127. årgang - Nr. 18 - Onsdag den 29. april 2020
Kornlageret kan sælges gradvist for at opnå en mere stabil salgspris.
Få en råvarestrategi Konsulent: Undgå store salgstab efter høsten De globale råvaremarkeder er ekstremt svingende. Som landmand er det nødvendigt med en strategi for både køb og salg af dine råvarer, lyder rådet fra driftsøkonom ved VELAS.
Landmænd skal ikke kun være dygtige til at producere mere mælk, få flere grise pr. årsso eller få højere udbytter i afgrøderne. Det handler i lige så høj grad om at få den bedste pris for
sine råvarer og at indkøbe sine råvarer til den billigst mulige pris - det er nemlig dér, man kan påvirke sin avance. - Man kan som landmand næsten ikke påvirke afreg-
ningen på mælk eller svinekød, men det kan man derimod på salg af korn og raps samt indkøb af alt fra diesel til gødning, sojaskrå og færdigfoder. Det er her, man nogenlunde selv kan bestemme, hvornår et produkt skal prisfastsættes, og det er også her, man kan gøre en god handel, siger Torben Aamand Sørensen. Han peger dog på, at der kan være langt mellem de gode handler. Det er nemlig ikke let at fange en top- eller bund, når prisudsvingene er så voldsomme, som de er på råvaremarkedet. Kigger man alene på priserne på korn, rapsfrø, sojaskrå eller olie, så var prisniveauerne langt mere stabile tilbage i 80’erne og 90’erne end i dag. Særligt efter finanskrisen i 2008 blev markederne hastigt mere volatile, og de seneste år set har priserne kunnet svinge op til knap 24 pct. alene på et år. Det er næsten dobbelt så meget
som tilbage i 80’erne. - Når man som landmand enten køber eller sælger hele sit forbrug eller høst, risikerer man at få et gedigent tab. Enten som følge af ikke at have ramt toppen ved salget eller bunden ved købet. Når man gør det, tager man unødvendige risici, og det er basalt set en lotteriseddel. Man ved jo netop aldrig, om man er på toppen eller bunden af priskurven, siger Torben Aamand Sørensen og drager en parallel til olieprisen, der for kort tid siden kollapsede for så at tage på en himmelflugt i løbet af få dage, inden den igen er faldet voldsomt de sidste uger.
Delsalg er vejen frem Han peger på, at den rette råvarestrategi er landmandens bedste værktøj mod de store udsving på markederne og dermed en garanti for ikke at skyde helt ved siden af. - Det er så godt som umuligt at slå markedet konti-
nuerligt, og derfor er min klare anbefaling også, at man lægger en klar strategi, hvor man eliminerer de store, risikofyldte handler. Det betyder, at man skal delsælge høsten i mindre bidder, eksempelvis over tre til fem omgange afhængig af mængderne, lyder rådet fra driftsøkonomen. Han understreger, at man ved at delsælge, bevarer muligheden for fortsat at være i markedet, hvis prisen skulle stige. Samtidig sikrer man sig et løbende salg, så det ikke ender med at, man skal tvangssælge hele beholdningen til en lav pris på grund af eksempelvis lager- eller likviditetsudfordringer. - Ved delsalg skal man acceptere, at man ikke får solgt alt korn eller raps til toppriser. Til gengæld får man en mere stabil pris, og man undgår de panikhandler, som kan koste rigtig mange penge og ødelægge årets regnskab, siger han.
Efter IT nedbrud lover direktør forbedringer Landbrugsstyrelsen vil inddrage kunder og forbedre brugeroplevelsen i udviklingen af nye IT-systemer Af Ture Damtoft
Ny løsning hver gang
Ingen i dansk landbrug kommer udenom Landbrugsstyrelsen. Derfor er reaktionerne også umiddelbare, når der gang på gang er IT fejl eller upraktiske ansøgningsskemaer, som enten forhindrer eller besværliggører landmænds og ikke mindst landbrugskonsulenternes arbejde med at udfylde ansøgningsskemaer. I sidste uge meldte Landbrugsstyrelsen, at de forøger server-kapaciteten og overvågning af deres IT-systemer efter endnu en række nedbrud. Vicedirektør for ressourceområdet - derunder IT Jon Simonsen erkender de mange problemer med styrelsens IT og erklærer, han godt kan forstå ansøgernes frustration. Også selvom ansøgningsfrister ofte udskydes for at tage højde for nedbruddene og - i lige så høj grad - det store antal ansøgninger, som systemerne skal behandle. - Nedbruddene har været kendetegnet ved, at årsagerne har været ret forskellige ting. Noget har været hos vores leverandør at
Han var meget positiv som nytiltrådt, og ser fortsat fremad mod forbedringer. Selv corona-nedlukningen var ikke det store problem, men så kom nedbruddene, fortæller Jon Simonsen over telefonen fra hjemmet, hvor han stadig arbejder fra. - Det gik rigtig godt, da vi startede, og vi var rigtig glade. Også under hjemsendelsen hvor vi fik bygget vores beredskab op, og det næsten gik bedre, end vi havde turdet håbe på. Men i slutningen af marts havde vi større nedbrud igen og en periode, hvor det driller. Leverandørerne og vi har set hinanden i øjnene og fundet en løsning sammen. Men, når det er forskellige problemer, skal der findes en ny løsning, hver gang, siger Jon Simonsen. En af løsningerne er den øgede overvågning. Den betyder, at der er teknikere på meget tidligt hver dag, som fejlsøger og om nødvendigt genstarter hele systemet. ’ - De fejl, der opstår, har vi selvfølgelig fået elimineret, og vi gør rigtig meget i øjeblikket for at undgå nedbrud. Det seneste var i løbet af natten, hvor syste-
Jon Simonsen vil inddrage landmænd og konsulenter i udviklingen af nye IT produkter i Landbrugsstyrelsen.
IT-drift, noget har været hos vores applikations leverandør og noget var hos os, hvor der skulle lægges noget op fra vores side. Det kan give nogle problemer med tre aktører, men vi har fundet en god måde at arbejde sammen på, siger Jon Simonsen, der tiltrådte sin stilling 1. februar, og derfor ikke vil komme ind på tidligere nedbrud, fordi han ikke kender historikken.
met kørte nogle kørsler af informationer. Vores leverandører har folk på tidligt om morgenen, og de genstartede for at sikre, at det virkede, når landmændene og konsulenterne loggede på, medmindre de gjorde det næsten midt om natten, siger Jon Simonsen.
efter først til mølle princippet. Det har virket, og de indtil videre omkring 30.000 ansøgninger har været mere eller mindre jævnt fordelt. Nu mangler der omkring
9.000 ansøgninger mere, som skal indgives inden 1. maj. Indtil da er der ”frozen zones” i IT-systemet, hvor der ikke må opdateres eller ”skubbes” funktioner ind. Fortsættes på næste side.
Stor fleksibilitet Han har fuldt ud for øje, at Landbrugsstyrelsen er der for at facilitere hjælp og ikke mindst penge til landbruget. - Vi er der jo for landmændene. Hele styrelsens mission er at få penge ud for at hjælpe erhvervet med tilskud, og vi vil vise så stor fleksibilitet som muligt og understøtte ordningerne. Nogle gange kan det svære være, at vores støtteordninger sker i en sammenhæng med kontroller og EU og nationale regler, som vi hele tiden skal prøve at leve op til. EU regler kan eks. betyde, at vi nationalt skal dække alle udgifter til en støtteordning, hvis ikke vi overholder en tidsfrist, fortæller Jon Simonsen. For at sprede ansøgningerne ud og få mindre belastning på systemet var ansøgningsrunden i år ikke
Der mangler omkring 9.000 ansøgninger før alle ”fællesskemaer” er kommet i hus hos Landbrugsstyrelsen.
• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
FORSAT FRA FORRIGE SIDE:
Efter IT nedbrud lover direktør forbedringer Vil forbedre At der ikke sker et nedbrud inden da, kan vicedirektøren ikke garantere. - Vi vil sikre det nødvendige beredskab, så vi kan have en god sidste periode, og jeg kan garantere, at vi får en grundig evaluering på den anden sige af ansøgningsrunden. Vi har ny systemfunktionalitet på vej, og vi skal lancere en ny
kundeportal, som vil se anderledes ud, og det vil ændre brugernes oplevelse. I forbindelse med vores kundetilfredshedsundersøgelse spurgte vi, om de ville være med i et kundepanel, og det vil vi gøre brug af. Vi vil få nogle ind og teste det på forhånd, så vi forhåbentlig leverer nogle gode produkter, siger Jon Simonsen, der gerne indrømmer, at resul-
taterne af kundetilfredshedsundersøgelsen kunne være bedre. - Der har vi et forbedringspotentiale, og det er rigtig ærgerligt med de her problemer, for det er der, vi vil forbedre os. Jeg tror på, brugerne får en bedre oplevelse til ansøgningsrunden i 2021, slutter Jon Simonsen.
Nu kommer kontrollen igen Fra denne uge kan landmænd, lodsejere og andre igen få besøg af en af Landbrugsstyrelsen kontrollører. Styrelsen har vurderet, at opgaver, som kan udføres af én kontrollør, kan udføres indenfor sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det skal også sikre, at støtten kan udbetales til tiden på de forskellige ordninger. I starten af april begyndte Landbrugsstyrelsen at udføre varslede kontroller, hvor landbrugeren, virksomheden eller lodsejeren ikke skulle være til stede under kontrollen. Nu åbnes der så op for kontroller, der som udgangspunkt kan udføres af én kontrollør og landmanden, virksomheden eller lodsejeren. Kontrollørerne bliver instrueret og vejledt grundigt i, hvordan de overholder anbefalingerne og anvisningerne fra sundhedsmyndighederne, så smitterisikoen minimeres for både kontrollører, landmænd, virksomheder og lodsejere. - For at holde gang i hjulene har vi været inde og vurdere, hvilke opgaver vi kan udføre uden at udsætte vores kunder eller vores
Gode råd når du får besøg af vores kontrollører Vask hænder før kontrollen begynder
DM i traktortræk aflyst
Undgå at give hånd
Hold afstand under kontrollen
Nys eller host i lommetørklædet eller albuen
Oplys til os, hvis du har sygdomssymptomer
Sådan udfører vi kontroller under COVID-19 Vi kommer som udgangspunkt kun én kontrollør – alle kontroller kan udføres med kun én repræsentant til stede
Vi holder afstand – og takker derfor nej til kaffen i stuen
Vi afbryder kontrollen, hvis du eller din familie er syge
Vi er så vidt som muligt udendørs
Vi foreslår at gennemføre kontrollen uden dig, hvis du er utryg
Retningslinjerne for kontrolbesøg, som det er Landbrugsstyrelsens kontrollørers ansvar at overholde.
medarbejdere for en risiko. Normalt udfører vi hver måned omkring 2.000 kontroller, prøvetagninger eller overvågninger, som er afgø-
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
DM i traktortræk 2020 er aflyst. Foto: Daniel Skinbjerg.
rende for, at landmanden, virksomhed eller lodsejeren kan få tilskud eller støtte. Derfor er det helt centralt, at vi kommer i gang med kontroller igen, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Gitte Jensen-Fangel. Kontrollerne vil i videst muligt omfang blive udført udendørs. Ved varslede kontroller kan landmanden, virksomheden eller lodsejeren aftale eventuelle forholdsregler med Landbrugsstyrelsen på forhånd. Ved uvarslede kontroller afbryder Landbrugsstyrelsen kontrollen ved sygdom på bopælen eller virksomheden. Større kontroller, hvor der skal deltage flere kontrollører, vil først blive iværksat senere på året. På styrelsens hjemmeside er der gode råd til sikkerhed ved kontrolbesøg - vel med det formål at landmanden kan overvåge, om kontrollørerne opfører sig forsvarligt.
Der bliver ikke et DM i traktortræk i 2020. Det er blevet besluttet af LandboUngdoms landsledelse, traktortrækudvalget og foreningens Region Viborg. Stævnet skulle være holdt 5. september på den nyanlagte bane ved Morsø Landbrugsskole med LandboUngdoms Region Viborg som arrangør Stævnet er - næsten selvfølgeligt - aflyst pga. corona-situationen. - Der er stor risiko for, at vi den 5. september ikke vil få lov til at afholde et DM, og det vil helt sikkert ikke blive et DM, som vi ønsker det. Desuden er kvalifikationsstrukturen til DM spolereret af de mange aflyste lokale traktortræk. Derfor
vælger vi at aflyse, siger LandboUngdoms formand Thorbjørn Koefoed. Region Viborg var godt i gang med planlægningen af et stort og flot DM-stævne med et mål om over 4.000 tilskuere, før COVID-19 nedlukkede Danmark. - Vi frivillige havde glædet os til at give alle traktorelskere et fantastisk DM, men vi er helt med på, at omstændighederne gør det umuligt at afholde et DM i traktortræk, siger Steffen Sørensen fra Region Viborg og styregruppen bag DM i traktortræk.
Ikke alt aflyst Der vil muligvis blive afholdt lokale traktortræk rundt om i Danmark i løbet af sommeren, hvis de kan
gennemføres under regeringens og Sundhedsstyrelsen foreskrifter og anbefalinger. Men der vil altså ikke være kvalifikation videre til DM. - LandboUngdom er i en svær tid lige nu. Kernen i vores forening er at samles og være sammen, som vi jo ikke har mulighed nu. Jeg mærker dog stadig fællesskabet på tværs af organisationen, og vi glæder os ligesom alle andre til, at vi igen kan mødes, siger formand Thorbjørn Koefoed. LandboUngdom er en landsdækkende organisation for unge på landet med cirka 4.000 medlemmer fordelt på 46 lokalforeninger og 12 regioner.
Tester nye efterafgrøder Otte landmænd skal de næste to år skifte regler om efterafgrøder og datokrav ud med mere valgfrihed og større fleksibilitet. Landmændene bliver fritaget for de normale krav og regler om pligtige og husdyrefterafgrøder og kan selv vælge de plantearter, de vil så på markerne og se, om de har samme miljøeffekt som de traditionelle eftergrøder. Det eneste landmændene skal sørge for er, at markerne skal have opnået et fastsat niveau af plantedække i efteråret. Hvis projektet er en succes, kan det give landmanden større fleksibilitet end de nuværende efterafgrøderegler. Projektet er godkendt
af Miljø- og Fødevareministeriet. - Landmændenes feedback og erfaringer er uundværlige, når vi skal finde ud af, om vi i fremtiden kan gøre det mere fleksibelt at leve op til kravene. Jeg ser frem til at følge de otte deltagere og til at se de resultater, der kommer ud af projektet, siger fødevareminister Mogens Jensen. Det har længe været et ønske fra erhvervet at undersøge muligheden for at give landmanden større fleksibilitet i kvælstofreguleringen med fokus på at etablere et solidt plantedække i efteråret frem for at leve op til faste datokrav for efterafgrøder. - Vi har længe efterspurgt flere virkemidler og mere
fleksibilitet på miljøområdet i stedet for de stive regler. De øgede krav til efterafgrøder giver landmændene udfordringer. Derfor er det positivt, at der nu undersøges, hvordan vi gennem nye metoder og ny teknologi kan leve op til miljøkravene på en måde, som i højere grad tilgodeser den enkelte landmands muligheder, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. De otte deltageres bedrifter ligger spredt over hele landet fra Jylland over Fyn og Sjælland til Bornholm. Tilsammen har de tilmeldt lidt under 1.500 hektar jord fordelt på 91 marker, hvor de skal afprøve det nye alternativ til efterafgrøder.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danske plantesorter skal forhindre tørketab for milliarder Tørken i 2018 kostede danske landmænd godt fire mia. kr. Nu vil danske forædlingsfirmaer sammen med tre universiteter udvikle nye hvede-, græs- og kartoffelsorter, der kan producere op til 10 pct. mere udbytte end traditionelle sorter under forårsog sommertørke. Det er heldigvis sjældent, Danmark oplever tørke som i 2018, men i fem ud af de seneste seks år har landmænd i hele Europa oplevet forårstørke med tab i milliardklassen til følge. Og ifølge klimamodellerne vil den slags fænomener bliver mere reglen end undtagelsen fremover. Nu vil nyt projekt med deltagelse af virksomheder og universiteter udstyre afgrøder med dybere rødder og derved sikre, at de kan fortsætte deres vækst længere tid end normalt, når tørken sætter ind. Innovationsfonden har netop investeret 17,6 mio. kr. i projektet. - At udvikle dybere rødder i fremtidens sorter er som at grave en skat frem af mulden. Det har utroligt store perspektiver, siger Chri-
I Europa har man de seneste fem ud af seks år oplevet perioder med tørke. Derfor vil forskere nu udvikle plantetyper, der kan klare sig bedre via længere rødder.
stian Sig Jensen, som er leder af biotekafdelingen i frøvirksomheden DLF. Efter en forårstørke er der stadig vand i jorden, men det ligger dybt nede. Hvis man kan udvikle sorter der kan nå det, vil der være store økonomiske gevinster at hente. Ikke bare for danske landbrug, men også for rigtig mange europæiske landmænd i fremtiden. De samme sorter vil med al sandsynlighed også kunne forhindre udvaskning af noget af den kvælstof, der mistes til søer og vandløb i efteråret. Planterødder
optager kvælstof, så med et større og dybere rodnet vil der være mindre overskydende kvælstof, der kan blive skyllet ud med efterårets regn.
Verdensførende rodscreening Partnerne i projektet har i fællesskab udviklet verdens mest avancerede rodscreeningsanlæg, hvor op til 600 forædlingslinjer kan udsættes for tørkestress. Dermed kan man udvælge de linjer, som udvikler dybe rødder under tørke. Rødderne bliver filmet med multispektrale kameraer gennem
Digital kampagne skal få unge til landbruget Ny hjemmeside, blivlandmandinord.dk, er i luften Siden henvender sig til unge mennesker. De unge, som landmændene gerne vil have til at gå ind i landbruget. Udover hjemmesiden kan de unge også få et indblik i, hvordan det er at være landmand, ved at følge SoME - også under navnet Blivlandmandinord. - Lige nøjagtig med den målgruppe vi henvender os til, er det vigtigt, at vi er dér, hvor de unge er, og det er på de sociale medier. Det er dér, vi skal i kontakt med dem, siger Lars Tolstrup, der er medlem af den styregruppe, der står bag projektet.
Projektet har det formål, at der om tre år er 100 flere uddannede landmænd i Nordjylland. - Vi skal simpelthen ud at fortælle, hvor godt et erhverv vi har, og hvor gode fremtidsmuligheder, der er i det, siger han.
Samlet nordjysk Det er foreningerne LandboNord, LandboThy, nf plus og Agri Nord, der står bag projektet i samarbejde med de tre nordjyske skoler, der uddanner landmænd; Morsø Landbrugsskole, Nordjyllands Landbrugsskole og Tech College i Aalborg, samt ungdomsforeningen LandboUngdom.
Lanceringen af hjemmesiden kommer i forlængelse af den aftale, som aktørerne indgik for nogle uger siden. En aftale der sikrede økonomien og rammerne til at uddanne 100 flere landmænd om året i Nordjylland - nu skal de studerende så ”trækkes ind i stalden”. Både erhverv og skoler oplever problemer med at rekruttere de unge. Det giver problemer både i forhold til arbejdskraft, men også i forhold til at få unge til at overtage gårdene hos de mange landmænd, der nærmer sig pensionsalderen – eller har overskredet den.
plexiglasrør, der strækker sig helt ned til tre meters dybde. Linjerne testes også i marken, hvor deres udvikling over jorden observeres af droner. Man forventer at producere flere end en million billeder, der skal analyseres vha. kunstig intelligens. Den kunstige intelligens skal også hjælpe forædlerne med at finde genetiske mønstre, der kan forudsige en ny sorts tørketolerance ud fra en DNA-test. Det betyder, at mange flere end 600 linjer kan screenes for et bedre rodpotentiale, og de genetisk mest lovende linjer kan udvælges til rodog markforsøg. Projektet er et samarbejde mellem fire danske forædlingsvirksomheder, DLF Seeds A/S, Nordic Seed A/S, Sejet Planteforædling I/S, Danespo A/S, samt de tre universiteter Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet. Sammen skal de udvikle en internationalt førende platform for fremtidig forædling af klimatilpassede sorter.
Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er i dag 57 år, viser 2018-tal fra Danmarks Statistik.
Fremtidsmuligheder Lars Tolstrup vurderer, at der er mange og gode muligheder for alle indenfor landbruget. Både de, der gerne vil være ansatte, de, der vil være ledere, og de, der gerne vil være ejere. - Vi giver også garanti for at få en læreplads. Det er en kæmpe fordel. Lige nu i denne Corona-krise kan vi virkelig se, at landbruget er et erhverv, der klarer sig i krisetider. Vi vil altid have brug for fødevarer, siger Lars Tolstrup, med henvisning til, at landbruget er et af de erhverv, hvor der er meget store chancer for at få et job, når man er færdiguddannet, og et erhverv der har en lys fremtid.
Danish Crown håber på flere henvendelser om lån til etablering af nye stipladser.
Plads til flere stipladser for grise Kun 1000 stipladser er blevet delvist finansieret gennem Danish Crown. Gode priser og en stor efterspørgsel på dansk grisekød fik i november 2019 Danish Crown til at åbne for muligheden for, at andelshavere kunne låne 650 kroner pr. nyetableret stiplads gennem virksomheden. Puljen har været åben i næsten et halvt år, og der er stadig penge i. - Vi har desværre kun givet lånetilsagn på 1000 stipladser indtil videre. Det kan virke overraskende lavt, men det er min klare opfattelse, at det her tilbud i flere sager har hjulpet til, at banken har taget den fulde finansiering på projektet, og det er mindst ligeså godt. Men det er trods alt også et udtryk for, at der, som vi ser det, er for lidt gang i byggeriet af nye stalde, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Danish Crown Ejerservice. Derfor håber han, at den kommende tilskudsordning fra staten kan være med til at skabe flere stipladser, og der er Danish Crown også klar til at hjælpe til. - Vi har en løbende dialog med andelshavere, der arbejder med projekter, som skal finansieres. Derudover kan den nye tilskudsordning fra det offentlige være
med til at stimulere noget aktivitet på byggeområdet, og der er vi naturligvis også klar i Danish Crown Ejerservice til at kigge på mulighederne sammen med andelshaverne, siger Nicolaj Nørgaard, der håber på flere henvendelser.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 18 Basis 509,67 (531,26 ) SPF+Myc 514,67 (536,26) SPF 518,67 (540,26) Økologi 763,80 (764,13) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,46 (6,62)
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE 122. årgang -
PRØV EN ANNONCE I DET ENESTE LOKALE LANDBOBLAD
Når Herregården møde andre dyr Hessel søndag slår dørene og blive klogere til Efterårets Dag, på de danskeop vil der være fokus håndværkstraditioner. på
Nr. 38 - Onsdag
2015 122. årgang -
• Mobil 22 43
Nr. 39 - Onsdag
den 23. september
2015
14 46 • www.soett
rupms.dk
EntrEprEnør- og dræningsmEst Er Ib NIelseN, Farsø
Tlf. 98 63 23 50
- Biltlf. 20 ster Per Nielsen, 47 23 50
Aut. kloakme
30 60 66 81 Spuling, af alle former for dræn og kloakker samt entreprenørarbejde udføres
Efterårets Dag med husflid, dyr og markarbejde på Herregården Hes t dørene op til sel en stor oplevelse for fårene, men traditionen
tro vil man også
Søndag slår musee
Tlf. 98 62 17 11 – annonce@aarsavis.dk
den 16. september
Ulrik Lemvig
I september er det nu blevet en tradition på Museet Herregården Hessel at afholde Efterårets Dag, der er en stor aktivitetsdag, hvor hele familien klogere på histoienkan blive - vel at mærke uden at kede sig! Som sædvanlig kan man på museet hilse på alverdens dyr, men på Efterårets Dag er der først og fremmest fo2015 kus på fåret, og 23. september der vil den være udstillet - Nr. 39en- Onsdag del forskellige 122. årgang fåreracer.
Som første punkt i dagens program kommer fårekonsulent Jens og fortæller om Chr. Skov får og lam, og fodring af i løbet af dagen vil mange får få trim- På Efterårets met pelsen. Fåreklipnin Dag kan man blandt andre møde gen sels vævelaug, øllaug, plejer at være Herregårdens og et hit blandt både smage på deres snapselaug varer og give køkkenpigelaug, og manHesderes arbejde. især familiens kan dem en hjælpende yngste medhånd med lemmer.
hele familen
kunne
Højgaard’s Markservice
Sjørupvej 44, Sjørup, Tlf. 22 99 83 9640 Farsø 65 (21 48 61 FlytningPresning 53) af gylleaf .minibig . . .Slangebom . . . . . .+ Udkørsel af gylle• Flytning af gylle, . . . .wrapning . 575,pr. time med presning 25 t vogn 16/20/24m og wrapning med slanger • Udkørsel rundballer og sort/grønjords m/syre af tilsætning nedfælder. • Sortjordsnedfæ • Presning af minibig lder • Presning og wrapning+ wrapning af rundballer
HIMMERLANDS FUGESERVIC E
Traktormuseum
og en stor pløjevanen tro med
um råder over
Ulbjerg Traktormuse 1941 til 1963.
på Ulbjerg Herefter kommer sæsonafslutningen unge 4. oktober markeres og lidt ældre museet. pløjere såvel aktivitetsdag på nybegyndere v/Peer Juhler som professionelle. I samme Faldvejen 25, 9670 Løgstør bliver der også forbindelse Tlf. 98 67 88 77 arrangeret . Mobil 30 41 21 ”konkurrencepløjning” 52 ALT FUGEARBE . Efter plovene Nybyggeri - betonelemente JDE UDFØRES kommer r - døre - vinduer verne for at tilberede har- køkken - bad - epoxy såbed til såmaskiner et godt ne, som skal så den Siger kloakken rug, der skal stop? vokse og blive n, inden Ring Oudrup grundlaget for næste års høst. på formiddage op! , så uøvede også traktorpløjernes konkurDer bliver taget holder rencepløjer roer, gustarter med flækning lerødder og Søndag 4. oktober seum kan være med. s i føl- rence på formiddagen og kartofler op, Der konkurrere gæsterne kan sidst Ulbjerg Traktormu ag med selv fylde en ler/rør om eftermidda gyllekana pose og tage pløje-og aktivitetsdfor ve- gende klasser: Spuling af enfurede fortsætter noget med Vendeplove, hjem. pløjekonkurrence liftplo- gen. uden for og der vil Dem der pløjer også i terantraktorer, fra Him- liftplove, flerfurede Både ”århundredes plove. kører deltagere www.oudru markarbejde” ve og bugserede deltagers konkurrence p-stenleje.d med Slamsuger så tilskuog ”veteran– og ridefork med højtryksspu Den enkelte traktortræk” middagspausen, merlands køre hestepløjhele ling og TV-inspekti starter sidst vil blive bedømt ere kan se pløjning også on være på eftermidda pløjning ening pløjegen og vil af specielle et af fortsætte og karaktergiv ning med show :RH eret te i dagen.
etsdag Pløje- og aktivit rmuseum kto på museet jerg Tra på Ulboktobe fslutning r er der sæsona Søndag, 4.
9PUN [PS 2HSSL ;
SM
DE T ER S AT GR ATI GE DELTA
en imponerende
samling bestående
af cirka 60 traktorer
fra årgang
håber, at Bestyrelsen der kommer gæster vil besøge traktorer, og seum og viser mange tre-fire entusiaster En del Ulbjerg Traktormu der er denne på denne dag, specielle hesteplove. Der vil der deltager, sæsons afslutning. at købe af traktorerne museet, der mulighed for er udstillet på af cir- være ger, kaffe og anomfatter en samling fra årgang forfrisknin det på museet. ka 60 traktorer 1941 til 1963.
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt