126. ĂĽrgang - Nr. 23 - Onsdag den 5. juni 2019
Løgstør Dyrskue kontrollerer hvert dyr Büde blodprøver og dyrlÌge skal sikre nul smittefare ved dyrskuet, der er en del af byfesten Af Ture Damtoft Som en del af byfesten i Løgstør er der ogsü altid dyrskue. Og for at garantere at alle dyrene er sygdomsfri, bliver hvert eneste stykke kvÌg testet for sygdomme. Det koster nogle penge for udstillerne, og derfor bliver Løgstør Dyrskue nok ogsü valgt fra af nogle, men sü hellere have helt styr pü sikkerheden, mener formanden for dyrskuet Bent Højgaard Andersen. - Vi tager blodprøver af alle besÌtninger - büde kød- og malkekvÌg. Det koster lidt penge, men hvis vi ikke gør det, er der omvendt nogle udstillere, der bliver hjemme. Kontrollen sikrer, at der er rene linjer, og vi behandler, dem der kommer, pü en god müde selvfølgelig. Vi har simpelthen en
Børnedyrskuet er altid populÌrt, og hvem kan ogsü lige stür for en blød kanin.
dyrlÌge, som indsyner dyrene, for at sikre der ikke er nogen smitterisiko, og det gÌlder büde kvÌg og heste. Og sü er vi nok det eneste dyrskue i landet, som giver et tilskud per besÌtning til kontrollen, siger Bent Højgaard Andersen. Hen er ikke helt sikker pü tallet, da Vort Landboblad taler med ham, men der kommer otte eller ni kvÌgbesÌtninger og 13 heste til dyrskuet i ür. Der skal lÌgges für og geder til, og sü de dyr som børnene selv har valgt til børnedyrskuet. Lokale hündvÌrkere og maskinudstillere kommer ogsü til dyrskuet i Løgstør, hvor der ogsü er adskillige kreative stande mad f.eks. glasgravering, hjemmelavede marmelader og urtesnapse. - Det er et godt lokalt dyr-
EU-kommission forsøger at begrave klima-rapport Lü klar i et ür men blev offentliggjort dagen efter EU valget Af Ture Damtoft Det er et velkendt trick, at offentliggøre en nyhed, mens der er en større nyhed. Det bedste/vÌrste eksempel er müske fra England, hvor en ministersekretÌr mistede jobbet efter at have foreslüet, at 12. september 2001 var et godt tidspunkt at sende dürlige nyheder ud. Et muligt eksempel mere kommer ogsü fra England, hvor avisen The Guardian har offentliggjort en artikel, der sür alvorlig tvivl om EU Kommissionens arbejde med at nedbringe landbrugets klimaaftryk. - I bedste fald er det et tilfÌlde af, at den ene hünd ikke ved, hvad den anden gør. I vÌrste fald er det bevidst at skade klima handling og vores forpligtelse til at holde temperatur stigningerne til 1,5 grader, som Paris aftalen siger, udtaler Imke Lßbbuke, klima og energi chef ved World Wildlife Foundation (WWF). Rapporten blev først offengliggjort, efter WWF bad om aktindsigt, og blev
EU Kommissionen bliver fra flere sider anklaget for forsøg pü at skjule en rapport, som viser, at den fÌlles landbrugspolitik ikke er effektiv i forhold til at nedbringe landbrugets klimaaftryk.
altsĂĽ offentliggjort 27. maj, hvor den mĂĽske kunne forventes ikke at fĂĽ meget dĂŚkning i betragtning af mediernes fokus pĂĽ resultaterne af EU-valget.
Ikke effektivt Rapporten sür tvivl om, hvor effektiv EUs fÌlles landbrugspolitik er. Under den kan landmÌnd for eksempel fü tilskud til pløje sükaldte ’permanente grÌsarealer’ som vüdomrüder
og tørvemoser op og bruge dem som dyrkningsarealer. Det frigiver store mÌngder CO2. Fordi den fÌlles landbrugspolitik ikke har som krav, at medlemslandene registrerer, hvor store grÌsarealer, der bliver pløjet, kan den omdiskuterede rapport kun anslü, at omkostningerne for at reducere udledninger i landbruger er ₏274 pr. ton CO2 - mere end 10 gange omkostningerne i industrien.
- Du kunne ikke selv finde pü det. EU Kommisionen har talt om, at det haster for klimaet (pü engelsk ’climate urgency’), mens den sidder pü en rapport, som viser, hvor lidt landbrugspolitikken gør for klimaet, og hvor meget mere det kunne og skulle gøre, siger Imke Lßbbuke. Rapporten, som vil danne en del af beslutningsgrundlaget for en officiel politik fra EU, rüder til at vÌre forsigtig i overvejelserne om, hvorvidt lovgivning om for eksempel bÌredygtig foder er ’mulige og ønskelige’. - Rapporten viser Ên gang for alle, at den EU fÌlles landbrugspolitik er forfejlet i forhold til at tackle landbrugets bidrag til klimaforandringerne. Specifikt har den ikke addresseret den rolle kød- og mÌlkeproduktion og forbrug har, siger Marco Contiero, Greenpeaces EU landbrugspolitik direktør. Miljø- og Fødevareministeriet ønsker ikke at kommentere rapporten, og Landbrug & Fødevarer har ikke svaret pü to henvendelser.
skue, hvor man kan komme op og fü et par smagsprøver fra f.eks. Thise og Herregürden Hessel, og i ür har vi kreative stande, siger Bent Højgaard Andersen, der ikke er et sekund i tvivl om, hvorfor büde byfest og dyrskue er vigtig. - Det er om at støtte lokalsamfundet, og vi für god kontakt til forretningsforbindelser. Mange er kommet pü dyrskuet i flere ür, og de für fortalt et par røverhistorie og taler om gamle dage, hvor der var 110 dyr med pü dyrskuet. Det kommer vi ikke op pü mere, men dyrskuet er altid populÌrt og en fast del af vores byfest i Løgstør, siger
Bent Højgaard Andersen. Dyrskuet bliver holdt lørdag, 15. juni.
Dyrskuet i Løgstør bliver altid holdt i forbindelse med byfesten.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED REPARATION & EFTERSYN:
SALG AF:
¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ Landbrugsmaskiner ¡ A/C anlÌg
¡ Reservedele/sliddele
Maskinrep.dk | 20 23 93 32
Henrik Overgaard - jeg tager telefonen døgnet rundt
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
ser gode vækstmuligheder i. Vi håber, at CPC er første skridt på vejen til en stærk position på det spanske marked - ligesom vi med succes har gjort i Tyskland og Frankrig, siger koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll.
Stor international spiller
Koncerndirektør i DLG, Kristian Hundebøll, giver hånd på opkøbet af spanske Vilofoss. Foto: DLG.
DLG datterselskab køber op i Spanien Vilofoss, en af de tre største aktører på det europæiske vitamin- og mineralmarked til husdyrproduktion, har netop købt den spanske mineralvirksomhed Complementos de Piensos Compuestos (CPC). Fami-
lievirksomheden CPC producerer 15.000 tons vitaminer og mineraler om året svarende til en omsætning på 120 mio. kr. - Spanien er det største europæiske marked for griseproduktion og produ-
cerer 20 pct. af alle grise i Europa. Det er pt det marked i Europa med den højeste vækst. Vi har i længere tid været på jagt efter den rette samarbejdspartner, og det er nu lykkedes med investeringen i CPC, som vi
Vilofoss har med den nye spanske fabrik nu 16 fabrikker i syv lande i Europa og en mindre ejerandel i en vitaminfabrik i Kina. Vilofoss producerer 400.000 tons vitaminer og mineraler om året og omsætter for over tre mia. kr. - I starten af året indgik vi et nyt samarbejde med det franske selskab ARC, hvilket har gjort os til markedsleder i Frankrig på salg af smågrisefoder. Med CPC i Spanien er vi nu tilstede på alle de vigtige markeder i Europa og er med til at sætte dagsorden for husdyrproduktionen både indenfor grise, kvæg og fjerkræ, siger Kristian Hundebøll. CPC er placeret i Navarra-provinsen i Nordspanien tæt på Pamplona og er strategisk godt placeret i forhold til den store spanske svineproduktion.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Anne-Birgitte Agger vandt en EMBLA pris i kategorien ’Nordisk mad til mange 2019.
To danske vindere af madpriser Da der i fredags var prisuddeling af den nordiske madpris Embla, var to danskere blandt vinderne. Kokken Claus Meyer vandt i kategorien ’Nordisk madkommunikatør 2019’, og Anne-Birgitte Agger vandt i kategorien ’Nordisk mad til mange 2019’. Det er anden gang, at den nordiske madpris bliver uddelt, og Danmark løb med to ud af syv priser. - Hele tanken bag Embla er at styrke den fælles nordiske mad-identitet, kultur og øge interessen for nordisk mad uden for Norden. Derfor er vi er
utrolig stolte af priserne, for vi har så meget godt i Norden: smagfulde råvarer og rigtig meget innovation blandt madprofessionelle. Særligt stolte er vi, fordi vi i dag har vundet i hele to kategorier, siger Lone Marie Eriksen, der er chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer og projektleder på den danske del af Embla. Det er de syv nordiske landbrugsorganisationer, herunder Landbrug & Fødevarer, der står bag den fælles nordiske madpris. Formålet med prisen er at få delt viden og erfaringer fra alle de nordiske lande.
Gudstjenester Pinsedag 9. juni
2. pinsedag 10. juni
Aars Kirke
9.30
11.00 Vitskøl Kloster
Aars Frikirke
10.00
ingen
Skivum Kirke Giver Kirke
ingen ingen
11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster
Blære Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs.Tisted Kirke
11.00 8.30 6.30 ingen 10.30 9.00 11.00 ingen 9.30 11.00 11.00 9.30 11.00 9.30 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 9.00 ingen ingen 10.30 9.00 ingen 10.30 ingen 10.30 9.00 10.00 10.30 Præstelunden
11.00 Vitskøl Kloster ingen ingen 9.00 ingen ingen ingen ingen 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster 11.00 Vitskøl Kloster ingen
Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
ingen ingen 9.00 ingen 10.30 9.00 10.30 ingen 10.30 10.00
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 23 Basis 30 kg. 428,56 (428,56 ) SPF+Myc 433,56 (433,56) SPF 437,56 (437,56)
ingen ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen 11.00 Vitskøl Kloster
Økologi 791,52 (791,52) UK-tillæg 13,42 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,14 (6,14)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Selvkørende robot klar til bæredygtig revolution I flere år har brødrene Jens og Kristian Warming udviklet en robot til såning og sprøjtefri ukrudtsbekæmpelse i økologiske landbrug efter alle bæredygtighedens principper. Snart kan det måske være slut med tunge maskiner, sprøjtegift og slidsomt arbejde på de danske roemarker. Markrobotten FarmDroid er brødrenes robotopfindelse, som nu ruller ud fra et af Danmarks førende robotmiljøer i Odense. - Vi har villet udvikle en robot, der kan hjælpe med at skabe mere harmoniske og bæredygtige produktioner i landbruget. Robotten er
strende insekt- og fugleliv, siger næstformand i LandboNord, Lars Mellemkjær. Mark- og naturvandringen markerede samtidig starten på DOF Nordjyllands projekt, der handler om at man frit kan få en ornitolog ud til at fortælle om hvilke fugle der findes i lokale naturområder.
Sådan ser den nyudviklede farm droide ud.
tilpasset naturlivet og laver hverken skader på jord eller grundvand, siger Kristian Warming, den ene af de to opfindere og direktør i FarmDroid, som allerede nu har de første 12 FarmDroid-robotter kørende på økologiske marker rundt
sprøjtegift og manuel arbejdskraft.
i landet. FarmDroid drives med solenergi og ved brug af avanceret navigationsteknologi sår robotten først hvert plantefrø, hvorefter den gennem en plantesæson sørger for at holde roe- og rapsmarker fri for ukrudt uden brug af
Spår stort potentiale Blandt eksperter i landbruget og i det odenseanske robotmiljø har man hurtigt set potentialet i FarmDroid og den revolution,
Tre foreninger har sat flere initiativer igang sat flere initiativer i gang. - Vi er flere, der er blevet klar over, at vi står over for en alvorlig klima- og biodiversitetskrise, som vi skal handle på. Derfor må vi handle på flere fronter. Et sted at begynde er ved at sikre flere fugle i naturen. Der er mange små naturområder, der har stor be-
tydning for biodiversiteten, både i landbrugslandet og i små bysamfund, som vi skal værne om, siger Svend Erik Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland. Et af de steder, hvor der er gjort en indsats for fuglelivet, er hos landmand Niels Kristian Oien i Hørby ved
Sæby. Tirsdag var der hos ham en gratis mark- og naturvandring, hvor interesserede kunne komme og høre om projektet, der handler om at gøre forskellige tiltag for at forbedre fugle- og dyrelivet i landbrugslandet, uden at det ændrer væsentlig ved landmandens økonomi. Et initiativ som
Ny teknologi halverer landbrugets klimaaftryk og give flybrændstof Teknologien SkyClean kræver halm, gylle og 400 millioner fra staten Det lyder næsten for godt til at være sandt, men eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet anslår, at landbruget kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent ved hjælp af den nye teknologi SkyClean. Samtidig skulle vi kunne få klimaneutralt flybrændstof. Det kræver halm, gylle, strøm fra havvindmøller og en investering fra staten på 400 mio. kroner til at tage de næste forskningsskridt, så teknologien kan blive færdigudviklet og demonstreret. Flyrejser og landbrug bliver i klimadebatten ofte fremhævet som nogle af de største syndere. Men efterspørgslen på fødevarer stiger i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker, og selvom klimaskam er blevet et koncept, er flytransporten formentlig kommet for at blive. - Hvis vi vil bekæmpe klimakrisen og sikre, at den globale temperaturstigning
LandboNord gerne ser flere af. - Det handler om, at vi sammen finder løsninger med respekt for både natur og erhverv. Samarbejdet med DOF Nordjylland og Danmarks Jægerforbund betyder, at vi kan handle i fællesskab og inspirere endnu flere til at sikre et blom-
Fra venstre: Jens Warming, Peter Førby-Madsen og Kristian Warming.
Flere fugle i nordjysk natur Alle sejl skal sættes til, hvis der skal gøres noget for at få flere fugle og sikre biodiversiteten i den nordjyske natur. Det mener man i Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland (DOF Nordjylland), Danmarks Jægerforbund og LandboNord, som i den anledning har
som den nye letvægtsrobot kan skabe. Medstifter af milliardsuccesen Universal Robots, Esben Østergård, er gået ind i FarmDroid som investor og hos SEGES under Landbrug & Fødevarer holder chefkonsulent Sven Hermansen
skarpt øje med FarmDroid. - Små, lette autonome robotter er en interessant løsning. Ukrudtsbekæmpelse er en af de største udfordringer ved økologisk landbrugsdrift, og her er en løsning, som arbejder med stor præcision, fordi den på enkeltplanteniveau kender plantens placering. Robotten giver store besparelser på de lønninger, der normalt skal bruges på de mere specielle afgrøder. Der er samtidig tale om en ny tilgang, hvor vi taler om letvægtslandbrug. Det er ikke tunge maskiner, som ødelægger jordens struktur. Jeg ser masser af potentiale, siger Sven Hermansen.
ikke overskrider 1,5 grader, må vi finde helt nye løsninger. En af de vigtige løsninger, som landbruget kan bidrage med, er at omdanne halm og gylle til klimaneutralt flybrændstof og samtidig halvere vores eget klimaaftryk, som er opgjort til 10,4 mio. tons CO2. Vi har brug for, at politikerne sætter handling bag alle klimaambitionerne og finder penge til forskning i og udvikling af projektet her og nu, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer. SkyClean-teknologien er udviklet af Stiesdal A/S. Teknologien bruger landbrugets halm og gylle til dels at danne klimaneutralt flybrændstof, dels at binde kulstof i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne
i naturen taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det samme sker i landbruget, når halmen nedpløjes, og når den biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med den nye SkyCleanteknologi kan vi undgå, at alt kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibrene fra biogasanlæggene går tilbage til atmosfæren igen som CO2. I stedet omdannes en del af kulstoffet til flybrændstof, mens resten bindes permanent i form af biokul, som ikke rådner, og som i stedet opbygger kulstofindholdet i landbrugsjorden. - Det sker ved, at halmen og restfibrene omdannes i en pyrolyseproces, hvor der produceres olie og gas af cirka halvdelen af kulstoffet. Vi er allerede kommet langt med udviklingen af pyrolyseprocessen og forsøg med produktion af bio-
kul på DTU Risø campus, siger Jesper Ahrenfeldt fra DTU, Institut for Kemiteknik. For at få den rigtige kemiske sammensætning til flybrændstof skal olien og gassen fra pyrolyseprocessen have et tilskud af brint fra havmøllestrøm. Restproduktet fra pyrolysen bliver til et såkaldt biokul, der kan spredes på landmændenes marker. Biokul kan bruges til gødning og jordforbedring af landbrugsjorden samtidig med, at kulstof lagres i jorden og dermed reducerer landbrugets miljø- og klimaaftryk. - Hvis halmen bare nedpløjes, som vi gør i dag, omsættes langt størstedelen af kulstoffet i halmen til CO2 i løbet af få år. Biokul er derimod meget stabilt og omsættes stort set ikke til CO2 de næste mange, mange år, fortæller Anne Winding fra Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
Flytning af halm: Traktor med læsser + halmvogn til 24 stk. standard bigballer. Spuling af dræn: Homburg spuler m. 450 m slange. Vand kan medtages. Marksprøjtning udføres: Amazone trailersprøjte 24 m og 28 m, gps, enten med jeres plantebeskyttelse eller vi har det med til fast aftalt pris.
Rivning af græs: Krone rive 14 meter.
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt