126. ĂĽrgang - Nr. 35 - Onsdag den 28. august 2019
Flere danske landmÌnd dropper ploven Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet bl.a. ved at spare pü brÌndstoffet Antallet af danske marker, der dyrkes uden pløjning, er vokset med 26 pct. pü bare to ür. Metoden er pü FNs liste over redskaber, der er til gavn for büde biodiversitet, klima og bÌredygtighed. De danske marker forbliver i stigende grad uforstyrret og dyrkes med minimal jordbearbejdning. Et af hovedprincipperne i sükaldt Conservation Agriculture. Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 20162018, svarende til 26 pct. Dermed dyrkes 12 pct. af det samlede danske landbrugsareal nu pløjningsfrit. Ifølge FN kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brugen af traktorer
Pløjefrit areal som andel af samlet landbrugsareal
Pløjefrit areal, landsdele. 2016-2018. Kilde og illustration: Danmarks Statistik.
og dermed brÌndstofforbrug. Udviklingen skyldes isÌr, at büde de helt smü og de helt store landbrug har taget metoden til sig. Pü to ür blev antallet af pløj-
ningsfrie landbrug pü under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfrie landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter
i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning.
VÌkst i Vestjylland og pü Fyn Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 20162018, svarende til en stigning pü 44 pct. Pløjefrit landbrugsareal voksede nÌstmest i Vest- og SydsjÌlland med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning pü 20 pct. En af de laveste procentvise vÌkstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til seks pct. I Nordjylland dyrkes 11 pct. af landbrugsarealet pløjningsfrit.
Conservation Agriculture bygger pü tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sÌdskifte og permanent afgrødedÌkke. Ved den form for landbrugsdrift forsøger man at
Fakta: De pløjefri landmÌnd - Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 pct. af de pløjefri landmÌnd er under 50, mens 22 pct. af landmÌnd generelt er under 50. - De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 pct. af bedrifter der dyrker uden pløjning har 200 eller flere hektar landbrugsjord, mens 22 pct. af landbrugsbedrif-
øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til hvad praksis er i dag. ter generelt er sü store. - Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmÌnd: 98 pct. af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens 2 pct. af det pløjefri areal er økologisk. - Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 pct. af det danske landbrugsareal. - Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/AFG5
Vilde heste bliver sat ud i nordjysk naturomrüde Miljøminister Lea Wermelin (S) besøgte mandag naturomrüdet ved Lindenborg Ådal ved Støvring, som staten netop har købt. Hun løftede sløret for, at der er til efterüret flytter en flok ’vilde heste’ ind, der skal vÌre med til at give naturen i omrüdet et løft. Pü sydspidsen af Langeland har en flok vilde heste grÌsset siden 2003. De er af exmoor-racen, som klarer sig selv üret rundt stort set uden menneskers indblanding, og de hjÌlper med at pleje naturen i det statslige naturomrüde ved at holde buske og krat nede og skabe dynamik i vegetationen til gavn for blomster og insekter. Samtidig har de trukket mange besøgende til omrüdet. Der er nu sü mange heste pü Langeland, at en del af flokken skal finde et nyt sted at grÌsse, sü der er mad nok til hestene, nür vinteren sÌtter ind. Miljøminister Lea Wermelin løftede mandag sløret for, at 20 fynske ungheste fra flokken flytter ind i den nordjyske natur til efterüret. Her har staten købt et naturomrüde i sammenhÌng med det eksisterende statslige naturomrüde Skindbjerglund, der ligger pü kanten af Lindenborg Ådal nord for Rold Skov.
I det eksisterende statslige omrüde skal der ogsü udlÌgges urørt skov over de kommende ür. Derudover bliver adgangsforholdene til omrüdet forbedret. - Vi skal give naturen et løft samtidig med, at der skal vÌre gode muligheder for at komme ud og nyde den. Det er ikke alle, der er lige trygge ved at gü ind i en indhegning med dyr, og det skal der tages højde for f.eks. ved at sørge for, at det er rolige dyr, og at der er god information om, Kvinden pü billedet er miljøminister Lea Wermelin, der mandag var pü besøg i Lindenborg Ådal, hvor der til oktober skal sÌttes 20 heste ud.
- En mere sammenhÌngende og vildere natur stür rigtig højt pü min liste over vigtige opgaver. I den unikke natur ved Lindenborg Ådal vil man snart kunne møde heste, der grÌsser üret rundt i et stort omrüde, der skal strÌkke sig pü tvÌrs af skov og übne omrüder som enge og overdrev. Den slags vil jeg arbejde for, at vi fremover vil se meget mere af i vores fÌlles natur, siger miljøminister Lea Wermelin. De to naturomrüder bliver til Êt sammenhÌngende omrüde pü i alt 225 hektar, hvor der vil vÌre fuld offentlig adgang som
i de øvrige statslige naturomrüder. Dele af det nyindkøbte omrüde har vÌret plantet til med juletrÌer og skal nu genskabes som na-
turtypen overdrev, der er kendetegnet ved masser af blomster, sommerfugle og andre insekter. Den proces skal hestene hjĂŚlpe til med.
hvordan man fÌrdes blandt dem. Det er vigtigt for mig, at alle har lyst til at tage turen herud og opleve de imponerende udsigter, siger Lea Wermelin. Da Naturstyrelsen først lige har overtaget det nye areal, skal hestene gü i en midlertidig indhegning vinteren over. Dele af omrüdet afgrÌsses i forvejen med kreaturer, som nu für selskab af hestene. Naturstyrelsen forventer at sÌtte hestene ud sidst i oktober i ür.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
Med købet af et naturomrüde har rüder staten nu over 225 ha. naturomrüde, som skal vÌre frit tilgÌngeligt for alle.
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Høstløb og fest i Vesterbølle igen Vesterbølle Efterskole dannede sidste år rammen om en sjov og sund dag til høstfest og høstløb i Vesterbølle. Det var en stor succes, som efterskolen har planlagt at gentage midt i september. Dagen bliver, som sidste år, skudt i gang med et høstløb. Der er planlagt tre ruter i Vesthimmerlands skønne natur - ruter som sidste år tiltrak 200 løbsdeltagere. Det er trailløbruter med chipsystem på fem kilometer og 10 kilometer samt en familierute på tre en halv kilometer med almindelig tidtagning. For børnene på familieruten bliver der mulighed for at få en ”guide” med hvis mor og far løber en længere distance. Efterskolens løbemaskotter ”Hanen” og ”Haren” løber eller går nemlig med børnene, og gør turen ekstra sjov undervejs. Sveden på panden belønnes med diplom til alle løbere og medalje til alle børn.
Efter løbet er der, uanset om man har løbet eller ej, rig mulighed for at boltre sig i området med streetfood og aktiviteter. Der bliver forskellige former for høstlege, konkurrencer og sjov for deltagere i alle aldre. Svampekast, ansigtsmaling og holddyst er blot nogle af de mange aktiviteter, som gæsterne til høstfesten kan se frem til. Overskuddet går til elevernes projekt ”Ud i verden” hvor de fordyber sig i en række emner. I februar rejser de til henholdsvis Belgien, Ukraine og El Salvador. - Sidste år havde vi et pænt overskud med stor hjælp fra både sponsorer, det lokale forretningsliv og de mange gæster på selve dagen. Vi håber, at vi igen i år får en fantastisk dag med en masse folk i huset, siger forstander Martin Diget Aamann, Vesterbølle Efterskole.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Gudstjenester Søndag, 1. september 2019
Over halvdelen af markerne har mistet kornet, men mejetærskerne er fortsat i fuld gang i det ganske danske land.
Høsten halvt i hus: Flot vejr giver travlhed Høsten i Danmark er nu i gennemsnit godt over halvvejs i hus
Det flotte sommervejr og vejrudsigten gør, at DLG forventer et stort høstpres i den kommende tid, hvor i alt to mio. tons afgrøder skal håndteres. DLG vil igen i år aftage ca. halvdelen af alle de afgrøder, som danske landmænd sælger, og kan dermed rimeligt klart vurdere, hvor langt de danske landmænd er kommet med årets høst.
Ny konsulent Landbo Limfjord har ansat Henrik Hornstrup, 37 år, som chefkonsulent for planteavl. Henrik Horn-
- Vi er nu på landsplan over halvvejs færdige med årets høst. Men der er store lokale forskelle, hvor det østlige Danmark er længst med over 75 pct. af høsten i hus, mens Nordjylland først lige er rundet de 30 pct.. Midt- og Vestjylland er på knap 40 pct., Østjylland har rundet 50 pct. og Sydjylland og Fyn har rundet 60 pct.. Med den vejrudsigt, der meldes ud nu, forventer vi, at der kommer et meget stort høstpres i de kommende dage og i weekenden, så vi skal i DLG være klar til, at der kommer mange på brovægtene, og der skal flyttes meget korn og meget korn skal tørres specielt i Nord-, Midt- og Vestjylland, hvor korn høsten ikke rigtig er kommet helt i gang, siger chief operating officer i DLG, Niels Søren Rasmussen.
Afgrøderne har generelt stået flot på markerne, og selvom det er for tidligt at spå om det endelige resultat, er der udsigt til en god høst i år. - Indtil nu har vi set fine
udbytter, god kvalitet og et vandindhold, der har været lidt over gennemsnittet, men dog ikke mere end, at vi stort set har kunnet tørre det hele. Vi er nu klar til at få den sidste del af høsten i hus sammen med vores kunder. Det er en kæmpe logistisk opgave, vi står overfor, men vi har prøvet det mange gange før og er klar og forberedte på opgaven. Vi mangler stadig at håndtere ca. halvdelen af årets høst, så vi forventer nogle travle dage i den kommende tid. Det er store mængder, og mange steder vil vores pladser blive meget fyldte. Vi vil i løbet af få dage få høsten i hus på Sjælland, så vi kan få frigjort alle vores lastbiler til Jylland. Vi vil arrangere natkørsel fra pladser til havne, fabrikker og andre slutlagre, så vi kan håndtere de mange afgrøder på kort tid, så vi kan få den sidste del af høsten i hus, siger Niels Søren Rasmussen. DLG forventer at modtage godt to mio. tons afgrøder her i høst.
strup er uddannet agronom med speciale i planteproduktion. Har arbejdet i DLG og de seneste år hos Syngenta som projektleder og pro-
duktansvarlig i nordeuropæiske lande. Henrik Hornstrup er opvokset på en gård i Thy, som han nu har overtaget. Han tiltrådte 15. august.
Tegner til en fornuftig høst
Aars Kirke 9.30 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 9.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 9.30 Aggersborg Kirke 11.00 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke 11.00 Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke 9.30 Malle Kirke ingen Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke ingen Farsø Kirke 9.30 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.00 Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke 9.00 Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimenighed ingen Kgs. Tisted Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Binderup Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Durup Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 9.00 Brorstrup Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Ravnkilde Kirke 17.00 (Buderup Ødekirke) Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 10.00
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 35 Basis 30 kg. 459,27 (446,25 ) SPF+Myc 464,27 (451,25) SPF 468,27 (455,25) Økologi 699,86 (726,09) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,27 (6,17)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danske kartofler vinder klimakamp mod ris og pasta Vil du spise klimavenligt, skal der kartofler på tallerkenen. Kartofler er nemlig en af de mest klimavenlige fødevarer, du kan spise. Det fremhæver brancheorganisationen Danske Kartofler, der i den nye pjece ”Vi kalder den klimakartoflen” sætter fokus på, at kartofler er et godt valg, hvis man vil være mæt med et lavt klimaaftryk. - Kartofler er en af de dansk producerede fødevarer, der har den lavest klimapåvirkning, viser beregninger fra tænketanken Concito. Som kartoffelavler glæder det mig rigtigt meget, at vi som landmænd kan producere fødevarer, som ligger helt i bund, når det gælder klimapåvirkningen, siger Carl Heiselberg, Vojens, formand for Danske Kartofler.
Carl Heiselberg fremhæver kartoflens klimavenlige CO2-udledning.
Mens dansk producerede kartofler har en gennemsnitlig udledning på 0,2 kg CO2e per kg fødevare, har rugbrød 0,8, pasta 1,2, grisekød 4,6 og oksekød 13,9 kg. CO2e er betegnelse for
den samlede klimapåvirkning omregnet til CO2 , heri indregnet andre drivhusgasser end CO2. Kartoflerne klarer sig rigtigt godt over for blandt andet ris og pasta, som ofte er alternativer til kartof-
lerne. Et kg ris har samme klimabelastning som 16 kg kartofler, og et kg pasta belaster klimaet lige så meget som seks kg kartofler. Det lave klimaaftryk fra kartofler overrasker ikke Carl Heiselberg. - Kartofler er først og fremmest klimavenlige, fordi de har et højt udbytte per hektar i forhold til andre afgrøder. Derved får man mere mad for den CO2udledning, der kommer ved at passe marken, siger Carl Heiselberg og tilføjer: - Hvis man vil spise klimavenligt, er det bedst at vælge lokalt producerede fødevarer, også når det gælder kartofler. Transport udleder CO2, og derfor er det bedst at begrænse transport af fødevarer mest muligt. Pjecen er et led i Danske Kartoflers aktiviteter for at øge forbrugernes kendskab til kartoflernes gode egenskaber og supplerer blandt andet facebooksiden Danske Kartofler.
Planteboss: Landmænd spreder kalk i blinde - og taber penge Jordens næringsstoffer er alfa omega for høstudbytterne, og når landmændene kalker markerne efter en udokumenteret tommelfingerregel, er det spild af tid og penge, lyder det fra planteboss. - Der skal facts på bordet, så få nu taget de fornødne jordprøver - det kan altid tjene sig ind igen, lyder opfordringen. Høsten er vel undervejs, og inden længe er det på tide, at de danske marker skal sås igen. Men ifølge Lars-Ejler Hansen, planteavlschef i LMO, vil en del af de danske landmænd gå glip af store udbyttegevinster, fordi de ikke dykker dybere ned i jordens indhold af kalk og næringsstoffer. Derimod går nogle ud og behandler jorden i blinde, eksempelvis ved at tildele kalk uden at kende jordens behov - og det er uheldigt, lyder det. - En del landmænd går i den kommende tid ud og kalker deres marker til for at undgå, at jorden bliver sur. Problemet er, at de vil gøre det med udgangspunkt i en gammel tommelfingerregel, der går ud på, at man giver tre tons kalk per hektar hvert femte år. Men det er en dum måde at gribe det an på, fordi jordens behov er er meget forskellig fra område til område, siger Lars-Ejler Hansen. Han fortæller, at selvom prisen for at genoprette næ-
og ikke bare fra hver anden eller tredje. Markens behov for næringsstoffer kan nemlig variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer. - Der skal facts på bordet, så det handler om at få taget de fornødne jordprøver - det kan altid tjene sig ind igen, både i øgede udbytter såvel som sparet kalk, siger han.
Intelligent dyrkning
Det er bedst, at man får taget en jordprøve fra hver hektar og ikke bare fra hver anden eller tredje.
ringsstofbalancen er den samme som at vedligeholde den, skal man kalkulere med et udbyttetab oveni, hvis man ikke holder den ved lige. - Man risikerer at overkalke de steder, hvor jorden ikke har brug for tre tons kalk, og så kommer jordens reaktionstal for højt op. Det påvirker jorden negativt. Andre steder, hvor jorden har behov for mere end tre tons, vil der pludselig være kalkmangel, og det vil tilsvarende påvirke negativt. Det er spild af penge, siger han. Løsningen er ifølge LarsEjler Hansen, at man som landmand gør nytte af jordprøver, som tages ved hjælp
af GPS og efterfølgende analyseres og inddeles i digitale markkort til videre behandling. Det giver et nøjagtigt billede af jordens indhold og dermed også mangler. Mangler, som man efterfølgende kan rette op på, eksempelvis ved tildeling af kalk, fosfor, magnesium eller kobber. - Har man et klart indblik i jordens sammensætning og tilstand, kan man gøre den helt klar til den kommende vækstsæson. Og en sund jord giver er markant større udbytte, end hvis den halter efter, siger planteavlschefen og opfordrer i den ombæring, at man får taget en jordprøve fra hver hektar
Planteavlschefen bakkes op af planteavlskonsulent hos LMO, Christian LervadBach. - Man kan jo sige, at jordprøver er en langt mere intelligent måde at dyrke sin jord på. Der kan være enorme forskelle i behandlingsbehovet på forskellige arealer på en enkelt mark. Selvom en mark har ens jord, kan reaktionstallene og næringsstofindholdene godt variere voldsomt meget. Og hvis man skyder forkert her, så kommer det altså til at koste i tabt udbytte, siger Christian Lervad-Bach og uddyber, at en jordprøve bør tages omkring hvert femte år. - I bund og grund bør alle landmænd få taget deres jordprøver hver gang, det er tid. Og det er uanset, om man har 15 hektar eller 150 - det er en af de få ting, man simpelthen ikke må gå ned på, siger han.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
Casper Krogh 20 48 44 42 • Presning af bigballer 120 x 120 med ballevogn. • Presning/wrapning af rundballer. • Til konkurrencedygtige priser. Presning af minibig med eller uden snitter. Kontakt Allan tlf. 40 71 82 00
Mejetærskning/Presning • Mejetærskning med 30 fod. • Presning m. 2 bigballepressere m. ballevogn. • Levering af kosand m/ lastbil. • Kornkørsel med containerlastbil • Halm købes
Per Dalum 98 65 61 07 / 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27 Kurt 22 44 33 99 Gert 20 12 98 22
BLANDEDE Bogtryk/Offset
Tlf. 98 62 17 11
Presning af rundballer
Hø og halm. BILLIGT... Tlf. 26 16 65 37
Spuling af dræn: Homburg spuler m. 450 m slange. Vand kan medtages. Marksprøjtning udføres: Amazone trailer-
sprøjte 24 m og 28 m, gps, enten med jeres plantebeskyttelse eller vi har det med til fast aftalt pris.
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
AARS AVIS Annoncetelefon 98 62 17 11
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt