123. årgang - Nr. 30 - Onsdag den 27. juli 2016
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,0 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Sidste år stak vejrguderne noget så eftertrykkeligt en pind i hjulet for Hobro Dyrskue, men i år bliver vejret meget, meget bedre, lover arrangørerne.
Hobro er atter klar til stort dyrskue trods udfordringer Tre besætninger er udelukket efter tvivlsomme tests
Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52
Af Lars Lindberg På lørdag løber det traditionsrige Hobro Dyrskue af stablen, og arrangørerne har noget så gevaldigt revanche til gode. Da dyrskuet fandt sted sidste år, faldt det sammen med det, flere meteorologer kaldte den mest regnfulde juli-lørdag i 100 år, og de massive regnmængder medførte et aldeles utilfredsstillende antal besøgende på dyrskuepladsen. Flemming Floor, der er Agri Nords hovedansvarlige for dyrskuet lover dog, at vejret bliver bedre i år. - Det kan simpelthen ikke blive dårligere, så ja - det vil jeg godt æde min gamle stråhat på. Den må også have genfundet formen efter sidste år, griner han. Der er dog ikke lutter smil på læben hos Flemming Floor i disse dage. Planlægningen af årets skue går lige efter bogen, men tre besætninger er blevet udelukket fra skuet efter nogle tankprøver, som Flemming Floor ikke stoler 100 procent på. - Problemet med prøverne er, at de bliver foretaget med den samme slange, som har været brugt ved besøg på andre gårde, og jeg er derfor ikke overbevist om, at de ”urene” prøver nødvendigvis kommer fra de gårde, som gerne ville deltage i skuet. Det er min erfaring, at der er imponerende godt styr på tingene hos de producenter, som gerne vil sende dyr til skuer, og det er simpelthen
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81
ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
STORBALLEPRESNING UDFØRES
Traditionen tro er kvaliteten af dyrene igen i år ekstremt høj på Hobro Dyrskue.
uholdbart, hvis vi udelukker nogle besætninger, som reelt godt kunne have deltaget, siger han. Selv om tre besætninger har fået tomlen ned til at deltage på Hobro Dyrskue, er der i år kun 20 færre kreaturer tilmeldt årets skue og i en tid, hvor landmændene kæmper en indædt kamp for at holde skruen i vandet, er det ganske flot, mener Flemming Floor. - Jeg synes, det viser, at der stadig er en stor gejst omkring dyrskuerne, og at landmændene fortsat prioriterer at komme ud og møde de mennesker, der i den sidste ende køber deres produkter, siger han. Han påpeger i samme åndedrag, at man ved årets dyrskue i Hobro vil kunne se cremen af cremen af de danske køer.
- Udstillerne er meget seriøse, og de kommer med dyr af en ualmindelig høj standard, så det er sjældent, man finder så mange gode dyr samlet ét sted, siger han.
Flemming Floor, der er Agri Nords hovedansvarlige for Hobro Dyrskue, ærgrer sig over, at nogle tvivlsomme tankprøver i år har gjort, at tre besætninger ikke kan udstilles på dyrskuet i Hobro.
Sidste års katastrofeskue sendte i mere end én forstand sorte skyer indover Hobro Dyrskue, og efterfølgende blev der ligefrem sat spørgsmålstegn ved, om skuet havde en fremtid. Det har det dog, slår Flemming Floor fast. - Det var jo ikke sådan, at vi satte hele vores egenkapital over styr sidste år, så vi har bestemt ingen planer om at lukke og slukke. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at skuet som minimum skal kunne hvile i sig selv økonomisk, men det er vi også overbeviste om, at det kan, siger han. Blandt udstillerne på Hobro Dyrskue er der en række landmænd fra Aars. Blandt dem er Poul Jørgen Christensen fra Holmevej og Knud Møller Jensen fra Gammel Viborgvej,
Erling Hansen, Gundestrup Tlf. 40 87 58 73
AARS AVIS
Annoncetelefon 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
PROgRaM HOBRO DYRSKUE 30. JULI 2016 Kl. 8.30
Dyrene skal være på plads ved bommene. Kl. 8.45 Dyrskuet åbnes, morgensang, flaghejsning og Dyrskuetale v. fmd. for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen. Kl. 9.00 Bedømmelsen af dyr begynder. Kl. 11.00 Bedømmelsen af dyr afsluttes. Kl. 11.10 Udpegning af skuets bedste dyr af racerne RDM, SDM, JERSEY, DRH samt kødkvæg, får. Kl. 11.40 Besætningskonkurrence. Kl. 12.00 Mønstringskonkurrence heste (mønstringsbane heste). Kl. 12.15 Børnedyrskuet præsenteres i ringen Kl. 12.50 Skuets bedste hest. Kl. 13.30 Mønstringskonkurrence kvæg. Ca. 14.00 Opvisning springgymnaster v. ”Hold Fast” fra I.K. Rosendal. Kl. 15.00 Præsentation af heste. Kl. 15.30 Uddeling af ærespræmier. Kl. 16.15 Udtrækning af konkurrencer. Kl. 19.30 Sommerfest i teltet på Dyrskuepladsen. Indgang kr. 75 • børn til og med 12 år gRatIS. Ret til ændring forbeholdes.
...din lokale maskinleverandør finder du i
Gudstjenester Økologiske salatproducenter har større afstand mellem planterne end deres konventionelle kolleger, da det får bladene til at tørre hurtigere, hvilket medfører mindre svamp og skimmel i salathovederne.
Økologisk og konventionel salat - hvad er forskellen? Lus er en stor udfordring for økologiske salatproducenter. Konventionelle producenter kan sprøjte med insektgifte mod lusene, mens økologer for eksempel etablerer bælter af honningurt mellem markerne. Planten tiltrækker gavndyr som for eksempel svirrefluer, hvis larver hver spiser hundredvis af lus. En anden stor udfordring for økologer er skimmel og svampesygdomme. Den mest effektive metode at undgå dem på ude i økomarken eller i væksthuset er at bruge resistente salatsorter. Desuden plantes salaten med større afstand end hos de konventionelle kollegaer, så bladene kan tørre. Fugt giver bedre betingelser for svamp og skimmel – som konventionelle landmænd i stedet kan bruge gift mod.
Når salaten er høstet, mangler jorden næringsstoffer, for salaten har optaget en del af dem. I jorden kan der også være oparbejdet et vist smitteniveau. I den konventionelle produktion sår man blot salat igen på samme sted, da næringen kan tilføres planten via sprøjtning. Producenten kan også sprøjte med kemi mod de eventuelle sygdomme i jorden. Et generelt princip i den økologiske produktion er, at man gøder jorden frem for planten - økologer arbejder for at skabe en frugtbar jord med større mangfoldighed af alt fra mikroorganismer til regnorme. Økologens bedste middel i kampen mod sygdomme, skadedyr og ukrudt er sund jord, resistente sorter og at rotere afgrøderne fra mark til mark. Det sidste er det,
der også kaldes sædskifte. Sædskiftet hos den økologiske salatproducent fungerer ved, at landmanden sår andre afgrøder, dér hvor salaten er høstet. Det kan være alt fra rødbeder til kløver, og sammen med naturgødning giver den naturlige omsætning i jorden nye næringsstoffer til det næste hold salat og samtidig reduceres smitteniveauet. Ved Fødevarestyrelsens seneste pesticidkontrol fandt den pesticidrester i 18 ud af 36 konventionelt dyrkede salater fra både Danmark og udlandet. Dog var ingen af værdierne højere end den maksimale grænseværdi for, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt. Der blev ikke fundet pesticidrester i de prøver af økologisk salat, styrelsen fik analyseret.
Afsætningen er ramt af ferien Stort set hele det nordlige Europa sidder nu med benene oppe og nyder ferien. Sidste uge var den første ferieuge for de største delstater i Tyskland, og i denne uge begyndte feriesæsonen også i Frankrig og Italien, hvilket tydeligt kan mærkes på efterspørgslen hos Danish Crown. - Folk holder jo ikke op med at spise kød i ferien, men når forædlingsindustrien gearer ned på grund af ferie, så kan det virkelig mærkes på afsætningen, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns Eksportafdeling. Priserne på bacon til det britiske marked er fortsat stabile, og efterspørgslen fra Kina er uændret god, men priserne er vigende. - Det mønster, vi ser lige nu, kender vi fra tidligere år. Priserne begynder at sive en smule på skinker og forender i Europa. Det skyldes det fald vi ser i aktiviteten i industrien, mens antallet af slagtninger ikke falder tilsvarende, siger Søren Tinggaard.
Søndag den 31. juli 2016
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
Smågrisenoteringen
Hos Danish Crown kan man tydeligt mærke, at Europa er ferieramt. Foto: Colourbox.dk.
10.00 ingen ingen ingen 9.30 11.00 ingen ingen 19.30 ingen 10.30 9.00 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen 10.30 ingen 9.00 10.30 10.30 ingen ingen 9.00 11.00
Beregnet notering uge 30 Basis 242,1 (408,38). SPF+Myc 247,01 (413,38). SPF 251,01 (417,38). Økologi 1.141,92 (1.141,92). UK-tillæg 10. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,00 (6,00) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Klimapakke kan blive dyr for Danmark Landbrug & Fødevarer frygter, at Danmark bliver ramt hårdt af pakken Danmark skal strække sig meget længere end vores samarbejdspartnere i EU for at opfylde de foreslåede klimakrav fra EU, mener Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt. Han understreger, at den danske fødevareklynge gerne vil tage sin del af klimaansvaret og, at dansk landbrug er fuldt indstillet på at blive så klimaeffektivt som overhovedet muligt, uden at det skal koste danske arbejdspladser. - Men dagens udspil fra EU-Kommissionen er desværre lige det, vi havde frygtet. Kravene fra EU kan blive meget dyre for det danske samfund. Alene i fødevaresektoren risikerer pakken at koste 15.000 arbejdspladser og mistede eksportindtægter for 10 milliarder kroner årligt, siger Lars Hvidtfeldt. Med udspillet lægger kommissionen op til, at Danmark skal mindske klimagas-udslippene med 39 procent i 2030 i forhold til, hvad niveauet var i 2005. - De krav ligger langt over forpligtelserne for vores samarbejdspartnere i EU.
Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt mener, at EU´s foreslåede klimaaftale vil straffe Danmark for tidligere end de øvrige EU-lande at have høstet de lavthængende frugter i forhold til udledningen af klimagasser. Foto: Colourbox.dk.
Udspillet tager desværre langt fra tilstrækkeligt hensyn til, hvor det vil være billigst at reducere udledningerne. Derfor mener vi også, at forslaget er på kant med den aftale, EU indgik
på COP-21 i Paris i december om, at klimainitiativer ikke må true fødevareproduktionen, siger Lars Hvidtfeldt. Han henviser til, at Danmark allerede i årene inden
2005 gennemførte mange af de klimainitiativer, som andre EU-lande først nu skal i gang med. - På den måde kan man sige, at Danmark har høstet de lavthængende frugter
uden at få kredit for det. Tilbage er kun de vanskelige og omkostningstunge klima-initiativer. Det er nu en gang lettere at skifte brændsel fra kulpiller til træpiller, som vi har gjort
Zinkindhold i slagtesvinefoder skal ned EU-regel sænker grænsen for zinkindhold fra 150 til 120 mg/kg foder EU har for nylig re-godkendt otte zinktilsætningsstoffer og i samme omgang fastlagt en ny grænseværdi for indhold af zink i slagtesvinefoder. Den nye grænseværdi er på 120 mg zink/kg foder i stedet for 150 mg zink/kg foder, som har været den hidtidige grænseværdi. I so- og smågrisefoder må der dog fortsat bruges 150 mg zink/kg foder. Ordningen har ingen effekt på dyrlægeordineret zinkmedicinering af smågrisefoder, hvor der må tilsættes 2500 mg zink/kg smågrisefoder i 14 dage efter fravænning. Den nye EU-forordning gælder fra 27. juli 2016, men der er aftalt en overgangsordning, der betyder, at forordningen skal være gennemført senest 27. januar 2017 for så vidt angår tilsætningsstoffer og 27. juli 2017 for foderblandinger herunder mineralske foderblandinger. I praksis vil det betyde, at ordningen indenfor det næste års tid bliver gennemført via de enkelte foderfirmaer - de fleste foderfirmaer vil formentlig have gennemført ændringen omkring årsskiftet. Reduktion på 30 mg/ kg foder vil næppe få en mærkbar negativ effekt
herhjemme, end det er at få køer til at holde op med at prutte, siger Lars Hvidtfeldt. Han peger på, at fødevareklyngen i Danmark allerede i dag har en af de mest klima-effektive fødevaresektorer i verden. - Danmark er et af Europas klimafyrtårne, men det får vi ingen kredit for. Tværtimod straffer EU lande som Danmark, der allerede tidligt tog et stort klimaansvar. Nu skal vi levere en større del af en lille kage, mens andre lande slipper meget billigere - med et lille stykke af en stor kage, siger Lars Hvidtfeldt. Han opfordrer derfor regeringen til at rette op på den skæve fordeling af byrderne mellem EU-landene. - Vi havde allerhelst set, at landbruget i hele EU blev mødt med et fælles mål, men sådan er det desværre ikke blevet. Hvis ikke regeringen kan få sænket kravene til Danmark, må den i stedet forsøge at få så fleksible vilkår som muligt for, hvordan kravene kan opfyldes, siger Lars Hvidtfeldt.
KØB OG SALG Oprydning
Skrot, jern og metal købes. Tlf. 20 28 70 80
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BOGTRYK Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort
OFFSET Firmapapir Fakturaer Brochurer Bøger
En ny EU-forordning, som træder i kraft 27. juli, sænker grænsen for zinkindhold i slagtesvinefoder fra 150 mg/kg foder til 120 mg/kg foder. Foto: Colourbox.dk.
på produktiviteten, da der i de fleste blandinger til slagtesvin i Danmark anvendes dobbelt dosis fytase. Ud over at frigøre fodermidlernes naturlige
fosfor øger fytase også tilgængeligheden af det naturlige zink i foderet. Reduktionen af zink i slagtesvinefoder er begrundet i et ønske om
generelt at reducere udledning af zink til det omgivende miljø, da zink ikke bortfjernes i høj grad af planterne. Der sker derfor en op-
hobning i landbrugsjorden, som på sigt kan påvirke miljøet negativt.
AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Det er kapaciteten på mejetærskeren, der er afgørende for, om høsten nås. Det er derfor en rigtig god idé at planlægge sin høst i så god tid som muligt.
Planlæg høsten i god tid Det er en god idé at høste tidligt, mener LMO Mejetærskerne er i gang med frøgræs og vinterbyg rundt omkring i landet, og inden længe, når vejret bliver tørt, kommer der for alvor ryk på i marken. Derfor kan det være en god ide allerede nu at tænke på, hvordan høsten skal foregå, råder teknisk rådgiver fra LMO, Søren Trads Møller. Det afgørende for om høsten nås, er kapaciteten på mejetærskeren. - Som tommelfingerregel kan der investeres mellem 3.000-4.000 kroner pr. hek-
tar i omkostninger til mejetærsker. Størrelsen afhænger selvfølgelig af kapacitet og afgrødesammensætning, siger rådgiveren. Spørgsmålet er, om der kan høstes to, tre eller fire hektar i timen. - Der er cirka 100-120 timer om året, hvor der kan bjærges hvede med mindre end 18 procent vand. Hvis mejetærskeren har en kapacitet på 2,5 hektar pr. time og 110 timer til rådighed, vil du kunne høste 275 hektar hvede. Forsøg har vist, at når vi kommer
ind i september, vil der er i hvede være et tab op til 25-30 procent, siger Søren Trads Møller og giver følgende råd til at opnå så stor kapacitet som muligt: - Sæt en høj stub, kørende frakørsel, start tidligere end normal, varier sædskiftet og sørg for at have gode tørringsfaciliteter. Hvad kan der så gøres, hvis kapaciteten fortsat er for lille, vejret for dårligt eller tiden pludselig er knap? - Hvis du allerede nu er klar over, at høsten knap kan
nås, kan det være en mulighed at starte høsten noget før, for hvorfor ikke tørre kornet først på høstsæsonen frem for at få dårlig og vådt korn hjem sidst i høst?, spørger den tekniske rådgiver som tilføjer, at et andet alternativ er at leje den manglende kapacitet ind nogle dage. Det kan være godt givet ud at sørge for god service af mejetærskeren, inden sæsonen for alvor går i gang, for det kan være med til at reducere nedbrud. - Bliver du presset i løbet af høsten, kan det være en fordel at hæve skærebordet for at sætte en høj stub og derved øge kapaciteten på mejetærskeren. Få høstet de store marker først
Søren Trads Møller, der er teknisk rådgiver hos LMO, opfordrer landmændene til at komme tidligt i gang med årets høst. Hvorfor ikke tørre kornet først på høstsæsonen frem for at få dårlig og vådt korn hjem sidst i høst?, spørger han.
af; på den måde skal mejetærskeren ikke holde stille, siger Søren Trads Møller og fortsætter: - Tænker du strategisk, kan sædskiftet være med til at give et større høstvindue. Kan andelen af vinterbyg for eksempel øges, så kan det klares først, og med hestebønner kan høsten forlænges ind i september. Som vejrudsigten ser ud, ser det lyst ud for den kommende høstperiode. - Der er ingen tvivl om rådet herfra: Kom tidligt i gang, lyder det fra den tekniske rådgiver fra LMO.
- det er der, de høje kapaciteter ligger. Brug en frakørselsvogn når der læsses
Ny hjælpepakke fra EU på 3,7 milliarder kroner Støttekroner skal genoprette priserne for landmændene Danske mælkeproducenter kan se frem til endnu en hjælpende hånd fra EU. Samtidig varsler EU’s landbrugskommissær Phil Hogan dog også, at hjælpepakken bliver den sidste, og at EU nu har brugt alle de redskaber, som findes i værktøjskassen. EU-landene får 350 millioner euro til deling til støtte til nødlidende landmænd, hvoraf en stor del er mælkeproducenter. 150
millioner euro afsættes til en fælles ordning for at reducere mælkeproduktionen. Den nye hjælpepakke betyder, at Danmarks mælkeproducenter kan se frem til en støtte på i alt 70 millioner kroner. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen siger: - Det russiske importforbud, vigende kinesisk efterspørgsel og afskaffelsen af mælkekvoterne er en
ualmindelig dårlig cocktail, men det betyder ikke, at vi skal have mælkekvoterne genindført. Vi skal have skabt en bedre balance på mejerimarkedet, så mælkeproducenterne igen kan leve af at producere mælk. Der er ingen nemme løsninger på situationen, så det gælder om at bruge EU’s hjælpepakke så klogt som muligt. Kommissionen lægger op til at støtte blandt
andet reduktioner i mælkeproduktionen, samarbejdsprojekter og miljøtiltag. EU-kriterierne for støtten forventes at være klar i begyndelsen af september. - Nu må vi se, hvordan pakken kan bruges i dansk sammenhæng. Jeg kan i hvert fald slå fast, at hjælpen i Danmark kun vil tilfalde mælkeproducenterne. Det positive er, at prisen på svinekød er god
for tiden, og forhåbentligt retter priserne sig også på mælk. Vi har brug for jobbene i landdistrikterne, og at de hårdtprøvede mælkeproducenter snart får en mere stabil og sikker hverdag, siger Esben Lunde Larsen. Den 29. juni 2016 har Rusland forlænget sit importforbud mod blandt andet en lang række fødevarer fra EU frem til 31. december 2017. Både
Danmark og Kommissionen arbejder på at udvide markederne til nye lande. Kommissionen fremhævede på rådsmødet, at den nu i alt har brugt i alt 1,5 milliarder euro på hjælpepakker, og at medlemslandene ikke skal vente sig flere. Midlerne til den nye hjælpepakke er fundet indenfor landbrugsbudgettet.