126. årgang - Nr. 26 - Onsdag den 26. juni 2019
Svineproducenterne savner information og fokus på den danske kerneproduktion Formanden retter kritik af retningen i Danish Crown men kommer også med forslag til løsninger Af Ture Damtoft Danish Crown ser selv positivt på resten af året, men fra de Danske Svineproducenter er der tværtom stor skepsis overfor den danske slagteri-mastodont og dens ledelse. Group CEO i Danish Crown, Jais Valeur, mener, at halvårsregnskabet er acceptabelt men erkender, at virksomheden er et godt stykke fra at kunne levere en forbedret afregning til leverandørerne. Netop den forbedrede afregning har i stor stil fået de danske svineproducenter til at fravælge det danske marked og i stedet eksportere til Tyskland, hvor de kan få op til 90 øre mere per kilo. Reaktionen fra Danske Svineproducenter er helt utvetydig. De siger det stik modsatte af Danish Crown og kalder halvårsresultatet for utilfredsstillende. - Det kan ikke være et acceptabelt resultat, når det er faldet i forhold til samme halvår sidste år. Det er derimod særdeles urovækkende, for det lavere driftsresultat fremkommer på trods af en omsætning, der er
Danish Crowns pakkeri i slagteriet i Horsens.
steget. Det vil sige, at koncernen på trods af opkøb af virksomheder, der ifølge slagteriet forklarer den stigende omsætning, alligevel ikke har været i stand til at øge sit resultat. Det løber os koldt ned ad ryggen. Er det nu igen os, der skal betale prisen? spørger formand Kim Heiselberg.
Den onde spiral Han savner mere information og mere fokus på at servicere landmændene, der
i sidste ende er ejere af Danish Crown men som ikke har synderlig stor indflydelse på driften. - Det led, man skal servicere, må være ejerkredsen, som udgør 1900 svineproducenter. Vi får skudt i skoene, at vi eksporterer i stedet for at levere til danske slagterier. Men, hvis vi kan få højere priser for vores produkt syd for grænsen, ville det være uansvarligt ikke at udnytte den situation. Det er den onde spiral, vi er inde i, si-
ger Kim Heiselberg og peger på, at mangelen på grise til slagtning i Danmark nu er så stor, at der måske er fare for lukning af et slagteri, og dermed mange arbejdspladser der går tabt. Så sent som i fredags, 21. juni, meldte Danish Crown ud, at det er en uholdbar situation på slagterierne, fordi kapaciteten ikke bliver tilstrækkeligt udnyttet. Der er ganske enkelt mangel på grise. Løsningen må være større sikkerhed for producenterne, mener Kim Heiselberg. - Hvis jeg véd, en gris skal slagtes om tre måneder, skal jeg have en garanteret pris fra Danish Crown. Ellers sælger jeg den til eksport, som situationen er nu. Derfor foreslår vi kontraktproduktion, hvor Danish Crown har hånden på kogepladen sammen med landmanden, så vi ikke står alene med risikoen, siger Kim Heiselberg.
Kritisk og konstruktivt Han peger også på et stort fokus på at vækste som en del af problemet med Danish Crown.
Jais Valeur, group CEO i Danish Crown.
- Vores holdning er, at hvis man har råd til at vækste og ser det som en værdi, så må der også være værdi i at sikre sig råvarerne til kerneproduktionen i Danmark. Vi står i det bedste marked i lang tid lige nu, og Danish Crown kan ikke finde råvarerne. Vi var oppe på 23 millioner slagtesvin for 10 år siden. I 2018 lå vi på 15/16 millioner - det illustrerer situationen meget godt, siger Kim Heiselberg. Gennem repræsentantskabet i Danish Crown sidder han relativt tæt på ledelsen, men ønsker sig mere indsigt i strategien.
- Det er ikke kommunikation, der er mest af. Vi er ikke med i kredsen af dem, som ser, hvor udviklingen går hen, siger Kim Heiselberg og efterlyser et grundigt eftersyn af forretningsmodellen. - Der er ikke sket noget banebrydende nyt de sidste år. Vi tænker, der skal ses på, hvilken retning man går i. I bund og grund er det i min og alle de andre producenters interesse, at det går godt for Danish Crown, og vi forholder os både kritisk og konstruktivt til udfordringerne, siger Kim Heiselberg.
Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.
Landboungdom klar til dobbelt traktortræf i Aars Lokaltræf og Nordjysk Mesterskab forventes at trække 2500 gæster til byen om et par uger Af Ture Damtoft Lørdag, 13. juli er der dobbelt-traktortræf i Aars på festpladsen ved Messevej. Først et lokalt træk og derefter Nordjysk Mesterskab i traktortræk. - Det er første gang at Region Aalborg forsøger sig med at afholde dobbeltstævne, og vores lokaltræk lige før er sidste mulighed i Region Aalborg for at kvalificere sig til Nordjysk Mesterskab. Ved at vi afholder lokaltræk inden nordjyske, har trækkeren, der har kvalificeret sig Nordjysk Mesterskab, mulighed for at tilmelde sig vores lokaltræk og lige få tjekket i sidste øjeblik, om de har fået skruet korrekt på pumpen, siger Louise Avlskarl, formand for Himmerlands Landbo-
Lørdag, 13. juli er der først lokaltræf og så Nordjysk Mesterskab i traktortræk på festpladsen på Messevej i Aars.
ungdom. Hun har været med til traktortræf en del gange, sidste år også som tovholderen der skal holde styr på tropperne. Bestyrelsen får hjælp af andre frivillige, venner og bekendte. Har man lyst til at være med, skal man
bare henvende sig - så skal arrangørerne nok finde en opgave. - Vi har fået meget opbakning fra lokale, der har støttet os. Det er gået godt i Aars, og det har givet os et godt rygte, som forhåbentlig tiltrækker både deltagere
og publikum. Vi kan i hvert Slædeteam var booket for er afsted første gang, er det fald mærke større interesse flere måneder siden. jo hyggeligt, for det er ikke fra sponsorer i år, siger Der er kun fire slæder kun sort røg og store maskiLouise Avskarl. til traktortræk i Danmark, ner, det sociale er det vigtigI 2018 kom der lige knap og de er booket op næsten ste af det hele, og vi lover 2500 gæster, og hvis vejret konstant, fra sæsonen be- at holde en god fest, siger holder, håber de på flere i gynder ved påske, og til den Louise Avlskarl. år, selvom stævnet ligger•etGummigedsarbejde slutter sidst på sommeren. par uger senere. Et udtryk for, at traktorog rødder - Vi ligger to uger senere,• Træer træk lader til at blive mere optages hvor mange måske er på fe- og mere populært, mener • Skårlægning rie. Men så kan de jo bruge• Jordkørsel landboungdom medformanden • Rundballepresning dagen i Aars. Vi er også traktor i Himmerland. og vogn det sidste stævne i Region - Der er stadig mange, som • Gummigedsarbejde Kosand fra Aalborg, men det kan også • har fordomme omkring gylletanke være en fordel, netop fordi traktortræf. Men, når de vi er det sidste kvalificeren- kan udspredes de stævne til de nordjyske mesterskaber, og så har vi jo to træk på en dag, og det Ib NIelseN, Farsø trækker forhåbentlig mange tilskuere, siger Louise AvlsTlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 karl. Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Klargøringen af pladsen Spuling, af dræn og kloakker samt begynder nogle dage før, alle former for entreprenørarbejde udføres men slæden fra Vesterlund
Tlf. 22 20 39 03
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Tre 40 års-jubilæer på samme dag Computere fyldte et rum og regnestykket blev klaret på papir Der er god grund til at hejse flagene hos Agri Nord i Hobro på mandag, 1. juli. De tre økonomiassistenter Hanne D. Møller, Kirsten Nielsen og Anette Sørensen har nemlig 40 års jubilæum den dag. - Det er ikke usædvanligt, at ansatte i landboforeninger har været der i mange år, men jeg har alligevel aldrig hørt om tre med jubilæum samme dag, siger de tre jubilarers teamleder, Berit Kristoffersen, der for øvrigt selv har 40 års jubilæum næste år. Om formiddagen samles alle kollegaerne i huset til kaffe og brød, og festlighederne fortsætter til aften for kollegaer og familie til fest på Bies Bryghus i Hobro. De tre jubilarer mødte hinanden for første gang på parkeringspladsen udenfor centret i Hobro som unge piger i 1979. Bare 18 år gamle. De havde alle tre taget den ét-årige EFG-uddannelse på handelsskolen, og skulle starte som elever hos det daværende Hobro og Omegns Landboforening, som efter
Når man har været kollegaer i 40 år, kender man hinanden godt. Netop kollegaerne og det arbejdsmæssige netværk er dét, der har gjort Agri Nord til en god arbejdsplads gennem 40 år, er de tre jubilarer enige om. De er fra venstre: Anette Sørensen, Kirsten Nielsen og Hanne D. Møller.
et par fusioner i dag hedder Agri Nord. - Vi er blevet rigtig gode venner, og vi holdt mange gode ungdomsfester sammen i de første 10 år, vi var her, fortæller Anette Sørensen. De tre jubilarer er enige
om, at det især er kollegaerne, der er det bedste ved at arbejde i Agri Nord.
Ingen internet eller printer Da de tre unge piger begyndte på kontoret, så
hverdagen noget anderledes ud end i dag. Der fandtes ingen printer, og internettet var lige opfundet og var bestemt ikke noget, der blev brugt i almindelige virksomheder. - Vi måtte sende vores pa-
pirer til tryk, og fik dem først tilbage efter et par dage, fortæller Hanne D. Møller og mindes store disketter, der blev sendt med posten, og dataapparater, der fyldte hele rum. - Vi regnede med blyant på papir og skrev først tallene ind i terminalen bagefter. Vi måtte også deles om tastaturerne, for der var ikke et til os alle, fortæller hun. Nok har den teknologiske udvikling gjort en del arbejdsgange nemmere, så er både kundernes landbrug, deres regnskaber og den lovgivning, der omgiver dem, blevet stadig mere komplekse. Men mange af deres kunder er de samme. Anette Sørensen har en kunde, hun har haft siden sin første dag i Agri Nord, og Hanne D. Møller har én, hun har serviceret siden 1980. Alle tre økonomiassistenter er indstillet til Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs medalje for deres indsats i Agri Nord. Selvom 40 år er rigtig mange år, er det ikke usædvanligt med lange ansættelser i Agri Nord. Gennemsnitancienniteten ligger på næsten 18 år.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
En stor gruppe seniorer fra Landboseniorklubben Vesthimmerland var forleden på ferie med en smule fagligt indhold til Sydfrankrig.
Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Søndag, 30. juni 2019 AAars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
9.30 10.00 9.30 ingen ingen ingen ingen 8.00 9.30 ingen 19.30 ingen 10.30 ingen 11.00 11.00 9.30 ingen ingen ingen ingen 11.00 ingen 9.30 ingen ingen ingen 10.30 10.30 ingen ingen ingen 9.00 10.30 ingen 10.30 9.00 ingen ingen 9.00 10.30 9.00 ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.00 10.00
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
Frit valg Privat Erhverv
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.
Gudstjenester
Landbrugets seniorer på fagligt besøg i Frankrig Landboseniorklubben Vesthimmerland har igen haft medlemmerne med på én af deres udflugter. For et par uger siden var en stor gruppe på fagligt besøg i Provence - for der skulle selvfølgelig beses vinmarker og smages på produkterne, når nu man havde taget turen til Sydfrankrig. Turen begyndte i Nice og fortsatte til Cannes, herfra var landboseniorerne på udflugt til Europas bedeste
og dybeste slugt Georges du Verdon. Siden gik turen til Avignon med dens tykke bymure og paveslottet, og byen var basen for resten af den syv-dages tur. Byen Aix en Provence lagde marked til en dag, og så kom der lidt faglighed for de pensionerede landmænd. Rismarkerne og de vilde heste blev inspiceret, og naturen i form af Camarguedeltaet og Rhone flodens udmunding blev
taget ind. Vinen fra et vingods blev indtaget dagen efter, og produktionen af de røde, rosé eller hvide dråber blev vist frem. Selvom det faglige ikke er så nødvendigt mere, var det nogle meget interesserede landmandspensionister, der fulgte med, og gerne indtog en smagsprøve mere. En tur med mange oplevelser og en stor flok tilfredse pensionister, der vendte hjem til Aars.
Uge 25:1 SDM kælvekvie, 4000, 5 kødkvæg, 500011000, 1 græsko, 7000, 2 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-600, 10 kvier under 12 mdr. kødkvæg 800-4200, 5 tyre over 3 mdr. malkerace, 18002600, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3600-7000, 16 tyre under 3 mdr. malkerace, 400-2100, 6 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 8002500, 1 foldtyr, 5300
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 26 Basis 30 kg. 448,35 (446,26 ) SPF+Myc 453,35 (451,26) SPF 457,35 (455,26) Økologi 771,57 (792,46) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,23 (6,26)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Pas på likviditeten, selvom prisen stiger Gevinsten fra den stigende notering på svin skal bruges på et finansielt beredskab Den stigende notering og dermed bedre økonomi for landmændene bør bruges til et finansielt beredskab, lyder opfordringen fra LMO. LandboNords team økologi arrangerede en tur til Limfjordsøen Livø for at se den økologiske planteavl og høre om øens historie. Det blev en tur med et fantastisk vejr og en god guidet tur med Karsten Kjærgaard, som driver landbruget.
Økologiske landmænd fik inspiration på Livø En tur til Livø kan anbefales - måske især for landmænd inden det er for sent. For øens alsidige kornavl bliver måske snart historie. I hvert fald, hvis regeringens forslag om at nedlægge det statsdrevne landbrug på øen kommer til at står ved magt. Så bliver det ikke muligt at finde den alsidighed i landskabet, og det historiske spisekammer, som man finder på øen i dag. På landmændenes tur rundt på øen var der plads til at høre om øens historie. Livø har netop en historie med flere afsnit og funktionaliteter. På forskellig vis
har Livø således gennem tiden bidraget med sit særlige virke i forhold til fastlandet. Livø drives i dag økologisk og øens kornavl er ikke traditionel rug og havre. Der dyrkes ca. 15 forskellige gamle kornarter, som bl.a. spelt, svedjerug, ølandshvede, og dalarhvede. Øen blev i 1980 overtaget af Miljøministeriet, og blev i 1991 omlagt til økologi. De 320 ha er fordelt med 1/3 økologisk jordbrug, 1/3 hede, strandenge og overdrevsarealer og 1/3 skov. Kornet sælges i dag primært via Aurion og Irma i København. En del af
produktionen bruges også på øen, hvor der på kroen serveres mad med lokale råvarer. Dagens tur, der var arrangeret af LandboNords økologi team, bød på frokost på kroen. Der var god stemning på turen og enighed om, at en time mere på øen havde været fint. Hvis man har fået blod på tanden mht. selv at blive økolog, så tilbyder LandboNord et gratis omlægningstjek til økologi. Omlægningstjekket giver svar på mange spørgsmål, og økonomireglerne drøftes i forhold til den enkelte bedrift.
Mælken er ’ofte god efter’ Arlas seneste initiativ mod madspild er ny datomærkning på 92 millioner mælkekartoner hvert år. På kartonens datomærkning står der nu ’ofte god efter’, hvilket skal nuancere danskernes forhold til holdbarhed, så god mælk ikke ender i vasken. I august sidste år ændrede Arla, med succes, mærkningen på mælkekartoner i Sverige. Nu er turen kommet til Danmark, hvor ændringen er indført på Arla 24-mælken. Mejerigiganten mener, den nye datomærkning er en opfordring til danskerne om at stole på deres egen dømmekraft ved at bruge sanser og sund fornuft til at vurdere mælkens holdbarhed.
Arla har indført ny datomærkning.
- Der er stor opmærksomhed på madspild blandt forbrugerne i dag. Samtidig ønsker danskerne ikke at gå på kompromis med fødevaresikkerhed. Arlas nye mærkning signalerer, at man godt må bruge sin egen dømmekraft, selv om
datoen på pakken er overskredet. Jeg tror, at det kan være med til at reducere en af barriererne, der har været mod at begrænse madspild, siger Klaus G. Grunert, professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet.
Når de seneste måneders gevinst af den hastigt stigende svinenotering skal fordeles, skal man som svineproducent først og fremmest tænke på at få styr på sit finansielle beredskab. Først derefter bør man kigge på rentable investeringer, som kan nedbringe fremstillingsprisen. Sådan lyder opfordringen fra driftsøkonom hos LMO, Carsten Odde Dalum. - Gennem de sidste mange år har svineproducenter haft meget store prisudsving. Hvis vi kigger tilbage på 2017, var det et historisk godt år, mens 2018 i særdeleshed har været meget udfordrende. Det gør, at man har et stort behov for at have et finansielt beredskab til at imødekomme udsvingene. Og det er der mulighed for at få styr på nu, hvor noteringen er gået op, siger Carsten Odde Dalum, driftsøkonom hos LMO. For mange kan det ellers være fristende at grave i bunken af skuffeprojekter og eventuelt købe en større traktor eller føre en udvidelse ud i livet. - Men først og fremmest skal pengene i kassen, og så skal de bruges på at skabe et finansielt beredskab. Derefter kan man så kigge på investeringer, der også kan øge konkurrenceevnen. Der kan selvfølgelig være presserende investeringer, som absolut skal laves, men derudover bør det være sekundært, mener Carsten Odde Dalum.
Stigende notering Økonomen peger på, at der er mange måder til at få det finansielle beredskab på plads. - Nogle har det allerede i form af indlån eller vær-
dipapirer. For andre, hvor indlån og værdipapirer ikke er en mulighed, kan beredskabet styrkes ved eksempelvis at opbygge kornlagre, lave gødningsindkøb eller undlade at udnytte sin kontraktfinansiering 100 pct., siger han og uddyber, at alle dispositioner for at styrke sit finansielle beredskab naturligvis kun skal laves, hvis det er driftsøkonomisk fornuftigt i forhold til prisniveauer. Generelt opfordrer han til at tage en tæt dialog med sin rådgiver, hvis man har brug for at få bedre styr på finanserne. Svinenoteringen er gået op næsten hver eneste uge siden slutningen af marts og er siden da steget mere end tre kroner. Stigningen falder dog også på et meget tørt sted, da prisen på grisen gyngede omkring de 8,30 kroner per kilo tidligere på året - en pris der for de flestes vedkommende var tabsgivende. Den stigende notering drives i høj grad op af den afrikanske svinepest, der har fat i store dele af verdens svineproduktion, og de yderligere kroner har givet luft i de trængte svineproducenters økonomi. Samtidig får udsigten til yderligere likviditet helt naturligt også optimismen
til at spire fra bedrift til bedrift. - Den stigende notering er selvfølgelig meget glædelig, og det giver helt naturligt en bedre økonomi derude. Det skal dog huskes, at det først er i løbet af april, at vi har indhentet det tabte i forhold til prognosen, siger Carsten Odde Dalum.
Carsten Odde Dalum.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt