127. årgang - Nr. 18 - Onsdag den 29. april 2020
Kornlageret kan sælges gradvist for at opnå en mere stabil salgspris.
Få en råvarestrategi Konsulent: Undgå store salgstab efter høsten De globale råvaremarkeder er ekstremt svingende. Som landmand er det nødvendigt med en strategi for både køb og salg af dine råvarer, lyder rådet fra driftsøkonom ved VELAS.
Landmænd skal ikke kun være dygtige til at producere mere mælk, få flere grise pr. årsso eller få højere udbytter i afgrøderne. Det handler i lige så høj grad om at få den bedste pris for
sine råvarer og at indkøbe sine råvarer til den billigst mulige pris - det er nemlig dér, man kan påvirke sin avance. - Man kan som landmand næsten ikke påvirke afreg-
ningen på mælk eller svinekød, men det kan man derimod på salg af korn og raps samt indkøb af alt fra diesel til gødning, sojaskrå og færdigfoder. Det er her, man nogenlunde selv kan bestemme, hvornår et produkt skal prisfastsættes, og det er også her, man kan gøre en god handel, siger Torben Aamand Sørensen. Han peger dog på, at der kan være langt mellem de gode handler. Det er nemlig ikke let at fange en top- eller bund, når prisudsvingene er så voldsomme, som de er på råvaremarkedet. Kigger man alene på priserne på korn, rapsfrø, sojaskrå eller olie, så var prisniveauerne langt mere stabile tilbage i 80’erne og 90’erne end i dag. Særligt efter finanskrisen i 2008 blev markederne hastigt mere volatile, og de seneste år set har priserne kunnet svinge op til knap 24 pct. alene på et år. Det er næsten dobbelt så meget
som tilbage i 80’erne. - Når man som landmand enten køber eller sælger hele sit forbrug eller høst, risikerer man at få et gedigent tab. Enten som følge af ikke at have ramt toppen ved salget eller bunden ved købet. Når man gør det, tager man unødvendige risici, og det er basalt set en lotteriseddel. Man ved jo netop aldrig, om man er på toppen eller bunden af priskurven, siger Torben Aamand Sørensen og drager en parallel til olieprisen, der for kort tid siden kollapsede for så at tage på en himmelflugt i løbet af få dage, inden den igen er faldet voldsomt de sidste uger.
Delsalg er vejen frem Han peger på, at den rette råvarestrategi er landmandens bedste værktøj mod de store udsving på markederne og dermed en garanti for ikke at skyde helt ved siden af. - Det er så godt som umuligt at slå markedet konti-
nuerligt, og derfor er min klare anbefaling også, at man lægger en klar strategi, hvor man eliminerer de store, risikofyldte handler. Det betyder, at man skal delsælge høsten i mindre bidder, eksempelvis over tre til fem omgange afhængig af mængderne, lyder rådet fra driftsøkonomen. Han understreger, at man ved at delsælge, bevarer muligheden for fortsat at være i markedet, hvis prisen skulle stige. Samtidig sikrer man sig et løbende salg, så det ikke ender med at, man skal tvangssælge hele beholdningen til en lav pris på grund af eksempelvis lager- eller likviditetsudfordringer. - Ved delsalg skal man acceptere, at man ikke får solgt alt korn eller raps til toppriser. Til gengæld får man en mere stabil pris, og man undgår de panikhandler, som kan koste rigtig mange penge og ødelægge årets regnskab, siger han.
Efter IT nedbrud lover direktør forbedringer Landbrugsstyrelsen vil inddrage kunder og forbedre brugeroplevelsen i udviklingen af nye IT-systemer Af Ture Damtoft
Ny løsning hver gang
Ingen i dansk landbrug kommer udenom Landbrugsstyrelsen. Derfor er reaktionerne også umiddelbare, når der gang på gang er IT fejl eller upraktiske ansøgningsskemaer, som enten forhindrer eller besværliggører landmænds og ikke mindst landbrugskonsulenternes arbejde med at udfylde ansøgningsskemaer. I sidste uge meldte Landbrugsstyrelsen, at de forøger server-kapaciteten og overvågning af deres IT-systemer efter endnu en række nedbrud. Vicedirektør for ressourceområdet - derunder IT Jon Simonsen erkender de mange problemer med styrelsens IT og erklærer, han godt kan forstå ansøgernes frustration. Også selvom ansøgningsfrister ofte udskydes for at tage højde for nedbruddene og - i lige så høj grad - det store antal ansøgninger, som systemerne skal behandle. - Nedbruddene har været kendetegnet ved, at årsagerne har været ret forskellige ting. Noget har været hos vores leverandør at
Han var meget positiv som nytiltrådt, og ser fortsat fremad mod forbedringer. Selv corona-nedlukningen var ikke det store problem, men så kom nedbruddene, fortæller Jon Simonsen over telefonen fra hjemmet, hvor han stadig arbejder fra. - Det gik rigtig godt, da vi startede, og vi var rigtig glade. Også under hjemsendelsen hvor vi fik bygget vores beredskab op, og det næsten gik bedre, end vi havde turdet håbe på. Men i slutningen af marts havde vi større nedbrud igen og en periode, hvor det driller. Leverandørerne og vi har set hinanden i øjnene og fundet en løsning sammen. Men, når det er forskellige problemer, skal der findes en ny løsning, hver gang, siger Jon Simonsen. En af løsningerne er den øgede overvågning. Den betyder, at der er teknikere på meget tidligt hver dag, som fejlsøger og om nødvendigt genstarter hele systemet. ’ - De fejl, der opstår, har vi selvfølgelig fået elimineret, og vi gør rigtig meget i øjeblikket for at undgå nedbrud. Det seneste var i løbet af natten, hvor syste-
Jon Simonsen vil inddrage landmænd og konsulenter i udviklingen af nye IT produkter i Landbrugsstyrelsen.
IT-drift, noget har været hos vores applikations leverandør og noget var hos os, hvor der skulle lægges noget op fra vores side. Det kan give nogle problemer med tre aktører, men vi har fundet en god måde at arbejde sammen på, siger Jon Simonsen, der tiltrådte sin stilling 1. februar, og derfor ikke vil komme ind på tidligere nedbrud, fordi han ikke kender historikken.
met kørte nogle kørsler af informationer. Vores leverandører har folk på tidligt om morgenen, og de genstartede for at sikre, at det virkede, når landmændene og konsulenterne loggede på, medmindre de gjorde det næsten midt om natten, siger Jon Simonsen.
efter først til mølle princippet. Det har virket, og de indtil videre omkring 30.000 ansøgninger har været mere eller mindre jævnt fordelt. Nu mangler der omkring
9.000 ansøgninger mere, som skal indgives inden 1. maj. Indtil da er der ”frozen zones” i IT-systemet, hvor der ikke må opdateres eller ”skubbes” funktioner ind. Fortsættes på næste side.
Stor fleksibilitet Han har fuldt ud for øje, at Landbrugsstyrelsen er der for at facilitere hjælp og ikke mindst penge til landbruget. - Vi er der jo for landmændene. Hele styrelsens mission er at få penge ud for at hjælpe erhvervet med tilskud, og vi vil vise så stor fleksibilitet som muligt og understøtte ordningerne. Nogle gange kan det svære være, at vores støtteordninger sker i en sammenhæng med kontroller og EU og nationale regler, som vi hele tiden skal prøve at leve op til. EU regler kan eks. betyde, at vi nationalt skal dække alle udgifter til en støtteordning, hvis ikke vi overholder en tidsfrist, fortæller Jon Simonsen. For at sprede ansøgningerne ud og få mindre belastning på systemet var ansøgningsrunden i år ikke
Der mangler omkring 9.000 ansøgninger før alle ”fællesskemaer” er kommet i hus hos Landbrugsstyrelsen.
• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03