Vl 20160810

123. årgang - Nr. 32 - Onsdag den 10. august 2016

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

Presning/Wrapning af rundballer udføres.

Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,0 - 1,5 m.

ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE Søndag, 14. august holdes der Høstdag på Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Høstdag på Herregården Hessel ved Hvalpsund foregik før maskinerne tog over.

På Hessel foretages høsten af ”hovbønder”, som har hoveripligt og som er under opsyn af både den strenge ”ladefoged” og ”ridefoged”.

Sammen opfører de en form for skuespil for publikum.

Efter et skrapt eftersyn af hovbøndernes redskaber, som foregår på gårdspladsen, går man afsted til marken. Der er dog en af karlene som får en tår over tørsten, og det kommer han til at bøde for på træhesten.

Familien Elle har også travlt. De har besøg af familien og skal afsted til høstgudstjeneste.

Dette foregår i flotte kareter på

gårdspladsen, og når de kommer hjem, er der høstgilde for folkene.

Optoget med de flotte kareter kører igennem Hvalpsund, hvor der bliver gjort holdt på pladsen ved færgehavnen og ved plejehjemmet Hesselvang. Her bliver der danset og sunget et par sange, inden de vender tilbage til Hessel.

Når de trætte høstfolk kommer hjem fra marken, skal man først lige have straffet den fordrukne karl, men så skal det også fejres at høsten er kommet i hus.

Dette forgår på gårdspladsen under megen lystighed.

Gamle håndværk

Der vil være masser af aktiviteter hele dagen på Hessel: Smedene arbejder i

Høsten

Traditionen på Hessel er at vise høst med le, som det

smedjen, og der er vævning på de gamle skaftevæve både i stuehus og vævestuen i forvalterboligen.

Vaskekonerne vasker på gårdspladsen ligesom rebslageren også holder til her, og trædrejerne arbejder i karetmagerværkstedet.

Køkkenpigerne arbejder i det gamle køkken i stuehuset, hvor der både er smagsprøver, og mulighed for at købe mel eller få malet sit eget speltmel. Ølbryggerne arbejder i bryggerset – og har nok en lille smagsprøve, ligesom snapselauget står klar med smagsprøver og fortæller om de mange kryddersnapse.

Der er boder i laden og lunden, gammeldags isvafler og fadøl, og for børnene er der trækture med hest, karamel-skattejagt og halmborg.

Dagen igennem er der mulighed for kaperkørsel.

ALT FUGEARBEJDE UDFØRES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

STORBALLEPRESNING UDFØRES

Erling Hansen, Gundestrup Tlf. 40 87 58 73

g af Presnien d samlevogn

m mini bigballen snitter tilbydes e med eller ud

indhent tilbud

På tlf. 2083 8568

A/S

Herregården Hessel ved Hvalpsund afvikler høstdag søndag, 14. august.

Dagen er fuld af aktiviteter, og der er masser at opleve for publikum.

På forsøgsmarkerne over for indgangen bliver der præsentation af gamle korn- og roesorter, flere af dem kunne være interessante at dyrke i dag. Der bliver også fortalt om Hessels frugthave, som blev etableret i 2012.

Alle veteranmaskinerne bliver herefter præsenteret, inden høsten går i gang.

Her vil man se gamle veterantraktorer, mejetærskere, halmpressere og river fra før verden gik af lave. Der vil desuden være traktorkørsel til markerne og også en ”X-traktor” – der henter folk fra parkeringspladsen hen til indgangen, så de ikke har så langt at gå.

På gårdspladsen kører hestegangen – datidens elektricitetsværk, og bag laden kan man se det store tærskeværk og mange mindre maskiner. Her bliver der også vist gammeldags tækning, og hvordan det var at tærske med plejl.

v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52

Der plejer at være mange til Høstdag på Hessel.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

BLANDEDE

Mejetærskning/Presning

Mejetærskning/Presning ✫ ✫ ✫ ✫ ✫ ✫

Mejetærskning med MF 7282 på 30 fod.

Presning m. bigballepressere Mejetærskning med MF 7282m.påballevogn.

30 fod.

Presning Presning m. bigballepressere m. ballevogn.

Halm

✫ Presning Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 ✫ Per Halm

Hans 40 93 91 27

Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27

Presning af Maxi Big 120x90 med special knuser & snitter der forøger halmens sugeevne. Rigtig godt til grise, kalve og mink. PS. Der er mindre støv i halmen.

Kontakt Per Thyrrestrup tlf. 22 42 77 08

Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70

Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52

EU fremhæver dansk antibiotikaindsats Danmark er foregangsland, når det kommer til at tackle problemer med resistente bakterier, konkluderer EUKommissionen i ny rapport.

EU-Kommissionen fremhæver i den nye rapport de initiativer, som landbruget og Fødevarestyrelsen har taget for at begrænse brugen af antibiotika til svin. Kommissionen konkluderer, at ”flere af de initiativer kunne tjene som et eksempel til efterfølgelse for andre medlemslande”.

- Dansk landbrug har siden 2009 reduceret brugen af antibiotika i svineproduktion med mere end en femtedel, så Danmark nu ligger helt i bund i forhold til de lande, vi normalt sammen-

ligner os med. Det er selvfølgelig rart at få anerkendelse fra EU for den indsats, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen.

Blandt forskere er der enighed om, at forbruget af antibiotika skal begrænses som meget som muligt, da et højt forbrug skaber resistens, så bakterier og eksempelvis lungebetændelse ikke længere kan slås ned med almindelig antibiotika.

Ros til det gule kort Kommissionen fremhæver flere danske initiativer for at have fremmet en mere fornuftig og begrænset brug af antibiotika til både produktionsdyr og kæledyr.

Det er f.eks. et initiativ som gult kort, hvor en land-

mand får en advarsel, hvis han bruger for meget antibiotika. Derudover nævnes blandt andet også de danske regler for flokbehandling (antibiotikabehandling af mange svin på en gang) og handlingsplanen for husdyrMRSA. - Rapporten understreger, at både danske og udenlandske forbrugere trygt kan lægge et par skiver dansk bacon på panden vel vidende, at de er produceret med mindst mulig antibiotikaforbrug. EUkommissionens rapport understreger, at Danmark er et land med både høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, siger veterinærdirektør Per Henriksen.

Fakta Fakta om antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion:

• Reduktion af smitte i de enkelte besætninger

• I perioden 2009 – 2015 er antibiotikaforbruget til svin reduceret med ca. 22 pct.

• Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA

• Med handlingsplanen for husdyr-MRSA er et bredt flertal i Folketinget enige om at reducere antibiotikaforbruget med yderligere 15 pct. i perioden 2015 – 2018.

• Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.

• Forbruget af tetracyklin (et særlig stærkt antibiotikum) til svin er reduceret med 11 pct. i 2015 i forhold til 2014.

• Initiativer fra MRSA-handlingsplanen, vedtaget i 2015: • Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.

• Hygiejnetiltag for alle, der arbejder i svinestalde

• International indsats -herunder pres for at fremme EU-antibiotikastrategi • En ny model af det gule kort er trådt i kraft i juli 2016: • Den nye model for gult kort model betyder, at visse antibiotikatyper – herunder tetracyklin - tæller mere i landmandens medicinregnskab.

• Nye grænseværdier for antibiotikaforbrug til svin trådte i kraft i juli 2016.

Følelsesdebat om buræg Henrik Dalgaard, næstformand Agri Nord,har indsendt følgende:

Buræg er igen øverst på dagsordenen i den offentlige debat. Vi kan som landmænd ikke bestemme, hvilke varer detailhandlen ønsker at sælge, men vi føler os forpligtiget til at bidrage med viden, så forbrugernes beslutning kan træffes på et oplyst grundlag og ikke på mavefornemmelse alene.

At man ikke ønsker at høns sidder i bur, eller at køer og grise går i stalde står jo enhver frit for. Men jeg mener, at det er fuldstændigt forfejlet at koble tingene op på dyrevelfærd, sundere fødevarer og et bedre klima og miljø. Er det bedre, at fritgående høns går i flokke på op til 15.000 og 10 procent bliver trampet og hakket ihjel, mens kun 3,5 procent af hønsene dør hos en burægsproducent? Jeg er helt enig i, at vi fortsat skal forbedre forholdene for

Bjarne Strøm - Haubro Kørsel med - Rundballepresser m/u snitter - Slamsugning - Brakpudsning / kan lejes - Vejhøvl - Fræsning - Rendegraver Tlf. 40 82 79 30

vores produktionsdyr. Jeg mener bare ikke, at vejen til bedre dyrevelfærd i ægproduktionen er at fjerne buræg fra hylderne. Som høne ville jeg da hellere sidde med fuld fjerpragt med de forbedrede forhold de har i dag frem for at blive hakket ihjel. I 2012 blev et nyt EU-direktiv vedtaget, hvilket betyder, at i dag har burhønsene både redekasser, siddepind og skrabeareal – alt sammen for at tilgodese dyrevelfærd.

Men jeg skal da love for, at detailkæderne har travlt med at kravle højt op i træet i deres forsøg på at vise forbrugerne, at netop deres kæde er den mest dyrevelfærdsbevidste. Det er et følelsesmæssigt stunt, som i stedet burde erstattes af en konstruktiv tilgang til, hvordan man sikrer endnu bedre dyrevældfærd i stedet for blot at falde over én produktionsform som samtidig er den med den laveste dødelighed – hvilket normalt er et af de vigtigste parametre, når vi taler dyrevelfærd blandt produktionsdyr.

Gudstjenester Søndag den 14. august 2016

Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke ingen Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke 11.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 9.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 9.30 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 11.00 Oudrup Kirke 9.30 Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 9.30 Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke 10.30 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 9.00 Svingelbjerg Kirke ingen Trængstrup Frimenighed. ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke ingen Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke 10.30 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 10.15 Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 10.00

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 32 Basis 399,75 (399,75).

SPF+Myc 404,75 (404,75).

SPF 408,75 (408,75). Økologi 1116,24 (1116,24).

UK-tillæg 11.

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,93 (5,93) kr.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Brakarealer skal slås en gang om året Det er tid til at tjekke, om brakarealerne skal slås mellem 1. august og 15. september Alle landmænd med skal huske at slå deres brakareal mindst én gang i ansøgningsåret, medmindre det er anmeldt som blomsterbrak, eller planen er at så en vinterafgrøde.

Det handler naturligvis om ”Slåningsbrak” (afgrødekode nr. 308 og 310).

Det skal slås mellem 1. august og 15. september.

Når man slår et brakareal, skal man lade det

afslåede plantemateriale blive liggende på marken.

Denne regel skyldes, at der ikke må ske en produktion på brakarealet. Man må dog gerne skårlægge plantematerialet, ligesom man også gerne må stakke det op i et hjørne af brakmarken. Det er tillige tilladt at foretage let jordbehandling, fx strigling eller anden form for overfladisk jordbehandling.

På brakmarker skal der hele kalenderåret være et plantedække. Man må efterså dele af plantedæk-

ket. Hvis man eftersår, er det tilladt at foretage den nødvendige jordbehandling, men man må ikke pløje, gødske eller sprøjte.

I perioden fra 1. maj til og med 31. juli må man ikke slå brakmarker – dette gælder for arealer anmeldt som både ’Blomsterbrak’ (afgrødekode 324 og 325) og ’Slåningsbrak’ (afgrødekode 308 og 310). Reglen er indført for at beskytte bl.a. harekillinger, rålam og jordrugende fugle.

Fakta

Slåningsbrak

Blomsterbrak

Afgrødekode: 308 og 310 Forbudsperiode mod slåning: 1. maj til 31. juli Aktivitetskrav: Man skal slå plantedækket mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september, eller etablere en vinterafgrøde. Der er ikke krav om slåning, hvis man etablerer en vinterafgrøde.

Afgrødekode: 324 og 325 Forbudsperiode mod slåning: 1. maj til 31. juli Aktivitetskrav: Man skal foretage mekanisk jordbehandling mindst én gang i perioden 1. januar til og med 30. april i ansøgningsåret. Senest den 30. april skal man så en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Denne blanding må ikke være korn, majs eller raps i renbestand eller være en blanding af udelukkende disse afgrøder.

Etablering af næste års afgrøde Hvis man etablerer en vinterafgrøde, må man nedvisne arealet fra 1. juli og jordbehandle, så, gødske m.m. fra 1. august.

Hvis man skal etablere en vårafgrøde, må man jordbehandle fra 1. november på ler- og humusjorder og fra 1. januar på sandjorder.

Vil forbyde sprøjtegifte til tvangsmodning af afgrøder 25 procent af rapsmarkerne sprøjtes inden høst Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, er bekymret over brugen af sprøjtegift til at tvangsmodne korn og raps med.

Roundup, som også mange haveejere anvender, kan sive ned og forurene vores drikkevand.

- Aktivstoffet i Roundup, glyphosat, kan nedvaskes og forurene vores drikkevand.

