123. ĂĽrgang - Nr. 33 - Onsdag den 17. august 2016
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
Presning af halm i bigballer
Bertel Bertelsen, Fandrup
Tlf. 20 27 20 88
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 De danske landmÌnd har endnu ikke høsten i hus, men det er sü smüt begyndt at skride fremad. Foto: Colourbox.dk.
Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Cirka en tredjedel af høsten er i hus DLGs Høstbarometer viser, at nÌsten en tredjedel af høsten er i hus herhjemme, og indtil videre har høsten vÌret under middel med lavere udbytter i vinterbyg og raps. Turen er nu kommet til hveden og vürbyggen, og forhübningen er, at proteinindholdet ogsü her für et nøk opad ligesom vinterbyggen. Det har indtil videre ikke vÌret en optimal høst herhjemme, og billedet er det samme flere steder i Europa. - Vejret har taget toppen af den samlede EU høst, der de sidste syv uger er nedjusteret med 12 mio. ton svarende til et fald pü fire til fem procent. Der er dog stadig et stykke vej med høsten i store landbrugslande som Tyskland, Frankrig,
England, Polen, Sverige, Danmark og Baltikum. Selvom vi stadig mangler to tredjedele af høsten endnu, sü plejer den første del at vÌre en meget god indikator for det samlede udbytte, siger Mogens Frederiksen, vicekoncerndirektør med ansvar for kornomrüdet i DLG og fortsÌtter: - Vi har set 10-15 procent lavere udbytter end forventet pü vinterbyg herhjemme - nu hvor 100 procent er i hus. Der er trods alt ogsü positive tendenser med generelt gode kvaliteter. Proteinniveauet ligger ca. en procent-point højere end sidste ür, hvilket selvfølgelig er positivt for afsÌtningsmulighederne. Samtidig vurderer DLG, at 50-60 procent af rapsen er i hus.
- Vi kan se, at der er 20 til 25 procent lavere udbytter pü raps. Til trods for ustadigt vejr med mange regnbyger, sü er olieindholdet ligesom sidste ür heldigvis højt, hvor der tidligere har vÌret udfordringer med olieindholdet. Der er da ogsü flere steder i Europa, hvor olieindholdet i rapsen faktisk er faldet, forklarer Mogens Frederiksen, DLG.
Pü dlgs høstbarometer kan man følge, hvor meget der er høstet i Danmark.
Proteinindhold i hvede og vürbyg Det helt store spørgsmül bliver nu at se resultaterne af proteinindholdet i hvede og vürbyg. - Vi hüber og forventer, at vi ogsü pü hveden og vürbyggen ser et højere gennemsnitligt indhold af protein end tidligere. Er det tilfÌldet vil det styrke den danske eksport af maltbyg, da markedet efterspørger maltbyg af højt kvalitet. Bl.a. pü grund af det ustadige vejr i Frankrig, sü er maltbygpriserne de sidste 7-8 uger steget med 25-30 procent, som kommer de danske landmÌnd til gode. Med et højere proteinindhold i maltbyg, vil dansk maltbyg stü stÌrkere pü eksportmarkederne, mener Mogens Frederiksen.
Dansk fokus pü sikkerhed efter fund af Afrikansk Svinepest i Polen Der er udbrudt Afrikansk Svinepest i en kommerciel besÌtning i Polen, og Videncenter for Svineproduktion opfordrer pü det kraftigste til, at alle udviser den største forsigtighed i forhold til returnerende svinetransportvogne og mandskab. 3. august er der rapporteret Afrikansk Svinepest (ASF) i en svinebesÌtning i Polen, hvilket er det første udbrud af ASF i en kommerciel besÌtning. Udbruddet er konstateret i byen Rebiszewo-Studzianki og omfatter en besÌtning pü 536 svin. For at minimere risikoen
Et udbrud af Afrikansk Svinepest i Polen fĂĽr Videncenter for Svineproduktion til at opfordre danske landmĂŚnd til at have stort fokus pĂĽ sikkerheden. Foto: Colourbox.dk.
for overførsel af smitte til danske besÌtninger fra Po-
len bør opmÌrksomheden derfor skÌrpes pü smitte-
risici. Dette gÌlder svinetransporter, men det er ogsü vigtigt at minimere risikoen fra overførsel af smitte via personer, der kommer fra Polen og arbejder i danske svinebesÌtninger. Pü baggrund af ovennÌvnte vurderer Fødevarestyrelsen fortsat, at den samlede risiko for smitte med afrikansk svinepest til danske dyr er lav. Dette forudsÌtter, at der er absolut fokus pü smittebeskyttelse generelt, og at alle biler rengøres og desinficeres, inden de kører til danske besÌtninger.
• Presning af hø og halm • Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Halmvogne og kornvogne kan lejes Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04
MejetĂŚrskning/Presning
MejetĂŚrskning/Presning âœŤ âœŤ âœŤ âœŤ âœŤ âœŤ
MejetĂŚrskning med MF 7282 pĂĽ 30 fod. Presning m. bigballepressere MejetĂŚrskning med MF 7282m.pĂĽballevogn. 30 fod. Presning Presning m. bigballepressere m. ballevogn. Halm
âœŤ Presning Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 âœŤ Per Halm
Hans 40 93 91 27
Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27 Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
af g puling
S
rør
naler/
ylleka
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Halmpresning udføres med Claas Quadrant 2200 presser 120*70
Torben Bach, Morum Mathias henv. tlf. 26 24 94 52
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Kimbrerskuet 2016 Tilmelding af malkekvæg, kødkvæg, heste, får og geder til Kimbrerskuet den 7. og 8. oktober kan ske på:
www.kimbrerskuet.dk. Regler og diverse erklæringer kan ligeledes ses på hjemmesiden. Evt. spørgsmål vedrørende tilmelding på tlf. 87282009. Tilmeldingsfrist Tilmeldingsgebyr
Alle dyrearter – Kvæg og heste Får og geder
2. september 210 kr. + moms 90 kr. + moms
Agri Nord og NF plus
KØB OG SALG
Kimbrerskuet - 2sp.indd 1
21-06-2016
Presning af Maxi Big 120x90 med special knuser & snitter der forøger halmens sugeevne. Rigtig godt til grise, kalve og mink. PS. Der er mindre støv i halmen.
Kontakt Per Thyrrestrup tlf. 22 42 77 08
Gudstjenester En ny aftale mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank betyder, at flere unge danske landmænd vil kunne få lån til egen gård. Foto: Colourbox.dk.
Flere yngre landmænd kan få lån til egen gård Op mod 50-75 ekstra yngre landmænd ventes at kunne modtage nye etableringslån til at købe deres eget landbrug som følge af en ny aftale mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Aftalen betyder at Vækstfonden kan give etableringslån for ekstra 180 mio. kr. En ny aftale mellem Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond, EIF, giver nu mulighed for at yde flere og større etableringslån, som styrker kapitalgrundlaget for 50-75 unge landmænd, der vil starte deres eget landbrug op. - Jeg er meget tilfreds med, at aftalen er faldet på plads, og at der dermed skabes grobund for flere ejerskifter, så flere yngre landmænd kan komme ind i landbruget rundt om i hele Danmark. Det er ét af flere tiltag, som regeringen har igangsat for at få landbruget på vækstsporet, siger Erhvervs- og
Vækstminister Troels Lund Poulsen. Aftalen er et af de initiativer, som regeringen fremlagde i forbindelse med udspillet ”Vækst og Udvikling i hele Danmark” i november 2015. I dag kan Vækstfonden yde de særligt risikovillige ”Etableringslån til landbrug” i samarbejde med Landbrug & Fødevarer samt en stor gruppe af Finansrådets medlemmer for op til 175 mio. kr.. Lånerammen for aftalen mellem Vækstfonden og EIF er 180 mio. kr., og det åbner op for, at flere unge landmænd kan etablere sig som gårdejere.
Skaber optimisme hos de yngre landmænd Aftalen, der udvider den eksisterende låneordning ”Etableringslån til Landbrug”, giver Vækstfonden mulighed for at yde etableringslån på de yderste 15 procent af landbrugsejen-
dommens værdi mod hidtil 10 procent. - Med vores etableringslån hjælper vi de unge landmænd med at skaffe den yderste og mest risikofyldte del af deres finansiering, når de skal købe et landbrug. Det giver både bankerne og realkreditinstitutterne mulighed for at komme med de resterende midler, så den samlede finansiering falder på plads. Med den nye garanti fra EIF kan vi nu nå ud til endnu flere landmænd, siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden. Aftalen med EIF er netop blevet underskrevet og træder formelt i kraft 1. september. Men allerede nu kigger Vækstfonden på de første mulige finansieringer med den nye garanti. Vækstfonden har siden 2010 finansieret flere end 500 landbrug for ca. to mia. kr.
MFO-efterafgrøderne skal såes senest 20. august Det er stadig muligt at så MFO-efterafgrøder, som består af en blanding af korsblomstrede arter, almindelig rug, stauderug, honningurt eller vårbyg. I øjeblikket skaber vejret visse vanskeligheder med at få høsten i hus. NaturErhvervstyrelsen følger situationen nøje. Fristen for at så MFOefterafgrøder bestående af 08:42:42 en blanding af korsblomstrede arter, almindelig rug, stauderug, honningurt eller vårbyg er 20. august. Hvis det ikke lykkes at så MFOefterafgrøder på de marker, hvor man har planlagt det, kan man så dem på andre marker, som man har haft med i Fællesskema 2016 – også selvom disse marker ikke er afkrydset for MFO-efterafgrøder i fællesskemaet. Landmanden kan også etablere MFOefterafgrøder på marker, som er anmeldt med MFOgræsudlæg.
Hvis landmanden får kontrolbesøg til efteråret, skal han/hun ved kontrollens begyndelse oplyse, på hvilke marker der er udlagt efterafgrøder. Man skal også fortælle kontrolløren, hvilken blanding der er sået.
Kan fristen blive udsat? NaturErhvervstyrelsen har mulighed for at udsætte fristen for at så MFO-efterafgrøder, hvis der er opstået usædvanlige omstændigheder. Det kan fx være, hvis vejret ikke gør det muligt at så MFO-efterafgrøder til tiden. MFO-efterafgrøder må tidligst nedpløjes 27. oktober. Hvis NaturErhvervstyrelsen udsætter fristen for at så efterafgrøder en uge, skal de, af hensyn til EU, tilsvarende udsætte fristen for at pløje dem ned en uge. Det kan godt skabe vanskeligheder for nogle landmænd, fx dem, der har de lerede jorde.
Derfor bliver situationen fulgt nøje i disse dage. NaturErhvervstyrelsen tager ikke stilling til en eventuel udsættelse af fristen, før vi er tættere på 20. august. Det samme gælder for de pligtige efterafgrøder efter gødskningsloven. NaturErhvervstyrelsen har drøftet problemstillingen med Landbrug & Fødevarer og SEGES. De er enige i, at det er for tidligt at tage en beslutning om eventuelt at udsætte fristen, fordi en sådan beslutning samtidig udskyder tidspunktet for nedpløjning af MFO-efterafgrøder over hele landet. En eventuel beslutning om at udsætte fristen vil blive taget efter yderligere drøftelser med Landbrug & Fødevarer og SEGES. NaturErhvervstyrelsen drøfter spørgsmålet med Landbrug & Fødevarer og SEGES igen sidst på ugen.
Søndag den 21. august 2016
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 10.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Gislum Kirke 9.30 Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke ingen Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 9.00 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 9.30 Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke 9.30 Ranum Kirke ingen Malle Kirke 11.00 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke 9.30 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 9.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg 10.30 Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.30 Strandby Kirke ingen Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 19.30 Trængstrup Frimenighed. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 10.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 9.00 Stenild Kirke 10.30 Brorstrup Kirke 9.00 Ravnkilde Kirke 10.15 Aarestrup Kirke 9.00 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 10.00
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 33 Basis 399,75 (399,75). SPF+Myc 404,75 (404,75). SPF 408,75 (408,75). Økologi 1098,37 (1116,24). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,93 (5,93) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Kapacitetsomkostninger kan sænkes Chefkonsulent fra SEGES slår fast: Omkostningerne er ikke en fast størrelse Lavere kapacitetsomkostninger giver noget på bundlinjen ligegyldigt, hvordan mælkeprisen er. Og kapacitetsomkostningerne kan rykkes. Men det kræver, at man ved, hvad de dækker over hjemme hos en selv, og at man gør en indsats for at skære i dem. Og hvis man ikke gør noget – så stiger de. Det sørger den almindelige prisudvikling på energi, brændstof og løn for. Ifølge chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES Kvæg, viser adskillige regnskabsanalyser, at kapacitetsomkostningerne, altså omkostninger til jord, bygninger, staldinventar, markmaskiner og arbejdskraft, er tunge poster i kvægbrugsregnskaberne. På bedrifter med 150 køer eller derover udgør kapacitetsomkostningerne 63 procent at alle omkostninger, hvilket svarer til 2,16 kroner pr. kilo mælk, når dette beregnes for ejendommen som helhed. - Og jeg vil altså påstå, at det er en myte, at man ikke kan gøre noget ved dem. Når man går i dybden med tallene, springer der forhold i øjnene, som peger på interessante fokusområder, afslører Susanne Clausen.
Kig på marken først Susanne Clausens analyser viser, at 36 procent af de kontante kapacitetsomkostninger går til marken i form af blandt andet
Det er ifølge chefkonsulent hos SEGES Kvæg, Susanne Clausen, en myte, at kapacitetsomkostninger er en fast størrelse, man ikke kan ændre på, og marken er ifølge hende et godt sted at starte, hvis man vil bringe omkostningerne ned. Foto: Colourbox.dk.
brændstof, maskinstationsomkostninger og vedligehold af markmaskiner. - Derfor vil jeg mene, at marken er et oplagt område for mange, hvis man har mod på at tage kampen op med kapacitetsomkostningerne, siger hun. For eksempel varierer omkostningerne til maskinstation meget. Det skyldes naturligvis til dels forskel i arrondering. Flere af landets konsulenter for-
KØB OG SALG STORBALLEPRESNING UDFØRES
Erling Hansen, Gundestrup Tlf. 40 87 58 73
Presning af
n ed samlevog m e l l a b ig b i min ter tilbydes en snit med eller ud
indhent tilbud
På tlf. 2083 8568
tæller dog om gode erfaringer med at afholde møder, hvor både rådgiver, landmand og maskinstation deltager. Her kan man klarlægge, om der er forhold, som landmanden selv kan ændre for at få prisen ned. Er markvejene for dårlige? Markerne for små? Eller er gylletanken for svær at komme til? Nogle steder kan konkrete tiltag give mulighed for en bedre pris eller måske en favorabel totalpasningsaftale. Totalpasningsaftaler er for nogle kvægbrugere lukket land. Men flere steder i landet melder man om gode erfaringer, hvor det viser sig at være en god forretning for landmanden, der får frigjort tid til stalden. Men også for maskinstationen, der får optimeret driften og lavet gode løsninger for eksempel i forhold til afgrødevalg på de enkelte marker.
Det gør de bedste Susanne Clausen har sammenlignet de 10 procent af bedrifterne, som har de laveste omkostninger pr. kilo mælk, med gennemsnittet. De bedste 10 procent har kontante kapacitetsomkostninger (inkl. egen løn) på 0,99 kroner pr. kilo mælk, hvilket er 20 øre mindre end gennemsnittets 1,18 kroner pr. kilo mælk. Og blandt andet springer antallet af hektar pr. ko i øjnene. De dygtigste 10 procent har 0,81 hektar pr. ko, mens gennemsnittet har 0,91 hektar. Dertil bruger de dygtigste 2.500 kroner pr. hektar i maskinomkostninger mod gennemsnittets 3.000 kroner pr. hektar. Når det gælder bedrif-
tens jordtilliggender, lader nogle sig bremse af, at de har en miljøansøgning til et givent antal hektar. Men måske kan det betale sig,
samme mønster hos de 10 procent bedste som hos gennemsnittet, nemlig en udvanding af kapitalomkostningerne som følge af
højere ydelse, lavere rente og lavere gæld. Og Susanne Clausen har følgende hypotese: - Jeg tror, at de 10 procent med d’e laveste omkostninger er gode til at skære til. De har ikke gang i mere end højst nødvendigt, de har stærk fokus på styring af omkostninger, fokus på output i forhold til input ved enhver investering, og så er de foran i forhold til vedligehold, så de reelt vedligeholder i stedet for at reparere. Og væsentligst af alt så tror de på, at de kan flytte kapacitetsomkostningerne, lyder det fra chefkonsulenten, der håber, at hun kan videregive den tro til endnu flere mælkeproducenter. De bedrifter, der afholder tavlemøder med forbedringsforslag fra medarbejderne, har en oplagt mulighed for at sætte fokus på de små besparelser, der kan findes utallige steder på bedriften. Og så er der en oplagt anledning til at fejre det, når toppen af kapacitetsomkostningerne er barberet væk.
De gennemsnitslige kapacitetsomkostninger for danske landmænd fordeler sig som set i denne grafik.
at få ændret den miljøansøgning og skære ned på jorden. I stalden bruger de bedste 10 procent 200 kroner mindre på vedligehold, nemlig 700 kroner pr. ko, hvor gennemsnitsbedriften bruger 900 kroner pr. ko. Og så har de langt lavere afskrivninger på staldinventar – 800 kroner pr. ko imod gennemsnittet på 1.200 kroner pr. ko. - Det får mig til at tænke, om vi mon har for meget avanceret udstyr i staldene, som vi ikke får værdi af og som går i stykker? Noget kunne tyde på det, konkluderer Susanne Clausen. De dygtigste 10 procent har lønomkostninger på 0,41 kroner pr. kilo mælk, mens gennemsnittet bruger 0,48 kroner pr. kilo mælk. - Det kan skyldes stordriftsfordele. De bedste 10 procent er nemlig en anelse større med 290 køer i gennemsnit mod 250 køer i gennemsnit hos resten, siger Susanne Clausen. Udviklingen i omkostningerne over tid følger
KØB OG SALG Sælges
Halm og kosand. Per Dalum, tlf. 22 17 99 07
TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Grovfoder sælges
Majsensilage ca. 150.000 fe 1,17kg/fe. Evt. levering. Steen Pedersen 20 87 91 27 - 98 67 62 24
Vårbyg Halm
Presset i rundballer, 125 stk. Kan afhentes direkte fra mark. Giver Tlf. 23 74 28 88
HALMPRESNING 2016
Presning af hø og halm med New Holland BB960 med snitter. Ballestr. 120 × 90. Henv. Christian Bendix Tlf. 20 16 95 65 Nibe
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
ROLDVEJ 18 FLOT ISTANDSAT STRÅTÆKT EJENDOM MED IDYLLISK UDSIGT TIL ÅBNE MARKER Aars Idyllen bliver næppe mere komplet end her på Roldvej 18, hvor denne ejendom har adresse. Foruden et flot renoveret stuehus med stråtækt tag, får du nemlig en skøn grund på 4.543 m2 samt fri udsigt til åbne marker, gravhøje og bøgeskov. Huset ligger helt fredeligt blot 3 kilometer fra Aars, hvor du finder alle hverdagens bekvemmeligheder. Huset, der er opført i 1877, fremstår fuldstændig indflytningsklart efter en totalistandsættelse, der blev færdiggjort i 2009.
Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
1.945.000 1.763
100.000 8.940/7.266
Bolig m2: 179 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1877/2009 Sag: 258V1600091 Energi:
4.543
D
MOSEVÆNGET 3, LI. BINDERUP LANDIDYL I AKTIVT LOKALSAMFUND - CHARMERENDE EJENDOM Aars Omgivet af det smukke landskab lige udenfor Aars finder du den hyggelige landsby Lille Binderup, hvor du nu kan blive den næste ejer af denne charmerende og harmoniske landejendom. Ejendommen består af et flot stuehus samt flere rigtig gode udhuse med masser af anvendelsesmuligheder. Stuehuset blev totalrenoveret i 2008, og boligen rummer 160 velindrettede kvadratmeter. Med til ejendommen hører mere end 11 hektar jord, hvoraf de 7,3 hektar lige ved ejendommen er udlagt som agerjord.
SOLBAKKEN 8 RENOVERET LIEBHAVERI Aars
SOLGT Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:
3.500.000 1.557
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 160 Stue/vær: 1/3 Byggeår: 1900/2008 Sag: 258V1600015
175.000 16.122/13.267
Grund m2: 112.514 Kælder m2: 9 Udhus m2: 400 Energi: C
Grundet mange salg i de seneste måneder søger vi boliger til salg i Aars by og nedlagte landbrug tæt ved Aars! Ring til os på tlf. 9862 4444 og bestil en salgsvurdering af din bolig.
SOLBAKKEN 32 VELINDRETTET VILLA
Villa, 1 fam.
Bolig m2: 222 Stue/vær: 1/6 Byggeår: 1926 Sag: 258258V1600
Landejendom Kontant: Ejerudgift pr. md.:
1.316 8 28 40 C
Aars
MEJSEVEJ 41 VELBELIGGENDE OG VELHOLDT Villa, 1 fam.
Aars
SOLGT
Bolig m2: 180 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1961/2008 Sag: 258V1600025
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Energi:
Villa, 1 fam.
SOLGT
Bolig m2: 125 Grund m2: Stue/vær: 1/3 Garage m2: Byggeår: 1978 Sag: 258V1500009 Energi:
735 12 29 C
LANGBJERGVEJ 30 EJENDOM MED CA. 9,5 HA JORD
815 31 D
Farsø
Landejendom
SOLGT
Bolig m2: 96 Grund m2: Stue/vær: 1/2 Udhus m2: Byggeår: 1929 Sag: 258V1600104 Energi:
95.118 224 G
Endnu en kunde, der vil anbefale os ENGDIGET 34 MODERNISERET ANDELSBOLIG Aalestrup
ENGDIGET 36 INDBYDENDE ANDELSBOLIG
Andelsbolig
SOLGT
Bolig m2: 79 Udhus m2: Stue/vær: 1/2 Byggeår: 1987 Sag: 258V1600072 Energi:
“Jeg er meget tilfreds med at handle hus gennem danbolig. Huset var efterhånden blevet for stort, men med danboligs assistance lykkedes det at få huset solgt, og i løbet af kort tid fandt danbolig en passende bolig til mig. Jeg kan derfor varmt anbefale andre sælgere at benytte sig af danbolig”
Aalestrup
Andelsbolig
Aars
SOLGT
KØBSAFTALE UNDERSKREVET 4
C
Bolig m2: 79 Udhus m2: Stue/vær: 1/2 Byggeår: 1987 Sag: 258V1600094 Energi:
NYRUPVEJ 18, NYRUP TOTALRENOVERET LANDVILLA Villa, 1 fam.
SOLGT
KØBSAFTALE UNDERSKREVET 4
C
Ruth, sælger af: Solvænget 98, Aars
Vesthimmerland Ejendomsmæglere, MDE · Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · vesthimmerland@danbolig.dk · www.danbolig.dk
Bolig m2: 166 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1928/1992 Sag: 258V1300091
Grund m2: Udhus m2: Carport m2: Energi:
885 24 47 D
MALENESVEJ 3 FLOT FRITIDSHUS MED ANNEKS Trend
Fritidshus
SOLGT
Bolig m2: 84 Grund m2: Stue/vær: 1/3 Udhus m2: Byggeår: 1987 Sag: 258V1300051
1.036 9