Vort Landboblad nr. 14 - 2019

Page 1

126. årgang - Nr. 14 - Onsdag den 3. april 2019

Danske landmænd vil lave en handlingsplan for halekupering På sigt skal landbruget stoppe helt med at klippe haler Af Ture Damtoft I 2019 bliver der gradvist indført en flere nye krav til svineproducenter, der halekuperer. Fra 1. januar skulle alle danske svineproducenter, der halekuperer deres grise, skriftligt kunne dokumentere behovet, og fra april skal landmænd, som halekuperer, lave en handlingsplan på tilpasning af stalde, sundhed og management med det mål at kunne skrue ned for antallet af halekuperede grise på sigt. Det er en stor udfordring for landbruget, som erhvervet gerne vil løfte, mener afdelingschef ved LMO Svin, Kristian Nielsen. - Det er jo en gammel historie, som vi måske lidt har glemt i dagligdagens kamp. Der har længe været forbud imod det, men vi har gjort det alligevel, for vi har ikke kunnet eksportere grisene ellers. Der er ikke efterspørgsel på grise med haler. Så jeg er lidt nervøs for ikke at kupere halerne, for risikoen for halebid er stor. Så det er en god udfordring. Vi skal arbejde med det og blive klogere, men jeg kan være lidt ydmyg overfor opgaven, siger Kristian Nielsen. Handlingsplanen på gårdene betyder en gennemgang af risikofaktorer som, det vand grisene får, deres foder, rode- og beskæftigelsesmateriale, staldklimaet, den generelle sundhed og driftsledelsen. - Det er ikke spor nemt. Det handler om stressfaktorer for grisen. Det kan være kedsomhed, et lidt forkert foder eller skiftende temperatur i stalden. Der er flere faktorer, som spiller ind, og hver enkelt kan udløse halebid. Derfor er der lavet de her checklister, for at være sikker på landmanden lever op til kravene. Sygdom kan også stresse grisene, så de bliver urolige og bider i andres grises haler, siger Kristian Nielsen. Han har fuld forståelse for ønsket om at stoppe halekupering og kalder det selv en form for dyrplageri, men han understreger, at der er en grund til, at landmændene i sin tid begyndte på det.

Flere faktorer spiller ind, når grise begynder at bide i halen på andre grise.

- Hvis du har set en 50-60 kilos gris, som går i halen på en anden, så er du ikke i tvivl. Dels kommer der blod, dels kan der gå infektion i såret, som kan gå op og give en byld på rygraden, hvis ikke vi får det stoppet i tide. Det er yderste konsekvens, men vi får dem isoleret og i behandling med antibiotika. Det virker måske lidt grotesk, men jeg vil gerne klippe de haler, og der er altså en årsag til det. Det rører ikke grisene i forhold til at få bidt halen og få en infektion. Når du har set, hvordan det kan gå, glemmer du det ikke igen, og jeg vil hellere klippe en hale, siger Kristian Nielsen.

Mange undersøgelser Der er lavet adskillige undersøgelser om halebid, og hvordan det kan undgås. Problemet findes ikke kun i det konventionelle landbrug. I et forsøg foretaget af Aarhus Universitet viste op til 30 procent af slagtesvin

på friland tegn på halebid, og forskerne anbefalede en indsats mod det fra 30 kilo. - Alle grise, der vokser op i frilandsbaserede systemer, er ukuperede, men i undersøgelsen fandt vi en markant forskel i forekomsten af halebid mellem besætningerne. I gennemsnit havde 30 procent af slagtesvinene tegn på halebid, forklarer postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab, Hanne Kongsted. Risikoen for halebid viste sig at være højere blandt konventionelle frilandsgrise end blandt økologiske grise, og årsagerne til det bør undersøges nærmere. - Men det tyder på, at selv i produktionssystemer med en lav belægningsgrad og med adgang til halm og grovfoder, tilgodeses grisenes naturlige adfærd ikke fuldstændigt, siger Hanne Kongsted. Pointen med den lave belægningsgrad hæfter Kristian Nielsen sig ved. Han er nemlig lidt træt af, at konventionel drift bliver

lidt udskammet i forhold til frilandsdrift. - Der står ikke noget i undersøgelsen om, at det er fordi landmændene er for grådige og stopper for mange grise i stalden, at der kommer halebid. Frilandsgrise og økologiske grise har også halebid, så det er ikke fordi, vi kører intensiv produktion. Så igen, jeg er lidt nervøs for de nye krav. Det er selvfølgelig forfærdeligt for dyrene at få kuperet halen, men både for både for forretningen og etikken har vi sagt, det er ok med et lille bid i begyndelsen af grisens liv for at undgå større problemer senere. Men, vi skal selvfølgelig arbejde med målsætningerne, og en dag håber vi, at vi ikke kan huske, hvorfor vi gjorde det, siger Kristian Nielsen. Selvom der er trådt nye regler i kraft, pointerer sektordirektør i SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen, at det fortsat er tilladt at halekupere. Man skal blot kunne dokumentere behovet. - Jeg ved, at hele haler giver nogle udfordringer og i mange tilfælde også flere udbrud af halebid. Og det er selvsagt smertefuldt for grisen. Med de nye regler indtræder altså ikke et forbud mod halekupering. Man skal blot kunne dokumentere behovet for det. Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilke krav der er til dokumentation. Derfor er jeg glad for, at vi har fået samlet alle gode råd og tjeklister til, hvordan man kommer godt videre inden for reglerne, siger Christian Fink Hansen og henviser til SEGES hjemmeside, hvor man kan finde en guide til at følge de nye regler.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes

Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03

NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED REPARATION & EFTERSYN:

SALG AF:

· Entreprenørmaskiner · Staldmaskiner · Fuldfodring · Landbrugsmaskiner · A/C anlæg

· Reservedele/sliddele

Maskinrep.dk | 20 23 93 32

Henrik Overgaard - jeg tager telefonen døgnet rundt

...DIN LOKALE MASKINLEVERANDØR FINDER DU I

Tlf. 98 62 17 11 – annonce@aarsavis.dk

Dæk til foDervogn Nye/brugte min. 8 mm. 435/50x19,5 passer også til 445/45x19,5

Pris incl. montering

1.200,- excl. moms (Så længe lager haves)

Point S Aars Markedsvej 15 9600 Aars Tlf. 98 62 10 69


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Vort Landboblad nr. 14 - 2019 by Aars Avis - Issuu