124. årgang - Nr. 12 - Onsdag den 22. marts 2017
Svineproducenter opfordrer til lang udfasningsperiode for VetZink Formand frygter, nye anbefalinger kan forringe dyrevelfærden EU’s medicinagentur, EMA, er netop kommet med sin nye evaluering af brugen af zinkoxid, det såkaldte VetZink, til smågrise, og desværre er der ikke stor forskel til den anbefaling, som EMA kom med i december, beklager man hos Landsforeningen af Danske Svineproducenter. - Nu sætter vi hele vores lid til Kommissionen, som nu får til opgave at finde en rimelig overgangsperiode for udfasning af VetZink. Vores bekymring går på, at udfasningsperioden bliver for kort. I så fald vil det udfordre forbruget af antibiotika til fravænnede grise. Ikke
blot i Danmark men i hele Europa. Og det er jo naturligvis noget, som ingen ønsker, påpeger formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen. I et høringssvar, som Danske Svineproducenter har sendt til Kommissionen og til den Danske Lægemiddelstyrelse, lød anbefalingen på en 10-års overgangsperiode, og det håber formanden naturligvis, at Kommissionen er lydhør over for, nu hvor deres opgave er at tage endelig stilling til EMA’s anbefaling. - Men uanset overgangsperiodens længde får vi nu rigtigt travlt med at under-
Henrik Mortensen, der er svineavler ved Flejsborg og formand for Danske Svineproducenter, er bekymret over de nye zinkanbefalinger fra EU’s medicinagentur.
søge brugbare alternativer til VetZink til bunds, så vi er helt sikre på, at de små grises sundhed og velfærd ikke blive forværret. Henrik Mortensen tilføjer, at der i dyrevelfærdskredse i den seneste tid har været en misforstået opfattelse af, at en øgning af fravænningsalderen kunne være et alternativ til brugen af zink. - Tankegangen er egentlig naturlig, idet vi ved, at grisenes tarmsystem udvikles med alderen, men desværre er en øget fravænningsalder bare ikke et reelt alternativ i virkelighedens verden, forklarer han.
- Jeg ved fra mine økologiske kollegaer, der fravænner grisene ved omkring syv uger, at de også bruger høje doser zink omkring fravænning. Faktisk bruges der op til en halv gang mere zink til en økologisk gris end en almindelig gris, påpeger Henrik Mortensen, der henviser til en opgørelse, som Fødevarestyrelseen lavede til Miljø- og Fødevareudvalget i marts 2016. Den viste, at en økologisk smågris får i gennemsnit 28 gram zinkoxid, mens en konventionel produceret smågris får 17,8 gram zinkoxid. - Det vil sige, at en økologisk gris udleder mere zink til miljøet end en traditionel produceret gris, siger formanden. Han mener, at man - set i det lys - bør være opmærksom på, at hvis man skærper kravene til brug af zink
Løgn og fusk - historien gentager sig Sydkoreanerne vil inden længe kunne købe flydende danske æg. Foto: Colourbox.dk.
Flydende danske æg er på vej til Sydkorea Snart kan sydkoreanerne købe flydende æg fra Danmark. Det har ikke været på hylderne før, men i går åbnede Sydkorea markedet midlertidigt for det danske æggeprodukt. Åbningen for det nye produkt sker efter et møde mellem miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og hans sydkoreanske kollega i sidste uge. - Under mit besøg i Sydkorea i sidste uge mødtes jeg med min sydkoreanske kollega. Vores gode dialog har nu ført til, at Sydkorea i går åbnede markedet for et nyt dansk æggeprodukt. Jeg er glad for, at et politisk møde kan være med til at åbne nye markeder for danske virksomheder, siger miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Sydkorea er i øjeblikket ramt af fugleinfluenza, og sygdommen spreder sig fortsat. Sydkorea har i modsætning til Danmark været nødt til at slå mange besætninger ned. Samtidig kan landet ikke længere importere fra USA, der også er ramt af fugleinfluenza. Det har givet stor mangel på æggeprodukter i landet. Det er en vigtig årsag til, at de koreanske myndigheder har åbnet for en midlertidig import af flydende æggeprodukter fra Danmark. Fødevarestyrelsen fortsætter arbejdet med at opnå en permanent tilladelse til at eksportere æg til Sydkorea. Og med at få genåbnet markedet for fjerkræ. Import af fersk fjerkrækød er fortsat standset på grund af fugleinfluenza i Danmark.
Claus Hansen, der er Cand. Scient., Biolog, og tidligere ansat i Miljøstyrelsen, mener, de danske myndigheder snyder med deres indberetninger til EU:
For cirka tre år siden fortalte jeg, hvorledes myndighederne snød og fuskede, når de beregnede udviklingen i koncentrationen af pesticider, herunder glyphosat i grundvand. Man begik dengang den fejl, at man beregnede middelværdier/medianværdier af alle data, hvor man havde rigtige tal, mens man smed alle målinger, som lå under den såkaldte detektionsgrænse, væk. Dengang forsøgte myndighederne med bortforklaringer, upræcise formuleringer og bevidste omskrivninger af lovtekster samt direkte løgn at forsikre, at man gjorde tingene rigtigt. Man angav som en ud af mange ”forklaringer”, at man kun skulle medtage målinger fra ”pesticidpåvirket grundvand”. Senere
forsvandt de pågældende figurer uden forklaring fra moniteringsrapporterne. Virker det hele bekendt? Det er det. For det præcis det samme målestations-net og indtag, der ligger til grund for pesticidmålinger, som ligger til grund for nitratmålinger. Derfor gælder alle betragtninger over repræsentativitet etc. for både pesticider og nitrat. Også bortforklarings historien gentager sig - senest med Miljøstyrelsens bortforklarende svar i diverse blade. Ifølge nitratdirektivet skal man overvåge nitratindholdet i overfladevand og grundvand. Man skal gøre det for at kunne fastslå omfanget af nitratforurening i overfladevand og grundvand fra landbrugskilder. Det er et fundamentalt statistisk princip, at hvis man ønsker at vide noget om et univers (som det hedder i statistiksprog, her grundvandet) så skal man prøvetage repræsentativt fra dette univers. Det betyder, at man skal tage prøver fra HELE universet og IKKE kun fra en delmængde, (f.eks. for grundvandets vedkommende det iltede grundvand).
Hvis man prøvetager fra en delmængde får man naturligvis et skævt billede af universet/grundvandet. Danske målinger prøvetager imidlertid ikke repræsentativt fra grundvandet. Og man forsøger sig nu igen med bortforklaringer, upræcise/usande formuleringer og forsikringer om, at myndighederne gør det rigtige. Naturstyrelsen, som det hed engang, skrev for nogle år siden i et svar til mig: ”Kære Claus Tonni Han-
til smågrise og måske endda helt forbyder det, så gør man det særligt svært for producenter af OUA-grise (opvokset uden antibiotika) og økologiske grise. Henrik Mortensen forklarer videre, at disse specialgrise ikke længere kan sælges som OUA-grise, hvis de behandles med antibiotika. Dog må de økologiske grise behandles én gang med antibiotika. Det er det dilemma, der kan have negativ indflydelse på dyrevelfærden. Ligeledes bør man være opmærksom på, at det kan give incitamenter til underbehandling af syge grise. - Der er også risiko for, at de sundhedsmæssige udfordringer kan blive så store, at produktionen af OUAgrise og økologiske grise måske falder, og det bør meningsdannerne måske tage med i sine overvejelser, siger Henrik Mortensen.
sen Indledningsvis er Naturstyrelsen helt enig med dig i, at den aktuelle grundvandsovervågning ikke giver et statistisk repræsentativt billede af grundvandets ”gennemsnitlige” kvalitet, idet overvågningen løbende målrettes mod overvågning af den del af ressourcen, hvor der er størst sandsynlighed for at finde forureninger i grundvandet.” Hele historien gentager sig altså. Det selvsamme skæve moniteringsprogram kører videre med Nitratmålingerne. Det forsvares igen med bortforklaring og løgn - nøjagtig som det skete for tre år siden med pesticiderne.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Sælges:
Hø, halm og wrap • Møgspredning • Rodoptagning • Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Jordkørsel med traktor og vogn Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
En tom svinestald giver tabt indtægt I perioder med en god økonomi bør slagtesvinestalden være fyldt I januar 2017 blev der eksporteret over 1,2 millioner danske smågrise. Eksporttallene tyder på, at nogen måske lader slagtesvinestalden stå tom. Det skriver SEGES på sin hjemmeside. De høje puljepriser i Danmark skyldes, at eksportpriserne er høje. Samtidig er der store forventninger i markedet til, at slagtesvinepriserne vil stige i første halvår 2017. Baggrunden for det er, at det lavere udbud af smågrise i 1. kvartal 2017 vil medføre lavere udbud af slagtesvin i 2. kvartal 2017. Hvis man som slagtesvineproducent skal ud og købe smågrise til 100 kr. over den beregnede notering, skal man så lade være at fylde stalden op? Der er lige nu er en generel god økonomi i svineproduktionen. Det aktuelle DB per slagtesvin er i uge 11 2017 152 kr., hvis grisene er købt til Den Beregnede Smågrisenotering. De grise, der indkøbes
Søndag den 26. marts 2017
SEGES ærgrer sig over, at en del danske svineproducenter tilsyneladende ikke fylder staldene op for tiden. Foto: colourbox.dk.
i uge 11, skal først slagtes om 12-13 uger, og til den tid forventes det, at noteringen er steget, fordi udbuddet af slagtesvin falder. Hvis noteringen stiger 1,20 kr., så
er der stadig 152 kr. i DB, selv om smågrisen kostede 100 kr. mere end den beregnede notering. Så selv om noteringen holdes uændret, er der et DB på 52 kr. per slagtesvin. Så længe DB per slagtesvin er større end arbejdsomkostningerne, så er der et direkte tab ved at lade stalden stå tom. Slagtesvinenoteringen
svinger normalt henover året og er næsten altid højere i 2. og 3. kvartal end i 1. og 4. kvartal. I figuren ser du udviklingen i smågrise-puljeprisen i forhold til Den Beregnede Smågrisenotering. Prisforskellen er sammenlignet med udviklingen i slagtesvinets værdi ved 83 kg slagtevægt. Det forventes, at de grise,
der f.eks. købes i uge 10, leveres i uge 23. Figuren viser, at der er god sammenhæng mellem de positive og negative ændringer i smågrisepriserne og de tilsvarende positive og negative ændringer i slagtesvinets værdi. Der er således god grund til at forvente at noteringen i uge 23 er højere end i uge 10, mener SEGES.
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Gudstjenester
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Det kræver optimisme at fylde sin stald På grundlag af en generelt god økonomi i svineproduktionen opfordrer SEGES til at fylde slagtesvinestaldene. - Mange inklusive jeg selv har studset over denne ”faglige” udmelding fra SEGES, siger formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen, der har kigget nærmere på SEGES’ beregninger: Mange smågriseproducenter får i dag tilbudt noget over 500 kroner for en 30-kilos gris, og hvis man regner med et tillæg på 100 kroner oven i den beregnede notering, som skitseret i SEGES’ udmelding, opnås der - med en basisnotering på 10,20 kroner pr. kg - et negativt DB2 på 15 kroner pr. slagtesvin. Det betyder, at der ikke er penge til flere af de kontante kapacitetsomkostninger som for eksempel løn, energi og vedligehold. Hvis man vælger at indsætte en konkret - og reel - markedspris på for eksempel 530 kroner i SE-
GES’ beregninger, giver det et DB1 på 2 kroner og et negativt DB2 på 64 kroner pr. slagtesvin konstaterer formanden. - Jeg undrer mig således over SEGES’ udmelding, når man med få klik på deres hjemmeside får tal, der viser et negativt DB2, siger han. På det grundlag konstaterer Henrik Mortensen, at der er behov for en stor optimisme omkring udviklingen i noteringen i løbet af de næste tre måneder, hvis man sætter en så dyr smågris ind i sin slagtesvinestald. - En overpris i forhold til den beregnede notering kræver en noteringsstigning på mindst 1,5 kroner pr. kilo - det vil sige 11,70 kroner pr. kilo - før slagtesvineproducenten er kompenseret for den ekstraordinære høje markedspris på smågrise, konstaterer formanden. Han hæfter sig yderligere ved L&F’s prognose på 10
kroner plus efterbetaling i andet kvartal. Det vil sige, at det er lavere, end hvad der realiseres i disse dage. Så ergo er der ikke meget hjælp at hente her. - I den forbindelse kunne det være rart, om Danish Crown eller andre ville komme med nogle opdaterede markedsudmeldinger, som kunne være støttende for beslutninger om at sætte meget dyre smågrise i stalden, siger Henrik Mortensen. Han påpeger, at disse markedspriser og økonomiske beregninger med al tydelighed viser de overvejelser, som flere svineproducenter med integreret produktion, for tiden er ude i. - Flere vælger at hjemtage gevinsten nu og skabe sig luft i produktionen, som eventuelt kan udnyttes til produktionsfremmende tiltag, mens de polske og tyske producenter må være meget optimistiske i forhold til den kommende grillsæson, siger Henrik Mortensen.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 11.00 ingen ingen ingen ingen 9.30 19.30 ingen ingen 9.00 10.30 ingen 14.00 9.30 ingen 11.00 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 9.00 9.00 ingen 10.30 ingen ingen 10.30 9.00 ingen ingen 10.00 10.30 ingen 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 19.30 ingen 10.00
Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde
Uge 11: 1 SDM kælvekvie, 6300, 3 kvier over 12 mdr., kødkvæg, 3100-5700, 9 kvier under 12 mdr., malkerace, 1100-3300, 9 tyre over 3 mdr., kødkvæg, 4100-5700, 4 tyre under 3 mdr., malkerace, 8001100
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 12 Basis, 30 kg. 386,45 (386,45). SPF+Myc 391,45 (391,45). SPF 395,45 (395,45). Økologi 1030,77 (1030,77). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,86 (5,86) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Agri Nord - formand:
Stop den snak om fusioner - det bliver et nej tak herfra!
Jeg kan læse i aviserne, at LandboNords medlemmer ser os i Agri Nord og vores kolleger i LandboThy som et yderst godt parti til et ægteskab – eller fusion om man vil. Det har jeg læst før, idet det er et emne som LandboNords formand Niels Vestergaard Salling ynder at tage op med jævne mellemrum. Nu kan jeg så også læse, at de endda har stemt om det til deres generalforsamling. Jeg vil gerne opfordre til, at vi parkerer den evindelige snak om fusioner mellem de nordjyske landboforeninger. Tiden er ikke inde til at opgive den sunde konkurrence omkring landbrugsrådgivning i Nordjylland. Argumenterne om tocifrede millionbesparelser på administrationsomkost-
ninger har jeg svært ved at se skulle stå mål med virkeligheden. Jeg kan ikke genkende det høje omkostningsniveau, og endelig ville besparelserne hurtigt blive ædt op af prisstigninger som følge af manglede konkurrence. Den økonomiske gevinst vil ikke være til stede, for dem det hele handler om, nemlig vores kunder og medlemmer. Vi skal være med til at gøre hinanden skarpe både på pris og rådgivning, og det sker ikke gennem en fusion/et monopol men via en åben konkurrence. På Agri Nords generalforsamling redegjorde jeg for bestyrelsens holdninger til emnet, og der var ingen, som satte spørgsmålstegn ved det manglende ønske om fusion. Niels Vestergaard Salling har tilsyneladende den filosofi, at jo større det er des bedre. Den deler vi ikke i Agri Nords bestyrelse. Jeg mener, at de store spillere på markedet, som er dannet via fusioner, stadig mangler at bevise, at de kan gøre det både billigere og bedre. Vi har i dag en størrelse, hvor vi kan levere det produkt, landmændene efterspørger til en konkur-
rencedygtig pris på de store områder som økonomi- og planteavlsområdet, og der er ingen synergier ved at slå dem sammen. På enkelte områder har vi vurderet, at der er behov for en større volumen, og derfor har vi i år indgået samarbejde med LandboThy og Landbo Limfjord om fagrådgivningen på svin og kvæg. Men i det store billede ser jeg ingen synergier ved at fusionere hele landboforeningen. Vores politiske arbejde lever også i bedste velgående, og jeg kan ikke se, hvordan vi skulle kunne gøre arbejdet bedre ved at være større. Vi har erfaret, at vi fundamentalt er forskellige på mange områder, det være sig det politiske, vores værdier, etik i forhold til ledelse og forretning – derfor har vi fundet nogle med samme holdninger at samarbejde med. Så jeg vil bede vores kolleger mod nord om ikke at indrykke flere ægteskabstilbud til Agri Nord i avisen. Vi i Agri Nords bestyrelse kender jeres interesse og skal nok råbe op, hvis vi på et tidspunkt deler jeres holdning til et eventuelt samarbejde.
Den nye kvælstofprognose viser mindre behov for at tilføre kvælstof via gødning end normalt.
Mindre gødningsbehov i 2017 end normalt Danske landmænd kan glæde sig over, at målinger af jordens indhold af tilgængeligt kvælstof i foråret 2017 viser et indhold på 5-10 kilo pr. hektar over det normale, og behovet for at tilføre kvælstofgødning derfor er tilsvarende mindre. Dette gælder dog ikke på grovsandet jord. Også behovet for tilførsel af svovl og kalium vurderes at være mindre end normalt. Det viser den nye kvælstofprognose, som Landbrug-
og Fiskeristyrelsen fredag har offentliggjort. Prognosen, som er udarbejdet af SEGES i samarbejde med Aarhus Universitet, viser hvor meget kvælstofbehovet forventes at afvige fra det normale. Årets prognose betyder, at behovet for tilførsel af gødning på landsplan er 7.000 ton kvælstof mindre end normalt. - I alt giver dette en besparelse for dansk landbrug på 40-50 millioner kroner. Det lavere kvælstofbehov skyldes primært, at nedbø-
ren i vinterperioden i gennemsnit af landet er cirka 30 procent mindre end normalt. Samtidig kan vi glæde os over, at vinterafgrøderne generelt står godt på nuværende tidspunkt, siger Leif Knudsen, chefkonsulent i SEGES. Kvælstofprognosen bygger på målinger af tilgængeligt kvælstof i februar 2017 på cirka 150 marker i SEGES Kvadratnet fordelt over hele landet. Resultatet sammenlignes med målinger i årene forud.
Både Berlingske og DR har haft historier ude om, at forbruget af medicinsk zink hos smågrise skulle være stigende. Det er det ikke. Tværtimod har forbruget været faldende de seneste tre år, siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for Svineproduktion hos Seges.
Forbruget af medicinsk zink hos smågrise er på vej ned Forbruget af medicinsk zink til fravænning af smågrise er siden 2014 faldet med fire procent. Derfor ærgrer det Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for Svineproduktion hos Seges, at der i medierne florerer historier, der siger noget andet: - Det er frustrerende, at medierne går ud med gamle tal i stedet for at se på de nyeste tal, hvor forbruget faktisk er faldet. Og det endda i en periode med stigende antal smågrise og et faldende antibiotikaforbrug. Når erhvervet overhovedet benytter zink hos smågrisene, handler det om dyrevelfærd, da smågrisene ellers risikerer at få diarré. Restindholdet i kødet er lavt, da op mod 95 procent af zink’en bliver udskilt af naturlig vej. Selvom forbruget er faldet, vil erhvervet gerne gøre endnu mere: - Seges lancerede faktisk allerede i februar sidste år en handlingsplan med syv konkrete tiltag, der kan nedbringe forbruget af zink - både af hensyn til sundhed
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
og miljø, siger Christian Fink Hansen. Alle initia-
tiver i handlingsplanen er i gang og kører planmæssigt.
BLANDEDE
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Gyllekørsel MED AP GV 22 TONS • Kørsel med slanger 20-24 meter: Pris 725,-/t • Kørsel med nedfælder: Pris 750,-/t
Møgspredning MED 2 STK. 15 M3 MØGSPREDER, DEN ENE MED SPREDETALLERKEN • Incl. læsning med ged: Pris 1.750,-/t
Kontakt Jesper: Tlf. 28 30 35 00 Gammel Aalborgvej 10, Suldrup v/ Søren Mortensen
Bjarne Strøm - Haubro Kørsel med - Rundballepresser m/u snitter - Slamsugning - Brakpudsning / kan lejes - Vejhøvl - Fræsning - Rendegraver Tlf. 40 82 79 30
A/S
Carl Chr. Pedersen, der er formand for Agri Nord, afviser al snak om en fusion mellem nordjyske rådgivningsfirmaer:
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
ÅBENT HUS LØRDAG D. 25/03 KL. 13.00-13.30 V STADIONSVEJ 5 FLOT LIEBHAVERVILLA MED CENTRAL BELIGGENHED I AARS Aars Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til denne tiltalende liebhavervilla i Aars. Her kan I blandt andet glæde jer over store, lyse opholdsrum og tre regulære værelser. Med i handlen følger en overkommelig have med rododendronbede samt et solrigt og helt ugeneret gårdmiljø. Beliggenheden er helt i top, for børnene kan selv gå til skole, og byens stadion ligger lige for enden af vejen, så der er rig mulighed for en rask fodboldkamp. I nærheden finder du også legeplads og indkøbsmuligheder.
ÅBENT HUS LØRDAG D. 25/03 KL. 13.45-14.15 GENNEMFØRT STIL !
KIRKESTIEN 1 CHARMERENDE OG VELHOLDT VILLA MED GOD BELIGGENHED
Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
2.345.000 1.753
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
120.000 10.689/8.780
Bolig m2: 179 Grund m2: Stue/vær: 2/4 Udhus m2: Byggeår: 1926 Sag: 258V1600181 Energi:
604 29 C
ÅBENT HUS LØRDAG D. 25/03 KL. 14.30-15.00 GL. SKOLEVEJ 10 MÅSKE BYENS BEDSTE BELIGGENHED OG SMUKKESTE HUS Aars Denne utrolig smukke og pragtfulde patriciavilla passer perfekt ind i omgivelserne. Boligen er beliggende helt ned til Aars' søanlæg med tilhørende parklignende have, hvor egen bæk grænser op til det naturskønne søanlæg. Et smukkere hus med så hyggelige omgivelser og med en beliggenhed lige i hjertet af byen, er næsten umuligt at finde bedre andre steder i landet! Der er et væld af lækre detaljer, som man burde opleve på en fremvisning. Huset har desuden fået en præmie i 2007 for smuk vedligeholdelse.
Aars Velholdt villa i Aars med en dejlig have og en attraktiv beliggenhed i gåafstand til skole og indkøb. I får 176 m2 bolig, en kælder på 82 m2 og en integreret garage på 68 m2. Stueplan byder på et Invita-køkken, en stor stue, et viktualierum og et gæstetoilet. Første sal er opdelt i to separate afdelinger. I den ene ende er der et toilet og to værelser. I den anden ende får I et badeværelse med bruseniche og et stort soveværelse med indbyggede skabe. Kælderen byder på fire disponible rum.
NYHED Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.650.000 1.891
135.000 12.074/9.919
Bolig m2: 176 Grund m2: Stue/vær: 1/3 Kælder m2: Byggeår: 1910 Sag: 258V1600237 Energi:
837 82 D
ÅBENT HUS LØRDAG D. 25/03 KL. 15.15-15.45 NY PRIS
GL SKOLEVEJ 8 LIEBHAVERVILLA MED CHARME OG SJÆL
Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
3.095.000 2.335
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 182 Stue/vær: 2/5 Byggeår: 1916/1976 Sag: 258V1500025
155.000 14.153/11.627
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Energi:
1.056 111 14 D
Aars Charme, sjæl og masser af massiv hårdttræ - det er noget af det, der venter på Gl. Skolevel 8 i Aars. Her kan I flytte ind på 220 etagemeter i en skøn liebhavervilla fra 1912, der er løbende renoveret med respekt for den oprindelige stil. Oven i hatten får i byens bedste beliggenhed centralt i Aars lige ud til Anlægsparken, tæt på alt det man skal bruge i hverdagen.
Vesthimmerland Ejendomsmæglere, MDE · Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · vesthimmerland@danbolig.dk · www.danbolig.dk
NY PRIS Villa, 1 fam. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.395.000 1.481
120.000 10.967/9.009
Bolig m2: 140 Grund m2: Stue/vær: 1/2 Kælder m2: Byggeår: 1912 Sag: 258V1500082 Energi:
244 80 D