Særligt om sommeren, hvor jorden er hård og fyldt med dybe sprækker, og der kommer kraftig regn, kan der være en forøget risiko for nedsivning, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Den danske regering har meldt ud, at den støtter brug Roundup til tvangsmod-

ning. WHO advarer om, at glyphosat kan være kræftfremkaldende. I forbindelse med EUs forlængelse af tilladelse til brug af glyphosat anbefalede parlamentet, at man skulle forbyde at bruge stoffet til nedvisning. Men det element bortfaldt i forbindelse med kommissionens forlængelse, der gælder de næste halvandet år.

Agri Nord vurderede i 2013, at omkring 10 procent af kornarealet bliver sprøjtet med glyphosat kort før høst, mens det samme gælder for op mod 25 procent af rapsmarker.

- DANVA er bekymret for den sideordnede brug af glyphosat til tvangsmodning

BLANDEDE Presning af halm i bigballer

Bertel Bertelsen, Fandrup

Tlf. 20 27 20 88

• Presning af hø og halm • Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Halmvogne og kornvogne kan lejes Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04

og mener, den anvendelse skal forbydes. Det forekommer at være en unødvendig risiko for grundvandet. Alle sprøjtemidler kan vaskes med regnen ned i jorden, siger Carl-Emil Larsen.

Landmænd sprøjter for at få en lettere høst, hvor afgrøderne er mere tørre og ens modnede. Andre sprøjter de næsten høstklare arealer med Roundup, fordi de ellers har svært ved at nå at bekæmpe rodukrudt som senegræs og tidsler, før de næste afgrøder skal sås.

Der findes stadig flere spor af sprøjtemidler i grundvandet - blandt andet glyphosat. DANVA mener derfor, at det er nødvendigt at indføre sikkerhedszoner, så der er en passende afstand fra, hvor der sprøjtes

Landmænd sprøjter for at få en lettere høst, hvor afgrøderne er mere tørre og ens modnede.

og til der, hvor der indvindes drikkevand.

- Landmændene har fokus på deres afgrøder, mens vandselskaberne arbejder på at beskytte danskernes drikkevand. Derfor er det vigtigt at indføre effektive borings-

Rigtige landmænd høster vildtvenligt Det er vigtigt at give vildtet flugtveje, så de ikke blive offer for høstmaskinerne. Det gælder både når der tages slæt og ved kornhøst.

Formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen, opfordrer sine landmandskolleger til at tage hensyn til vildtet, når de høster.

- Det behøver ikke være omstændigt eller svært at tage hensyn til vildtet, som gemmer sig i afgrøderne. Det kan bare handle om, hvilket høstmønster man vælger, siger Carl Chr. Pedersen.

Han henviser til, at vildtet foretrækker at flygte gennem det kendte – altså afgrøderne. Men de ofte vil gemme sig, hvis alternativet er at flygte hen over et allerede høstet areal.

- Ved at høste foragerne først og derefter starte på midten og bevæge sig mod kanten,

så sikrer man vildtet flugtveje. Hvis man i stedet starter med at køre to-tre gange rundt om marken, så risikerer man, at de gemmer sig midt på marken og bliver påkørt, fortæller Carl Chr. Pedersen.

Det drejer sig oftest om rådyr, harer, fasaner og agerhøns. I foråret ved de første græsslæt er rålammene en stor risikofaktor, men også i kornhøsten er det vigtigt at tage hensyn til vildtet og dets ankom som nu blot er blevet større.

- Det er også muligt at benytte forskellige skræmmemidler, men det kræver ekstra tid, og det er ikke altid det vi har mest af, når høsten først går i gang. Men det kræver ikke ekstra ressourcer at vælge det rette høstmønster, og effekten er rigtig god, mener formanden.

nære beskyttelsesområder, ligesom der skal udpeges pesticidsårbare arealer ikke bare for sandjord men også for ler, siger Carl-Emil Larsen.

For at beskytte grundvandet bedst muligt mod

nedsivning af sprøjtegift er det nødvendigt at indføre boringsnære beskyttelsesområder på op til 300 meter mellem en kildeplads og der, hvor der sprøjtes.

STILLINGER

KØB OG SALG HALMPRESNING 2016

Presning af hø og halm med New Holland BB960 med snitter.

Ballestr. 120 × 90.

Henv. Christian Bendix Tlf. 20 16 95 65 Nibe

Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro.

Tlf. 98 55 52 22

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Man er ikke helt enige om redskabernes beskaffenhed.

Et levende Vesterbølle med gode traditioner 500 fik en god oplevelse om gamle dage på landet Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: Første weekend i august, byder landsbyen Vesterbølle på oplevelser for hele familien med mange gode traditioner, der fører de besøgende 80 til 100 år tilbage i tiden.

Lørdag og søndag besøgte omkring 500 gæster Vesterbølle. Vejret var en udfordring for arrangørerne, og det var da heller ikke helt optimalt hverken for gæsterne eller for de mange, der frivilligt var med til at gøre de to dage til en minderig oplevelse med de mange aktiviteter i hele landsbyen. Men alle havde til trods for det kedelige vejr en rigtig god oplevelse som altid når Vesterbølle bliver til en meget levende landsby de to dage.

Borgmester Knud Kristensen takkede de frivillige for en stor indsats.

Der er mange personer involverede når Beboerforeningen og ”Foreningen til levendegørelse af landsbykulturen i Vesthimmerland”, inviterer til ”Levende Landsby”, i Vesterbølle.

Det er et kæmpearbejde, når hele byen bliver omdannet til kulisser i et stykke levendegørelse af, hvordan der har set ud i en landsby for omkring 100 år siden. Alle beboere er aktører i dagene

og mange besøgende familier benytter sig af at kunne fortælle børn og børnebørn om gamle dage på landet, hvor alt ikke altid var lige idyllisk, men også et slidsomt arbejde rundt omkring på gårdene og i markerne.

Allerede klokken 10 lørdag var alle af huse i Vesterbølle og boder og arbejdende værksteder blev åbnet for publikum.

Man kunne også opleve tærskning af korn på gammeldags vis, klipning af får og som sædvanligt var det også mulighed for at besøge den gamle skolestue, hvor lærerinden med hård hånd prøvede at lære børnene at skrive og læse.

Det, der trækker flest publikummer, er når det store høstarbejde skal indledes og i år var det igen borgmester Knud Kristensen, der på officiel måde skulle åbne høstdagen i Vesterbølle. I år var borgmesteren i ”civil” da han hurtigt måtte forlade stedet igen på grund af andre aftaler - tidligere har han været en del af folkeholdet, der skulle med i marken.

Knud Kristensen havde fået til opgave, at åbne høstdagen. I år skete det på Hovgården og han sagde blandt andet: - Det er mig en stor glæde, at i mange ildsjæle, nu har dannet tradition for dette projekt her i Vesterbølle. I medvirker til at levendegøre datidens historie, så nye og fremtidige generationer får indblik i, hvor slidsomt arbejdet var i landbruget den gang. Det er dejligt, at der er så mange børn med, så de kan opleve den tid for 80-100 år siden.

I landbruget var der mange arbejdspladser og lokalsamfundene sprudlede af liv, også uden for arbejdstiden, da der var mange karle og piger på gårdene.

Efter Knud Kristensens indlæg fortalte ”Herremanden” i skikkelse af H. O. A. Kjeldsen, Lerkenfeldt, som også gerne deltager i arrangementet, om sin families tilknytning til Vesterbølle og ikke mindst til kirken.

Alle høstfolkene var samlet på gårdspladsen og et stort antal interesserede fulgte med, da redskaberne skulle efterses af ridefogeden og da alle havde fået ris eller ros for mere eller mindre velholdte redskaber kørte herremanden i karet i spidsen efterfulgt af vognen med musikanter, høstfolkene og til sidst det store følge fra gården og ud til marken i den vestlige ende af landsbyen, hvor høstarbejdet kunne tage sin begyndelse.

Som sædvanlig var den uge kone også højgravid og måtte have fat i jordmoderen, mens manden tog det mere med ro og dramflasken blev flittigt benyttet, men det fik jo også konsekvenser senere, da han kommer en tur på træhesten.

Programmet for de to dage er ret omfattende og der er da også hvert år noget nyt, i år var der rundvisning på skolen for gamle elever og

i den gamle gård på Tolshøj 4, kunne man se en række skolebilleder, der nok kunne vække minder frem. Nyt var også en række børnekonkurrencer som var til stor glæde for alle børn og barnlige sjæle.

I Vesterbølle kirke var der også i år en flot kunstudstilling. En række imponerende ikoner af Alice Skals fra Farsø der var placeret rundt om i kirkerummet.

Jo, alt var som det plejer i Vesterbølle og som publikum fra et stort område hvert år møder op til. Programmet blev i store træk gentaget om søndagen, hvor der yderligere var gudstjeneste i den smukke kirke.

Tidligere har der været et ekstra punkt på programmet. Ofte har der været bryllup i kirken, men det er ved at være nogle år siden, at der har været et brudepar, der har været medvirkende til at gøre høstdagene i Vesterbølle ekstra festligt for publikum.

Det er stor oplevelse, at være med til arrangementet i Vesterbølle, som flere burde møde op til, men også beboerne i landsbyen holder af denne oplevelse og deltager gerne med frivillige hænder.

- Vi har som sædvanligt haft en hyggelig weekend, fortæller en af arrangørerne, Mette Lillethorup, hvor byen igen viste deres sammenhold og samarbejde. Det gav sig især udslag i fællesspisningen lørdag aften, hvor der var tilmeldt 110 personer til spisning, byens borgere og familiemedlemmer, der gav en hjælpende hånd med.

- Det er første gang vi har været over 100, normalt er der mellem 70 og 80, slutter Mette Lillethorup, som retter en stor tak til alle, der har lagt vejen forbi Vesterbølle i weekenden og trodsede det halvdårlige vejr.

Ny uddannelse og førerløse traktorer på vej til Aars

Erhversskolerne Aars udvider deres areal og udbyder ny uddannelse Af Torsten Hansen AARS: Erhvervsskolerne Aars har planer om at udbyde et nyt speciale indenfor landbrugsuddannelsen i Aars. Der er tale om uddannelsen til jordbrugsmaskinførere. Uddannelsen vil foregå i et samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe.

For at kunne få plads og kursusareal til den nye uddannelse arbejder Erhvervsskolerne med at erhverve et større areal på østsiden af Aggersundvej nord for Aars Fjernvarme.

På jordbrugsmaskinføreruddannelsen skal kursisterne arbejde med

autostyring af landbrugsmaskinerne, både i form af elektronisk- og gps-styring med fører i maskinen og med helt selvkørende maskiner.

- Vi har allerede undervist i gps-styring i et års tid. Det er foregået på arealer ved Nordvestvej i Aars. Den undervisning vil vi gerne have flyttet tættere på skolen og på egne arealer, siger uddannelseschef på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Ulf Bender, Erhvervsskolerne Aars.

Gps-kurserne er en anden del af skolens uddannelsestilbud, og netop den del er i kraftig vækst, derfor er gps-kurserne også en

væsentlig del af årsagen til, at skolen ønsker at udvide arealet.

Et af problemerne med arealerne ved Nordvestvej er, at det har været nødvendigt at køre store maskiner på offentlige veje igennem Aars by. Det ønsker skolen at undgå. I første omgang er der etableret en overkørsel over Aggersundvej. Overkørslen fører til et område, hvor Erhvervsskolen gerne vil opføre værkstedshaller til entreprenør-, landbrugsog haveparkmaskiner. Fra arealet kan maskinerne køre direkte ud på testarealerne, hvor eleverne kan lære at styre maskinerne.

Erhvervsskolerne har i

dag maskiner der kan styres via gps og andre systemer.

Men endnu råder de ikke over helt førerløse traktorer.

- Vi regner med at kunne fremvise de første førerløse maskiner til vores Åbent Hus d. 5. november, siger direktør Helene Reffstrup Møller, Erhvervsskolerne Aars.

19 ha Erhvervsskolerne er i gang med at købe cirka 19 ha jord på østsiden af Aggersundvej. De 15 ha skal bruges til undervisning.

- Vi har fået landzonetilladelsen i mandags, siger Helene Reffstrup Møller.

Erhvervsskolerne Aars er på vej til at købe 19 ha jord på østsiden af Aggersundvej. Direktør Helene Reffstrup Møller og uddannelseschef Ulf Bender står foran det store areal, der ligger lige nord for Aars Fjernvarme.

- Der er tale om en større investering. Men en skole af vores type har brug for den type areal, fortsætter Helene Reffstrup Møller.

Ud over køb af arealet så er den endelige økonomiske plan ikke helt færdig. Skolen har således endnu ikke besluttet, hvornår værk-

stedshallen skal opføres.

Det skyldes dog at lokalplanen for området endnu ikke er på plads. Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune besluttede i mandags at der skal igangsættes en udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg.