125. årgang - Nr. 5 - Onsdag den 31. januar 2018
Gylleregnskaber kan både skåne landmænds pengepung og miljøet
har adgang til den nyeste viden og teknologi. Det giver bedre udbytte til landmændene og skåner samtidig miljøet, siger Esben Lunde Larsen. 9. februar bliver der sat fokus på præcisionsland-
Projekt skal udvikle bedre næringsstofregnskaber En del af den næring, som landmænd tilfører jorden, går tabt, og det er både en belastning for pengepungen og miljøet. Nøglen til mindre tab af kvælstof kan ligge i mere præcise beregninger af den enkelte marks kvælstofbehov og i justeringer af valget af afgrøder på markerne. Et nyt projekt støttet af Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsordning GUDP skal udvikle en ny metode til at ramme den rigtige mængde gødning og det rigtige afgrødevalg. Ved at bruge de oplysninger, som er tilgængelige for langt de fleste marker i Danmark, er det nemlig muligt at analysere sig frem
til, hvordan man bedst udnytter næringen. - Det er nødvendigt at tilføre jorden næring, men nogle steder kan man klare sig med mindre. Med dette projekt får vi forhåbentlig udviklet et godt redskab til landmænd til at styre mængden af gødning mere præcist. Det vil gavne både den enkelte landmands økonomi og miljøet, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Bedre sædskifte Et regnskab kan blandt andet hjælpe landmænd til at udarbejde et bedre sædskifte, så man udnytter jordens næring optimalt. Et eksempel: En landmand har i en årrække haft kløvergræs på
en mark, hvilket binder næring i jorden. Det betyder, at jorden er rig på kvælstof, som frigives, når man skifter afgrøde, og så skal der gødes mindre. Ved hjælp af næringsstofregnskabet kan man finde ud af, hvor meget man kan spare - også totre år efter, at der har været kløvergræs. StyrN-projektet udvikler regnskaberne på baggrund af data, som landbrugene allerede nu melder ind i planlægningsredskabet Mark Online og har liggende i Dansk Markdatabase. Derfor kan man uden ekstra indtastninger beregne næringsstofoverskud, tab af kvælstof, ændringer i jordens indhold af kvælstof og det mest optimale
sædskifte. Målet er, at næringsstofregnskabet skal tilbydes automatisk som en service til de 85 procent af landbrugene, som anvender Mark Online.
Præcisionslandbrug Projektet er et eksempel på såkaldt præcisionslandbrug, som vinder frem i disse år. Det handler blandt andet om at anvende planlægning, data og ny teknologi til at mindske miljøbelastningen samtidig med, at landmanden kan reducere omkostningerne og øge indtjeningen. - Danmark har et af de mest effektive og miljøvenlige landbrug i verden. Det skal vi holde fast i ved at sørge for, at landmændene
Fakta - StyrN-projektet kører i de næste tre år. SEGES er projektleder, mens Aarhus Universitet og Københavns Universitet bidrager med blandt andet beregningsmodeller. - Næringsstofregnskaber forventes årligt at reducere nitratudvaskningen med 1.000 ton nitrat og sikre landmændene en samlet besparelse på 18 millioner kroner. - Regnskaberne bygger på data, som landbrugene allerede nu indrapporterer i planlægningsredskabet Mark Online og har liggende i Dansk Markdatabase. Målet er, at næ-
brug, når GUDP afholder konference. Her vil miljø- og fødevareministeren sammen med forskere, politikere, organisationer og landmænd diskutere mulighederne i fremtidens landbrug. ringsstofregnskabet skal tilbydes automatisk som en service til de 85 procent af landbrugene, som anvender Mark Online. - StyrN har fået tilsagn om 4,9 millioner kroner i støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). - GUDP er en tilskudsordning under Miljø- og Fødevareministeriet, der støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter inden for fødevareerhvervet. GUDP-projekter skal både skabe vækst, arbejdspladser og nytænkning i erhvervet samtidig med, at de skal bidrage til at løse klima- og miljøudfordringer.
Professionel rådgivning
Det bedste fra årsmøderne
Gik du glip af årsmøderne, så har du chancen nu! PRAKTISK INFORMATION
RANDERS den 8. februar kl. 10.00 - 14.00 AARS den 8. februar kl. 18.00 - 22.00
RANDERS Den 8. februar kl. 10.00 - 14.00 LandboNord Østjylland, Tronholmen 5, 8960 Randers SØ. Inkl. frokost.
LandboNord byder på en række inspirerende faglige fælles indlæg om praktisk ledelse, virksomhedsstrategi, BBR og persondataforordningen. Spritnye nøgletal og tendenser – vælg dit faglige spor: KVÆG Forandringer Forandrer Fremtiden
AARS 8/2 KL. 18-22
AARS Den 8. februar kl. 18.00 - 22.00 Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Inkl. aftensmad.
SVIN Trynen i sporet
Møderne henvender sig til både ejere, ægtefæller og ansatte - det er gratis at deltage, men husk tilmelding. LandboNord | Ring 96 24 24 24 | www.landbonord.dk
RANDERS 8/2 KL. 10-14
TILMELDING Senest den 6. februar på tlf. 9624 2424 eller www.landbonord.dk.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
> E Zh'^ : E KD / h h >ĂŶĚďƌƵŐƐĞũĞŶĚŽŵŵĞŶ ũƐƚƌƵƉǀĞũ ϱϮ͕ ϵϲϰϬ &ĂƌƐƆ ƵĚďLJĚĞƐ ŚĞƌŵĞĚ ƚŝů ƐĂůŐ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶ Ğƌ ŝ Ăůƚ ƉĊ ϭϭ͕Ϭϲ ŚĂ͕ ŚǀŽƌĂĨ ĚĞ ϵ͕ϯϱ ŚĂ Ğƌ ƐƚƆƚƚĞďĞƌĞƚƚŝŐĞƚ͘ Ϯ
^ƚƵĞŚƵƐĞƚ Ğƌ ƉĊ Ϯϯϱŵ ͕ ŽƉĨƆƌƚ ŝ ϭϴϲϮ ŵĞĚ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ŽŐ ƚŝůďLJŐŶŝŶŐ ŝ ϭϵϴϬ͘ ^ƚƵĞŚƵƐĞƚ Ğƌ ŽƉǀĂƌŵĞƚ ŵĞĚ ĐĞƚƌĂůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ŽŐ ĨĂƐƚďƌčŶĚƐĞůƐĨLJƌ ŵĞĚ ĂŬŬƵŵƵůĞƌŝŶŐƐƚĂŶŬ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶƐ ĚƌŝĨƚƐďLJŐŶŝŶŐĞƌ Ğƌ ŽƉĨƆƌƚ ĨƌĂ ϭϵϯϱ ƚŝů ϭϵϳϲ͕ ŚǀŽƌĂĨ ĐĂ͘ ŚĂůǀĚĞůĞŶ ĂĨ ĚĞ čůĚƐƚĞ ĚƌŝĨƚƐďLJŐŶŝŶŐĞƌ ŚĂƌ ĨĊĞƚ ŶLJƚ ƚĂŐ ŝ ϮϬϬϲ͘ Ğƚ ƐĂŵůĞĚĞ ĞƌŚǀĞƌǀƐĂƌĞĂů Ğƌ ƉĊ ϳϰϲŵϮ͘ ũĞŶĚŽŵŵĞŶ ƐčůŐĞƐ ƵĚĞŶ ďĞƐčƚŶŝŶŐ͕ ŝŶǀĞŶƚĂƌ ŽŐ ŵĂƐŬŝŶĞƌ͕ ŵĞŶ ŵĞĚ ďĞƚĂůŝŶŐƐƌĞƚƚŝŐŚĞĚĞƌ ƚŝů ϵ͕ϯϱ ŚĂ͘ zĚĞƌůŝŐĞƌĞ ŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ͕ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ĂĨƚĂůĞ ďĞƐŝŐƚŝŐĞůƐĞ ƚŝů ĞŶŶLJ ŽũĞƌ͕ ŵŽďŝů Ϯϲϯϳ ϬϱϮϰ͘
ĨŽƌ
Køerne kræver management De nordjyske mælkeproducenter skal være på forkant med flere ting, hvis de vil drive et moderne landbrug. Det var et af hovedbudskaberne til årsmødet i LandboNords KvægRådgivning, hvor 330 mælkeproducenter og rådgivere torsdag var samlet i Vrå.Hvis man som mælkeproducent ikke er åben over for forandringer, så var det en dårlig idé at tage til årsmøde i LandboNords KvægRådgivning, I år var mødets overskrift nemlig: ”Forandringer Forandrer Fremtiden”.
- Lærer du som mælkeproducent ikke af dine fejl, er proaktiv i forhold til årstiderne eller har fokus på dit nulpunkt, så kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at drive landbrug. Men det er desværre det, som jeg ser flere steder - at folk bliver overraskede over hvilke udfordringer et skifte fra eksempelvis sommer til efterår giver i besætningerne, siger chefkonsulent for LandboNords KvægRådgivning, Anne-Mette Søndergaard. Derfor fortalte flere af
dagens oplægsholdere om værktøjer, som kan hjælpe i dagligdagen. Værktøjer som har deres baggrund i management-ordbogen - en bog, som flere mælkeproducenter kan have det svært med. - Vi er bare nødt til at have mere fokus på nulpunktet og ikke mindst at være en attraktiv arbejdsplads, hvor de unge mennesker har lyst til at søge hen. Det gør vi blandt andet ved hjælp af HR, Proaktivt Nulpunkt, LEAN og VærdistrømsAnalyser. På nogle bedrifter er det fy-ord, men vi må bare erkende, at det skaber overblik og værdi, siger formand for LandboNords Kvægudvalg, Ole Larsen.
dŝůďƵĚ ĂĨůĞǀĞƌĞƐ ƐŬƌŝĨƚůŝŐ ƚŝů :ĂŶ ŽũĞƌ͕ ũƐƚƌƵƉǀĞũ ϯϬ͕ ϵϲϰϬ &ĂƌƐƆ ƐĞŶĞƐƚ Ě͘ ϮϮ͘ϬϮ͘ϮϬϭϴ Ŭů͘ ϬϬ͘ϬϬ͘ ũĞƌĞŶ͕ ƐŽŵ Ğƌ Ğƚ ĚƆĚƐďŽ͕ ĨŽƌďĞŚŽůĚĞƌ ƐŝŐ ƌĞƚ ƚŝů Ĩƌŝƚ Ăƚ ǀčůŐĞ ŝŵĞůůĞŵ ĚĞ ŝŶĚŬŽŵŶĞ ƚŝůďƵĚ͕ ĞǀĞŶƚƵĞůƚ Ăƚ ĨŽƌŬĂƐƚĞ ĚĞŵ ĂůůĞ͘
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Ændring af hesteloven har betydet en markant positiv vækst i hestesektoren i 2017 samt bevarelse af arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne.
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Følg os på facebook LANDBRUGSNYT
LANDBOBLAD
Hestesektoren er rykket frem i feltet En omsætning på 21 milliarder kroner og 19.000 fuldtidsbeskæftigede. Så meget bidrager hestesektoren til i Danmark. Derfor er det særdeles gode nyheder at en positiv udvikling er ved at bide sig fast i hestesektoren, der indtil 2015 var inde i en negativ spiral på grund af finanskrisen og stramme lovkrav der blev lanceret i 2007. Den væsentligste årsag til, at kurven nu er på vej op, er, at branchens mest betydende lov, Lov om Hold af Heste, blev ændret i 2017. Det vurderer Hans Marius Jørgensen, formand for Landsudvalget for Heste og Jørgen Kold, chef for SEGES, Heste. - Vi har i mange år ønsket at få lovgivningen ændret, da nogle af kravene var ble-
vet for stramme uden nogen gevinst i forhold til velfærd for hestene. Lovændringen har fjernet en række helt urimelige og skæve regler, som ikke styrker dyrevelfærden, men ville medføre udgifter i milliardklassen for hesteholderne og kunne føre til en stor nedgang i aktiviteten i sektoren, siger Jørgen Kold. Han mener, at man med lovændringen undgår at miste tusindvis af arbejdspladser, primært i landdistrikterne. De stramme krav blev lanceret tilbage i 2007 og sammen med finanskrisen i 2008 har det givet kriseår i hestebranchen. Fra 2008 til 2015 er antallet af fødte føl blevet halveret og antallet af heste er reduceret fra 200.000 til 170.000. - Det har kostet 3.000 fuld-
tidsstillinger og mange flere ville forsvinde, hvis ikke lovændringerne blev gennemført, siger Jørgen Kold. Heldigvis kan ændringer i Lov om Hold af Heste allerede mærkes i branchen. - Vi kan i 2017 se tilbage på en markant positiv vækst. Det var vores indtryk, at salget af heste allerede sidste år blev væsentligt forøget, og der er ikke noget der tyder på, at hastigheden er sat ned gennem 2017, siger Jørgen Kold, der vurderer, at den positive vækst fortsætter i de kommende år. - Heste og ridning er helt i tråd med tidens behov for at komme tættere på naturen og stresse af i fritiden. Interessen for heste er ikke aftagende og vi tror, at der skal en del flere heste til for at tilfredsstille markedets efterspørgsel i de kommende år. Både Jørgen Kold og Hans Marius Jørgensen vil berette om de lyse udsigter på Hestekongres 2018.
Arla flytter arbejdspladser til Hobro Arla meddelte for nylig, at koncernen lukker sit mejeri i Brabrand, hvor 160 mennesker er ansat. Det var naturligvis en dårlig nyhed i Aarhusforstaden - til gengæld var
det godt nyt i Hobro. Arla har nemlig også et mejeri i Hobro, og her er der i modsætning til i Brabrand plads til en udvidelse, og det betyder, at man i Hobro vil få omkring 20 nye
arbejdspladser, når mejeriet i Brabrand lukker. Det er primært efterspørgslen på yoghurt, skyr og creme fraiche, der har skabt behovet for en udvidelse af kapaciteten.
Gudstjenester Søndag d. 4. februar 2018 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke
10.00 10.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 14.00 (HU-hallen) Ulstrup Kirke ingen Gundersted Kirke 19.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke ingen Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke ingen Kornum Kirke 11.00 Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke 9.30 Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke ingen Malle Kirke 11.00 Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 14.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 19.30 Trængstrup Frimenighed ingen Kgs. Tisted Kirke 9.00 Binderup Kirke ingen Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke 9.30 Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 11.00 Brorstrup Kirke 14.00 Ravnkilde Kirke ingen Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 10.00
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 5 Basis, 30 kg. 325,52 (325,52). SPF+Myc 330,52 (330,52 ). SPF 334,52 (334,52). Økologi 910,91 (910,91). UK-tillæg 12,04. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,03 (5,24) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Stigende eksport fra Kgs. Tisted Af Lars Lindberg
Det er en bekostelig affÌre, der udfordrer landmÌndene pü büde økonomi, arbejdsglÌde og nedsat produktivitet, nür de skal skifte ud i medarbejderstaben. Foto: Colourbox.dk.
Udskiftning af medarbejdere koster landbruget dyrt Alt for mange landmÌnd oplever stor udskiftning i ansatte Landbruget har i en ürrÌkke haft svÌrt ved at tiltrÌkke ny arbejdskraft og udskiftningen af ansatte er stor. Der er derfor behov for at gøre landbruget til en mere attraktiv arbejdsplads, mener flere rüdgivere, der vurderer, at landmÌndene bør arbejde mülrettet pü at fastholde deres medarbejdere. - Som arbejdsgivere er der mange ting, der kan gøres for at hjÌlpe en ny medarbejder godt i gang - büde med de daglige opgaver, men ogsü i forholdet til kollegaer, siger Nikolaj Stidsen, der er svinerüdgiver i LMO. 10 procent af ürslønnen. Det koster det den enkelte landmand at ansÌtte en ny medarbejder, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det svarer til 30.000- 40.000 kroner om üret afhÌngig af, om der er tale om en landbrugsmedarbejder eller en driftsleder. Ifølge Nikolej Stidsen er der en lang rÌkke tab forbundet med at skifte en medarbejder ud. - Det kan vÌre tab af motivation og arbejdsglÌde, omkostninger til rekruttering og ansÌttelse og derefter ogsü en oplÌringsperiode af en ny medarbejder, hvor bedriften vil opleve nedsat effektivitet, siger han. Derfor er der god økonomi i at vÌre en god arbejdsplads, understreger Nikolaj Stidsen. - Onboarding er helt afgørende ved opstart af en ny
medarbejder. En god start er det bedste udgangspunkt for at sikre fremtidig stabil arbejdskraft. Det er vigtigt, at man für lavet en introplan og für afstemt forventningerne fra første dag. Det er et fÌlles ansvar at skabe arbejdsglÌde pü arbejdspladsen, og det er bestemt til landmandens egen fordel, at det sker sü hurtigt og godt som muligt, understreger svinerüdgiveren. Britt Rønberg er specialist, nür det gÌlder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Som rekrutteringskonsulent i LMO arbejder hun dagligt med ledelse og udvikling af medarbejdere i landbruget. Ifølge hende bliver manglen pü arbejdskraft ikke bedre de kommende ür, medmindre landbruget tager udfordringen alvorlig. - Derfor opfordrer jeg til at prioritere rekruttering. Det er hjÌlp til selvhjÌlp, siger Britt Rønberg. Britt Rønberg kender ogsü omkostningerne ved at skifte medarbejdere. Der kan vÌre tale om manglende effektivitet, uro blandt hele medarbejdere og en periode uden den nødvendige ledelse. - Omkostningen løber let op i en halv million kroner for en driftsleder i manglende dÌkningsbidrag, mener Britt Rønberg. - God ledelse, godt arbejdsmiljø og gode resultater i produktionen hÌnger uløseligt sammen. Man skal først og fremmest vise sine
medarbejdere, at man er stolt af sin produktion, og man mĂĽ meget gerne fortĂŚlle om sine visioner for virksomheden. Det smitter af pĂĽ medarbejderne, nĂĽr ejeren stĂĽr frem og taler sin virksomhed op, fortsĂŚtter hun.
Flere udenlandske ansatte Udviklingen i landbruget som arbejdsplads viser ifølge opgørelser fra Landbrug & Fødevarer, at en stadig større andel af bedrifterne beskĂŚftiger tre eller flere medarbejdere. Mange medarbejdere i landbruget er desuden unge i uddannelsespraktik, og en del er udlĂŚndinge fra isĂŚr Ă˜steuropa. - Udviklingen har i højere grad stillet landbruget over for nye udfordringer. Vi ved, at udenlandske medarbejdere krĂŚver ekstra indsats, fordi det er vanskeligere at integrere udenlandske medarbejdere, sĂĽ de forstĂĽr arbejdsgangene. De kommer med en anden arbejds-
kultur, og sproget kan vÌre en begrÌnsning, understreger Nikolaj Stidsen. Stür det til Britt Rønberg kan landmÌndene dog selv gøre rigtig meget for at sikre arbejdsglÌde og fastholdelse af medarbejderne. En god chef har ifølge Britt Rønberg empati og lytter til sine medarbejdere. - Nür jeg spørger ansøgere, hvad de lÌgger vÌgt pü, stür bløde vÌrdier som empati, übenhed hos chefen og sikkerhed i ansÌttelsen øverst pü listen. Det overrasker mange besÌtningsejere, siger konsulenten. Til gengÌld kommer faglighed ifølge rekrutteringskonsulenten et godt stykke nede pü listen over, hvad jobsøgere lÌgger vÌgt pü hos chefer. Introduktionen af nye medarbejdere bliver dog vÌgtet højt, og den kan blive bedre mange steder, vurderer Britt Rønberg. - En god start og introduktion er vigtig for at føle sig tilpas, og det er i høj grad ejerens ansvar, at det sker, understreger hun.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
g af g
Spulin
r aler/rø
n
ylleka
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
I sidste uge kunne man pü disse sider lÌse, at Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde - i hvert fald i et stykke tid endnu - blot vil holde landboauktioner i Kgs. Tisted hveranden fredag. Efter at have lÌst artiklen kunne man sidde tilbage med det indtryk, at de nye eksportstalde i Kgs. Tisted stür gabende tomme, men det er pü ingen müde tilfÌldet, understreger Bjarne Frederiksen, der er formand for Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde. TvÌrt imod faktisk. - Vi eksporterede sidste ür omkring 10.000 dyr til udlandet, og de var alle forbi staldene i Kgs. Tisted. Det er en stigning i forhold til üret før, og vi oplever i det hele taget en pÌn stigning i eksporten i disse ür, siger formanden, som pointerer, at dyrene jo kun kan sÌlges Ên gang. - Nür vi har oplevet et fald i antal af dyr, der bliver solgt pü fredagsauktionerne, skyldes det mange faktorer, men en af dem er, at vi sÌlger flere dyr til eksport. De dyr kommer jo af gode grunde ikke til
salg pü fredagsauktionerne, siger Bjarne Frederiksen, som samtidig slür fast, at flytningen fra Aars til Kgs. Tisted ikke har haft nogen negativ indflydelse pü Nordjydsk Landboauktion og Eksportstalde. - Faciliteterne er langt mere tidssvarende for büde dyrene og de folk, der arbejder pü kontoret, sü vi er meget tilfredse. Samtidig kan vi se, at antallet af besøgende til vores fredagsauktioner ikke er faldet, og der kan altsü stadig sagtens holde 100 biler derude om fredagen, siger Bjarne Frederiksen, som forventer, at antallet af dyr pü fredagsauktionerne vil stige stødt henover forüret. - Vinteren er altid lidt sløv, og nu er salmonellazonerne blevet ophÌvet, sü det betyder sandsynligvis, at vi für flere dyr ind. Tidligere mütte man gerne tage dyr med fra den røde zone til den grønne zone, men man mütte ikke tage dem med den modsatte vej, og det var jo de fÌrreste, der havde lyst til at tage dyr med til auktionen, nür de ikke kunne tage dem med hjem igen, og derfor var tvunget til at sÌlge til højeste bud, forklarer Bjarne Frederiksen.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
KĂ˜B OG SALG TYREKALVE samt drĂŚgtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sĂŚlges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sÌlges og leveres. Hø leveres.
SkovsgĂĽrd, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE Flydelag pĂĽ Gylletanke
etableres med udspredning af halm med strømaskine, evt. i stalde.
Leander Thyrrestrup Tlf. 22 20 39 03
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt