126. årgang - Nr. 40 - Onsdag den 2. oktober 2019
Af Ture Damtoft KIMBRERSKUET: Nok er Kristian Skov driftsleder på Lille Skovsgård på Aggersundvej ved Aars. Men, de tre kollegaer omkring kaffebordet i stuehuset på gården er også venner, som han er fælles om at udstille malkekvæg på Kimbrerskuet sammen med. Faktisk skal de have en stor del af æren for, at antallet af tilmeldte malkekvæg til skuet nærmest er eksploderet fra 37 sidste år til 113 i 2019 udgaven. - Vi talte med Jonna (som står for registreringen af dyr, red.) og aftalte, at vi ringede til dem, som mangler. Det har vi gjort før, og at det lige skulle ende med en tredobling, er vi overrasket over, siger Kristian Skov, der har udstillet på Kimbrerskuet i fem år. Sammen med eleven Andreas Andersen, markmanden Kenneth Mortensen og Lasse Sand, der sidder på skolebænken i produktionsleder uddannelsen, har de gennem længere tid haft kig på, hvilke køer skal med til Messecenter Vesthimmerland. Men én ko er helt sikker på deltagelse. Det er syv-årige Bellis, der blev Miss Himmerland i 2018 og vandt Guldkoen 2018 i Herning. - Vi håber, hun klarer det igen i år. Hun stod lidt bedre i sommers, men hun skal med, for det er hendes 20. dyrskue, fortæller Ken-
Dyrskuekøerne er nemmere at komme til, når de skal have grime på og gøres klar til Kimbrerskuet.
neth Mortensen, der er fast mand til at trække Bellis i ringen. Hun får store roser med hele bordet rundt, og det er fire passionerede malkekvægfolk, som diskuterer køernes stand hele året og bruger sociale medier til at dele billeder. - Så kommer der kommentarer som, ’hun er god’ og ’hun er flot’. Det er en fæl-
les passion, og vi snakker med alle kollegaerne, selvom de selvfølgelig også er konkurrenter til dyrskuet, siger Lasse Sand. Firkløveret er fælles om det hele, lige indtil de går i ringen. Og man skal helst ikke være den første til at blive peget ind. - Vi går jo fra at være helt oppe at køre, hvis koen gør det godt, til at være helt
nede. Hvis man bliver peget ind først, puha, siger Kenneth Mortensen og får et grin med fra de andre. De er helt enige, ingen vil peges ind først og være den
værste - eller mindst gode i ringen. Når passionen og æren over koen fylder så meget, så gør forberedelserne det også. - Vi bruger i hvert fald 10 timer pr. ko til forberedelsen. De bliver vasket tre gange, klippet og trimmet og trænet. Der går meget tid med det, men det er jo en fælles hobby, siger Andreas Andersen. Igen bliver der nikket i enighed omkring kaffebordet. - Man får et lidt personligt forhold til koen. Det bliver kæledyr, selvom de kan være lidt svære den første gang, siger Kristian Skov. Stjernen Bellis er så vant til at skulle på dyrskue, at han og trækkeren Kenneth Mortensen er sikker på, hun kan lide det. - Hun ved udmærket, vi skal
noget sådan en dag. Når de har vænnet sig til det, bliver de helt kælne og kommer helt af sig selv. De vænner sig til, at vi er op af dem hele tiden, hvor nye køer lige skal vænne sig til det, siger Kenneth Mortensen. Lille Skovsgård deltager på fem skuer om året, for ellers var de afsted hele tiden, og der skal jo også være økonomi i bestanden. - Vi må hellere lige sende en tak til ejeren Steen Skov, hvis han ikke betalte regningen, kom vi ikke afsted. Og Kimbrerskuet er dejligt tæt på, så vi kan malke dem en ekstra gang, inden vi skal afsted. 10 køer har alligevel lidt mælk, som så kan komme i tanken, siger Kristian Skov, der på sigt håber at overtage farens og sponsorens gård.
Se program på Kimbrerskuet.dk eller følg os på facebook
4.-5. oktober 2019 Messecenter
Vesthimmerland, Aars
TAG HELE FAMILIEN MED TIL INDENDØRS DYRSKUE I MESSECENTER VESTHIMMERLAND
KIMBRER
FV. Kristian Skov, Andreas Andersen, Kenneth Mortensen med Bellis og Lasse Sand.
SKUET
TIL SALG, DELT ELLER SAMLET, SE OS PÅ GRÆSPLÆNEN FORAN MESSECENTRET, 4. OG 5. OKTOBER TIL KIMBRERSKUET.
Fredag d. 4. oktober kl. 9.30-22.00 Lørdag d. 5. oktober kl. 9.00-16.30
DYRSKUE BØRNEDYRSKUE RÅDGIVNING ERHVERVS- OG MASKINUDSTILLING 4H UDSTILLING FOOD- OG TORVEMARKED ENTRE FREDAG KR. 95,- / LØRDAG KR 85,- / BØRN U. 12 ÅR GRATIS
HØSTFEST FREDAG KL. 18.30-20.00
MØD MORTEN FRA LANDMAND SØGER KÆRLIGHED, KOM I STEMNING MED MUSIK V/ GERT DEGN. SPÆNDENDE MENU MED LANGTIDSSTEGT KALVEINDERLÅR FRA HIMMERLANDS KØD PRIS KR. 30,- KØBES VED ENTREEN
S
M
A
G
P
Å
L
A
N
D
B
R
U
G
E
T
Arrangeres af: Agri Nord og nf plus degngrafisk.dk