126. årgang - Nr. 52 - Torsdag den 26. december 2019
Millioner i tilskud til bæredygtig græsprotein Omfattende samarbejde mellem 13 parter skal finde bedste praksis for udnyttelse af græsprotein Et stort fireårigt projekt har netop fået et tilskud på 11,3 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrations-program (GUDP). Samtidig investerer en række virksomheder indenfor landbruget yderligere 7,5 millioner kroner i at gøre drømmen til virkelighed på danske gårde. Der er store gevinster at hente for klimaet og miljøet, hvis danske landmænd om nogle år kan dyrke græs til proteinfoder til grise og fjerkræ. Derfor investerer landbruget nu millioner i et nyt projekt, der skal gøre udvinding af protein fra græs til virkelighed. Opgaven er at finde de bedst egnede græssorter og udvikle høstmaskiner og forarbejdningsmetoder, så græsprotein kan gå fra forsøg til at være udbredt på de danske landbrug. Udviklingsarbejdet vil dermed yde sit bidrag til at dansk landbrug når sin vi-
stes 300 forskellige græs- og kløversorter, og herefter vælges 50 sorter ud. For disse skal det testes, hvor godt de fordøjes i dyrenes maver, og pressekagens værdi til biogasproduktion bliver også bestemt. Samtidig skal der udvikles høstmaskiner og maskiner til at håndtere græsset på anlægget, så udbytte og kvalitet af det høstede græs giver det bedste udgangspunkt for protein-raffineDet er en gevinst for klimaet og miljøet, hvis dansk græs i fremtiden kan forvandles til proteinrigt ringen. Restprodukterne fodertil-skud til grise og fjerkræ. skal også udnyttes, og her sion om at være klimaneu- tein til en praktisk mulig- landbruget kan skære ned vil der blive kigget på muhed, og det nye projekt vil på importen af soja-pro- ligheden for at trække højtralt i 2050. - Græsprotein er fremtidens finde løsninger på en række tein. Branchen har selv sat værdistoffer ud, som har guldæg for dansk landbrug udfordringer, pege på nye dette mål og arbejder aktivt sundhedsfremmende effekog for samfundet, for der muligheder og dokumen- for at finde alternative bæ- ter over for indvoldsparasiter ikke alene gevinster på tere bæredygtigheden af redygtige proteinkilder. Det ter. Endelig skal der leveres siger sker gennem partnerskabet dokumentation for bæremarken og i stalden men græsproteinfoder, også for klimaet og miljøet. Erik Fog, landskonsulent i Dansk Protein Innovation. dygtigheden af foder med græsprotein, så det bliver Vi vurderer, at flere marker SEGES. Han leder projektet på 300 græs-sorter attraktivt at handle med. med græs vil betyde mindre udledning af kvælstof og vegne af de i alt 13 parter At rykke græsprotein fra - Målet er, at projektet skafCO2 fra landbruget og også - fra forskningsinstitutioner forsøg til virkelighed kræ- fer den konkrete viden og de tekniske løsninger, som et lavere forbrug af pestici- til virksomheder - der er in- ver en del konkret arbejde. Græs er ikke bare græs, landmænd og græsproteinder, så der er utroligt mange volveret. Dansk produktion af og det gælder om at finde anlæg skal bruge for at kunfordele ved at dyrke græs til proteinfoder. Derfor satser græsprotein til dyrefoder vil præcis de sorter, der giver ne producere græsprotein vi hårdt på at gøre græspro- desuden bane vejen for, at mest protein. Konkret te- økonomisk og bæredygtigt,
og der dermed kan komme gang i at dyrke græs til protein og bruge græsprotein i foderet til fjerkræ og grise, siger Erik Fog. Projektet understøtter andre projekter, hvor der er givet støtte til bla at etablere prototypeanlæg til at demonstrere græsproteinproduktion i kommerciel skala.
Fakta Parterne i projektet er: Landbrug & Fødevarer SEGES, DLF Seeds, Aarhus Universitet Institut for Husdyr-videnskab, Kverneland Group, Kerteminde A/S, MaksiGrass, Vinderup Maskinforretning, Maskinstation Martin Børsting, Aarhus Universitet Ingeniørvidenskab, Aalborg Universitet Institut for Kemi og Bioviden-skab, Københavns Universitet Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab, Syddansk Universitet Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Vestjyllands Andel.
DLG overrakte Dronningens Fortjenstmedalje Konsulent Niels Jørgens Krebs fik medaljen efter 46 års tro tjeneste i virksomheden i Aars Af Ture Damtoft De gamle DLG- bygninger ved Markedsvej i Aars brændte lige efter han blev ansat, men inden han begyndte i stillingen. Derfor har Niels Jørgen Krebs været med siden den allerførste begyndelse med genopførelsen af den lokale DLG på Vestvej i Aars tilbage i 1973, da han tiltrådte en stilling som konsulent. Den nu 72-årige ”næsten-pensionist” var i Hobro Landboforening fra 1971-1973, men ellers lå hele karrieren hos DLG, der hædrede ham med skåltale, blomster og ikke mindst Dronningens Fortjenstmedalje ved deres julefrokost for samarbejdspartnere torsdag,19. december. - Niels har altid været loyal, pålidelig og opdateret på, hvad der skete i land-
bruget. Du har måske lige nævnt de gamle dage med ”gule midler”, men du har fulgt med og har været god til at lære kollegaer op. Og så var du altid den første på kontoret, det var helt mærkeligt, da du stoppede, og vi skulle finde ud af, hvem der skulle have nøglen til kontoret, sagde Karsten Dollerup Christian, områdeleder DLG Himmerland og blev belønnet med et par grin, der blev til et latterbrøl, da han sagde, Dronningen ikke selv kunne være tilstede for at overrække medaljen. Niels Jørgen Krebs fulgte op med at sige: ”Jeg er ikke vant til at blive taget på brysterne af en mand”, da Karsten Christiansen skulle sætte fortjenstmedaljen på, og så var de omkring 100 i lokalet med på endnu et latterbrøl og stemningen for en hyggelig eftermiddag lagt.
Niels Jørgen Krebs med blomster og Dronningens Fortjenstmedalje, der blev overrakt af Karsten Dollerup Christiansen.
Med til udviklingen Modtageren af medaljen takkede mange gange for både blomster, medalje og ikke mindst opmærksomhed. At han kun er ”næstenpensionist” skyldes, at han
modtog et opkald et par uger før sin aftrædelse i september, om ikke han ville være med til at få biogas anlægget ved Haubro godt igang. - Der var en, der fik en god
idé om, at jeg skulle være med til at skaffe majskontrakter til anlægget derude. I går sad jeg og talte med en tre-fire landmænd, så jeg er stadig indenfor erhvervet, siger Niels Jørgen Krebs, der har været førstehåndsvidne og aktør til de mange sammenlægninger over de 46 år i tiden hos DLG. - Dengang var der en masse små foderstoffer i f.eks. Blære, Overlade, Vilsted og andre. Dem har jeg været med til at lukke gennem tiderne. Der var også 10 små landbrug der hvor Aars Skov ligger nu. Så, jeg
har været med til udviklingen og sammenlægninger i landbruget, siger Niels Jørgen Krebs. Han slår dog fast, at han bestemt nyder sit otium. Den ivrige jæger har fået mere tid til at dyrke sin passion. - Og så hjælper jeg lidt her og der, og konen og mig går og hygger os i fritiden, slutter Niels Jørgen Krebs og sætter sig til rette for at nyde en god julefrokost på sin tidligere arbejdsplads, nu med Dannebrog og Dronningens Fortjenstmedalje på venstre bryst.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres