124. årgang - Nr. 28 - Onsdag den 12. juli 2017
SKÅRLÆGNING AF RAPS Udføres med 18 og 28 fod www.cadahl.dk 40 82 08 35 / 40 82 08 36
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Sælges: EU’s nye økologiregler skaber optimisme hos LMO’s ledelse, der håber på mere udvikling og forskning indenfor dansk økologi. Foto: Colourbox.dk.
Nye økologiregler skal sætte skub i udviklingen
EUs nye økologiregler skaber optimisme hos LMOs ledelse Efter langs tids forhandling har EU nu præsenteret de nye regler for, hvordan økologiske fødevarer i fremtiden skal produceres i EU. LMOs økologichef, Peter Mejnertsen, har hidtil været fortaler for en modernisering af økologireglerne og glæder sig derfor over, at reglerne nu bliver opdateret. - Økologireglerne er jo banebrydende i den forstand, at det skaber nye spændende muligheder for økologiens udvikling fremadrettet, siger Peter Mejnertsen. Tre år har det taget forhandlingspartnerne i EU at nå frem til nye regler for, hvordan økologiske fødevarer i fremtiden skal produceres i EU. Peter Mejnertsen håber, at de nye regler på sigt være med til at bane vejen for en opprioritering af udvikling og forskning i økologisk jordbrug med henblik på at lette omlægningen og øge den økologiske produktion. - Vi kan begynde at lægge mere langsigtede planer og strategier for økologien i fremtiden, og det er nødvendigt for at kunne tilfredsstille forbrugernes
ske producenter. Der er det op til os hele tiden at holde os ajour med udviklingen”, siger Jan Winther.
Økologien vokser støt
- Økologireglerne er jo banebrydende i den forstand, at det skaber nye spændende muligheder for økologiens udvikling fremadrettet, siger LMO’s økologichef, Peter Mejnertsen.
efterspørgsel, siger Peter Mejnertsen. Han bakkes op af LMOdirektør, Jan Winther, der ser et endnu større behov for at følge økologiens udvikling nøje. - Vi understøtter hele tiden det behov, der er hos dem, som ønsker at gå økologiens vej. Senest med de nye økologiregler fra EU, som på sigt kan skabe et yderligere behov for rådgivning og ydelser hos de økologi-
Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet er det økologiske areal fra 2015 til 2016 blevet udvidet med 21 procent, så i alt otte procent af al landbrugsjord i Danmark nu er økologisk. Og det er Danmarksrekord. En tendens man tydeligt mærker i LMO. - Vi oplever en klar tendens i retningen af, at flere og flere efterspørger LMO’s omlægningstjek, fordi de ønsker at få hjælp til at omlægge til økologi. Samtidig har den økonomiske side af økologien fået en mere fremtrædende rolle med årene. I dag er der mere fokus på økonomien i produktionen. Den økologiske produktionsform er i centrum, men vi er blevet bedre til, at forene biologi, økologi og økonomi, siger LMOdirektør Jan Winther. Økologiens vækst og den øgede efterspørgsel på omlægning betyder samtidig, at der er behov for at kigge på økologien i en mere
langsigtet optik, fastslår økologichefen. - Et mere overordnet forskningsprogram og -strategi for økologien kan være med til at sikre, at vi som rådgivningsvirksomhed altid er på forkant med udviklingen og nye tiltag. Vi ved, det er et område, der er rigtig meget fokus på, og som også fremover vil være i vækst, siger Peter Mejnertsen. Bevillingerne i økologisk forskning og udvikling via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram har ifølge Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer været faldende siden 2013, hvor der var afsat 60 millioner kroner. Efter at de nye økologiregler er faldet på plads, spår Peter Mejnertsen, at næste skridt i økologiens fremdrift kan betyde et øget fokus på forskning fremadrettet. - Der er behov for mere forskning på området. Det er klar at reglerne vil blive tilpasset løbende og også udvikle sig over de næste år, men rammen for udviklingen er der nu, understreger han.
• Gummigedsarbejde udføres evt. udlejes • Rundballepresning • Træer og rødder kan optages helt eller delvist • Jordkørsel med traktor og vogn • Hø sælges Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03 - 22 20 39 04
Bjarne Strøm - Haubro Kørsel med - Skårlægning af græs og hø - Spredning af græs og hø - Rivning af græs og hø - Rundballepresser m/u snitter - Slamsugning - Brakpudsning / kan lejes - Vejhøvl - Fræsning - Rendegraver Tlf. 40 82 79 30
Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Langt flere danske landmænd lader markerne blomstre
Blomsterbrak er i løbet af få år blevet populært blandt landmændene i Danmark Det er ikke alene kønt at se på, når danske landmænd sår blomster på deres brakarealer. Det gavner også insekter og pattedyr, som får et bedre fødegrundlag og flere levesteder, når brakmarkerne blomstrer i sommermånederne. Og i 2017 ser markvildtet ud til at få endnu bedre betingelser. Arealet med blomsterbrak bliver nemlig fordoblet fra 2016 til 2017, hvor landmændene vil tilså et areal på 1.288 hektar. Det viser nye tal fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. - Vi er meget tilfredse med, at landmændene har taget muligheden for at så blomsterbrak til sig på så kort tid. De blomstrende marker skaber variation i landskabet og kan medvirke til at sikre et rigere insekt- og dyreliv, siger Adam Mollerup,
chef i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Danske landmænd har siden 2015 kunnet så blomsterbrak med EUstøtte, hvor muligheden blev indført i dialog med blandt andre Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Biavlerforening. Hos Danmarks Jægerforbund fremhæver jagtfaglig chef Niels Søndergaard, at blomsterbrak er godt for det vilde dyreliv. - Blomsterbrak gavner markens dyreliv, da det øger levestederne og mulighederne for at søge føde. Der kommer flere urter med tilhørende blomster og frø, hvilket sikrer større forekomst af insekter og pattedyr. Det medvirker til at skabe mere og bedre natur i landbrugslandet til glæde for markens dyreliv og alle os, der holder
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
I 2017 har dobbelt så mange landmænd som året før meddelt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, at de vil så frø- og nektarproducerende planter på deres brakarealer. Det gavner dyrelivet og skaber variation i landskabet.
af natur, siger han. Blomsterbrak er frø- og nektarproducerende planter og tæller eksempelvis honningurt, oliehør og rødeller hvidkløver. Blomsterbrak kan sås over hele landet, men det er især på det nord- og vestlige Sjælland og i Østjylland, at de blomstrende marker er populære. Og det er særdeles gavnligt for landets bier, at flere landmænd sår blomsterbrak, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening. - Det er glædeligt, at landbruget tager ordningen til sig og et skridt i den rigtige retning for at modvirke føl-
gerne af det intensivt dyrkede agerland. Store, sammenhængende arealer med varieret blomstring er vigtige for at sikre bierne et fødegrundlag hele sommeren igennem. Det kan på den måde blive et vigtigt middel til at øge biernes sundhedstilstand, siger han.
Krav om miljø Fra EU’s side stilles der i dag krav om en mere miljøog klimavenlig landbrugsbedrift, hvis landmændene skal have del i landbrugsstøtten. Danske landmænd skal derfor som minimum lade fem procent af deres jord fungere som et såkaldt miljøfokusområde for at modtage den særlige grøn-
ne støtte, og det kan blomsterbrakken bidrage til. Samtidig kan blomsterbrakken også vise sig at komme fuglene til gode, lyder det fra DOF, Dansk Ornitologisk Forening. - Blomsterbrak erstatter selvfølgelig ikke natur, men når valget står mellem blomster- og græsbrak, så tyder alt på, at blomsterbrak har mange fordele for fuglene. Dansk Ornitologisk Forening følger derfor med interesse udviklingen og kunne ønske en mere målrettet forskning i det rette valg af frøblandinger og plantedække, siger DOF’s formand, Egon Østergaard.
11 millioner kroner til landdistriktsinitiativer 51 nye projekter i landdistrikterne modtager 11 mio. kr. fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje. Projekterne skal skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. - Med Landdistriktspuljen har regeringen mulighed for at understøtte lokale kræfters gode ideer og afprøve nye tiltag i landdistrikterne. Det glæder mig, at vi på den måde kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen. Erhvervsministeren
nedsatte tidligere på året et rådgivende udvalg for Landdistriktspuljen. Udvalget består af formanden Grethe Saabye og Marie Louise Friderichsen, Finn Jorsal og Jan Bendix.
22 forsøgsprojekter Udvalget har vurderet ansøgningerne, og 51 projekter er indstillet til midler fra puljen. Af midlerne går ca. 5,9 mio. kr. til 22 forsøgsprojekter, ca. 2,6 mio. kr. til 7 forsknings- og informationsprojekter og ca. 2,7 mio. kr. går til 22 projekter på de små øer.
- Det har været en fornøjelse at se de mange ideer og initiativer, der bare venter på at blive realiseret i landdistrikterne og på de små øer. I udvalget har vi været enige om at fordele midlerne, så de understøtter mange forskellige tilgange til landdistriktsudvikling, og vi har ønsket en vis geografisk spredning. Jeg glæder mig til at fortsætte udvalgets arbejde ved næste ansøgningsrunde, siger formand for det rådgivende udvalg for Landdistriktspuljen Grethe Saabye.
Gudstjenester Søndag d. 16. juli 2017 Aars Kirke
10.00/14.00 (døvegudstjeneste) Aars Frikirke ingen Skivum Kirke ingen Giver Kirke 11.00 Blære Kirke ingen Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 20.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke ingen Veggerby Kirke 19.30 Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke ingen Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke 19.30 Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke 11.00 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 9.30 Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 11.00 Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke 10.30 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 10.30 Svingelbjerg Kirke 9.00 Trængstrup Frimenighed ingen Kgs. Tisted Kirke ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke ingen Brorstrup Kirke 10.30 Ravnkilde Kirke 9.00 Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke ingen Aalestrup Kirke 11.00
Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde
Uge 27: 4 SDM kælvekvie, 2500-6700, 10 kvier under 12 mdr., malkerace, 2002400, 15 kvier under 12 mdr., kødkvæg, 600-3700, 30 tyre under 3 mdr., malke race, 125-1900, 4 tyre under 3 mdr., kødkvæg, 1500-2200
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 28 Basis, 30 kg. 436,86 (449,66). SPF+Myc 441,86 (454,66). SPF 445,86 (458,66). Økologi 1062,18 (1062,29). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,09 (6,19) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Store muligheder i ny aftale med Japan Danish Crown er yderst positiv omkring frihandelsaftalens muligheder mellem EU og Japan Frihandelsaftalen mellem EU og Japan giver grobund for en markant vækst i eksporten af grisekød til Japan. Danish Crown eksporterer i år grisekød for over tre milliarder kroner til Japan, og det tal forventes at stige nu. - Det er er en aftale, der på alle måder er positiv for Danish Crown. Vi ser muligheder for at eksportere mere. Vi tror på bedre priser for vores produkter til glæde for de danske landmænd, og så er det min klare forhåbning, at vi over tid kan skabe et sted mellem 100 og 300 nye arbejdspladser i Danmark, siger Group CEO i Danish Crown Jais Valeur. Eksporten af grisekød fra Danmark til Japan begyndte i midten af 70’erne og tog for alvor fart op gennem 80’erne. Hidtil har et kompliceret japansk toldsystem begrænset mulighederne for at udvikle samarbejdet med de japanske kunder. - Frihandelsaftalen giver bedre muligheder for at eksportere specialiserede
Bedre afregning til landmændene og flere jobs på slagterierne. Det er Danish Crowns vurdering af perspektiverne i den netop indgåede frihandelsaftale mellem EU og Japan.
og højt forædlede produkter til Japan. Det er et marked, hvor vi med udgangspunkt i en produktion på vores slagteri i
Ringsted allerede har fodfæste i Japan. Nu handler det om at løfte salget og komme endnu tættere på vores kunder, og heldigvis
ved vi allerede nu, at interessen er der fra japansk side, siger Jais Valeur. Frihandelsaftalen åbner ikke bare nye muligheder.
Den sikrer samtidig den eksport, der så sent som sidste sommer så ud til at blive udfordret af slagterier i USA og Brasilien.
Dengang havde USA netop forhandlet frihandelsaftalen TTIP på plads med blandt andet Japan, og EU’s forhandlinger med Japan stod lidt stille. Siden har præsident Donald Trump annulleret USA’s aftale, og nu er EU altså nået i mål. - Vi har reelt overhalet vores største konkurrenter indenom. Jeg vil derfor gerne rose de embedsmænd i både Danmark og EU, og ikke mindst EU’s landbrugskommissær Paul Hogan, der har lagt tusindvis af timer i at få aftalen på plads. De sikrer blandt andet Danish Crown fantastiske muligheder for at eksportere mere til Japan. Nu er det op til at os at udnytte dem, siger Jais Valeur. De japanske kunder køber allerede i dag en væsentlig del af det brystflæsk og de svinekamme, Danish Crown har til rådighed. Sidste år eksporterede Danish Crown over 100.000 tons grisekød til Japan.
TIL LEJE LEJE AF JORD
Vi kan ikke holde til at lukke landbruget På vegne af samtlige familielandbrug og landboforeninger omkring Limfjorden, skriver formand Carl Christian Pedersen og borgmestrene Knud Kristensen (C), Vesthimmerlands Kommune, Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune, Torsten Nielsen (C), Viborg Kommune, Michael Klitgaard (V), Brønderslev Kommune, Lene Kjelgaard Jensen (C), Thisted Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V), Morsø Kommune, Carsten Kissmeyer (V), IkastBrande Kommune, Erik Flyvholm (V), Lemvig Kommune, Mads Jakobsen (V), Struer Kommune, Peder Christian Kirkegaard (V), Skive Kommune, omkring SEGES rapport: I landkommuner som vores skal der kæmpes for hver eneste arbejdsplads og for at holde virksom-
hederne i gang. Det er derfor skræmmende udsigter, når en ny rapport fra landbrugets videncenter, SEGES, forudser, at landbruget omkring Limfjorden står overfor at skulle lægge helt op til 70 procent af landbrugsjorden brak. Landmændenes muligheder for at producere bliver ødelagt, hvis mere end halvdelen af jorden skal braklægges. Det scenarie må ikke blive en realitet. Omkostningen for landdistrikterne, ikke bare omkring Limfjorden, men også i det øvrige Danmark, vil være ødelæggende og bidrage til den fortsatte skævvridning, hvor al udvikling sker i de store byer. For mange kommuner på landet tegner landbruget og følgeerhvervene sig for omkring eller mere end 10 procent af den
lokale økonomi. Det er en del, som vi simpelthen ikke kan tåle at undvære, hvis vi skal kunne tilbyde borgerne forhold, som er blot tilnærmelsesvis på linje med de store byer. Derfor kan det i det her tilfælde være en løsning at anvende undtagelsesreglen. Det er en regel, der kan tages i brug, når et EU-lovforslag viser sig at blive for dyrt samfundsøkonomisk set.
Miljøet skal beskyttes Der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at miljøet skal beskyttes. Men de udregninger, som er foretaget af forskellige organer på opdrag af Naturstyrelsen er så skæve, at vi risikerer at tabe store områder i landdistrikterne på gulvet. Vandplanerne er baseret på modeller udviklet på et kontor i en universitetsby, og ikke på konkre-
te målinger af den reelle miljøtilstand i de forskellige områder. Det faglige grundlag er således meget tvivlsomt. Målene er desuden en klar overimplementering af det EU-direktiv, der ligger til grund for vandplanerne. Samtidigt har landbruget gennem de seneste årtier ydet en jætteindsats for at producere mere miljøvenligt, og siden 90erne er udledningen af kvælstof til vandmiljøet halveret. Erhvervet har således taget sin store del for fællesskabet, og at stramme skruen yderligere vil ikke blot være skadeligt for den enkelte landmand og økonomien i landdistrikterne, men også dybt urimeligt. Det er særligt urimeligt set i lyset af, at det er særdeles usikkert, om selv den skrappeste regulering af landbruget vil kunne bringe Limfjorden i den ønskede tilstand. Den nye rapport påpeger behovet for at tænke i andre løsningsmuligheder, herunder eventuelt at de indre fjorde bringes til-
bage til en ferskvandspræget tilstand. Situationen er dybt alvorlig, og alene usikkerheden om fremtiden bremser alle tiltag til udvikling, investeringer og generationsskifter i landbrug og følgeerhverv. Hvilken bankmand med respekt for sig selv vil da også yde lån til landbrug, når man ikke ved om prisen på en hektar landbrugsjord er 170.000 eller 40.000 kroner. Eksemplet er fra et andet hårdt ramt område, Norsminde Fjord syd for Aarhus, men scenariet vil være præcis det samme i Limfjordskommunerne. Der er behov for, at landspolitikerne træder i karakter og handler. At de facto nedlægger store dele af et erhverv, der er helt centralt for økonomien i landområderne, på et omstridt fagligt grundlag, er ganske simpelt uacceptabelt - og konsekvenserne vil være fatale.
Alt har interesse indenfor 10 km fra Ejdrup. Til dyrkning af majs og græs. Laurits Jespersen, tlf. 4041 2711
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Sælg dine dyr gennem
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Økochef spår mere økologi på hylderne
Flere økologiske producenter Ifølge Peter Mejnertsen vil flere producenter i fremtiden også betyde en større alsidighed, og det er alt andet lige godt for erhvervet. - En øget produktion er også med til hele tiden at tvinge os som økologiske landmænd og rådgiverne til, at være opmærksomme på hvordan udviklingen er både i erhvervet og hos kunderne, og det er spændende og en motiverende måde og drive landbrug på, fastslår han. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at 928 landmænd frem til 21. april har søgt om nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud til ca. 31.500 hektar. Heraf
kornprisen. Sådan kører karrusellen op og ned, og det er noget rigtigt skidt, da sektoren som helhed så ikke løfter sig, understreger Peter Mejnertsen.
Vigtigt at fastholde øko-trend
Det er glædeligt, at der fortsat er en sund interesse for at ligge om til økologisk landbrug, siger LMOs økologichef Peter Meinertsen.
omlægges ca. 28.000 ha fra konventionelt til økologisk jordbrug.
Balance Ifølge Peter Mejnertsen er flere producenter afgørende for økologien i fremtiden, men det tvinger samtidig også erhvervet til at have ekstra fokus på udbud og efterspørgsel på markedet. - Det er vigtigt med flere økologiske landmænd herhjemme, da vi endnu ikke er selvforsynende med foder til vores animalske produktion. I den sammenhæng har vi tidligere oplevet, at det er vigtigt, at der er en passende balance mellem udbud og efterspørgsel. Hvis ikke der er det, så sker der en skævvridning i priserne og markedet, siger Peter Mejnertsen. Økologichefen peger på, at hvis korn bliver for dyrt, så drosler den animalske produktion ned og så falder kornpriserne. - Så stopper planteavlerne, og når de er stoppet, og priserne på korn og foder er lave, kommer der en stigning i den animalske produktion, og så stiger
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er ansøgerne til økologisk arealtilskud både nye økologer samt etablerede økologer, som udvider deres bedrift. 240 ud af de 928 ansøgere er landmænd, der pr. 21. april 2017 endnu ikke havde søgt om økologisk autorisation. For at kunne fastholde trenden med stigende interesse for økologi, så kræver ifølge LMOs økologichef et erhverv, der kan levere et økonomisk grundlag til gavn for de enkelte landmænd: - Det er meget vigtigt, at der nu fortsat er landmænd, der vil omlægge til økologi, så vi kan få skabt den fornødne balance. Men det skal jo selvsagt gerne være på et så højt økonomisk grundlag som muligt til gavn for dem, der ønsker at lægge om. Muligheden synes i hvert fald at være der i disse år, for forbrugerne køber flere og flere økologiske produkter, understreger Peter Mejnertsen.
God økologisk tilstand i det danske landbrug Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, mener at reduceret udledning af kvælstof kan skabe misvækst: Det danske vandmiljø er til eksamen i denne sommer. Internationale eksperter skal vurdere om de danske metoder og modeller er tilfredsstillende. Målsætningen for vandmiljøet er, at der skal opnås en god økologisk tilstand. I Danmark har forskere i årevis fokuseret på, at det er ensbetydende med en reduceret udledning af N, altså kvælstof. Derfor har der været ensidig fokus på landbruget og erhvervets brug af næringsstoffer. Nu er næringsstoffer vigtige for planters vækst. Kvælstof er så at sige plantens byggesten. Når den tages væk skabes misvækst – det beriger ikke miljøet, så det får god økologisk tilstand. Tværtimod. Men dette fokus har og vil også fremover have store negative konsekvenser for
Danmarks landbrugsproduktion. De internationale forskere skal blandt andet tage stilling til, at Århus Universitet, der er involveret i myndighedsbetjeningen, i en længere årrække har overvurderet betydningen af den danske N-udledning til de indre danske farvande. ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelthen faktum”, har professor Stiig Markager, DCE, Aarhus Universitet, udtalt ved flere lejligheder.
Et ensidigt syn Det afslører et ensidigt syn på naturens sammenhænge og er fuldstændig ude af trit med den internationale videnskabelige verden. Det er nemlig behov for opmærksomhed på begge vandmiljøets to hovednæringsstoffer, kvælstof (N) og fosfor (P) og sammenhængen mellem dem. Det vil stadig betyde fokus på landbruget, men det vil også betyde fokus
på de danske renseanlæg, der ikke har været så effektive som tilsvarende anlæg i vore nabolande. Hertil kommer, at regnbetingede udledninger fra disse rensningsanlæg, har været stærkt undervurderet, idet de udledninger i en årrække reelt har været ca. 50 procent større end statistikken viser. Samtidig skal der fokuseres på, at en helt dominerende del af kvælstoffet i de danske farvande kommer fra Østersøen og Skagerrak – ikke fra dansk landbrug. Det er en meget alvorlig belastning af landbrugssektoren, at der på grund af forkert kvælstoffokusering stilles krav om store reduktioner af landbrugets gødningsforbrug, mens der er minimal fokus på rensningsanlægs udledning af P. Derfor er det af afgørende betydning at de internationale forskere får mulighed for uhildet at vurdere den danske ensidighed og at politikerne vil handle på virkeligheden i stedet for de ensidige modeller.
Moderniseringsstøtte kan øge antallet af slagtesvin Landbo Nord har sikret 33 millioner kroner til landmænd Der er 33 millioner kroner på vej til de landmænd, som har søgt moderniseringsstøtte gennem Landbo
Bogtryk/ Offset
Tlf. 98 62 17 11 A/S
Flere og flere landmænd vælger at omlægge til økologisk landbrug. En situation der glæder LMOs økologichef, som spår flere økologiske varegrupper på supermarkedernes hylder i fremtiden. Økologisk landbrug er i fortsat vækst. Indtil videre er der søgt nye tilsagn om økologitilskud til ca. 31.500 hektar, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet. - En udvikling der kan få betydning for økologiske varer i fremtiden, mener Peter Mejnertsen, der er økologichef i LMO: - Det er glædeligt, at der fortsat er en sund interesse for at ligge om til økologisk landbrug. En øget produktion er med til og danne grundlag for udvikling og udvidelse af de økologiske varer og produkter vi har i dag. Målet er, at vi gerne vil kunne tilbyde endnu flere varegrupper i supermarkederne og endnu flere lokale og unikke produkter, der sælges lokalt, siger økologichefen.
Nords Miljørådgivning. Pengene indgår i investeringsprojekter, som samlet skal producere yderligere 175.000 slagtesvin om året. Endnu en gang er det lykkedes Landbo Nords Miljørådgivning at sikre midler til de kunder, som sidste år søgte puljen for Moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde. Samtlige ansøgte projekter i Landbo Nord-regi har fået tilsagn om støtte fra puljen. - Det er en rigtig god nyhed, at vi har fået tilsagn om de 33 millioner kroner til en række gode projekter. Midlerne vil både blive brugt på nybyggeri og renovering, så udover en ekstra kapacitet til gavn for beskæftigelsen i landbruget og på slagterierne,
Chefkonsulent Allan K. Olesen: - Samtlige ansøgte projekter i Landbo Nord-regi har fået tilsagn om støtte.
vil det også gavne byggebranchen, siger chef-
konsulent i Landbo Nord Miljørådgivning, Allan K. Olesen. Også i LandboNord Svinerådgivning er chefkonsulent Merete L. Andersen glad for dagens udmelding. I flere år har det været småt med nybyggeri i svinebranchen, hvilket har resulteret i flere ældre staldanlæg. Men den tendens er måske ved at vende. - Selvom der i øjeblikket er gode tider for slagtesvineproducenterne, så er det vigtigt at tænke sig grundigt om, inden man giver sig i kast med at bygge nyt. På længere sigt skal investeringen gerne stå mål med indtjeningen – også i tider med en lavere afregningspris, siger Merete L. Andersen.