 hektar sikre, at der rundt i landet nalister og grønklædte med- til 90.000 hektar, og ifølge bliver afgræsset enge, ryd- arbejdere fra naturstyrelsen miljø- og fødevareministedet krat og skabt nye våd- tramper igennem, er ifølge ren betyder det, at et omområder, så sommerfugle, Hans Henrik Christensen råde på størrelse med Fyn frøer, orkideer og engfugle helt unikt, da man her få og de omkringliggende øer kilometer fra hovedstadens nu skal have mere intensiv kan få bedre levevilkår. Klokken er næsten 08.00 centrum har indrettet sig naturpleje. Og helt essenonsdag morgen, og med med ”3.000 hektar natur tielt for regeringens planer Københavns blomstrende med udsigt til Rådhusplad- er landmændenes rolle som skyline i horisonten træder sen, ” som det formuleres af naturforvaltere. miljø- og fødevareminister skovrideren, før han åbner - Vi har jo afsat 1,1 milliarEsben Lunde Larsen i strid presseseancen med udsigt der til naturpleje af lysåbne sidevind i pedalerne på sin til hav, strandeng og storby- arealer. Det kommer vi til
LandboNord:
Der er lys i en mørk tid
Afsætningspriserne er i bund og for mange hænger mørke skyer og truer i horisonten. Men på trods af svære tider i landbruget, skal der også være plads til at se fremad og glæde sig, lyder meldingen fra LandboNords PlanteRådgivning. Der blæser på flere måder også milde vinde i øjeblikket. Foråret er på vej, og markerne er klar til en ny sæson. Men det har også været en lang vinter. - Igennem det seneste lange stykke tid, har vi oplevet en generel bekymring for fremtiden. Bekymringen er vigtig, men det er lige så vigtigt, at vi også ser fremad og glæder os. At vi tager alt det der spirer, grønnes og lysnes med os - både i vores arbejde og når vi har fri om aftenen, siger fagchef for salgsafgrøder i LandboNord, Niels Arvidson. Niels Arvidson og re-
sten af LandboNords PlanteRådgivning står nu klar til at bruge deres viden aktivt ude i marken. Op til sæsonen er landbrugets rammevilkår blevet lempet, hvilket åbner for flere muligheder. Derfor forventer PlanteRådgivningen da også, at der i år bliver skruet op for antallet af markbesøg.
Mere kvælstof - Denne sæson byder på mere kvælstof og endnu flere muligheder for at drive vores planteavl fagligt korrekt. De frihedsgrader skal udnyttes, men det skal jo ikke bare bruges i blinde. Vi vil i samarbejde med landmanden udnytte vores faglighed og landmandskab, så de rigtige beslutninger bliver taget på de rigtige tidspunkter, så vi ender med det bedst mulige resultat, siger planteavlskonsulent og teamleder i LandboNords
PlanteRådgivning, Jacob Møller. Og det rigtige tidspunkt kan være allerede nu. Erfaringerne fra tidligere sæsoner viser, at det godt kan betale sig at være i god tid. Den opfordring har flere landmænd allerede taget til sig, så de første besøg er allerede booket. Blandt andet hos planteavlskonsulent Søren Greve Olesen, som kom til LandboNord i august sidste år. - Jeg ser virkelig frem til at komme ud i de marker, som jeg har været med til at lægge planer for - og ikke mindst møde alle de spændende landmænd ude på deres bedrifter, som jeg har mødt i løbet af vinteren. Jeg har allerede været ude på en del græsmarker her i marts, og det ser godt ud mange steder. Men der er stadig nogle knapper at skrue på, siger Søren Greve Olesen.
eller at produktionen på arealerne skal ekstensiveres. - Man vil jo komme til at lave lokale løsninger rundt omkring i landet med de her indsatser, og det vil da betyde for nogle landmænd, at der vil være en mindre intensiv jordbrugsdrift, siger Esben Lunde Larsen. Men selv om miljø- og fødevareministeren gør det klart, at landbruget nogle steder må vige for naturen, så ser han ikke nogen modsætning imellem et stærkt produktionslandbrug og en rig natur. - Jeg har sagt helt fra min tiltrædelse, at der ingen modsætning er imellem aktiv landbrugsdrift og natur. Det skal gå hånd i hånd, og landmændene er dygtige naturforvaltere, som kan bistå det, og vi som samfund skaber så nogle rammer for det og noget økonomi omkring det med blandt andet Natura2000-planerne, som bliver lanceret i dag, lyder det fra miljø- og fødevareministeren, før han skifter den lille grønne cykel ud med ministerbilen, der har ventet på at bringe ham til-
bage til storbyen. Hos landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug er faglig direktør Jørgen Evald Jensen glad for, at ministeren ser landmændene som en vigtig samarbejdspartner, når den eksisterende natur skal beskyttes og plejes, men han slår fast, at tiltagene i naturplanerne, og i den naturpakke regeringen har stillet danskerne i udsigt senere på året, ikke skal føre til, at gode landbrugsarealer tages ud af produktion. - Jeg synes, man bør tage udgangspunkt i at beskytte den natur, vi har. Således at man eksempelvis bliver bedre til at vedligeholde eng- og græsarealer. Man bør ikke inddrage dyrkningsfladen – for det vil give enorme værditab for landbruget, lyder det fra Jørgen Evald Jensen. De 300 millioner kroner, der hvert af de kommende seks år skal benyttes til realiseringen af regeringens 252 naturplaner, stammer ifølge Miljø- og Fødevareministeriet fra landdistriktsprogrammet og fra de danske kommuner.
Fire ansøgere i opløb om månegrisstalden
årets udgang vil GUDPbestyrelsen beslutte, hvem der skal have tilskud til at realisere deres planer. - I bestyrelsen er vi glade for det stærke ansøgerfelt. Det lover godt for udvikling af fremtidens staldløsninger til svineproduktionen til gavn for den dobbelte bundlinje. Det vil sige løsninger, som både imødekommer grønne udfordringer og styrker forretningen. Det bliver spændende at modtage de endelige ansøgninger i slutningen af september og se, hvordan de har foldet ideerne helt ud, siger formand for GUDP-bestyrelsen Mikael Thinghuus.
og køre i et samspil med landmændene som naturplejere, akkurat som vi har gjort det med de første planer, der udløb i 2015. Så der vil være nogle kompensationsordninger, der vil være nogle understøttelse af landmænd i at kunne naturforvalte og naturpleje, fortæller Esben Lunde Larsen til Bæredygtigtlandbrug.dk, og ministeren er ikke i tvivl om, at landmændene kan magte den store opgave. Er naturpleje noget landmændene er gode til? - Ja, det er de. Landmænd har altid været gode naturforvaltere; de lever i og med naturen og har et indblik i den lokale natur lige der, hvor de bor, og ved hvad der kan gøres for at man udvikler naturen endnu mere, og derfor har jeg stor, stor tiltro til, at landmændene går aktivt ind i opgaven med at være naturforvaltere, siger ministeren. Ifølge Esben Lunde Larsen vil naturplanerne få konsekvenser for landbrugets produktionsareal, hvor landmænd nogle steder kan se frem til, at jord skal tages ud af landbrugsproduktion
NaturErhvervstyrelsens støtteordning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har udvalgt fire projekter til at byde på at opføre månegrisstalden. De får nu i alt 1,6 millioner kroner til at undersøge mulighederne for at etablere innovative modelstalde med fokus på måling og reduktion af emissioner. Projekterne spænder bredt med ambitioner om at vise, hvordan man – i såvel store, nye staldanlæg, som i forbindelse med renovering og udvidelser af eksisterende stalde - kan anvende løsninger, der moniterer
og mindsker belastningen af miljøet og for eksempel forbedrer dyrevelfærden og driftsøkonomien. Projekterne vil demonstrere teknologier til måling og reduktion af emissioner, ligesom de blandt andet vil tage fat på at styrke dyresundheden og optimere ressourceudnyttelsen. De fire ansøgergrupper går nu i gang med at udbygge deres projektforslag, inden 28. september skal aflevere deres endelige bud på modelstalden. Inden
BLANDEDE
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Majssåning udføres
med flydende gødning. Tlf. 20 81 43 20
KØB OG SALG
TIL LEJE
Halm sælges
Udlejes
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
• Mosfjerner • • Havefræser • • Minilæsser • • Brændekløver • • Flishugger • • Pladevibrator • • Fliseklipper • Nu kan du også leje
Minigraver og minilæsser udlejes til bl.a. opbrydning af beton samt udmugning.
stig Holst 98 63 46 40
Bogtryk/ Offset Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
L&F: Økologisk erhvervsteam er et godt signal fra ministeren Økologisektionen ser frem til arbejdet i erhvervsteamet Dansk økologi buldrer fremad, der er gang i eksporten og flere landmænd vil gerne lægge om til økologi. For at understøtte den udvikling og sikre de bedst mulige betingelser for at økologien kan leve op til den store efterspørgsel, så har miljø- og fødevareministeren valgt at sammensætte et økologisk erhvervsteam. Til at lede det team har ministeren valgt Henrik Biilmann, direktør for Friland. Et godt valg, mener Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen
i Landbrug & Fødevarer. - Det er et rigtig godt signal fra ministeriet, at de har valgt Henrik Biilmann som er ansvarlig for at sælge rigtig mange kilo økologisk kød hver eneste dag – både i Danmark og udlandet. Lige nu lægger mange landmænd om til økologi og derfor er det vigtigt at vi har fokus på afsætningen, så de kan få solgt deres varer. Henrik Biilmann har et stort kendskab til de udfordringer der gælder, når man skal fremme økologien på markedsvilkår og vi ved fra hans indsats i L&F´s virksomhedsforum for økologi,
at han er meget engageret i at være med til at sikre fremdrift for økologien i Danmark, siger Hans Erik Jørgensen. Det nye økologiske erhvervsteam skal komme med konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisektor. For at få processen i gang afholder Miljø- og Fødevareministeriet et økologisk rundbordsarrangement, hvor en bred skare af repræsentanter fra økologisektoren vil deltage. Herefter vil det økologiske
erhvervsteam blive nedsat og det konkrete arbejde begynde. En proces Hans Erik Jørgensen glæder sig. - Vi ser frem til det arbejde der venter forude i det økologiske erhvervsteam, siger han. Det er yderst positivt og velvagt, at miljø- og fødevareministeren har udnævnt direktør for Friland, Henrik Biilmann, som formand for et nyt Økologisk Erhvervsteam, der skal sikre vækst for økologien. Det mener formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, der ser frem til et kommende samarbejde.
Under et Åbent Landbrug-arrangement hos landmand Per Warming i Blære kunne børn og nysgerrige sjæle for et par år siden se, hvor meget luft én ko lukker ud om dagen som prutter og bøvser. Mængden svarer til den luft, der er pumpet i ballonerne. Da netop køernes prutter og bøvser står for cirka 40 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser, kan der være en stor klimagevinst ved at tilsætte deres foder oregano, hvis det kan få køernes maver til at rumle mindre.
Oregano skal gøre øko-køers bøvseri mere klimavenligt Færre ko-bøvser vil være en fordel for klimaet Når køer bøvser, afgiver de store mængder metan. Det er en stærk drivhusgas, som er cirka 25 gange stærkere end CO2. Køernes metan-bøvser er derfor en betydelig bidragsyder til den globale opvarmning, og sammenlagt står køernes bøvser for 40 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser. I et nyt projektsamarbejde mellem Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, Naturmælk og en række andre økologiske fødevarevirksomheder undersøges, om tilsætning af økologisk dansk dyrket oregano i foderet kan reducere produktionen af metan i køernes vom med op til 25 procent. Oreganoplanten indeholder æteriske olier, som ser ud til at kunne
hæmme væksten af netop de mikroorganismer, der producerer metan. Projektet har fået seks mio. kroner i tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). - Vi ved, at den økologiske produktion bidrager positivt på en lang række områder som miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Men vi ved også, at den har udfordringer på andre områder. Vi kan jo ikke få køerne til at holde op med at bøvse. Derfor er det afgørende, at vi får prøvet forskernes gode idéer af i praksis og undersøgt, hvordan den økologiske produktion kan blive mere klimavenlig. I den sammenhæng er GUDP-ordningen et økonomisk skub på ve-
jen mod mere forskning og viden på området, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Der findes allerede en del fodringsmæssige tiltag til det konventionelle landbrug, der mindsker produktionen af metan i koens vom. Men disse løsninger er enten baseret på stoffer, som ikke er tilladt i økologiske landbrug, eller på fodermidler, som er svære at implementere i den økologiske produktion. Seniorforsker Kai Grevsen fra Aarhus Universitet er optimistisk, hvad angår fremtidsudsigterne for oregano som fodertilsætning. Både i de konventionelle og økologiske landbrug. - Hvis det virker godt, så er der potentiale for et meget stort marked. For det er jo
ikke kun i Danmark, vi har kvæg. Det har man i hele
verden. I maj får vi de første foreløbige resultater fra de indledende fodringsforsøg med oregano. Det ser vi frem til med spænding, siger Kai Grevsen, der forudsiger, at det tager tre til fire år, før man kan få mælkeprodukter fra køer, som har fået foder med oregano. Det skyldes, at der skal forædles frem mod en endnu bedre sort med et højere indhold af aktive stoffer, og at der skal udvikles økologiske dyrknings- og forarbejdningsmetoder for oregano. Foderet og mælken skal igennem mange tests, inden det kommer i produktion. Én af de mange ting, der skal testes undervejs i projektet, er koens mælk. Og der er allerede noget, der tyder på, at oregano kan højne kvantiteten og kvaliteten af koens mælkeproduktion. Ved at reducere produk-
tionen af metan i koens vom vil koen have mere energi til at producere mælk, ligesom det forventes, at oregano kan give en bedre mælk – blandt andet bliver der set på mælkens fedtsammensætning og sikret, at mælken ikke har afsmag af oregano. Til projektet anvendes en speciel art af oregano, der hedder græsk oregano, som har et meget højt indhold af æteriske olier. Oreganoen skal produceres hos økologiske avlere i Danmark. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem AU FOOD, AU ANIS, Naturmælk, Frode Lehmann, Almende ApS Laust Stenger, Økologisk Landsforening, Urtefarm ApS og Sunny ApS. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019.
skal leve på bekostning af andre – vi skal alle leve side om side. Derfor bliver vi fra BL’s side nødt til at sige fra overfor ensidig propaganda og påpege urimeligheder i debatten. Vi skal kunne tale om en del af landbrugsproduktionen uden at træde på andre dele. I denne uge gælder det formanden for L&F’s Økologisektion Hans Erik Jørgensens forsikring om, at økologi bringer kvælstofudvaskningen ned. Det holder ikke hverken
målt pr. ha eller pr. produceret enhed. Derfor har BL sagt fra overfor den påstand i forskellige indlæg. Og når L&F går ud og siger, at efterspørgslen på økologiske varer er stærkt stigende, må vi påpege, at al efterspørgsel bør ske på en markedsdreven efterspørgsel – ikke, som det sker nu, på kommunalt tvang eller på store målrettede økologitilskud fra hverken det offentlige eller private virksomheder som f.eks. COOP.
Økologi Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for foreningen Blæredygtigt Landbrug Debatten om økologi er blevet ufaglig og splittende. BL bliver derfor nødt til at tage fat også på den debat med faglighed og saglighed. Vi har mange dygtige økologer blandt vore medlemmer. Det sætter vi særdeles stor pris på. Økologi er en vigtig del af det danske landbrug. Men ingen del af landbruget