124. ĂĽrgang - Nr. 17 - Onsdag den 26. april 2017
De 280 køer var tydeligt glade, da de blev lukket ud pü grÌs fra stalden pü Agnesminde.
Over 1500 gĂŚster var til danseopvisning i Haubro
- Vi har netop indviet den nye stald. Med den har det vĂŚret muligt for os at tage vores kvier hjem fra hotel og selv passe dem, forklarer Jan Pedersen. I den nye stald gĂĽr gĂĽrdens kalve ogsĂĽ. De har hidtil haft den ene ende af den oprindelige stald, men flytningen har givet plads til lidt flere køer. Flytningen fik ogsĂĽ betydning for Ă˜kodagen. - Det var lidt sjovt at se, at mange børn straks løb ned i den ende, hvor vi hidtil har haft kalvene. Men jeg er sikker pĂĽ, at børnene fandt kalvene i den anden stald, siger en glad og lidt trĂŚt Jan Pedersen. Henny Møller Jensen og Jan Pedersen er ikke alene om at fĂĽ det store arrangement til at klappe.
Frivillige hjÌlpere - Heldigvis har vi en rÌkke gode frivillige hjÌlpere. De har vÌret med i flere ür og ved lige hvad de skal gøre,
forklarer Henny Møller Jensen. Men selv om de var mange, sü var de alle trÌtte, da det hele var overstüet.
Ă˜kodagen PĂĽ landsplan besøgte 208.000 mennesker de 65 gĂĽrde der er tilmeldt økodagen. Lokalt deltog fem gĂĽrde i arrangementet: BakkegĂĽrden, Kirsten og Torben Bach, Morumvej 73, Aars. HesselhøjgĂĽrd, Karla Kristensen, Mogens Hansen og Dennis Hansen, Mejlbyvej 148, Nørager. Gislum HøjgĂĽrd, Lis Tanderup og Finn Tang, Gislumhøjvej 5, Aars. Agnesminde, Henny Jensen og Jan Pedersen, Hødalen 4, Aars. Sigsgaard, Jørgen Myrup, Dammevej 1, Løgstør.
Ă˜kodagen satte ny deltagerrekord hos Agnesminde i Haubro Af Torsten Hansen
Se flere billeder pĂĽ aarsavis.dk HAUBRO: Heldigvis er der store forhold hos gĂĽrdejer Jan Pedersen, Høvejen 4, Haubro. Det var ĂĽrsag til at der ikke var for trangt, da der kom omkring 1500 gĂŚster for at se køerne blive lukket pĂĽ grĂŚs i søndags. Det var den ĂĽrlige økodag. Antallet af biler, der benyttede en nĂŚrliggende mark til parkeringsplads, blev talt. Her var der 435 biler klokken 12 - hvilket er det tidspunkt, hvor køerne blev lukket ud. Det sĂŚrlige ved Ă˜kodagen er, at folk ikke kommer alene. I hver bil er normalt fire til fem personer, og familierne - som det netop er - har børnene med. Derfor oplever man en sand ud- og nedpakningsopvisning af barnevogne og klapvogne pĂĽ parkeringsmarken. Arrangementet, der varer fire timer, bliver ogsĂĽ besøgt af lokale, og mange kom til fods. Allerede tidligt pĂĽ dagen var det tydeligt, at dagens arrangement ville blive velbesøgt. - Vores tidligere rekord lød pĂĽ 1200 gĂŚster, sagde Henny Møller Jensen, der sammen men Jan Pedersen driver
gĂĽrden, inden den endelige optĂŚlling var fĂŚrdig. Nu kan hun glĂŚde sig over en ny rekord.
Dansende køer De mange familier var hovedsagelig kommet for at se køerne danse, og det kom de ogsü til. PrÌcis klokken 12 kom Jan Pedersen frem og opfordrede de nÌrmeste til at tÌlle ned, inden køerne blev lukket ud. Da de nüede til nul, kom de første af cirka 280 køer løbende ud fra stalden. De lysebrune jerseykøer kom i en lang strøm, og mange af køerne gav sig straks til �at danse�.
Om det lige var en dans kan naturligvis diskuteres. Men sikkert er det, at køerne hoppede og sprang af glÌde over at komme ud. Efter noget tid, hvor hovedparten af de mange køer havde fundet ud fra stalden, begyndte mange de køer, der sü smüt var begyndt at vende sig til situationen, at standse op og kigge pü de mange folk - oplevelsen blev byttet lidt rundt. Byboerne betragtede køerne og køerne betragtede byboerne.
Mange oplevelser Ud over selve oplevelsen med at kigge pü de glade dansende køer, sü kunne de
mange gÌster opleve gürden, fü smagsprøver og lege i halmen. Lige ved indkørslen til gürden var der anbragt en masse halmballer, de var gode at hoppe rundt pü, hvilket en masse børn gjorde. I tilknytning til det var der opstillet traktorer og forskellige maskiner, som gÌsterne ogsü kunne se og røre ved. I et telt var der smagsprøver pü ost, yoghurt og mÌlk. Alt sammen naturligvis økologisk og leveret fra Thise Mejeri, hvortil Jan Pedersen selv er leverandør. I ür var der en ny oplevelse. Der er nemlig bygget en stor ny stald til.
I den nye stald var børnene glade for at give kalvene lidt ekstra hø.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
Børnene nød at de kunne lege i høet.
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
OFFICIELLE Sælg dine dyr gennem
BY
UE
G DYRS ST O K FE
LØGSTØR
Tilmelding af dyr til Løgstør Dyrskue lørdag den 17. juni 2017 skal ske senest mandag den 22. maj - og bestilling af stadeplads til maskinudstilling senest tirsdag den 23. maj på www.byfedest.dk. Se også info vedr. børnedyrskue. Udstillingsudvalget
✔ Vikarservice
Bæredygtighed kræver ydmyghed Per Kølster, der er økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening, reagerer på læserbrevet ”Økologi er værst for vandmiljøet og klimaet” bragt i Vort Landboblad 10. april:
I et læserbrev forrige uge skrev Stig Sandholt Andersen (SSA) fra Bæredygtigt Landbrug (BL), at økologi er værst for vandmiljø og klima. Ifølge læserbrevskribenten sker der en større kvælstofudvaskning fra økologiske marker end ikke-økologiske, mens jordbehandlingen med plov og harve gør økologien til klimafjende. Virkeligheden er imidlertid en ganske anden og mere nuanceret, og jeg undres over BL’s industriproduktion af usaglige læserbreve om økologisk landbrug i landets aviser. En landbrugsform, som organisationen har meget lidt forstand på. For det første anvender økologiske landmænd langt mindre gødning på deres marker end ikke-økologiske. Dernæst indgår kløvergræs og andre flerårige afgrøder i økologernes sædskifter (rotation af afgrøder på markerne), hvilket sørger for udnyttelse af de begrænsede næringsstoffer. I 2015 udgav ICROFS Aarhus Universitet en 400 siders omfattende vidensyntese om ”Økologiens bidrag til samfundsgoder”, der samler op på 30 års
Per Kølster - formand for Økologisk Landsforening.
økologisk jordbrugsforskning i Danmark og internationalt. Den konkluderer blandt andet, at der fra markerne på økologiske malkekvægsbedrifter (som udgør størstedelen af det økologiske landbrugsareal i Danmark) sker en markant lavere kvælstofudvaskning end fra ikke-økologiske... Tallene varierer mellem produktionsgrenene, men samlet set er der intet sagligt belæg for en generaliserende påstand om, at økologisk landbrug udvasker flere næringsstoffer. SSA skriver, at økologer i modsætning til konventionelle gøder mere om efteråret end om foråret. Det er heller ikke rigtigt. Der er ikke forskel i andelen af efterårs- og forårsgødskning i henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug. Med hensyn til klimaet, så er det korrekt, at der ved pløjning sker en iltning, som frigiver nogle af næringsstofferne i jorden som drivhusgas. Et landbrug er imidlertid uendeligt meget mere end en plov på en mark. Med sin store andel af kløvergræs og flerårige afgrøder samt højere biodi-
versitet har det økologiske landbrug en markant lavere klimabelastning pr. hektar. Der bindes en masse CO2/kulstof i jord og biomasse, og økologer importerer ikke fossil-tunge pesticider og kunstgødning. Opgør man klimabelastning pr. kg fødevare, er de to systemer mere lige grundet de konventionelle hjælpestoffers udbytte-boostende effekt - og for enkelte varetyper, er belastningen lavere per kilo konventionel vare. I Økologisk Landsforening hjælper vi økologiske landmænd med at lægge klimahandlingsplaner for deres virksomhed, ligesom vi herhjemme og i EU arbejder for ambitiøse klimakrav som en del af Ø-mærket. Som økologer stræber vi efter at udvikle os selv som landmænd og vores landbrug som helhed til at spille med de økosystemer, vi er en del af. Det er en opgave, vi går til med ydmyghed. I øjeblikket omlægger danske landmænd et rekordareal til økologisk drift, og forbrugerne i ind- og udland efterspørger varer fra endnu flere økologer. Godt for natur, dyrevelfærd, grundvand og sunde, rene fødevarer. Men grøn omstilling er ikke nem for alle. For nogen gør den ondt, især når man vedholdende maler sig op i et skarpt hjørne, hvorfra man usagligt og med flittig anvendelse af alternative facts nedgør den grønne gren af dansk landbrug. Op på hesten, kære venner! Mon ikke Ø-mærket med tiden vil vise sig at blive minimumsstandarden for dansk landbrug og mad?
Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
...din lokale maskinleverandør finder du i
Ebbe Eik Nielsen, Esben Ølgaard Jensen, Henrik Jørgensen Holm, Jens Jørgen Sørensen, Jeppe Skriver Andersen, Kasper Nyby Mortensen, Kristoffer Pahuus Greve, Mads Bülow Sørensen, Mads Gudmand Reffstrup Nielsen, Marius Ahrendt Borcher Simonsen, Martin Jensen Brolund, Morten Dybdahl og Nicolai Kristian Hansen bestod alle deres svendeprøve på Erhvervsskolerne Aars, og de kan nu kalde sig landbrugsmaskinmekanikere.
Nyuddannet fra Erhvervsskolerne Tirsdag 18. april og onsdag 19. april var 7lan0314
(Landbrugsmaskinmekanikere) til svendeprøve ved
Erhvervsskolerne Aars, hvor 13 elever bestod med flot resultat.
Gudstjenester Søndag d. 30. april 2017 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 10.30 9.30 ingen 11.00 11.00 ingen 10.00 10.30 ingen 11.00 ingen 11.00 ingen ingen ingen ingen 9.30 ingen 11.00 10.00 ingen ingen 9.30 10.00 9.00 10.30 ingen ingen ingen 10.00 10.30 9.00 ingen 10.00 ingen ingen 10.00 9.00 ingen 10.30 10.30 ingen ingen 10.00 10.00
Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde
Uge 16: 13 kødkvæg, 500010600, 20 kvier over 12 mdr., malkerace, 2800-4900, 16 kvier over 12 mdr., kødkvæg, 2900-6400, 18 kvier under 12 mdr., malkerace, 4002900, 10 kvier under 12 mdr., kødkvæg, 800-7400, 16 tyre over 3 mdr., malkerace, 1500-3300, 6 tyre over 3 mdr., kødkvæg, 33006700, 30 tyre under 3 mdr., malkerace, 800-1600, 13 tyre under 3 mdr., kødkvæg, 1003400, 1 foldtyr, 9000-9000
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 17 Basis, 30 kg. 419,88 (419,88). SPF+Myc 424,88 (424,88). SPF 428,88 (428,88). Økologi 1038,79 (1038,79). UK-tillæg 11. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,14 (6,14) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Tag første slæt tidligt
Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en ny plan for pesticidbrug for 2017 -2021. Med aftalen fastholdes et ambitiøst mål for at reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider strammes. Foto: Colourbox.dk.
Bredt politisk flertal bag ny plan for pesticidbrug Med aftalen fastholdes et ambitiøst mål for at reducere pesticid belastningen
Pesticider skal anvendes med fornuft, omtanke og med udgangspunkt i den nyeste forskning. Det er baggrunden for den nye plan for pesticidbrug for 2017-2021, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er blevet enige om. Med den nye plan fastholdes målet om, at belastningen fra pesticider skal mindskes, og at den høje
beskyttelse af grundvandet styrkes. Samtidig skærpes kontrollen med forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug for at stoppe salg og brug af ulovlige pesticider. For at forebygge at planter, svampe og skadedyr bliver resistente over for pesticider, er partierne blevet enige om, at det skal være muligt at få godkendt nye pesticider, som ikke udgør en risiko for grundvandet. - Jeg er glad for, at vi er blevet enige om en ambitiøs plan, hvor vi er enige om, at pesticider skal bruges mindst muligt. Derfor holder vi fast i den ambitiøse målsætning om at mindske belastningen fra pesticider. Samtidig er vi ikke bange for at følge anbefalingerne fra internationale forskere om at tillade flere nye pesticider, som ikke skader vores sundhed, grundvand eller miljø, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og fortsætter: - Med aftalen sænker vi desuden gebyret for ansøgninger for mindre anvendelser af pesticider, der typisk anvendes på små arealer, for at fremme produktionen af
blandt andet dansk frugt og grønt. Aftalekredsen bag Sprøjtemiddelstrategi 2013-16 satte i 2014 gang i en international vurdering af den danske grundvandsbeskyttelse og godkendelsesordningen for pesticider. I vurderingen anbefalede førende internationale eksperter blandt andet, at Danmark bør undersøge muligheden for at tillade flere pesticider for at forebygge resistens over for de pesticider, som danske landmænd bruger i dag. Det har Miljøstyrelsen vurderet og er nået frem til, at det kan gøres uden, at det går ud over beskyttelsen af grundvandet, vores sundhed og miljøet. Planen for pesticidbrug indeholder en handlingsplan for at forebygge resistens ved brug af principper for godt landmandskab. Samtidig har aftaleparterne besluttet, at der i 2017 skal udarbejdes en handlingsplan om yderligere initiativer til beskyttelse i BoringsNære BeskyttelsesOmråder. Desuden vil aftaleparterne indbyde KL til et partnerskab om grundvandsbeskyttelsen i BoringsNære BeskyttelsesOmråder.
Nyt tiltag gør regler for husdyrbrug overskuelige Er du i tvivl om, om det er nu du skal anmelde en ny gylletank? Eller ansøge om at udvide produktionen af søer og slagtesvin? Eller skal du vente til efter sommerferien, hvor de nye miljøregler for husdyrbrug træder i kraft? De nye ændringer af husdyrgodkendelsesloven er allerede vedtaget, og de giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Selvom loven først træder i kraft 1. august, mærker LMO GREEN allerede nu en
klar efterspørgsel på at få et overblik over, hvad den præcist får af betydning for husdyrproducenterne. Det har fået LMO GREEN til at tage initiativ til facebookgruppen ”LMO Miljøregler for husdyr”, fortæller Maria Katja Jensen, der er afdelingschef i LMO GREEN. - Vi har oprettet facebooksiden fordi, de nye regler giver muligheder for at udnytte sin produktion på en anden måde. Men samtidig er risikoen også, at de kan spænde ben for husdyrpro-
ducenterne. Derfor forsøger vi med den nye facebook-side at opdatere følgerne hele tiden, så de altid er sikre på, hvordan de skal forhold sig til reglerne, siger Maria Katja Jensen. Afdelingschefen i LMO Green peger samtidig på, at den nye regulering får betydning for alle der har husdyr og som skal bruge en miljøgodkendelse. Ændringerne betyder en solid fremtidig miljøregulering, hvor arealerne og anlægget ikke længere er afhængige af
Vil man lave græsensilage, som giver mælk i tanken, skal fordøjeligheden af organisk stof helt op på 80-82 procent. Det viser nye danske forsøg gennemført på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum. Det er noget højere end de 77-78 procent., som anbefalingen tidligere har lydt på – og som det endda har vist sig svært at opnå de seneste år, hvor græsensilagen mange steder er blevet alt for tungt fordøjelig. Derfor anbefaler SEGES’ to eksperter i slætgræs, Torben Spanggaard Frandsen og Peter Hvid Laursen nu, at langt de fleste tager første slæt, en uge tidligere end de plejer. - Man får altså et langt bedre foder ved at tage første slæt før 20. maj. For det første bliver fordøjeligheden højere, og det samme gør proteinprocenten, så vi vil helt klart anbefale, at man satser på at tage første slæt tidligt, lyder det fra Torben Spanggaard Frandsen, SEGES PlanteInnovation. Det er hans erfaring, at mange er tilbageholdende med at tage et tidligt første slæt, fordi mange har den opfattelse, at det går ud over udbyttet. Men det gør det ikke, forklarer han: - Det lavere udbytte i første slæt bliver kompenseret ved en hurtigere genvækst, mere plads til kløver og dermed et højere udbytte i andet slæt. Så jeg vil faktisk fraråde en strategi, der går på at lave et størst muligt første slæt, for det går ud over andet slæt, og I får ikke den kvalitet, der giver mest mælk i tanken, siger Torben Spanggaard Frandsen. Om man vælger at følge rådet om et tidligere og mindre første slæt eller ej, opfordrer Torben Spanggaard Frandsen og Peter hinanden.Ambitionen med den nye facebook-gruppe er, at følgerne får de nyeste opdateringer og oplysninger om den ny miljøregulering af husdyrbrug. - Den nye bekendtgørelse er på vej, og vi regner med, at den kommer her i starten af maj. Men allerede nu bruger LMO sit netværk til at opsamle informationer og oplysninger, så vi hele tiden kan holde vores kunder og facebook-følgere opdateret. Vi bruger facebook siden til at lægge vores anbefalinger, beregninger og tip ud til medlemmerne, så de kan se hvilke muligheder der kan være for deres egne produktione, fortæller Maria Katja Jensen.
Læg en strategi for slætgræsset og tag første slæt en uge tidligere end du plejer, lyder opfordringen fra SEGES. Foto: Colourbox.dk
Hvid Laursen kraftigt til, at man lægger en strategi for sit slætgræs. - Hvis du sætter dig ned og beslutter dig for, hvor mange slæt du vil have, og hvilken kvalitet du vil gå efter i de forskellige slæt, så er du allerede foran. Du har mindsettet indstillet på at få taget slættene i rette tid i stedet for at komme i gang et par dage for sent. Så lige meget hvordan vejret arter sig, vil jeg påstå, at det altid kan betale sig at lave en plan. Vejret er altid en ubekendt, men uden en plan har du i princippet to ubekendte, påpeger Peter Hvid Laursen, SEGES HusdyrInnovation. SEGES udviklede sidste år værktøjet ”Slætstrategi - Græs”, som anvendes til at lægge en strategi for sine slæt gennem sæsonen. Græsproduktion består jo af fire-fem slæt, der hver
besidder fordele og ulemper. Værktøjet hjælper med at skabe overblik over slætstrategiens betydning for kvaliteten i de enkelte slæt, og hvordan de bedst kombineres. I slætstrategiværktøjet indtaster man, hvilken dato man planlægger at tage de enkelte slæt. Herefter vises beregnet udbytte, fordøjelighed og indhold af råprotein for såvel det enkelte slæt som samlet set. Samtidig kan du se en graf, der viser udviklingen i udbytte, fordøjelighed og indhold af råprotein i ugerne efter det planlagte slættidspunkt. Værktøjet er dynamisk og tilpasses løbende gennem sæsonen, efterhånden som de enkelte slæt bliver høstet. Slætstrategiværktøjet findes her og er tilgængeligt for alle abonnenter af landbrugsinfo.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Tyrekalve og kvier købes – status 1 og 2. Afhentes hver uge eller efter aftale.
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt