126. årgang - Nr. 52 - Torsdag den 26. december 2019
Millioner i tilskud til bæredygtig græsprotein Omfattende samarbejde mellem 13 parter skal finde bedste praksis for udnyttelse af græsprotein Et stort fireårigt projekt har netop fået et tilskud på 11,3 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrations-program (GUDP). Samtidig investerer en række virksomheder indenfor landbruget yderligere 7,5 millioner kroner i at gøre drømmen til virkelighed på danske gårde. Der er store gevinster at hente for klimaet og miljøet, hvis danske landmænd om nogle år kan dyrke græs til proteinfoder til grise og fjerkræ. Derfor investerer landbruget nu millioner i et nyt projekt, der skal gøre udvinding af protein fra græs til virkelighed. Opgaven er at finde de bedst egnede græssorter og udvikle høstmaskiner og forarbejdningsmetoder, så græsprotein kan gå fra forsøg til at være udbredt på de danske landbrug. Udviklingsarbejdet vil dermed yde sit bidrag til at dansk landbrug når sin vi-
stes 300 forskellige græs- og kløversorter, og herefter vælges 50 sorter ud. For disse skal det testes, hvor godt de fordøjes i dyrenes maver, og pressekagens værdi til biogasproduktion bliver også bestemt. Samtidig skal der udvikles høstmaskiner og maskiner til at håndtere græsset på anlægget, så udbytte og kvalitet af det høstede græs giver det bedste udgangspunkt for protein-raffineDet er en gevinst for klimaet og miljøet, hvis dansk græs i fremtiden kan forvandles til proteinrigt ringen. Restprodukterne fodertil-skud til grise og fjerkræ. skal også udnyttes, og her sion om at være klimaneu- tein til en praktisk mulig- landbruget kan skære ned vil der blive kigget på muhed, og det nye projekt vil på importen af soja-pro- ligheden for at trække højtralt i 2050. - Græsprotein er fremtidens finde løsninger på en række tein. Branchen har selv sat værdistoffer ud, som har guldæg for dansk landbrug udfordringer, pege på nye dette mål og arbejder aktivt sundhedsfremmende effekog for samfundet, for der muligheder og dokumen- for at finde alternative bæ- ter over for indvoldsparasiter ikke alene gevinster på tere bæredygtigheden af redygtige proteinkilder. Det ter. Endelig skal der leveres siger sker gennem partnerskabet dokumentation for bæremarken og i stalden men græsproteinfoder, også for klimaet og miljøet. Erik Fog, landskonsulent i Dansk Protein Innovation. dygtigheden af foder med græsprotein, så det bliver Vi vurderer, at flere marker SEGES. Han leder projektet på 300 græs-sorter attraktivt at handle med. med græs vil betyde mindre udledning af kvælstof og vegne af de i alt 13 parter At rykke græsprotein fra - Målet er, at projektet skafCO2 fra landbruget og også - fra forskningsinstitutioner forsøg til virkelighed kræ- fer den konkrete viden og de tekniske løsninger, som et lavere forbrug af pestici- til virksomheder - der er in- ver en del konkret arbejde. Græs er ikke bare græs, landmænd og græsproteinder, så der er utroligt mange volveret. Dansk produktion af og det gælder om at finde anlæg skal bruge for at kunfordele ved at dyrke græs til proteinfoder. Derfor satser græsprotein til dyrefoder vil præcis de sorter, der giver ne producere græsprotein vi hårdt på at gøre græspro- desuden bane vejen for, at mest protein. Konkret te- økonomisk og bæredygtigt,
og der dermed kan komme gang i at dyrke græs til protein og bruge græsprotein i foderet til fjerkræ og grise, siger Erik Fog. Projektet understøtter andre projekter, hvor der er givet støtte til bla at etablere prototypeanlæg til at demonstrere græsproteinproduktion i kommerciel skala.
Fakta Parterne i projektet er: Landbrug & Fødevarer SEGES, DLF Seeds, Aarhus Universitet Institut for Husdyr-videnskab, Kverneland Group, Kerteminde A/S, MaksiGrass, Vinderup Maskinforretning, Maskinstation Martin Børsting, Aarhus Universitet Ingeniørvidenskab, Aalborg Universitet Institut for Kemi og Bioviden-skab, Københavns Universitet Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab, Syddansk Universitet Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Vestjyllands Andel.
DLG overrakte Dronningens Fortjenstmedalje Konsulent Niels Jørgens Krebs fik medaljen efter 46 års tro tjeneste i virksomheden i Aars Af Ture Damtoft De gamle DLG- bygninger ved Markedsvej i Aars brændte lige efter han blev ansat, men inden han begyndte i stillingen. Derfor har Niels Jørgen Krebs været med siden den allerførste begyndelse med genopførelsen af den lokale DLG på Vestvej i Aars tilbage i 1973, da han tiltrådte en stilling som konsulent. Den nu 72-årige ”næsten-pensionist” var i Hobro Landboforening fra 1971-1973, men ellers lå hele karrieren hos DLG, der hædrede ham med skåltale, blomster og ikke mindst Dronningens Fortjenstmedalje ved deres julefrokost for samarbejdspartnere torsdag,19. december. - Niels har altid været loyal, pålidelig og opdateret på, hvad der skete i land-
bruget. Du har måske lige nævnt de gamle dage med ”gule midler”, men du har fulgt med og har været god til at lære kollegaer op. Og så var du altid den første på kontoret, det var helt mærkeligt, da du stoppede, og vi skulle finde ud af, hvem der skulle have nøglen til kontoret, sagde Karsten Dollerup Christian, områdeleder DLG Himmerland og blev belønnet med et par grin, der blev til et latterbrøl, da han sagde, Dronningen ikke selv kunne være tilstede for at overrække medaljen. Niels Jørgen Krebs fulgte op med at sige: ”Jeg er ikke vant til at blive taget på brysterne af en mand”, da Karsten Christiansen skulle sætte fortjenstmedaljen på, og så var de omkring 100 i lokalet med på endnu et latterbrøl og stemningen for en hyggelig eftermiddag lagt.
Niels Jørgen Krebs med blomster og Dronningens Fortjenstmedalje, der blev overrakt af Karsten Dollerup Christiansen.
Med til udviklingen Modtageren af medaljen takkede mange gange for både blomster, medalje og ikke mindst opmærksomhed. At han kun er ”næstenpensionist” skyldes, at han
modtog et opkald et par uger før sin aftrædelse i september, om ikke han ville være med til at få biogas anlægget ved Haubro godt igang. - Der var en, der fik en god
idé om, at jeg skulle være med til at skaffe majskontrakter til anlægget derude. I går sad jeg og talte med en tre-fire landmænd, så jeg er stadig indenfor erhvervet, siger Niels Jørgen Krebs, der har været førstehåndsvidne og aktør til de mange sammenlægninger over de 46 år i tiden hos DLG. - Dengang var der en masse små foderstoffer i f.eks. Blære, Overlade, Vilsted og andre. Dem har jeg været med til at lukke gennem tiderne. Der var også 10 små landbrug der hvor Aars Skov ligger nu. Så, jeg
har været med til udviklingen og sammenlægninger i landbruget, siger Niels Jørgen Krebs. Han slår dog fast, at han bestemt nyder sit otium. Den ivrige jæger har fået mere tid til at dyrke sin passion. - Og så hjælper jeg lidt her og der, og konen og mig går og hygger os i fritiden, slutter Niels Jørgen Krebs og sætter sig til rette for at nyde en god julefrokost på sin tidligere arbejdsplads, nu med Dannebrog og Dronningens Fortjenstmedalje på venstre bryst.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
LMOs ”grand old woman” takker af Lene Havtorn havde altid øje for landmændene og deres familier Direktionssekretær Lene Havtorn har gennem 41 år været de jyske landboformænd og rådgivningsdirektørers højre hånd. Otte bestyrelsesformænd, seks direktører og lige så mange fusioner af både landboforeninger og rådgivningsvirksomheder har hun oplevet gennem sine over fire årtier i landbrugssektoren. Ved årsskiftet sætter Lene Havtorn sidste punktum i sin 41-årige karriere som direktions- og formandssekretær i LMOregi. Det har været en rejse gennem et massivt persongalleri, hvor hun har fulgt med fra første parket, når landbruget har haft medvind på de internationale markeder, såvel som når branchen har været midt i Aars Kirke orkanens øje. Aars Frikirke
Skivum Kirke består Embedsværket
Direktionssekretær Lene Havtorn er netop gået på pension fra LMO.
ske Forening i 1979, hvor hun udfærdigede regnskaber med en række af økonomikonsulenterne, blev hun i 1992 foreningssekretær, 9.30 hvor hun arbejdede 16.00 med Jens Mortensen, der 10.00 Ingen bestred formandsposten i Ingen foreningen i 15 år. Ingen Ingen Ingen at - Der er ikke en finger 15.00 sætte9.30på Lenes arbejde, Ingen I som11.00 altid sad lige i skabet.
Kirke Fra Giver begyndelsen som elev Blære Kirke i økonomiafdelingen i ViborgGislum AmtsKirke LandøkonomiVognsild Kirke Ingen 14.00 Haubro Kirke Ingen Ingen Ulstrup Kirke Ingen 13.30 Gundersted Kirke 11.00 15.00 Veggerby Kirke Ingen Ingen Sønderup Kirke Ingen 14.00 Suldrup Kirke 10.30 Ingen Bislev Kirke Ingen 14.00 Landbrug Ejdrup Kirke Ingen 15.30 Erhverv Løgstør Kirke 14.00 Transport Ingen Aggersborg Kirke Ingen Har 15.30 Kornum Kirke Ingen Haveplan Ingen du Omlægning Ingen Løgsted Kirke Ingen brugIngen Hjemmehjælp Vedligehold Salling Kirke Ingen -Oudrup valgetKirke er frit for Ingen Ingen - valget er dit hjælp... Næsborg Kirke 9.30 Ingen Frit valg Vindblæs Kirke Ingen 14.00 Privat Ranum Kirke 11.00 15.00 Erhverv Malle Kirke Ingen Ingen www.himmerlandsvikarservice.dk VilstedLandbocentret Kirke 13.00 Aars . Tlf.9.30 99 98 97 40 Overlade Kirke Ingen 15.00 Farsø Kirke 9.00 15.00 V. Hornum Kirke Ingen 15.00 Hyllebjerg Kirke Ingen Ingen Flejsborg Kirke 10.30 Ingen Louns Kirke 9.00 15.00 Alstrup Kirke Ingen Ingen Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Strandby Kirke Ingen 13.30 Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ullits Kirke Ingen Ingen Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Foulum Kirke Ingen 16.00 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. Svingelbjerg Kirke 10.30 Ingen E-mail: redaktion@aarsavis.dk Trængstrup Frimenighed Ingen Ingen Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, Ingen Kgs. Tisted Kirke Ingen 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. Binderup Kirke Ingen Ingen E-mail: annonce@aarsavis.dk Durup Kirke 9.00 14.00 Indleveringsfrister for annoncer: Rørbæk Kirke IngenForretnings- Ingen annoncer andre større annoncer Grynderupog Kirke Ingen samt annoncer Ingen med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.Ingen Stenild Kirke 10.30 Andre annoncer modtages indtilIngen mandag kl. 11.00. Brorstrup Kirke Ingen Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Ravnkilde Kirke 16.00 Ingen Tryk: OTMKirke Avistryk A/S Aarestrup Ingen Ingen Haverslev Kirke 9.00 Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?Ingen Aalestrup Kirkebedes rettet til Nordjyske 10.00 Ingen Henvendelse Distribution
OFFICIELLE ✔ Vikarservice
✔ Haveservice
✔ Hjemmeservice
torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
dansk politik siger man, at politikere kommer og går, men embedsværket består – den rolle har hun bestridt helt fænomenalt, siger Jens Mortensen om Lene 16.00 Havtorn, der løbende fik Ingen ny bestyrelsesformand og Ingen ikke mindst direktør i takt med, atIngen landboforeninger Ingen og rådgivningsben fusionerede Ingen på stribe. Og helt i Ingen 14.00 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Uge 49: 3 SDM kælvekvier Ingen 5100-7100, 4 Jer. Ingen 4600-5800, 15 kælvekvier Ingen4100-10100, 2 kødkvæg Ingen 12 mdr. malkeKvier over Ingen race 3800-4600, 10 Kvier under Ingen 12 mdr. malkerace 1800-3600, 11.00 23 Kvier under 12 Ingen mdr. kødkvæg 8004600, 17 Tyre over 3 mdr. Ingen malkerace 1600-3800, 30 Ingen Tyre over 3 mdr. kødkvæg Ingen 2900-6500, 10 Tyre under 3 mdr.Ingen malkerace 3001000, 3Ingen Tyre under 3 mdr. Ingen kødkvæg 700-1300 Ingen Ingen Ingen Beregnet notering uge 51 Ingen Basis 30 kg 539,44 (539,44) Ingen 544,44 (544,44) SPF+Myc SPF Ingen 548,44 (548,44) Ingen 704,09 (716,53) Økologi UK-tillæg 15,16 15.00 Vægt reg. kr./kg Ingen 30-40Ingen kg 6,46 (6,46) 16.00 Ingen Ingen 15.00 16.30 19.30 Ingen Ingen
Nordjysk Landboauktion og Eksportstalde
Smågrisenoteringen
dur med standhaftigheden i politikernes embedsværk, var det også naturligt for Lene Havtorn at sætte sig tungt på rollen som den livsnødvendige højre hånd, da Jens Mortensen trak sig tilbage, og Anders Ahrenfeldt efterfølgende indtog direktørstolen for foretagendet. - Lene er fremragende, og hun har en særlig fornemmelse for, hvad både landmændene og personalet ønsker. Og hun er på ingen måde bange for at sige, hvad hun mener. Sådan noget vinder respekt, hvis man formår at gøre det på den måde, Lene gjorde det,
siger Anders Ahrenfeldt.
Landmandens sag Selv om Lene Havtorn af sine chefer er kendt som værende hårdfør og rap i replikken, gemmer hun også på en omsorgsfuld side, når det kommer til kontakten til landbruget. Landmændenes ve og vel har nemlig altid været det vigtigste for hende, og det var en af grundene til, at hun flere gange stiftede erfa-grupper for kvinder i landbruget såvel som krisegrupper for nødlidende landmænd. - Det vigtigste for mig har været, at landmændene og
familierne havde det godt i maven og var glade for tilværelsen. Derfor har jeg også altid talt landmandens sag, når der blev sparret med formændene eller direktørerne. Jeg har nok mere landbrugserhverv i mit blod, end jeg har forretning, siger hun og påpeger derfor også landbrugets kriser som nogle af de skelsættende perioder i sin karriere. - I krisetid ser man virkelig, hvordan der er behov for at snakke om andre ting end mælkeydelse og høstudbytte. Det handler om, hvad familien vil, og hvordan de kommer ud af kriserne sammen, så kan alt det andet altså være ligegyldigt, siger Lene Havtorn.
Gudstjenester Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke V. Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Kirke Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke
Søndag 29. december
Nytårsaften 31. december
Nytårsdag 1. januar
9.30 10.00 Ingen Ingen 9.30 11.00 Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 9.30 Ingen 11.00 Ingen 9.30 Ingen 9.00 Ingen Ingen 10.30 9.00 Ingen Ingen Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Ingen 9.00 Ingen Ingen 10.30 Ingen 16.00 Ingen 9.00 10.00
16.00 Ingen Ingen Ingen 15.00 Ingen 14.00 Ingen 13.30 15.00 Ingen 14.00 Ingen 14.00 15.30 14.00 15.30 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 14.00 15.00 Ingen 13.00 15.00 15.00 15.00 Ingen Ingen 15.00 Ingen 13.30 Ingen 16.00 Ingen Ingen Ingen Ingen 14.00 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen
16.00 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 14.00 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 15.00 Ingen Ingen 16.00 Ingen Ingen 15.00 16.30 19.30 Ingen Ingen
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Per Thyrrestrup peger på den del af maskinen, der snitter halmballerne. Nedenunder er kastevingen, der blæser halmen ud med 68 m/sek. Dermed pakkes halmen tættere og minkene kratter mindre.
Et simpelt rat og kontrolpanel, så er man kørende.
Strømaskine: Syv år fra idé til færdigt produkt Per Thyrrestrup, der driver firma i Aars, holdt op med at tælle efter 300 tegninger Af Ture Damtoft Den nye strømaskine ”SRAW BOSS 460” fra Thyrrestrup har været lang tid undervejs, og Per Thyrrestrup måtte nærmest tage sig en ingeniør-uddanelse for at brigne projektet i mål. - Jeg skulle lære noget, jeg aldrig har vidst noget om, og det har været en hård læringskurve men nødvendigt for at finde de praktiske løsninger, siger Per Thyrrestrup om de fire måneder, hvor han mere eller mindre trak sig ud af driften af firmaet, han har sammen med hustruen Annette Thyrrestrup. Selvom han roser de mange samarbejdspartnere i udviklingen af den første af flere maskiner - og ikke mindst de tilkoblede ingeniører - valgte han alligevel at lægge nogle hundrede timer i at lære alle mulige beregninger om tryk, emissi-
oner og dataoverførsel for at sikre sig, at Thyrrestrups produkter var så praktiske som muligt for brugerne ude på minkfarmene og i landbrugets stalde. - Ingeniører har jo ikke den praktiske erfaring, og der kunne jeg bidrage med nogle ideer og løsninger, som de ikke ville være kommet på, fordi de ikke kender de praktiske forhold, siger Per Thyrrestrup. Ideen kom i 2012, og udviklingsarbejdet begyndte i 2014, da aktiviteten i minkbranchen begyndte at gå nedad. Sammen med sin ansatte Sergejs Boisko har Per Thyrrestrup været konstant beskæftiget med det i fem år og har inddraget en lang række af samarbejdspartnere. Deriblandt firmaet Autonomous i Farsø, der arbejder med konceptet ”katalytisk innovation” på selvkørende biler, exoskeletter ”på vejen mod et
Kontrolboksen til blæseren er også overskuelig, og man skulle være klar til at køre maskinen efter en times træning.
gennemautomatiseret samfund”. - De har været en vigitg samarbejdspartner i at se større perspektiver mht. automatisk styring. Vi har også samarbejdet med Aalborg Universitet. Der er masser af viden fra universitetet og Autonomous, som vi ikke har her, og der
har været møder, som ændrede hele projektet, fortæller Per Thyrrestrup. En anden ting, som ændrede projektet helt, var emissionskravene fra 2020, som blev vedtaget i 2016. de måtte tilbage til tegnebrættet og finde ud af, hvordan de kom ned på det halve energiforbrug.
”Årets elev” er fra Agri Nord
”Årets Elev” Nikita Damberg (t.h.) sammen med formand i HK Privat Nordjylland, Kirsten Estrup Madsen, der overrakte diplomet og blomsterne.
Det skulle have været en almindelig juleafslutning i Agri Nords økonomiafdeling i Hobro om eftermiddagen den 18. december. Men da HK Privat pludselig trådte ind ad døren med blomster og en pris for årets elev, ændrede juleafslutningen sig til en stor fejring. Nikita Damberg er uddannet finansøkonom og startede som elev med speciale i landbrug ved Agri Nord den 1. september 2018. Selvom hun ikke
Det betød en ombygning de af de forskellige dele og så mange tegninger, at Per Thyrrestrup stoppede med at tælle efter 300. - Vi kunne efterhånden se, det kunne lade sig gøre, og i udviklingsprocessen var vi kommet frem til, at der kunne laves en række produkter, derfor er ”SRAW BOSS 460” kun det første skridt. Vi begyndte at tegne den i slutningen af 2017, og i maj 2018 var den stort set færdig, siger Per Thyrrestrup. Det sidste halvandet års tid er maskinen blevet gennemtestet på alle mulige måder, og der er kommet lidt flere sensorer på, så den kan overvåges præcist. Når de næste produkter ruller ud af hallen på Vestvej i Aars, kan de muligvis identificere syge dyr. - Vi har algoritmer nu, som ser på rytmerne i stalden, og den kan måske opdage skadede og syge dyr. Så vi
er kommet langt, siger Per Thyrrestrup og giver selv forklaringen. - Vi har nok evnen til at bringe folk sammen, som har den vidensdeling, der skal til, og evnen til at se hvor man ikke selv har kompetencerne. Hvis man er villig til at åbne øjnene og tage nye input til sig, så kommer man lidt længere, siger Per Thyrrestrup.
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
BLANDEDE
ske revisionselev faldt på • Gummigedsarbejde hende for teamleder i Agri Nords økonomiafdeling. • Træer oghar rødder - Nikita en meget stor optagesog er god til grundviden selv at opsøge arbejdet her • Jordkørsel på kontoret.med Hun er altid vogntil at hjælpositiv og og parat rigtig kendte til landbruget traktor før, afskrækkede det hende pe, og så er hun enormt Leander Thyrrestrup • Kosand fra ikke fra at kaste sig ud i ud- selvstændig, siger Berit gylletanke Strøm Kristoffersen. fordringen. - Det er en stor overraskel- kan udspredes se og ære at blive kåret til årets nordjyske elev. Det havde jeg virkelig ikke set komme. Agri Nord har et fantastisk arbejdsmiljø, og jeg har fået masser af ansvar og plads til at vokse v/Peer Juhler både personligt og fagligt, Faldvejen 25, 9670 Løgstør siger nikita Damberg. Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 Hendes gåpåmod og ALT FUGEARBEJDE UDFØRES vilje er en af grundene til, Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy at valget af årets nordjy-
• Halm på gylletanke blæses ud • Gummigedsarbejde
Tlf. 22 20 39 03
HIMMERLANDS FUGESERVICE
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
Danebo Ejendomsmæglere · valuarer · MDE
Vi har haft travlt de sidste 12 måneder
178 solgte boliger
Skal du sælge i 2020, så ring til EDC Danebo og bestil et gratis salgstjek.
Kilde: Boligsiden.dk – Tallene er for både Aars og Farsø i perioden d. 19. November 2018 – 19. November 2019. Himmerlandsgade 38 9600 Aars aars@edc.dk 98 62 24 00
Søndergade Søndergade 5 5 9640 9640 FarsøFarsø 964@edc.dk 964@edc.dk 98 6398 2663 6626 66
Åbningstider: Mandag - Fredag kl. 9.00 - 17.00 Lørdag kl. 10.00 - 12.00 Søndag efter aftale
En del af byens liv