Vort Landboblad nr. 16 - 2020

127. årgang - Nr. 16 - Onsdag den 15. april 2020

Planlægning af Kimbrerskuet 2020 går igang Tror på genåbning af Danmark inden oktober og håber på endnu et vellykket arrangement Af Ture Damtoft Arrangørerne har taget jahatten på og er gået igang med planlægningen af årets Kimbrerskue - landsdelens største indendørs dyrskue, der afvikles i Messecenter Vesthimmerland i fredag og lørdag, 2. og 3. oktober.

Styregruppen bag Kimbrerskuet, som er sammensat af repræsentanter fra arrangørerne Messecenter Vesthimmerland, NF Plus og Agri Nord, har haft et par møder - naturligvis over video pga. corona-virus - og er kommet frem til, at de har en tro på og et håb om, at Danmark er åbnet op igen til efteråret - og mon ikke stort set alle deler i det mindste håbet.

Fortsat forhåbning - Vi har en tro på, at vi i Danmark – og forhåbentlig også i resten af verden – er på den anden side af denne epidemi, når vi kommer til efteråret, hvor alle begrænsninger i forhold til forsamling af mennesker forhåbentlig er ophævet, siger direktør Brian Otte, Messecenter Vesthimmerland.

Han og personalet i messecenteret har ligesom de fleste andre været hårdt ramt af aflysninger på stribe, men har fortsat en forhåbning om at kunne indhente noget af det tabte - omend det endnu er lidt uklart, om messecenteret

Charolais kvæget er altid stærkt repræsenteret - her bliver der delt rosetter ud i 2019.

er inkluderet i forbudet mod f.eks. festivaler frem til august, som statsminister Mette Frederiksen (S) meldte ud mandag, 6. april.

Men, det indbefatter helt sikkert ikke oktober, og derfor bliver alle udstillere nu kontaktet for at gøre Kimbrerskuet til det samlingssted for både landbrugere og brugere af landbruget, som det traditionelt er.

Går igang nu - Arbejdet med at planlægge Kimbrerskuet er omfattende. For ikke at komme i tidsnød senere på året, er det derfor vigtigt, at vi går i gang nu, og så håber vi på stor opbakning til at få hjulene igang igen. Mes-

secenter Vesthimmer går nu i gang med at kontakte de mange maskinudstillere, torvemarkedsudstillere og mange flere, der traditionelt bakker op om Kimbrerskuet med en stand i messehallerne. Ligeledes indkalder vi vores dyreudvalg til møde i starten af maj, så vi også får sat skub i den store planlægning med at få samlet en masse dyr til Kimbrerskuet, siger Brian Otte.

Der er også nye ting i støbeskeen til Kimbrerskuet anno 2020. Høstfesten om fredagen bliver erstattet af flere femvisninger i ringen i Hal2.

- Det er skuets første dag og står traditionelt i malkekvægets og kødkvægets

tegn. Vi har gennem mange år afsluttet skuets første dag med en høstfest fredag aften, hvor landbruget og byboerne kunne mødes over et måltid mad og lidt underholdning. Opbakningen til den har været lidt vigende de senere år, derfor vil vi ændre setup’et fredag, hvor vi i stedet for høstfesten vil fortsætte show’et og præsentationerne i ringen, indtil skuets første dag lukker, siger formand for Kimbrerskuet, Hans Ulrik Lund.

samle mange forskellige dyr, så publikum får så meget at se på som muligt.

- Vi oplevede på Kimbrerskuet sidste år en fantastisk

stor opbakning fra især malkekvæg og kødkvæg, hvilket vi forventer at kunne fastholde på samme høje niveau i 2020. Ligeledes har vi igennem adskillige år nydt godt af en stor udstilling af heste, får, kaniner og fjerkræ. I 2019 havde vi en fremgang i antal tilmeldte dyr på mere end 40 pct. i forhold til året før. Da vi lukkede for tilmeldingerne sidste år, nåede vi helt op på 677 enheder, hvilket er det højeste niveau i Kimbrerskuets historie. Det er vores ambition at fastholde dette høje niveau på Kimbrerskuet 2020, fortsætter Brian Otte, der som repræsentant for arrangørerne slutter med at sige, at NF Plus, Agri Nord og Messecenter Vesthimmerland glæder sig derfor til at åbne dørene og byde både land og by indenfor til dette års Kimbrerskue til oktober.

Fastholde niveauet I 2019 versionen var der en stor fremgang på antallet af især kvæg, men igen vil der være fokus på at kunne

Gode grin og godt samvær på Kimbrerskuet bliver forhåbentlig en realitet igen i år.

Ingen dialog med lovbrydere Advarsel om veganeres ulovlige optagelser Landbrug & Fødevarer og SEGES Svineproduktion advarer i et brev til svineproducenter mod besøg fra veganere.

Brevet har fået de ansvarlige til at ønske dialog.

Men vi går ikke i dialog med folk, der bryder loven, lyder det fra formand Erik Larsen.

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og SEGES Svineproduktion har sendt et brev til samtlige danske svineproducenter.

Brevet er en advarsel om, at veganere i disse dage turnerer rundt i landet for at filme hos danske svi-

Erik Larsen, formand for L&F Svineproduktion.

neproducenter. Og gerne filmer de berørte ejere og medarbejdere og dermed potentielt udstiller og udsætter dem for som minimum yderligere kritik.

Advarslen har fået Ve-

ganerpartiets medstifter til at tage kontakt til L&F og ønske genmæle i blandt andet LandbrugsAvisen og udtrykke et ønske om dialog.

- I Landbrug & Fødevarer går vi gerne i dialog. Også med vores største kritikere. Men vi går ikke i dialog med en organisation, som systematisk bryder lovgivningen for at skade vores medlemmer og vores erhverv, og det skal ikke være med en pistol for panden, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Han fortæller samtidig, at Landbrug & Fødevarer gerne går i dialog, hvis det såkaldte parti stopper med at udføre og opfordre til ulovligheder hos danske svineproducenter.

- Vi ønsker ikke at brænde broer, og den dag Veganerpartiet og deres medlemmer vælger at bedrive jeres politiske arbejde på et lovligt og demokratisk grundlag, så er vi helt klar til at tage dialogen. Og jeg håber da for både for dem, os og demokratiet, at den dag kommer. Gerne før end siden, slutter Erik Larsen.

Medarrangørerne fra Agri Nord på standen 2019.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Ingen antibiotika i stor del af svineopdræt Målsætning: 1,5 mio. svin uden antibiotika i 2021 Med 12,5 mio. kroner i ryggen fra Miljø- og Fødevareministeriet bliver det nu undersøgt, hvordan man kan nedbringe behovet for antibiotika i dansk svineproduktion.

Forbruget af antibiotika til produktion af svin medvirker til dannelsen af resistente bakterier.

Et nyt projekt skal derfor nedsætte brugen af antibiotika i svinestaldene. På en række svinebesætninger får grisene ingen antibiotika fra fødsel til slagtning. Bliver en gris syg og kræver behandling får den det, men så slagtes og sælges den som en almindelig konventionel gris.

Miljø- og Fødevareministeriet har afsat 12,5 mio. kroner til projektet sammen med branchen og forskningsinstitutioner, som skal sikre mere viden om antibiotikafri opdræt. Målet er, at der i 2021 er 1,5 mio. svin, der bliver opdrættet helt uden brug af antibiotika.

Det er Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og landbrugets vi-

Svinebesætningen her kommer til at vokse op helt uden antibiotika.

Foto: Fødevarestyrelsen.

denscenter SEGES, som er gået sammen om projektet.

OUA bredes ud - Det er kun to et halvt år siden, Danish Crown startede det første forsøg med at producere grise uden brug af antibiotika (OUA – Opdrættet Uden Antibiotika), og allerede i år vil vi nå op på at slagte omkring 200.00o OUA-grise. Det her projekt skal sikre et fortsat løft i produktionen af OUA-grise og medvirke til, at OUA-producenternes erfaringer bredes ud, så forbruget af antibiotika nedbringes bredt set i slagtesvineproduktion, siger Danish Crown CEO Jais Valeur.

Projektet løber til juni

• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes

Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

2021, og det er forventningen, at der i 2021 bliver produceret ca. 1,5 mio. svin uden brug af antibiotika. I Danmark produceres i dag 17 mio. slagtesvin pr. år.

- OUA-projektet giver os et solidt og vidensbaseret grundlag for den fremtidige produktion af OUA-grise.

Samtidig opnår vi værdifuld viden og erfaringer, som vi kan omsætte til konkrete værktøjer, der kan bruges til at løfte sundheden hos grisene i den øvrige produktion, udtaler Christian Fink Hansen, Sektordirektør for Svineproduktion i SEGES. Formålet er at skabe et solidt og vidensbaseret grundlag for at øge produktionen af danske slagtesvin opdrættet uden brug af antibiotika (OUA-opdræt), så OUA-opdræt kan blive en rentabel forretning, samt at antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger bliver reduceret. Grisene må desuden ikke fodres med animalsk fedt, blodprodukter og fiskeprodukter, fra fødsel til slagtning.

Miljø- og Fødevareministeriet støtter via Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) projektet med 12,5 mio. kr.

Det samlede budget er på 15,5 mio. kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 16 Basis 531,01 (543,94 ) SPF+Myc 536,01 (548,94) SPF 540,01 (552,94) Økologi 753,42 (753,58) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg

6,62 (6,72)

Med pattegrise er det vigtigt at have styr på detaljerne.

LandboNord:

Reducer dødelighed blandt de små pattegrise Vigtigt at have styr på detaljerne Der kan gemme sig et stort økonomisk potentiale i at reducere pattegrisedødeligheden. Opfordringen fra LandboNord lyder nu på at bruge tiden nu til at skabe gode erfaringer, der på den lange bane kan være med til at fastholde en lav pattegrisedødelighed. Gode erfaringer kan både være med til at udnytte produktionspotentialet bedst muligt og få flere grise ud af stalden.

LandboNord har lige nu 10 besætninger med i det landsdækkende projekt gennem SEGES kaldet ”PattegriseLIV 2.0.”, og søger nu efter besætninger til ”PattegriseLIV 2.1.”

Ambitionerne er store.

Det samme gælder udbyttet og erfaringsudvekslingen.

Der arbejdes primært med knowhow og konkrete løsningsorienterede tiltag, der er mulige at implementere direkte i besætningen.

- Den nuværende erfaring

er, at vi på flere områder skal tilbage til den grundlæggende viden, og have lavet et tjek på alle de ting vi godt ved og har diskuteret i årevis. Det kan være ting som varme, fodring, ammesostrategi og ansvarsfordeling, siger rådgiver i LandboNords SvineRådgivning, Nina Roland Simonsen.

Hun peger på tre erfaringer fra ”PattegriseLIV”, man som svineproducent allerede i dag kan gå hjem og kontrollere, om der er styr på. Det er, at stille skarpt på de hyppigste dødsårsager i besætningen. Lav registreringer af dødsårsager og brug dem aktivt, ellers har de ingen værdi.

Man skal også give soen de bedste betingelser for at passe sine grise. Det kræver rent vand, og det rette foder af høj kvalitet. Anbefalinger om vandtryk, fodernormer og foderkurver skal kontrolleres.

Nina Roland Simonsen: - Vi skal tilbage til den grundlæggende viden.

Den bedste start på livet for alle grise er tilstrækkelig med energi og varme.

Begynd med sikring af tilstrækkelig råmælk, og hjælp de grise der har brug for lidt ekstra.

- I øjeblikket er vi ved at gøre klar til ”PattegriseLIV 2.1”, hvor vi vil bevare det skarpe fokus på at få flere levende grise ud af stalden, siger Nina Roland Simonsen.

Danish Crown: Ny virkelighed Det europæiske marked for okse- og kalvekød er langsomt ved at indrette sig på den virkelighed, der hersker under corona-krisen.

Det melder Danish Crown, der kan se en reduktion i slagteaktiviteten overalt i EU, ud.

Den reducerede aktivitet sker i et forsøg på at tilpasse udbuddet til den lavere efterspørgsel.

- Vi har fortsat et udmærket marked for hakkekød og udskæringer til hverdags-

retter, men forbrugernes appetit på de ædle udskæringer som mørbrad, oksefilet, højreb og culotter er ikke tilstrækkelig, når der hverken holdes familie- og firmafester eller spises ude på restauranterne, og det kan vi tydeligt mærke på efterspørgslen, siger Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef.

Som en konsekvens af den ændrede efterspørgsel suspenderes de gældende vægtgrænser for både

Dansk Kalv og ungtyrekategorierne frem til udgangen af maj. For Dansk Kalv hæves vægtgrænsen til max. 280 kg, så landmændene kan vente med at sende dyrene til slagtning.

- Interessen for vores premium-produkter halter i øjeblikket. Det rammer blandt andet Dansk Kødkvæg og på den korte bane er det svært at få øje på en bedring i det marked, siger Finn Klostermann.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Undersøger nordjysk fosformangel SEGES har bedt landmænd om hjælp til egnede metoder I samarbejde med SEGES laver Agri Nord en række test ude hos nordjyske landmænd, for at se om der er fosformangel på markerne.

– Selvom vi i teorien giver nok fosfor, så kan vi alligevel have mangel, fortæller chef for Agri Nord Planteavl, Flemming Floor Jensen.

Der er masser af husdyrgødning til rådighed i det nordjyske. I teorien betyder det, at der bør være fosfor nok til at gøde markerne.

Men selvom teorien siger, at der er nok fosfor, så har SEGES gennem tidligere forsøg og undersøgelser påvist, at der er fosformangel på marker, hvor man ikke ville forvente det.

Det oplyser Leif Knudsen, chefkonsulent Gødskning, fra SEGES, der står bag projektet, og som blandt andre har spurgt Agri Nord om hjælp til at udføre test på 50 nordjyske marker.

Planteavlskonsulent Bent Jensen er en af de konsulenter i Agri Nord, der laver de nye test af fosformangel. Her tildeler han ekstra fosfor mellem markeringerne.

- Vi ved, der er fosformangel især på hævet havbund, men det er svært at finde egnede metoder til at teste det, så det er derfor, vi nu beder de nordjyske landmænd

om hjælp til at undersøge det nærmere. Normalt giver jordbundsanalyser for fosfor et godt billede af behovet for fosforgødning, men forsøgene har vist, at

der kan være marker med et stort udslag for fosfor, selvom fosfortallene er høje, siger Leif Knudsen.

Hestebønner kan erstatte soja Kan konkurrere på smag og dyrkes lokalt i Danmark Af Ture Damtoft Ofte bruger vi protein fra sojabønner, når vi eksperimenterer med vegetariske retter i køkkenet.

Men, ny forskning fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet viser, at en anden afgrøde, nemlig ’hestebønnen’ (favabønner), er en alternativ kilde til protein og er langt bedre for miljøet: - Mange forbrugere vil have alternativer til soja, der be-

laster miljøet hårdt. Derfor har vi fundet en metode til at forarbejde hestebønnen, så vi kan producere et koncentreret proteinpulver.

Fordelen ved hestebønnerne er også, at de kan dyrkes lokalt i Danmark.

Det er godt nyt for klimaet, siger Iben Lykke Petersen, adjunkt på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Foods.

Bedre for klimaet Hestebønnerne er meget bedre for klimaet, fordi de kan dyrkes lokalt i modsætning til sojaplanten, der primært dyrkes i USA og Sydamerika og derefter importeres til Danmark.

Flere landbrug i Brasilien og Paraguay rydder derudover store skovområder for at få plads til sojamarker, og det har store negative konsekvenser for dyreliv, biodiversitet og udledning af CO2.

For at finde et alternativ til den miljøbelastende sojaplante, testede forskerne bag studiet forskellige afgrøder i forhold til, hvilke, der havde det største potentiale som proteinpulver i fødevarer og samtidig kunne dyrkes lokalt.

Og her overhalede hestebønner både linser, amarant, boghvede og quinoa.

- En anden væsentlig faktor er, at i modsætning til hestebønner, er meget soja genmodificeret, så det kan tåle

Kryds-test Flere planteavlskonsulenter i Agri Nord har allerede sat gang i de første test.

- Vi har jo også erfaring, der siger, at det kan give merudbytter at give ren fosforgødning i vårbyg. Så det bliver rigtig spændende at se, om vi kan se forskel på vores teststeder i marken med ekstra tilførsel af fosfor og almindeligt gødsket vårbyg, siger planteavlsafdelingens chef, Flemming Floor Jensen.

En test består i, at der gives ren fosforgødning i en vårsædsmark, når den er færdiggødsket. Gødningen strøs ud i et kryds med ti meter lange og en meter brede ben, og der sættes en markeringsstok midt i krydset.

Landmanden skal derefter, når afgrøden busker sig, indrapportere på SMS, om han kan se forskel.

- Hvis afgrøden er mere grøn i krydset, så viser det fosformangel, siger Leif Knudsen.

Landmanden indrapporterer igen ved skridning af kornet. Her er det en sen

skridning, der viser fosformangel.

Når alle resultater er registreret, laver SEGES en opgørelse over resultaterne.

Målrettet fosfortildeling Formålet med de mange test er at supplere egentlige forsøg og en forskningsmæssig indsats, der skal vise, om de generelle fosforlofter giver problemer på nogle marker, hvor der er behov for mere fosfor.

- Hvis det viser sig, at der er marker med generelt større behov for fosfor, kan det blive nødvendigt at forsøge at påvirke lovgiverne til at lave målrettede fosfornormer, så også landmænd med marker med specielle fosforbehov kan gøde optimalt, fortæller Leif Knudsen.

Udover testene hos landmændene laver SEGES også kontrollerede landsforsøg i forsøgsparceller for at undersøge fosforbehovet.

Samtidig er der igangsat forskning på Aarhus Universitet til at afdække årsager til fosforbinding med videre på visse arealer.

Roundup. Og her er mange forbrugere kritiske over for, hvad det har af konsekvenser for miljøet, siger Iben Lykke Petersen.

Kan konkurrere Èn ting er indholdet og den ernæringsmæssige kvalitet af protein. Noget andet er smagen. Her kan hestebønnen konkurrere med soja og andre alternative proteinkilder.

Når hestebønnen behandles på den rette måde beholder proteinerne nemlig den helt rette naturligt lyse farve, samt en neutral smag og god konsistens.

- Producenterne på markedet vil helst have et pro-

dukt, der er smagsløst, har en neutral farve og en fast konsistens. Og dét har hestebønnerne til forskel fra eksempelvis ærter, som ofte har en meget bitter eftersmag, siger Iben Lykke Petersen.

Skifter ud i traktorflåden Vesthimmerlands Maskinstation A/S skifter ud i toppen af traktorflåden med køb af tre CLAAS AXION 960.

Med 445 hk er det topmodellen i CLAAS AXION 900 serien, og i alt bliver det til 1335 ny heste, som skal gøre tjeneste hos Jesper Sørensen, indehaver af Vesthimmerlands Maskinstation A/S At det blev CLAAS, er ingen tilfældighed.

- Jeg kan se at flere og flere maskinstationer skifter til

Jes Bay Pedersen og Jesper Sørensen (th) foran en af de tre nye CLAAS traktorer.

CLAAS traktorer, og jeg har hørt positive tilbagemeldinger fra kollegaer, så jeg var ikke i tvivl om at CLAAS skulle med i mine overvejelser når jeg skulle indkøbe nye traktorer. Vi har i forvejen gode erfaringer med vores tre CLAAS DISCO skårlæggersæt og CLAAS LINER river, og i købsprocessen har vi haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Jes Bay Pedersen fra den lokale CLAAS forhandler; Traktor Høst i Hvam, hvor vi drøftede forskellige modeller og muligheder, så jeg havde et godt beslutningsgrundlag, siger Jesper Sørensen, der kunne have købet et andet mærke billigere, men blev impone-

ret over CLAAS traktorens kompakte opbygningen, store trækkraft og lave brændstofforbrug.

Hos Traktor Høst – Hvam er salgskonsulent Jes Bay Pedersen naturligvis glad for handlen.

- Det har været et godt og tillidsfuldt forløb, og at der så lige kom en ny CLAAS LINER 3600 og en KvikPack med i handlen gør det ikke mindre sjovt. Det eneste, der ærgrer mig, er at Corona krisen har lukket fabrikken, så vi ikke har fået den sidste traktor hjem endnu. Det ville have set godt ud på billedet med alle tre traktorer fortæller Jes Bay Pedersen med et stort smil.

Vort LandbobLad

Landbrugsnyt