126. årgang - Nr. 34 - Onsdag den 21. august 2019
Efter massiv interesse fra landmænd og lodsejere:
60,6 mio. kr. ekstra til minivådområder i 2019 Landmænd og lodsejere har i 2019 vist stor interesse for at anlægge minivådområder. Fødevareminister Mogens Jensen afsætter derfor yderligere 60,6 mio. kroner i 2019, så der i alt er 193,1 mio. kroner til indsatsen. Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes. Derfor kan der komme ekstra gang i gravemaskinerne på en del af landets marker til gavn for vandmiljøet i både søer, vandløb og hav. Interessen har været så stor, at det har resulteret i en markant overansøgning, og fødevareminister Mogens Jensen kvitterer nu for landmændenes ihærdighed ved at afsætte yderligere 60,6 mio. kroner til området i 2019, så man kan imødekomme alle ansøgninger, der opfylder kravene. Det betyder, at der i alt er afsat 193,1 mio. kroner til etablering af minivådområder i 2019. - Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø. Regeringen er klar til at anvende 60,6 mio. kroner yderligere, så alle landmænd og lodsejere, der har søgt i år og lever op til støttebetingelserne, kan komme i gang med gravearbejdet, siger
over den forskønnende effekt og det rigere dyreliv omkring vandhullerne, som minivådområderne også bidrager med, siger Mogens Jensen. De landmænd og lodsejere, der får imødekommet deres ansøgning om at anlægge minivådområder, får dækket alle udgifter forbundet med etableringen - lige fra udgifterne til beregninger af den mest
Fakta om minivådområder
Fødevareminister Mogens Jensen afsætter yderligere 60,6 mio. kroner i 2019, så der i alt er 193,1 mio. kroner til etablere minivådområder.
fødevareminister Mogens Jensen. Oprindeligt var der afsat 115 mio. kroner til ordningen i 2019. Hertil kommer 30 mio. kroner i overskydende midler fra ordningen i 2018, som ministeren tager i brug sammen med ekstra 30,6 mio. kroner fra fx annulleringer af tilsagn under Landdistriktsprogrammet. Endeligt er der 17,5 mio. kroner fra nationale midler.
Det giver i alt 193,1 mio. kroner til ordningen i 2019.
Løfter vigtigt samfundsansvar I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt tilskud til at etablere åbne minivådområder eller minivådområder med filtermatricer i 2019. De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, ventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43
ton om året, så den samlede reduktion bliver på cirka 158 ton pr. år, hvis alle 338 projekter rent faktisk bliver realiseret. - Landmændene løfter et vigtigt samfundsansvar med deres minivådområdeindsatser, og jeg vil gerne rose dem for selv at komme på banen og søge om så mange minivådområder. Samtidig kan man som almindelig borger glæde sig
Vandmiljøet skal beskyttes bedre - Det danske vandmiljø skal beskyttes langt bedre, før vi er i mål. Ny regulering er trådt i kraft, som vil rykke i den rigtige retning, men det er ikke nok, siger fødevareminister Mogens Jensen. En række ændringer af den danske kvælstofregulering er netop trådt i kraft. Eksempelvis strammes reglerne for kontrol og sanktion med landmændenes efterafgrøder. Samlet set vil ændringerne styrke beskyttelsen af miljøet, men fødevareminister Mogens Jensen mener ikke, at det er nok.
- Det er kun et lille skridt i den rigtige retning. Vi skal gøre meget mere, så der kommer meget mindre kvælstof i det danske vandmiljø, siger Mogens Jensen. Mogens Jensen har sat sit ministerium i gang med at finde løsninger, som kan give forbedret vandmiljø i Danmark. Ministeren glæder sig dog over det lille skridt i den rigtige retning og, at ændringerne giver landmændene mere fleksibilitet. Nu kan de nemlig nemmere selv bestemme, hvornår de skal
plante de såkaldte efterafgrøder, der har den vigtige funktion, at de tilbageholder kvælstof, så det ikke ryger ud i vandmiljøet. Den større fleksibilitet har været et ønske hos landmændene, fordi de så har flere muligheder for at indpasse beskyttelsen af vandmiljøet i deres øvrige arbejde. - Vores regulering skal naturligvis give mening. Det nytter ikke noget at have en frist, som landmændene har haft svært ved at leve op til, fordi vejret spiller dem et
puds. Derfor er jeg glad for, at vi med den ændrede regulering giver landmændene mere fleksibilitet, samtidig med at vi styrker beskyttelsen af vandmiljøet, siger Mogens Jensen. Den øgede fleksibilitet gør, at landmanden kan så sine efterafgrøder senere end i dag, til gengæld skal han så anvende mindre kvælstof. Miljø- og Fødevareministeriet ser på mulighederne for at forbedre modellen for fleksible etableringsfrister for efterafgrøder i de kommende år.
- 327 landmænd og andre lodsejere har i år søgt Miljø- og Fødevareministeriet om tilskud til at anlægge et åbent minivådområde, mens 11 landmænd eller lodsejere har ansøgt om at anlægge et minivådområde med filtermatrice på deres jord. Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på cirka 158 ton pr. år, hvis alle projekterne gennemføres. Erfaringen viser dog, at man kan forvente afslag og annulleringer blandt de 338 ansøgninger. - Et åbent minivådområde er et anlagt vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor, som kan skade vandmiljøet i blandt andet søer, vandløb og havet. Et minivådområde med filtermatrice reducerer ligeledes kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet. Det er dog mere effektivt og fylder
hensigtsmæssige placering af minivådområdet til alle udgifterne til selve anlægsarbejdet. Når en landmand eller lodsejer har fået endeligt tilsagn til at anlægge et minivådområde, har vedkommende to år til at gennemføre det færdige projekt. Minivådområdet skal bestå i mindst ti år, men det kan sagtens have en endnu længere virketid. mindre end et åbent minivådområde. Til gengæld kræver de store mængder træflis for at fungere. - Et almindeligt minivådområde består af tre nedgravede vandbassiner, der er fyldt med mikroorganismer, der omsætter kvælstof fra landmændenes gødning, som ellers kan ende i vandmiljøet. På den måde fungerer et minivådområde som et rensningsanlæg, der på naturlig vis bidrager til et mere sundt vandmiljø. - Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til at etablere et minivådområde. Pengene kommer primært fra EUs Landdistriktsprogram, der har til formål at støtte udviklingen af landbruget og at styrke miljø og klima samt sikre en bæredygtig brug af naturressourcerne i landdistrikterne. Den danske statskasse bidrager dog også med 17,5 millioner kroner.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
HAlM
købes på MArken Til videresAlg! Presning af big- og minibigballer tilbydes. For tilbud ring: Fruerlund
Tlf. 20 83 85 68