126. ĂĽrgang - Nr. 43 - Onsdag den 23. oktober 2019
Formand for Danske Producenter, Kim Heiselberg, efterlyser dialog og brobygning med dyrlĂŚgerne.
Svineproduktion giver mia. til BNP.
TrÌt af kritik fra dyrlÌgernes nye formand Formand: Svineproducenter müles pü et sammensurium af kriterier og ikke pü direkte dyrevelfÌrd Af Ture Damtoft Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, er ikke trÌt af at forsvare sit erhverv, men han er trÌt af, i hans øjne, urimelig kritik og forkerte parametre for at müle dyrevelfÌrd i de danske svinebesÌtninger. Ikke mindst kritikken fra den nye formand i Den Danske DyrlÌgeforening (DDD), Hanne Knude Palshof, er faldet ham for brystet. Kim Heiselberg mener for det første, at kritikken fra hende er nedladende og for det andet, at den bygger pü kriterier for dyrevelfÌrd, som han finder urimelige. Som noget af det første efter hendes valg til formand, meldte Hanne Knud Palshof ud, at der skal mere fokus pü kontrol og uddannelse i den danske svineproduktion. Hun lagde ligefrem op til, at dyrlÌgerne skulle pütage sig en undervisende funktion i følgende citat fra DDD. - De praktiserende dyrlÌger spiller en central rolle som landmandens vigtigste rüdgiver, men det er landmanden og navnlig hans medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og hündtere dyrene til daglig derfor er det helt essentielt, at medarbejderne har kompetencerne til at trÌffe de rette beslutninger. Eftersom der ikke er uddannelseskrav for medarbejdere i svinebesÌtninger,
er deres kompetenceudvikling et meget vigtigt element i den praktiserende dyrlÌges rüdgivning, sagde Hanne Knude Palshof. Hun lagde ogsü op til flere kontrolbesøg, i øvrigt pü linje med fødevareminister Mogens Jensen (S), der ogsü ønsker mere kontrol med svinebesÌtninger. Ikke mindst i lyset af overtrÌdelser af dyrevelfÌrdsreglerne i mere end hver tredje svinebesÌtning ifølge Fødevareministeriet. Som reglerne er nu, skal svinebesÌtninger have besøg af en dyrlÌge mindst fire gange ürligt.
Sammensurium af kriterier
Der vil altid vÌre dødsfald i produktionen.
Tallene anfÌgter Kim Heiselberg egentlig ikke. Derimod gür han skarpt i rette med kriterierne for dyrevelfÌrd. - Jeg synes ikke, det er retvisende. Nür vi für kontrolbesøg, bliver det mült, om der er lys nok, om medicinregistreringen er opdateret, om grisene har kontakt til andre grise. Det er jo ikke udtryk for dyrevelfÌrd. Er det f.eks. dyrevelfÌrdskritisk, om man registrerer døde grise den ene dag eller den anden? Lad os sige, en eller to grise er døde i en klimastald, og man opgører det om fredagen. Kommer der kontrol om onsdagen, sü tÌller det som en overtrÌdelse, bare fordi det ikke er registreret to dage før. Det er et sammensurium af kriterier, vi bliver
mült pü, som ikke er direkte dyrevelfÌrd, siger Kim Heiselberg lidt hovedrystende. For at der dør grise i produktionen er et faktum, og det vedkender han gerne pü erhvervets vegne. Men, han afviser pü det skarpeste, at det skyldes manglende evne eller vilje til dyrevelfÌrd hos svineproducenterne. - Vi stür ikke og siger, der ikke sker fejl i vores branche. Det skal vi selvfølgelig vÌre med til at rydde op i, men vi vil behandles pü et sagligt grundlag og ikke pü forkerte data i en dyrevelfÌrdsrapport. Jeg vil godt have lov at sige, der ikke er nogen producenter eller medarbejdere, der er der for at vanrøgte grisene. Helt Ìrligt sü findes de ikke i branchen, mener Kim Heiselberg.
Bygge bro sammen Et af de skarpeste kritikpunkter fra DDD er behandlingen af syge grise. Her udtalte Hanne Knude Palshof, at hun er foruroliget over, at der fortsat er sü mange landmÌnd, der ikke tager korrekt hünd om syge og tilskadekomne grise. Rettidig behandling og aflivning af syge dyr var de to hyppigste ürsager til overtrÌdelser i kontrolkampagnen om syge og tilskadekomne dyr i 2018. Den ’fejl-finder’ kultur møder imidlertid ogsü modstand fra Kim Heiselberg. - Forestil dig, at man har behandlet efter alle kunstens regler, og landmanden har troet pü, at grisen kan blive helbredt. Sü kommer kontrollanten ud pü en gürd med 10.000 svin, kigger ind
i den ene sygesti og siger den gris skal aflives og ikke behandles. Selvom landmanden har prøvet alt, sü betyder de foreskrevne regler, at det eksempel pludselig ligger i bunken af politianmeldelser. Pü den baggrund er jeg Ìrgerlig over, at man drager den konklusion, at der er store problemer i svinebesÌtningerne, siger Kim Heiselberg. Han efterlyser i stedet mere dialog og fÌlles brobygning mellem Danske Svineproducenter og DDD. - Hun (Hanne Knude Palshof, red.) lever jo i bund og grund af landbruget og ikke omvendt, selvom hun sü er kÌledyrsdyrlÌge. Det Ìrgrer mig, at vi ikke har en
fÌlles mission om at bygge bro til forbrugerne. Vi gør, hvad vi kan for at overholde reglerne, sü skyder dyrlÌgerne os i foden i stedet for at arbejde sammen med os, siger Kim Heiselberg.
Formand for DDD, Hanne Knude Palshof.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Arla fik hjælp fra efterskoler Drop plastikken, sorter affaldet og kom mindre oksekød på tallerkenen. Det var tre af svarene på, hvordan man træffer det klimavenlige valg. Et spørgsmål som bliver stillet på Christiansborg og på internationale klimatopmøder. Også på landets efterskoler spekulerer de unge over, hvordan de bedst kan træffe klimavenlige beslutninger i hverdagen. Men det er ikke nemt for de unge, viser en helt ny undersøgelse fra Arla og Efterskoleforeningen. Tallene viser, at mens 81 procent af de unge ønsker at leve klimavenligt, har tre ud af fem svært ved at finde ud af, hvornår noget er klimavenligt eller ej. Virksomheder bør spille en af-
gørende rolle i vejledningen af danskerne, mener Arlas danske direktør, Jakob B. Knudsen. - Klimaudfordringen er et fælles ansvar. Og vi kan ikke overlade hele ansvaret for at hjælpe vores unge til at træffe et klimavenligt valg til forældre, skoler, politikere og myndigheder. Danske virksomheder må selvfølgelig også tage et ansvar for at guide de unge, siger Jakob B. Knudsen. Langt størstedelen af de unge var enige om, at plastik er en af de største syndere for klimaet. Hele 73 pct. af de unge mener, at man bidrager mest til et klimavenligt samfund ved at undgå plastik. Til sammenligning mener 60 procent, at man bør bruge grøn strøm.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Gudstjenester Søndag, 27. oktober 2019
Et nyt påfyldningssystem skal reducere landmandens eksponering for sprøjtemidler.
Lukket system for sprøjtemidler lanceres Øger sikkerheden for både landmanden og miljøet Fem virksomheder i landbrugssektoren går sammen om at indføre et lukket påfyldningssystem for sprøjtemidler, der reducerer landmandens eksponering for produktet og hindrer utilsigtet spild Virksomhederne lancerer hver især det lukkede påfyldningssystem Closed Transfer System (CTS), der skulle give øget sikkerhed for landmanden og for miljøet.Systemet består af to komponenter. Et skruelåg monteret på dunkene og en tilkobling, der tilsammen udgør det lukkede påfyldningssystem.
Men, først i 2021/2022 vil et bredt udvalg af dunke til sprøjtemidler i Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien være udstyret med de standardiserede formonterede skruelåg, hvorefter flere lande vil følge efter. - Et CTS gør det muligt både at overføre sprøjtemidler direkte fra deres originale beholdere til sprøjtetanken og til nøjagtigt at afmåle mængden af det kemiske stof, der overføres. Det reducerer landmændenes eller sprøjteførernes eksponering og miljørisici ved stænk eller spild væ-
BOGTRYK/OFFSET 98 62 17 11
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
36 kalve døde efter forgiftning af kølervæske.
36 kalve forgifte af kølervæske I forrige uge måtte 36 kalve aflives pga. nyresvigt, fordi en utæthed i kølekappen på en mælketaxa var skyld i, at isvand med kølervæske var blevet blandet i kalve-
nes mælk. Et sådan uheld vil ikke ske i et nyt anlæg, hvor man kun bruger uskadelige kølemidler. På ejendommen var et ældre isbankanlæg blevet udskiftet
sentligt, siger Livio Tedeschi fra BASF. Easyconnect er udviklet af BASF i samarbejde med tredjepartsproducenter af udstyr og er blevet testet på landbrug i udvalgte lande, herunder Danmark, siden 2015. Baseret på landmændenes feedback er systemet blevet forbedret løbende, hvilket har øget hastigheden af påfyldning sammenlignet med den almindeligt anvendte beholder. De øvrige fire virksomheder, der er med i lanceringen, er ADAMA, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta.
med et isvandsanlæg, som imidlertid blev koblet sammen med et ældre jordslangeanlæg med varmepumpe, skriver KvægNyt. I stedet for at udskifte det gamle kølemiddel med et nyere og uskadeligt blev anlægget blot suppleret med det gamle kølemiddel. SEGES opfordrer derfor på det kraftigste til, at der altid og udelukkende anvendes uskadelige kølemidler i køleanlæg med isvand. Det gælder især forkølere - både rør- og pladekølere - samt mælketaxaer. Et bud på et kølemiddel er propylenglycol, der i forvejen er kendt i landbruget som fodertilskud til nykælvere. I forbindelse med udskiftning af eksisterende køleanlæg, hvor der også indgår jordslanger, bør alle rør tømmes og renses, så der i hele anlægget skiftes til propylenglycol.
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
Smågrisenoteringen
9.30 10.00 ingen ingen 9.30 ingen 11.00 9.30 11.00 ingen 10.30 ingen 10.30 ingen ingen ingen 11.00 ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 10.30 ingen ingen 9.0 ingen 10.30 9.00 9.00 ingen 10.30 ingen 9.00 10.30 ingen ingen ingen 14.00 10.30 ingen ingen 10.30 10.00
Beregnet notering uge 43 Basis 30 kg. 511,861 (503,06) SPF+Myc 516,86 (508,06) SPF 520,86 (512,06) Økologi 709,60 (701,00) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,15 (6,09)
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Svineproducenter bør konsolidere sig Undgå store og dyre investeringer og bliv uafhængig af banken lyder rådet fra svineekspert Af Ture Damtoft Svinepriserne er på sit højeste i 18 år, men souschef i SvineXperten, Mogens Bækgaard, maner til besindighed for at undgå en gentagelse af 00erne. - Der er god mening i at investere, men vi skal have rentabiliteten med. Vi kunne se 00erne, at hvis man ville låne en million, kunne bankerne finde på at sige, vil du ikke låne to? Så kom krisen, og vi har set mange konkurser fra 2008 til 2016. Derfor skal vi undgå en overophedet investeringsbølge i landbruget igen, siger Mogens Bækgaard Svinenoteringens himmelflugt betyder, at priserne er på sit højeste siden 2001, og der bliver slagtet svin som næsten aldrig før fra Frederikshavn til Bornholm. Det er især efterspørgslen fra Kina og så juleforberedelserne til et massivt antal af ikke mindst flæskestege, som har givet de
store prisforøgelser. Men alt hvad der stiger, kommer ned igen på et tidspunkt, og det gælder også svinenoteringerne, lyder advarlsen. - Vi ved jo ikke, hvor længe de gode priser holder. Vi ved ikke, om der er to, tre eller fem år til, at priserne falder igen. Kina kan for eksempel igen få styr på svinepest, og det vil helt sikkert få priserne til at falde igen, vurderer Mogens Bækgaard.
Bankerne bestemmer Derfor fraråder han de store investeringer, hvor det er nødvendigt at låne. Så hellere foretage den nødvendige optimering af det nuværende produktionsapparat og dertil få afviklet al den gæld man kan. - Man skal gøre sig så uafhægnig af banken som muligt. Hvis man har en høj gæld, så har man simpelthen ikke handlefrihed. Så bliver det bankerne, der bestemmer, hvis man ikke kan betale enhver sit. Man
Souschef Mogens Bækgaard råder til konsolidering og effektivisering, men svinenoteringen er høj.
kan ikke låne til 1,5 pct. rente som i kreditforeninger, og jo værre det står til, jo højere bliver renten. Så man skal få nedbragt eller simpelthen komme af med bank-gæld, hvis det overhovedet er muligt og så få opbygget reserver, så man kan modstå både en dårlig høst, høje foderpriser eller lav notering. Hvis der er noget, der trænger til reparation
Rod i læhegnet gavner biodiversiteten hele året Døde træer gør gavn for smådyr og insekter Af Ture Damtoft Hvis en af efterårets eller vinterens opgaver er beskæring af læhegn, kan man med fordel lade en del af de afklippede grene ligge tilbage. I hvert fald hvis man gerne vil gøre noget for biodiversiteten og hele fødekæden i naturen. - Der mangler i høj grad dødt træ rundt omkring i den danske natur. Vi er alt for dygtige til at rydde op efter os, siger natur- og projektkonsulent Linda Udklit, Agri Nord. Det døde træ skaber levested for de organismer, der lever af at nedbryde dødt træ som for eksempel regnorme, bænkebidere, tusindben og snegle. Det er også helt små dyr som rundorme og springhaler samt bakterier og svampe. - I forhold til dødt ved, har vi jo brug for de nedbrydere i vores natur, men de har selvfølgelig også brug for noget at leve af, og de er også en del af en fødekæde, som vi går ind og påvirker, hvis der ikke er levesteder nok, siger Linda Udklit.
Vil man gavne biodiversiteten, kan man med fordel efterlade afskårne grene og døde træer i læhegnet ved efterårets og vinterens hegnsklip.
Udover de såkaldte nedbrydere vil kvas og rod i læhegnet også være fint for pindsvin, padder og firben, fordi det giver dem gode overvintringssteder. Mange dyr kan også godt lide opretstående, dødt ved, og Linda Udklit råder derfor
til, at man lader døde træer stå i læhegnene. - Vi mangler i særlig grad opretstående dødt ved. Er lidt pudsigt, men jo mere et dødt træ forgår, jo mere liv kommer der i det. Der er mere liv i det døde eller døende træ end i et levende,
eller udskiftning, skal man selvfølgelig gøre det, så man kan holde produktionen og effektiviteten oppe, når der kommer lidt nedgangstider, siger Mogens Bækgaard.
Knækket nakken Ergo er det konsolidering af landbrugene, der er brug for, Især eftersom omkring 25 pct. af svineproducenterne sidder med en stor
siger hun. Det opretstående, døde ved kan desuden danne levested for eksempel flagermus og spætter. De kan også være med til at stande tabet af arter, for jo mere biodiversitet jo mere plads til de mere specialiserede arter. - Der er jo en masse vilde bestøvere. Mange forbinder honningbier med bestøvning, men vi har en masse andre insekter, som bestøver, når honningbierne ikke kan. Vi har i hundrede eller tusindvis af vilde bestøvere, som kan udføre ligeså meget bestøvning, som honningbier. Nogle bestøver bestemte arter af vilde blomster eller urter, og der går vi igen ind og påvirker hele fødekæden, hvis insekterne mangler levesteder eller fødegrundlag, og der ikke gror nogen af de specifikke planter, som de bestøver, siger Linda Udklit. Hun understreger, at døde træer selvfølgelig ikke må udgøre en risiko, samt at man ikke nødvendigvis skal skubbe alt afklippet ind i læhegnene, hvis man har klippet rigtig meget af. - Man skal selvfølgelig ikke mase læhegnet i dødt ved, men man kan med stor fordel lade en del ligge, for det vil give gode levesteder for rigtig mange dyr og således medvirke til, at øge biodiversiteten, siger Linda Udklit.
gæld, der kunne have knækket nakken på landbruget, hvis ikke, der var kommet opgang i prisudviklingen fra andet kvartal. - Det er nok ikke for meget, at sige 25 pct, sidder med stor gæld, og så er der en gruppe, som kan klare sig, men hvor de ikke har en stor egenkapital. Vi fik meget høje foderpiser efter sidste års dårlige høst, og hvis ikke vi havde fået en positiv udvikling på svinepriserne i år, var der kommet konkurser. Så ville bankerne have lukket dem. De vil jo egentlig gerne af med landbrugene, undtaget de store selvfølgelig, siger Mogens Bækgaard. Han har været i branchen siden 1980’erne og ved af erfaring, at der kommer dårlige tider igen. Derfor er det nu, mens der kommer godt med penge i kassen,
at man skal brude de højere indtægter til at få renoveret stalden eller skifte slidt inventar. - Det skal ikke lægge dødt, vi skal stadig udvikle, men det skal være med god grund, og det skal være rentabelt. Der er skam også behov for nybyggeri, men man skal vente, til man har sin egenkapital. Men det giver også sig selv, for bankerne vil ikke låne 100 pct. til investeringer, man skal have mindst 25-30 pct. egenkapital, for bankerne og kreditforeninger er blevet skrappere i lånebetingelserne til landbruget. Vi har jo alletiders chance for at komme ud af farezonen, så man skal besinde sig og få produktionsapparatet tunet og komme af med gælden. Når det er på plads, kan man investere og måske udvide, siger Mogens Bækgård.
STILLINGER Bogtryk/ Offset Tlf. 98 62 17 11
Medhjælper søges Til landbrug med kyllinger, frø og kartofler. Jakob Dalby, 51 23 00 98, Vognsild
KØB OG SALG Efterslet i græs
Halm sælges
kan fåes på rod. Ring og hør nærmere tlf. 61 75 35 40
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
TYREKALVE samt drægtige kvier købes
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
BLANDEDE Spuling af dræn: Homburg spuler m. 450 m slange. Vand kan medtages. Marksprøjtning udføres: Amazone trailer-
sprøjte 24 m og 28 m, gps, enten med jeres plantebeskyttelse eller vi har det med til fast aftalt pris.
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
Velkommen til danbolig Himmerland.
Bettina og Per - sælgere af Blåmejsevej 21.
Går du i salgsovervejelser?
”Vi valgte danbolig og fik på første møde en meget professionel rådgivning. Der blev lavet en meget seriøs faglig markedsføringsplan, som hurtig gav pote. Vi oplevede meget effektivitet, professionel mæglerrådgivning og tryghed.
Kontakt danbolig for en personlig og uforpligtende snak om dit boligsalg. Kom ind til os i butikken eller ring på tlf. 9862 4444
Vi kan varmt anbefale danbolig”
NYHED.
Velrenoveret villa centralt i Havbro. Havbro
Villa, 1 fam.
Løgstørvej 131 Dette centralt beliggende byhus er løbende renoveret og fremstår lyst og indbydende. Indeholder: Lys og indbydende entré. Flot badeværelse med klinkegulv med varme, lyst arrangement og muret bruseniche. Gæstetoilet. Soveværelse samt ekstra værelse. Viktualierum og lyst bryggers med klinkegulv. Herfra er der udgang til sydvendt overdækket terrasse. Dejligt nyere køkken fra 2003 med spiseplads og adgang til stuen via fransk dør. Stuen er renoveret i 2004/2005 med bl.a. gulvvarme og nyere gulv. Husets 1. sal, der ligeledes er flot renoveret, indeholder repos og endnu et værelse.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
798.000 1.300
40.000 3.197/2.818
Bolig m2: 145 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Garage m2: Byggeår: 1909/1974 Sag: 258V1900114 Energi:
690 50 D
Mulighedsrig villa i Havbro tæt på Aars.
Havbro
Villa, 1 fam.
Løgstørvej 154 Villaen i Havbro ved Aars er fyldt med muligheder for investoren og familien. Stueplanet byder på et pænt badeværelse, et lyst spisekøkken og en indretningsvenlig stue. På førstesalen træder I op i en repos med mulighed for kontor, som leder mod to værelser, et disponibelt rum og et gæstetoilet. Udenfor er der tilgang til den store udbygning. Haven er pænt anlagt med højbede og terrasse samt en garage. I finder en rig natur ganske tæt på, og ovenikøbet er der et fint foreningsliv i byen.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
498.000 1.095
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 120 Stue/vær: 1/3 Byggeår: 1910/1978 Sag: 258V1900148
Grund m2: Kælder m2: Garage m2: Energi:
Kom ind og få en gratis 2020-kalender. Hvis du har tid og lyst, giver vi også gerne en kop kaffe.
danbolig Himmerland - Aars . Ejendomsmæglere, MDE · danbolig.dk
Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · aars@danbolig.dk
25.000 2.020/1.778 430 10 31 D