Vl 20160928

Page 1

123. ĂĽrgang - Nr. 39 - Onsdag den 28. september 2016

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!

Sp

ler/rør

ekana

f gyll uling a

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

Der er udsigt til et lavere antibiotikaforbrug i landbruget og fÌrre fejlbehandlinger af büde køer, für og grise med et nyt projekt, der gør det nemmere at diagnosticere sygdom hos landbrugsdyr. (Foto: Colourbox.dk).

Der er udsigt til mindre antibiotika i landbruget Nyt projekt gør det nemmere at diagnosticere sygdom Et nyt projekt tegner lovende for bĂĽde forbrugerne, dyrevelfĂŚrd og danske landmĂŚnds økonomi. Forskere fra Københavns Universitet arbejder med støtte fra NaturErhvervstyrelsen pĂĽ at udvikle nye diagnosemetoder, som skal gøre det hurtigere og nemmere at afgøre, om en kalv, en ko eller en gris er syg. Ved hjĂŚlp af et sĂŚrligt udviklet diagnosekit skal dyrlĂŚger i fremtiden hurtigt kunne stille en sĂĽkaldt mikrobiologisk diagnose – baseret pĂĽ en prøve fra

dyret – i deres egne praksisser. Mikrobiologiske tests er i dag dyre, og det tager lang tid, før man fĂĽr svar. Derfor bliver diagnoserne oftest stillet klinisk pĂĽ baggrund af dyrlĂŚgernes vurderinger pĂĽ stedet, og dermed øges risikoen for forkert diagnose og forkert medicinering.

MĂĽlrettet behandling Det skal projektet â€?Diagnostiske metoder til brug i veterinĂŚr praksisâ€? gøre op med. Det vil give landmanden et hurtigt svar pĂĽ,

Nye landbrugsmaskinmekanikere 14 landbrugsmaskinmekanikere har vÌret til svendeprøve pü Erhvervsskolerne

Aars, og de bestod alle med flotte resultater.

De nye svende er Jesper Bille-Hansen, Simon Findinge, Christian Ibsen, Daniel KjÌr Jensen, Jesper Jørgensen, Jeppe Veje Klausen, Kristian Skødt Kristiansen, Kristian Søbye Madsen, Jonas Spangsbjerg Marquardt, Christopher Toft Møller, Rasmus Oskar Nielsen, Petrica Iulian Scripcariu, Matias Danni Siedler og Mikkel Almann Thomsen.

om hans dyr er syge, sü han kan sÌtte ind med den rette og mülrettede behandling, forklarer John Elmerdahl Olsen, projektleder og professor ved Københavns Universitet. - I dag diagnosticerer dyrlÌgen ud fra kliniske tegn og giver derefter landmanden lov til at behandle videre med det valgte antibiotikum. Derfor kan der gü lang tid, før dyrlÌgen opdager, at behandlingen er forkert, Eller der kan gü lang tid, inden landmanden selv opdager, at behandlingen ikke virker. Af den grund ville det klart højne dyrevelfÌrden, hvis vi kan undgü, at dyrene gür rundt i en lang periode uden at blive raske, fordi behandlingen ikke har virket, siger han, Udvikling af mere prÌcise diagnosticeringsmetoder er vigtige i forhold til mere mülrettet brug af antibiotika. Metoden vil bidrage til reduceret brug af antibiotika og dermed mindske risikoen for udvikling af resistente bakterier. Samtidig vil en mere prÌcis behandling af syge dyr vÌre en gevinst for landmanden. - Projektet kan vÌre med til at nedbringe brugen af antibiotika i landbruget og har nogle vigtige

perspektiver i forhold til resistensproblematikken. Samtidig er der en økonomisk gevinst for landmanden. Derfor er det et oplagt projekt for GUDPbestyrelsen at støtte,â€? siger Mikael Thinghuus, der er bestyrelsesformand for Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP.

Milllioner til projektet GUDP har bevilget syv millioner kroner til projektet. Pengene gür til at udvikle et sÌrligt rør, som dyrlÌger kan indsamle mikrobiologiske prøver i, nür de er ude pü en bedrift. Derefter kan dyrlÌgen tage prøven med til sin praksis og gennemføre er hurtig analyse uden at skulle have prøven forbi et laboratorium. Den tidsbesparende proces er ikke kun en gevinst for landmandens virksomhed, dyrevelfÌrden og forbrugerne, den kommer ogsü samfundet og klimaet til gavn, püpeger professor John Elmerdahl Olsen. - Samfundet som helhed vinder pü, at landbruget kan producere det samme med fÌrre dyr. Det betyder, at der for eksempel er fÌrre køer til at udlede metan, hvilket mindsker landbrugets samlede CO2udslip, siger han.

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

TraNSporTaNlÌg og blaNdeaNlÌg Vi giver gerne tilbud pü transportanlÌg og blandeanlÌg samt renovering og forandringer Vi udfører klippe - bukke - dreje og CNC frÌser opgaver Se vores vintertilbud pü www.snkorn.dk

kornteknik APS 9632 MĂ˜LDRUP • TINGVEJ 62 TLF. 86 69 15 70 • www.snkorn.dk

DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering

A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk pĂĽ t-shirts Aars Bogtryk & Offset

Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars

Tlf. 98 62 17 11


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 2. oktober 2016

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

OFFICIELLE ✔ Vikarservice

Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Svineproducenterne bliver taberne Henrik Mortensen, der er formand for Danske Svineproducenter, er ikke positivt stemt overfor de strukturelleændringer i SEGES:

Svineproducenterne har udsigt til at blive de store tabere i den nye organisation i Skejby. Successivt over de senere år har man svækket det faglige og fagpolitiske på svineområdet ved i stigende omfang at integrere det i L&F. Med de kommende ændringer kan man frygte, at det svinefaglige og det fagpolitiske kommer til at fortone sig helt på gangene i Skejby. Der er er udsigt til, at Videncenter for Svineproduktion deles i to uden blik for de synergier, der er ved en kraftig specialisering. L&F fremhæver for eksempel, at en samling af de veterinære kompetencer på tværs af dyrearter kan give nogle synergier. Ude ved os svineproducenter og de dyrlæger, vi bruger i dagligdagen, er udviklingen gået helt den

Nyt SEGES vil styrke konkurrenceevnen Landbrug & Fødevarer ændrer sin organisation

Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice

Efter et længere analysearbejde har L&F præsenteret det nye SEGES, som har til huse i Agro Food Park i Aarhus.

modsatte vej med fokus på en særlig fagdyrlægeuddannelse og en kraftig specialisering i færre, store målrettede dyrlægepraksis. Det er vigtigt for den danske svineproduktion, at der er et fagligt, internationalt anerkendt fyrtårn med et højt lækkerhedsindeks for ejerne. Det gælder både udviklingsopgaver, der kan forbedre vores produktion og i de fagpolitiske diskussioner. Med den nye struktur er bolden givet op til en udviskning af denne skarpe profil, og det lyder ikke som en vinderstrategi i mine ører. I mine øjne kan den nye strategi betyde, at endnu flere udviklings- og rådgivningsaktiviteter inden for svineområdet flytter til vores store virksomheder, fx DLG og Danish Agro på foderområdet. I Danske Svineproducenter vil vi fastholde specialisering til fordel for medlemmernes interessevaretagelse, og derfor vil den nye Seges-struktur formentlig kunne bidrage til yderligere medlemsfremgang hos os.

Landbrug & Fødevarer ændrer nu sin organisation med det formål at styrke rådgivningen af landmændene, så de står bedre rustet til fremtiden. Efter et længere analysearbejde er L&F klar til at præsentere det nye SEGES. Som noget nyt kommer SEGES’ brugere - rådgivningsvirksomhederne – langt tættere på prioriteringer, beslutninger og det forretningsmæssige samarbejde. Vidensinstitutionen SEGES, der beskæftiger 630 medarbejdere, bliver fremover en del af L&F med Anne Lawaetz Arhnung i spidsen som direktør. Det er ambitionen, at SEGES skal være en uundværlig innovations- og udviklingsvirksomhed, der kan levere de bedste løsninger til landmændene.

- Dansk landbrug står over for mange forandringer. Vi har brug for, at SEGES kommer tættere på landmændene, så ny viden og nye løsninger hurtigt kan implementeres ude på bedrifterne. Vi vil rykke tættere sammen i landbrugets organisationer og etablerer derfor én samlet, forenklet struktur. Det nye SEGES bliver mere strømlinet, fokuseret og fleksibelt og vil involvere landmænd og rådgivning mere end hidtil. Vores ambition er at styrke sektorernes innovationsevne og dermed konkurrenceevne, så de fortsat kan være førende i verden, siger formand for L&F, Martin Merrild. SEGES’ bestyrelse bliver nedlagt og erstattet af et forretningsudvalg, som vil inkludere rådgivningsvirksomhederne, der arbejder

Agri Nord-formand: Bevar konkurrencen Det ny SEGES ligger op til større samarbejde med foreningerne. Hos Agri Nord er formand Carl Christian Pedersen positiv over for den nye struktur omkring SEGES. - Den vigtigste opgave for SEGES er at skabe værdi for ejerne – altså landmændene. Det skal ske ved til stadighed at være på forkant med udviklingen og skabe grundlaget for, at landmændene kan sikre en bedre og mere stabil bundlinje. Det tror jeg på, at den nye struktur kan medvirke til. Der bliver en god sammenhæng mellem SEGES og de lokale foreninger og rådgivningscentre, mener

Carl Christian Pedersen. Han er glad for, at man fra foreningernes side har haft mulighed for at være med i processen omkring det ny SEGES ved at komme med indspark til det fremtidige arbejde i organisationen. Det større samarbejde mellem vidensorganisationen SEGES og de lokale foreninger og rådgivningscentre kan skabe en positiv synergi. - I den forbindelse er det vigtigt hele tiden at fastholde den konkurrence, som er på markedet. Det udfordrer landboforeningerne og sikrer både den rette rådgivning og den rette pris for landmanden,

tæt sammen med den nye direktør og L&Fs Primærbestyrelse. Anne Lawaetz Ahrnung fortsætter i L&Fs direktion som viceadministrerende direktør. SEGES vil fremover bestå af to hovedområder: Innovation & Viden. Denne afdeling får ansvaret for at udføre, formidle og implementere vidensprojekter Produkter & Rådgivning. Denne afdeling står for at udvikle, sælge og supportere produkter og services som for eksempel IT-systemer og rådgivningskoncepter. Ejnar Schultz bliver direktør for Innovation & Viden, mens Ivar Ravn bliver direktør for Produkter & Rådgivning.

mener Carl Christian Pedersen. Det nye set up er diskuteret i Agri Nords bestyrelse. - Vi har tillid til, at det er den rigtige vej SEGES nu bevæger sig. Vi har tillid til, at den forskning og innovation, som pågår i SEGES, bliver bevaret i den nye struktur og har mulighed for fortsat at udvikle sig. Fagligheden og uvildigheden er kerneværdier i denne sammenhæng og det bliver bevaret – også med den ny struktur med primærbestyrelsen som det folkevalgte organ i SEGES, siger Carl Christian Pedersen.

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

10.00 10.00 9.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen 19.30 ingen ingen 9.00 10.30 ingen 9.30 9.30 ingen ingen 11.00 11.00 ingen ingen 9.30 ingen 9.30 11.00 9.30 10.30 ingen ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 16.00 10.30 ingen 16.30 10.30 ingen ingen 9.30

Aars Landboauktion

var i uge 38 tilført 2 SDM kælvekvier, 5200-5300, 5 kødkvæg, 6100-7800, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 5500-5800, 8 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 600-4600, 12 tyre over 3 mdr. malkerace, 2200-5100, 6 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2200-6200, 2 tyre under 3 mdr. malkerace, 700-800 og 8 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-1400. Omsætning: 164.800 kr.

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 39 Basis 416,07 (416,35). SPF+Myc 421,07 (421,35). SPF 425,07 (425,35). Økologi 1086,83 (1087,22). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,05 (6,05) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

LandboNord: Ny struktur gavner nordjyske landmænd

Omkring 100 landmænd blev klogere på grovfoder på Agri Nords forsøgsmarker nær Haverslev.

Grovfoderdag med shredlage og sortsvalg ved Haverslev Omkring 100 landmænd var på rundvisning i Agri Nords forsøgsmarker, da landboforeningen inviterede til grovfoderdag 22. september. Skal majsen snittes på traditionelvis eller skulle man gøre et forsøg med shredlagemetoden? Det var et af spørgsmålene til torsdagens grovfoderdag på Agri Nords forsøgsmarker nær Haverslev. Udover at blive klogere på shredlage kunne deltagerne også se nærmere på 33 majssorter og 24 græsblandinger. Til at præsentere sortsforsøgene var repræ-

sentanter fra de forskellige leverandører samt konsulenter fra Agri Nord. Det var kvægkonsulent Rasmus Krarup, der stod for oplægget om skredlage, som er meget udbredt i USA – et alternativ til traditionel finsnitning med mere struktur i ensilagen uden det går ud over kerneknusningen. - Jeg vil stille mig meget skeptisk overfor, hvor vidt det har nogen gavnlig effekt at vælge shredlage frem for finsnitning her i det nordjyske. Vi kan ikke sammenligne med de amerikanske forsøg, da de arbejder med

langt højere tørstofprocenter end dansk ensilage. Samtidig bruger vi i Danmark store mængder græs i foderet, lød det fra Rasmus Krarup. Han var derfor klar i sin anbefaling til de fremmødte. - Hvis I skal betale ekstra for det sammenlignet med finsnitning, så ville jeg ikke røre det med en ildtang, lød det fra Agri Nords kvægkonsulent, der kunne fremvise eksempler på majs høstet efter shredlagemetoden. Både i græs- og majsmarkerne slog Agri Nord Planteavl et slag for udbytteregistreringen. - Alt for få mælkeproducenter laver tilstrækkelig udbytteregistrering. Det gælder både i majs og græs. Tag eksempelvis majsmarkerne - det er ofte de arealer, som ligger længst væk fra gården og måske er lejede. Man ved hvad det koster at leje, men hvis man ikke kender det præcise udbytte, så er det umuligt at vide, om det kan betale sig at leje forholdsvis dyre arealer ind, siger planteavlskonsulent Anders Spanggaard. Landmændene kunne med egne øjne se forskellene på en række

En ændring i vidensinstitutionen SEGES vil sætte landmanden endnu mere i fokus, mener formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling. Tirsdag i sidste uge blev det meldt ud, at Landbrug & Fødevarer nu ændrer i sin organisering af vidensinstitutionen SEGES. Den beslutning betyder, at der kommer endnu mere fokus på den enkelte landmand, så han kommer til at stå stærkere. Det mener formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling. - Det er rigtig godt, at man har fundet ud af, at løse de problemstillinger, der har

Niels Vestergaard Salling – Ny struktur gavner landmændene.

været med hensyn til opbygningen af SEGES kontra den forskellighed, som er ude i de lokale foreninger. Det er der nu fundet et godt set-up for. Derfor kan vi nu se frem mod en lysere fremtid for landmandens bundlinje, da der bliver fo-

kus på landmandens økonomi ved oprettelse af en ny økonomilinje, siger Niels Vestergaard Salling. Ifølge Niels Vestergaard Salling så er det nu lykkedes både at optimere strukturen i Landbrug & Fødevarer og i SEGES. Næste naturlige skridt vil være at se på de lokale foreningers struktur. - Landbrugets situation er så alvorlig, at alle optimeringer af rådgivning og det politiske arbejde, skal gennemføres i respekt for landmændenes bundlinje. Det omfatter altså også de lokale foreninger, som er sidste led i kæden målrettet landmanden, siger Niels Vestergaard Salling.

Ubefæstede markveje er igen støtteberettigede EU-kommissionen har meddelt, at ubefæstede markveje alligevel er støtteberettigede, hvis de udelukkende fører fra én mark til en anden og er en del af marken. Reglerne for, hvornår en markvej er berettiget til grundbetaling, grøn støtte og Økologisk Arealtilskud, blev strammet forud for ansøgningsrunden 2016. Nu bløder EU-kommissionen op på reglerne. Reglen kommer til at

fremgå af vejledningen for 2017, men gælder også for 2016. Ubefæstede veje, som udelukkende fører fra én mark til en anden mark, er derfor støtteberettigede, hvis vejen er en del af den omkringliggende mark, og der forgår en landbrugsaktivitet på den. Hvis du benytter et plejespor (sprøjtespor), når du kører til en anden mark, er arealet støtteberettiget, også selv om spo-

fodertyper.

Flere markveje er igen berettigede til EU-støtte til grundbetaling og økologisk arealtilskud. (Foto: Colourbox.dk).

KØB OG SALG Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22

Økologisk sort havre sælges

Tlf. 21 92 00 72

TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

ret er ekstra opkørt. Der skal dog altid være en årlig landbrugsaktivitet på arealet. Hvis du kan svare ja til et eller flere af punkterne nedenfor, er vejen ikke støtteberettiget. Det gælder både selve vejen og tilhørende vejrabatter. 1. Er vejen belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale? 2. Giver vejen adgang til andre veje og bygninger? Det er uden betydning for støtteberettigelsen, om arealet pløjes op og tilsås med en afgrøde sammen med resten af marken. 3. Giver vejen udelukkende adgang til vindmøller? 4. Giver vejen adgang til arealer, som ikke er landbrugsarealer for eksempel skovarealer? 5. Er vejen adskilt fra den omkringliggende mark for eksempel med mindre udyrkede arealer, forhøjninger, jordvolde, træer, buske, grøfter eller hegn?

TIL LEJE Udlejes

• Mosfjerner • • Havefræser • • Minilæsser • • Brændekløver • • Flishugger • • Pladevibrator • • Fliseklipper • Nu kan du også leje

Minigraver og minilæsser udlejes til bl.a. opbrydning af beton samt udmugning.

stig Holst 98 63 46 40


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

GIV BUD

HIMMERLANDSGADE 42 34. VELBELIGGENDE ANDELSBOLIG MED UDSIGT OVER BYEN Aars Denne andelsbolig er beliggende i hjertet af Aars med alt indenfor gåafstand. Ejendommen har elevator, og der er fra boligen pragtudsigt over byen. Boligen indeholder: Fin entre med lyse klinker med gulvvarme. Badeværelse med lyse klinker med gulvvarme og lyst arrangement. Stort soveværelse med skabsvæg samt ekstra værelse. Rummelig stue med godt lysindfald og udgang til sydvendt udsigtsaltan. Stuen er opdelt i både spiseog opholdsafdeling, og man kan fra stuen nyde den gode udsigt. Boligen indeholder desuden et pænt køkken med spiseplads.

Aars Charme, sjæl og masser af massiv hårdttræ - det er noget af det, der venter på Gl. Skolevel 8 i Aars. Her kan I flytte ind på 220 etagemeter i en skøn liebhavervilla fra 1912, der er løbende renoveret med respekt for den oprindelige stil. Oven i hatten får i byens bedste beliggenhed centralt i Aars lige ud til Anlægsparken, tæt på alt det man skal bruge i hverdagen.

NY PRIS

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

70.000 6.431/5.215

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

2.495.000 1.481

Bolig m2: 104 Stue/vær: 1/2 Byggeår: 2005 Sag: 258V1500196 Energi:

C

125.000 11.466/9.303

Bolig m2: 140 Grund m2: Stue/vær: 1/2 Kælder m2: Byggeår: 1912 Sag: 258V1500082 Energi:

244 80

Der er fuld fart på boligmarkedet! Går du i salgstanker? Så ring til os for en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Ring til danbolig Vesthimmerland på tlf. 9862 4444

D

NY PRIS

BLÆREVEJ 61 STOR, VELHOLDT VILLA I BLÆRE - ET AKTIVT LOKALSAMFUND

Aalestrup Landejendom Denne velbeliggende ejendom ligger i naturskønne omgivelser, dejligt tilbagetrukket fra vejen og med god udsigt over de åbne marker og det smukke kuperede landskab. Huset fremstår super velholdt og med et væld af muligheder. Bolig m2: 194 Grund m2: Stue/vær: 2/5 Udhus m2: Byggeår: 1935/1978 Sag: 258V1300376 Energi:

Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

NYHED

EVELDRUPVEJ 109, EVELDRUP VELBELIGGENDE NATURPERLE MED 3 HEKTAR JORD

1.395.000 2.228

99.000 5.390 583

NYHED

GL SKOLEVEJ 8 LIEBHAVERVILLA MED CHARME - UDSIGT OVER ANLÆGSPARKEN

Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Andelsbolig Købspris: Boligydelse: Forbrugsafh. udgifter:

31.431 370 G

HOBROVEJ 23 CHARMERENDE VILLA MED DEJLIG UGENERET HAVE

Aars Villa, 1 fam. Denne moderniserede villa byder på 196 lyse og indbydende m2, og udenfor kan I glæde jer over en stor, ugeneret have. Hele herligheden ligger fredeligt og idyllisk ud til marker og åbne vidder, i et aktivt landsbysamfund seks kilometer nord for Aars. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

945.000 1.399

50.000 4.368/3.542

Bolig m2: 196 Grund m2: Stue/vær: 1/3 Carport m2: Byggeår: 1900 Sag: 258V1600154 Energi:

Vesthimmerland Ejendomsmæglere, MDE · Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · vesthimmerland@danbolig.dk · www.danbolig.dk

1.102 32 D

Aars Villa, 1 fam. Indeholder: Entré. Toilet. Hyggelig stue i åben forbindelse til skønt køkken fra 2002. I køkkenet er der spiseplads og kig til husets skønne have. 1. salen indeholder repos samt to værelser. Husets kælder indeholder vaskerum, viktualierum, badevær. samt to disp. rum. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

798.000 1.479

40.000 3.703/3.000

Bolig m2: 78 Stue/vær: 1/2 Byggeår: 1952 Sag: 258V1500161

Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:

739 56 8 30 E


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.