Vort Landboblad nr. 14 - 2019

Page 1

126. årgang - Nr. 14 - Onsdag den 3. april 2019

Danske landmænd vil lave en handlingsplan for halekupering På sigt skal landbruget stoppe helt med at klippe haler Af Ture Damtoft I 2019 bliver der gradvist indført en flere nye krav til svineproducenter, der halekuperer. Fra 1. januar skulle alle danske svineproducenter, der halekuperer deres grise, skriftligt kunne dokumentere behovet, og fra april skal landmænd, som halekuperer, lave en handlingsplan på tilpasning af stalde, sundhed og management med det mål at kunne skrue ned for antallet af halekuperede grise på sigt. Det er en stor udfordring for landbruget, som erhvervet gerne vil løfte, mener afdelingschef ved LMO Svin, Kristian Nielsen. - Det er jo en gammel historie, som vi måske lidt har glemt i dagligdagens kamp. Der har længe været forbud imod det, men vi har gjort det alligevel, for vi har ikke kunnet eksportere grisene ellers. Der er ikke efterspørgsel på grise med haler. Så jeg er lidt nervøs for ikke at kupere halerne, for risikoen for halebid er stor. Så det er en god udfordring. Vi skal arbejde med det og blive klogere, men jeg kan være lidt ydmyg overfor opgaven, siger Kristian Nielsen. Handlingsplanen på gårdene betyder en gennemgang af risikofaktorer som, det vand grisene får, deres foder, rode- og beskæftigelsesmateriale, staldklimaet, den generelle sundhed og driftsledelsen. - Det er ikke spor nemt. Det handler om stressfaktorer for grisen. Det kan være kedsomhed, et lidt forkert foder eller skiftende temperatur i stalden. Der er flere faktorer, som spiller ind, og hver enkelt kan udløse halebid. Derfor er der lavet de her checklister, for at være sikker på landmanden lever op til kravene. Sygdom kan også stresse grisene, så de bliver urolige og bider i andres grises haler, siger Kristian Nielsen. Han har fuld forståelse for ønsket om at stoppe halekupering og kalder det selv en form for dyrplageri, men han understreger, at der er en grund til, at landmændene i sin tid begyndte på det.

Flere faktorer spiller ind, når grise begynder at bide i halen på andre grise.

- Hvis du har set en 50-60 kilos gris, som går i halen på en anden, så er du ikke i tvivl. Dels kommer der blod, dels kan der gå infektion i såret, som kan gå op og give en byld på rygraden, hvis ikke vi får det stoppet i tide. Det er yderste konsekvens, men vi får dem isoleret og i behandling med antibiotika. Det virker måske lidt grotesk, men jeg vil gerne klippe de haler, og der er altså en årsag til det. Det rører ikke grisene i forhold til at få bidt halen og få en infektion. Når du har set, hvordan det kan gå, glemmer du det ikke igen, og jeg vil hellere klippe en hale, siger Kristian Nielsen.

Mange undersøgelser Der er lavet adskillige undersøgelser om halebid, og hvordan det kan undgås. Problemet findes ikke kun i det konventionelle landbrug. I et forsøg foretaget af Aarhus Universitet viste op til 30 procent af slagtesvin

på friland tegn på halebid, og forskerne anbefalede en indsats mod det fra 30 kilo. - Alle grise, der vokser op i frilandsbaserede systemer, er ukuperede, men i undersøgelsen fandt vi en markant forskel i forekomsten af halebid mellem besætningerne. I gennemsnit havde 30 procent af slagtesvinene tegn på halebid, forklarer postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab, Hanne Kongsted. Risikoen for halebid viste sig at være højere blandt konventionelle frilandsgrise end blandt økologiske grise, og årsagerne til det bør undersøges nærmere. - Men det tyder på, at selv i produktionssystemer med en lav belægningsgrad og med adgang til halm og grovfoder, tilgodeses grisenes naturlige adfærd ikke fuldstændigt, siger Hanne Kongsted. Pointen med den lave belægningsgrad hæfter Kristian Nielsen sig ved. Han er nemlig lidt træt af, at konventionel drift bliver

lidt udskammet i forhold til frilandsdrift. - Der står ikke noget i undersøgelsen om, at det er fordi landmændene er for grådige og stopper for mange grise i stalden, at der kommer halebid. Frilandsgrise og økologiske grise har også halebid, så det er ikke fordi, vi kører intensiv produktion. Så igen, jeg er lidt nervøs for de nye krav. Det er selvfølgelig forfærdeligt for dyrene at få kuperet halen, men både for både for forretningen og etikken har vi sagt, det er ok med et lille bid i begyndelsen af grisens liv for at undgå større problemer senere. Men, vi skal selvfølgelig arbejde med målsætningerne, og en dag håber vi, at vi ikke kan huske, hvorfor vi gjorde det, siger Kristian Nielsen. Selvom der er trådt nye regler i kraft, pointerer sektordirektør i SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen, at det fortsat er tilladt at halekupere. Man skal blot kunne dokumentere behovet. - Jeg ved, at hele haler giver nogle udfordringer og i mange tilfælde også flere udbrud af halebid. Og det er selvsagt smertefuldt for grisen. Med de nye regler indtræder altså ikke et forbud mod halekupering. Man skal blot kunne dokumentere behovet for det. Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilke krav der er til dokumentation. Derfor er jeg glad for, at vi har fået samlet alle gode råd og tjeklister til, hvordan man kommer godt videre inden for reglerne, siger Christian Fink Hansen og henviser til SEGES hjemmeside, hvor man kan finde en guide til at følge de nye regler.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes

Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03

NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED REPARATION & EFTERSYN:

SALG AF:

· Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Landbrugsmaskiner · A/C anlæg

· Reservedele/sliddele

Maskinrep.dk | 20 23 93 32

Henrik Overgaard - jeg tager telefonen døgnet rundt

...DIN LOKALE MASKINLEVERANDØR FINDER DU I

Tlf. 98 62 17 11 – annonce@aarsavis.dk

Dæk til foDervogn Nye/brugte min. 8 mm. 435/50x19,5 passer også til 445/45x19,5

Pris incl. montering

1.200,- excl. moms (Så længe lager haves)

Point S Aars Markedsvej 15 9600 Aars Tlf. 98 62 10 69


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Med fællesskema kan køen undgås

Landbo Senior besøgte Kronborg på juleturen, her fortalte guiden om juleforberdelserne den gang.

Overskud trods aktivt år hos landbo-seniorer LandboSenior Vesthimmerland har holdt sin årlige generalforsamling i Aktivitetscenteret Aars, hvor 80 medlemmer mødte op. I sin beretning fortalte formand Martin Jensen om en pæn tilgang af nye medlemmer. - Der er kommet 24 nye medlemmer til, der er få medlemmer, der er stoppet i foreningen. Vi har i alt 275 medlemmer, sagde Martin Jensen. Formanden omtalte, at

foreningen ikke alene er for pensionerede landmænd, men for alle der er interesserede i de arrangementer, foreningen holder. - Vi har i år haft en del interessante talere på vores formiddagsmøder, som vi holder i Aktivitetscenteret den første onsdag i måneden. Vi har i gennemsnit været 75 til hver møde, og har blandt andre haft besøg af naturvejleder Karin Winther, fysioterapeut Lars Kristensen, socialudvalgsformand Palle

OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

✔ Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Jensen, og Marius Stubberup. Vi har også været på besøg på det nye rådhus, hvor Per Bach Laursen bød velkommen til 107 deltagere og fortalte og viste rundt. Vi har haft et aftenmøde, hvor provst Anders Bonde gav et muntert indblik i ”Livets efterår”. Emil og Gert Degn fortalte om deres cykeltur tværs over USA, fortalte Martin Jensen. I maj var 50 medlemmer på tur til Mallorca. I august havde de en dagstur til Thy Nationalpark med så stor tilslutning, at de måtte køre i to busser. - Og midt i december var vi på en to-dages tur til København, hvor vi besøgte det juleudsmykkede Tivoli og på andendagen var på Kronborg, sagde Martin Jensen. Efter formandens beretning forelagde kasserer Bent Pedersen regnskabet, som viste et overskud på godt 2000 kroner . Der var genvalg til Bent Pedersen og Gerda Hansen, og to suppleanter. Bestyrelsen har konstitueret sig og er som følger: formand Martin Jensen, næstformand Egon Jensen, kasserer Bent Pedersen, sekretær Karin Bæk, menig medlem Gerda Hansen.

Fristen for at søge om arealstøtte i fællesskemaet er onsdag inden påske, 17. april. Landbrugsstyrelsen opfordrer til at komme igang nu, for så er telefonkøen kortere, og der er bedre tid til at hjælpe landmændene. Styrelsen har lige nu en meget kort sagsbehandlingstid på ændringer af markblokke og opfordrer derfor til at sende sine ændringsforslag med det samme. Hvis du som landmand endnu ikke har taget hul på din ansøgning om arealstøtte, er det en rigtig god ide at komme i gang med at udfylde den eller eventuelt få en aftale med din konsulent. - Hvis man ikke har været inde i vores tast selv-service siden sidste år og har spørgsmål til udfyldelsen af markkort og skemaer, er man meget velkommen til at ringe. Men jo tættere vi kommer på 17. april, jo længere bliver telefonkøen. Derfor er det en god idé at gå i gang allerede nu og

Søndag d. 7. april 2019 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

9.30 10.00 ingen ingen 19.00 17.00 ingen 19.00 11.00 9.30 9.00 ingen 9.00 ingen 11.00 11.00 ingen 9.30 ingen ingen 9.30 11.00 ingen 11.00 ingen 9.30 ingen 10.30 ingen ingen 9.00 9.00 ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 11.00

Smågrisenoteringen

Onsdag, 17. april er deadline for at udfylde fællesskemaet for arealstøtte, men kommer man igang tidligere kan man få hurtigere hjælp om nødvendigt.

Stadig områder med behov for efterafgrøder Der var rift om efterafgrøderne på ansøgningsrundens første dag i februar, men midt i ansøgningsrunden er status, at der mangler at blive søgt tilskud svarende til 17.000 hektar. I det fleste områder går det rigtig godt, og alle hektar er søgt. Der er dog fortsat områder - også i Himmerland - hvor der mangler mange hektar for at komme i mål med indsatsbehovet. Det oplyser Landbrugsstyrelsen, der kraftigt opfordrer landmændene til at søge i de ID15-områder,

ikke vente. Hvis man bruger konsulent, så skal man sørge for at få en aftale i konsulentens kalender, siger Lene Sørensen, enhedschef i Arealtilskud. - Selvom man synes, at man har samme marker som sidste år, så er der altid små ændringer i markkortet og fællesskemaet. Både på grund af ændringer i landskabet, men også fordi de fleste landmænd dyrker en anden afgrøde på den enkelte mark, end de gjorde sidste år, siger Lene Sørensen. Landbrugsstyrelsen har pt. en-tre dages behandlingstid på ændringsforslag til markbloktemaet, og den kan stige til 10 arbejdsdage. Har man allerede sendt forslag til ændring af markblokke, kan ansøgningen sendes, selvom markblokkene endnu ikke er rettet. I så fald har man frist til 13. maj, som er fristen for at indsende ændringer til fællesskemaet 2019. For mere information henviser Landbrugsstyrelsen til deres hjemmeside.

Gudstjenester

hvor der ikke er udlagt nok efterafgrøder eller alternativer. Styrelsen understreger vigtigheden af at få dækket grundvandsindsatsen i de enkelte ID15-områder. Med hensyn til kystvandsindsatsen er det især en fordel at søge på arealer, der åbnede i runde 1, hvor effekten er størst, men Landbrugsstyrelsen opfordrer alle landmænd, der har marker i kystvandoplande med ledige hektar, til at søge. Den målrettede kvælstofregulering skal kompensere

for, at landmænd med Fødevare- og Landbrugspakken fik mulighed for at gøde mere. Ordningen skal dermed sikre, at der ikke sker en forringelse af vandmiljøet. Hvis der ikke frivilligt bliver udlagt et tilstrækkeligt antal efterafgrøder eller alternativer til at nå ordningens samlede indsatsbehov, vil der blive udmeldt et obligatorisk krav uden tilskud. Kravet vil gælde bedrifter med marker i de ID15-områder, hvor der ikke er søgt nok efterafgrøder eller alternativer til både grund- og kystvandsindsatsen. Mere information kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Beregnet notering uge 14 Basis 30 kg. 351,04 (327,49) SPF+Myc 356,04 (332,49) SPF 360,04 (336,49) Økologi 760,07 (759,58) UK-tillæg 13,42 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,56 (5,44)

Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde

Uge 13: 7 kødkvæg, 4900-8700, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 62006400, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 1300-1700, 27 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 600-4800, 10 tyre over 3 mdr. malkerace, 2000-3600, 16 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 28006800, 10 tyre under 3 mdr. malkerace, 2001600, 17 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 450-2500, ­ 1 hest, 1000


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Himmerland har ikke reduceret kvælstofbehov

På Hobroegnen har Elsebeth og Palle Trads på Toftegård 200 økologiske malkekøer til at græsse i naturen omkring Mariager Fjord. Toftegård har været økologisk i 20 år, men byder for første gang velkommen til Økodag. På Toftegård kan børnene lege på halmlegepladsen eller klappe kalvene, ligesom gæsterne kan gå på opdagelse på gården og smage økologiske mejeriprodukter. - Økodag er en god mulighed for, at forældre, børn og bedsteforældre tager en tur på landet og sammen oplever, hvor mælken kommer fra. På gårdene kan man smage på økologien, komme helt tæt på dyrene, og blive klogere på økologisk landbrug, siger Birgitte Nygaard, projektleder for Økodag i Økologisk Landsforening.

Kvælstofprognosen fra Landbrugsstyrelsen viser, at der i år i dele af landet er et mindre behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver, da der er mere kvælstof tilgængeligt i jorden end normalt. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold og bruges til at tilpasse gødningstilførslen efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år. Der har været betydelige forskelle i nedbørsmængderne på tværs af egne af landet, og det betyder at kvælstofprognosen inddeles i tre områder, som kan ses på illustrationen. I Himmerland er kun Mariager Fjord Kommune inkluderet i de kommuner, hvor prognosen ikke viser en reduktion af kvælstof i jorden. I område A har nedbøren kun ligget 20 mm under gennemsnittet for de sidste 10 år, hvilket betyder, at kvælstofprognosen ikke angiver en reduktion af kvælstofbehovet i dette område. I område B ligger nedbøren 56 mm under gennemsnittet og i område C 90 mm under gennemsnittet, og her er der en reduktion af kvælstofbehovet på mellem fem og 15 procent afhængigt af jordtype. Kvælstofprognosen for 2019 viser et større kvælstofindhold end normalt på jordtyperne finsand, blandet sand- og lerjord samt lerjord, mens der på grovsand er normalt kvælstofindhold.

Nordjyske Emma er årets medlem i LandboUngdom

nisk afstemningssystem. Til årsmødet blev prisen Årets Event i LandboUngdom også uddelt. Her løb Fyns LandboUngdom og begivenheden FarmerOlympics med sejren.

Køerne er glade for at komme på forårsgræs. Det kan interesserede opleve 14. april i Haubro og ved Hobro.

Øko-køerne skal ud på forårsgræs

To bedrifter i Himmerland holder Økodag 59 økologiske landmænd i hele landet åbner stalddørene og lukker deres forårskåde køer ud på græs søndag, 14. april. I Nordjylland inviterer 12 økologer indenfor på gårdene til Økodag, bl. a. på Agnesminde ved Aars og på Toftegård ved Hobro. I 2018 valgte 232.000 danskere at opleve køerne løbe på græs. Det er 15. gang, at de økologiske landmænd sammen med Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier holder Økodag. - Økodag er en festdag både for de økologiske køer, de økologiske landmænd og for de mange tusinde forventningsfulde børn og voksne, der hvert år besøger gårdene. Til Økodag bliver det tydeligt at se, hvilken forskel det gør for dyrene, når man køber økologisk. Man kan simpelthen ikke

Emma Christensen fra Dronninglund LandboUngdom vandt den prestigefyldte pris Årets LU’er til LandboUngdoms årsmøde.

Emma Christensen fik stor hæder, da LandboUngdom lørdag holdt årsmøde på Nordjyllands Landbrugsskole ved Nibe.

undgå at blive glad i låget af det livsbekræftende syn af kåde øko-køer, der spurter ud på marken i den friske forårsluft, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. De 12 Økodag-gårde i Nordjylland fordeler sig i Himmerland, Vendsyssel og Thy. På Agnesminde i Hødalen ved Haubro glæder Henny og Jan Pedersen og deres 285 økologiske jerseykøer sig til at tage imod gæsterne. Det er 10. gang, at de er værter ved Økodag. Gæsterne kan være med til at fodre og malke dyrene, tage en hoppetur i halmen, bage snobrød og smage på økologiske mejeriprodukter. Gården har fokus på klimaet og har som et led i sin klimahandlingsplan reduceret sin CO2-belastning med omtrent ti procent

Foran 130 deltagere på årsmødet fik hun overrakt prisen som Årets LU’er, og det fik tårerne til at trille hos den nordjyske pige. - Jeg er simpelthen bare så stolt og så glad. Og jeg er rørt. Det er for mig den største pris i LandboUngdom, og det er helt vildt, at jeg har vundet den, siger Emma Christensen. Emma Christensen er aktiv lokalt i Dronninglund LandboUngdom, på regionalt niveau i Region Vendsyssel og på landsplan i organisationens Aktivitets- og Kursusudvalg. Alle steder er hun kendt for sit positive sind og gode humør, der smitter alle omkring hende. Hun er fuld af

gode ideer, og hun bruger utallige timer på frivilligt arbejde i LandboUngdom. - Jeg giver rigtig meget af min tid og af mig selv til LandboUngdom, men jeg får endnu mere igen. Jeg brænder for LandboUngdom og for vores fællesskab. Jeg vil gerne udvikle LandboUngdom, men jeg har også udviklet mig selv helt vildt meget i LandboUngdom, siger Emma Christensen. Ni aktive og vellidte medlemmer var indstillet til prisen, og vinderen blev fundet ved afstemning direkte på årsmødet. De nominerede blev præsenteret, og herefter stemte lokalforeningerne på deres favorit via et elektro-

UDLEJES • Mosfjerner • • Havefræser • • Brændekløver • • Flishugger • • Pladevibrator • • Fliseklipper •

NYT NYT NYT

Slibning af knive til flishugger

Minigraver og minilæsser udlejes til bl.a. opbrydning af beton samt udmugning.

STIG HOLST 98 63 46 40

Danmark er inddelt i tre områder i kvælstofprognosen 2019, kun i det røde område er der ikke reduceret kvælstofbehov.

Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, SEGES, Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i februar, som sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Er jordens aktuelle indhold af kvælstof større end gennemsnittet, er prognosen negativ. Er indholdet lavere, er den positiv. Kvælstofprognosen gælder for marker med vinterkorn og vårsåede afgrøder.

Ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden.

STILLINGER Malker søges

til aftenmalkning i tidsrummet kl. 15.00 - 18.30, samt morgen og aften hver anden weekend eller efter aftale. Poul Jørn Christensen Tlf. 61 37 81 98

KØB OG SALG Halm sælges

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22

Spise- og læggekartofler sælges 6 forskelliger kontrollerede sorter. Ebbe Jacobsen Veggerbyvej 17, Suldrup tlf. 40 91 50 23

BLANDEDE Knusning og rodfræsning

Af skov, juletræer, jagtarealer, haver, buskads, m.v. udføres med Fendt traktor med AHWI M700 knuser, og AHWI rodfræser. Tlf. 40 78 11 79

Bogtryk/ Offset Tlf. 98 62 17 11

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES

Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy


Vort LandbobLad

Landbrugsnyt


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.