127. årgang - Nr. 19 - Onsdag den 6. maj 2020
Flere landmænd sår blomster Stigende interesse for blomsterstriber til bier på danske gårde Af Ture Damtoft ”Jeg plukker fløjsgræs og ridderspore, jeg plukker mandstro og jomfrusko”, sang Kim Larsen og blev vist, hvad riddersporer er af Søren Ryge. Nordjyske landmænd er begyndt at dyrke blomsterne mere, uden at det nødvendigvis har noget med Kim Larsen at gøre. Snarere er det fordi, vilde bier og andre befrugtende insekter nyder godt af dem. Sidste år tilbød Agri
Nord deres kunder og landmænd at så blomsterstriber for dem. Det var der 50 landmænd, der tog imod. Det tal er i 2020 steget med 25 procent, så i alt 65 har bestilt en blomsterstribe. Det bliver til mere end 30 kilometer blomsterstriber i alt.
Mad til bier Blomsterstriberne er sammensat af en række blomsterarter, som giver gode fødemuligheder til bl.a. de vilde bier.
Blomster og bier - vi ved nok alle, at det er en god kombination.
- De vilde bier har været trængt i den danske natur, så derfor har vi opfordret landmændene til at tage nogle initiativer, der kan
være med til at forbedre fødemulighederne for bierne, fortæller biolog og naturkonsulent i Agri Nord, Mette Møller Ragborg. Landmændene har udover fødemuligheder også mulighed for at forbedre levestederne for bierne. Det kan de gøre ved at lade stenbunker og kvas ligge og på den måde etablere levesteder for insekterne. - Der skal faktisk ikke så meget til for at skabe bedre levesteder til insekterne på de danske gårde, siger Mette Møller Ragborg. Agri Nord sår selv blomster omkring landbocentret i Skalborg, ligesom de gjorde sidste år. I år sår de en ny stribe ved siden af striben fra sidste år, som får lov at ligge uberørt hen. - Det kan være godt at lade den gamle stribe ligge uberørt hen som levested for
Torben Laursen fra Nibe, her med konen Lone, planter blomsterstriber for både insekter og forbipasserende, der gerne må plukke en buket.
bier og andre insekter, for på den måde får vi opbygget en større pulje af insekter, siger Mette Møller Ragborg, der vil teste metoden i år og muligvis anbefale landmændene det til næste år.
En god gestus Mælkeproducent Torben Laursen, Bislev ved Nibe, er en af de landmænd, der har bestilt en blomsterstribe. Den skal placeres lige i udkanten af den lille landsby.
- Vi fylder jo en del i landskabet her i foråret med vores store maskiner, når vi skal gøde, pløje, harve og så. Så synes jeg, at det var en god gestus at så sådan en blomsterstribe, siger Torben Laursen. Det er altså ikke kun bierne, der kommer til at nyde godt af blomsterstriberne. Det gør de forbipasserende også, og selvom blomsterne er mad til bierne, så er de velkomne til at plukke en buket.
THI-indekset er et godt redskad til at vurdere risikoen for varmestress.
Flere ældre køer dør i sommerhalvåret
Præcisionsjordbrug ved hjælp af teknologiske løsninger
SEGES opfordrer til tidlig indsats mod varmestress Af Ture Damtoft Det er helt små detaljer, der kan skubbe særligt ældre, højtydende køer ud over kanten, og øge kodødeligheden. Hvert eneste år stiger kodødeligheden i sommerhalvåret. Stigningen begynder i april eller maj og topper i august. Årsagen er ikke entydig, men varmestress spiller helt sikkert en rolle, mener dyrlæge Peter Raundal fra SEGES, der igen i år opfordrer til, at man sætter tidligt ind over for varmestress. - Allerede ved ca. 22 graders varme, påvirker vejret køerne. Luftfugtigheden spiller nemlig også ind og derfor kan varmestress også opstå ved moderate temperaturer og høj luftfugtighed. Så, jeg tror, mange med fordel kan begynde at afhjælpe varmestress ved lavere temperaturer, end de plejer, råder Peter Raundal. Man kan med fordel bruge THI-indekset, der viser, hvilken kombination af varme og luftfugtighed, der
giver varmestress. Desuden er det vigtigt at gøre sig klart, hvor utroligt lidt, der skal til, for at skubbe en moderne, toptunet malkeko ud over kanten.
CropManager – markstyringsredskaber samlet ét sted på PC, tablet og mobil
Tour de France-ryttere Særligt de ældre køer, der jo har den højeste ydelse, kan være svære at passe godt nok på i sommervarmen. - En højtydende ko har et stofskifte 2,5 gange højere end hvilestofskiftet. Det svarer til en cykelrytter i Tour de France, der kører op ad de stejleste stigninger. Med det i baghovedet, giver det god mening, at selv den mindste fejl eller forglemmelse i pasningen, kan være afgørende, forklarer Peter Raundal. Han er ikke et sekund i tvivl om, at alle gerne vil passe bedst muligt på deres dyr. Virkeligheden på mange bedrifter er blot, at de mennesker, der tilbringer mest tid sammen med køerne, ikke altid har en faglig baggrund. Derudover kan der være sprogbarrierer, der gør
CropSat – Satellitbilleder af dine marker, der viser biomassen Der bliver passet godt på køerne på gårdene, men hver sommer stiger dødeligheden for ældre køer.
det vanskeligt at forklare svære men vigtige faglige detaljer. - Det er altafgørende, at de, der går blandt køerne, er klædt fagligt godt på, og at de har et godt blik for køerne. Det er en kæmpe opgave at passe godt på vores fantastiske moderne malkekøer, men det kan lade sig gøre, slår han fast og opfordrer til, at man lader sig inspirere af hinanden, og bruger alle de hjælpemidler, der er til rådighed.
Farmtracking – Registrering af dine behandlinger i marken
Chefkonsulent Planteavl Flemming Floor Jensen 9635 1140 eller ffj@agrinord.dk
Planteavlskonsulent Anders Spanggaard 9635 1166 eller asc@agrinord.dk
Planteavlskonsulent Lasse Skov Rodkjær 9635 1154 eller lro@agrinord.dk
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gratis overvågning af vandunderskud Af Ture Damtoft Efter en usædvanlig våd vinter var der for meget vand på markerne. Så var der for lidt. I sidste uge kom der så noget tiltrængt regn, og vandkanonerne kunne slukkes.
Nu byder meteorologerne igen på tørvejr i over en uge i Himmerland. Det kan igen betyde vandunderskud - eller forværret vandunderskud på f.eks. sandet jord. SEGES tilbyder gratis overvågning af vandunderskuddet på markerne med programmet CropManager.
Med Cropmanager kan man gratis overvåge vandunderskuddet.
Åbent for ændringer Der kan indsendes ændringer i ansøgninger til og med 26. maj. Ansøgningsrunden for arealstøtte blev afsluttet 1. maj. Ændringer i fællesskema eller overdragelse af betalingsrettigheder kan indsendes til og med 26. maj 2020. Er fællesskemaet endnu ikke indsendt kan dette også ske via Tast selv-service til og med 26. maj, men med en nedsættelse i støtten på én pct. pr. arbejdsdag. Der er også fortsat åbent for forslag til ændring af markblokke. De forslag skal indsendes senest 11. maj, hvis man vil være sikker på at få svar på sin ændring senest 26. maj, skal du sende forslaget senest 11. maj. Flere oplysninger kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Find alternativer til soja nu
det måske være bedst helt at lade være, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.
Rådgiver forudser mangel på økologisk soja et år frem
Vær skarp på spild
På få måneder er priserne på økologisk soja og dermed proteinholdige økologiske foderblandinger steget med over 30 pct. For at undgå en dyr ekstraregning, skal man som mælkeproducent finde andre proteinkilder som f.eks. hestebønner indtil næste forår, lyder det fra økologirådgiver. En dårlig høst Kina og en skibstrafik, der blev forpurret af Corona-virus, har fået prisen på økologisk soja til at stige voldsomt den seneste tid. Som direkte konsekvens koster de proteinholdige økofoderblandinger, som består af især økologisk soja, over 30 pct. mere i forhold til februar. Intet tyder på, at prisen vil falde i løbet af det næste år. Og det bliver et problem for de danske, økologiske mælkeproducenter, der er afhængige af de økologiske
høst. Det giver et markant pres på priserne, og bør få de økologiske mælkeproducenter til at kigge indad og undersøge foderalternativer, siger Kirstine Flintholm Jørgensen, økologirådgiver i Velas.
Kortlæg behov
Soyabønne mark. En dårlig kinesisk høst og dyrere transport har betydet en prisstigning på 30 pct. siden februar.
sojakager. For selvom der så småt begynder at komme styr på indskibningen fra Kina, vil landet, der er verdens største producent af
Smågrisenoteringen Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Beregnet notering uge 19 Basis 497,46 (509,67 ) SPF+Myc 502,46 (514,67) SPF 506,46 (518,67) Økologi 773,03 (763,80) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,36 (6,46)
økologisk soja, først kunne levere den kommende høst i starten af 2021. - Lige nu ser vi ind i et næsten støvsuget marked, ligesom der bliver rift om proteinkilderne ved ny
Hun opfordrer mælkeproducenter til først og fremmest at kortlægge behovet for proteinholdigt foder gennem det næste års tid. Dernæst skal man finde ud af, hvor meget protein man kan lave selv, og hvad der kan omprioriteres. Eksempelvis ved at køerne i starten af laktationen får højkvalitetsproteinet for at øge mælkeydelsen. - Helt basalt kan det også blive nødvendigt med en beregning af, om det overhovedet kan betale sig at opretholde den ydelse, man ligger på nu. Det kommer jo også an på mælkeprisen, og hvis den sidste lille del af ydelsen kommer af dyrt indkøbt protein, kan
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
• Gummigedsarbejde • Træer og rødder optages • Jordkørsel med traktor og vogn • Kosand fra gylletanke kan udspredes
Leander Thyrrestrup • tlf. 22 20 39 03
Et af de vigtigste indsatsområder er at se, om der spildes protein nogle steder. Eksempelvis ved det græsensilage, der gives til ungdyrene, hvor man typisk bruger de sene slæt med højt proteinniveau, der ofte ligger over normen. - Her kan der være en fordel i at omprioritere det, så de yngre dyr eksempelvis får tredje slæt. Det kan skubbe slæt-intervallet lidt, for yngre dyr har ikke behov for fin fordøjelighed, men bør have det mere modne og grovere græs, siger Kirstine Flintholm Jørgensen og uddyber, at der også kan arbejdes på at forbedre kvaliteten i det grovfoder, man har. - Det kan være ved at tage første slæt tidligere, ved at have kortere slæt-intervaller eller ved at høste friskt græs direkte til køerne. Det er dog altoverskyggende, at man sikrer en god kvalitet, så de kan optage så meget af det grovfoder, man laver. Derfor skal man bruge friskgræsanalyser inden slæt, så græssets udvikling følges. Derudover er det vigtigt, at man er omhyggelig med at lave sin ensilage, så der ikke er et stort spild undervejs, siger hun.
Find alternativer Når det indkøbte protein på et tidspunkt, bliver for dyrt at køre videre med, og græssets muligheder er udtømte, peger rådgiveren på, at man skal kigge efter alternativer såsom hestebønner men også lupiner og ærter. Det kan eksempelvis gøres ved at tage fat i omkringliggende planteavlere. - Det er vigtigt, at man tænker ud af boksen, for der er ingen tvivl om, at det bliver en tung økonomisk post at indkøbe protein nok i den kommende tid, siger Kirstine Flintholm Jørgensen.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
søerne skal flyttes langt til en sygeafdeling, fordi det er nemmere at tage problemerne i opløbet, siger Preben Høj. Kravet til stien er, at den skal vÌre helt eller delvis over spaltearealet. Derudover skal der etableres et blødt underlag med et lag halm, og der skal vÌre en drikkeventil og mulighed for manuel fodring pü gulvet. Eventuelt skal der bruges en enkelt-dyrsautomat til søer, som ogsü indeholder en drikkeventil.
Penge at tjene
Det kan vĂŚre en oplagt mulighed at etablere en integreret sygesti inde i drĂŚgtighedsstien.
Integrerede sygestier i eksisterende rammer LettilgÌngelige sygestier sÌnker sodødeligheden Mange og lettilgÌngelige sygestier vil vÌre med til at sÌnke sodødeligheden, vurderer LandboNords svinerüdgiver Preben Høj. I øjeblikket er der mange penge at tjene, hvis man som svineproducent für sit stald-setup set efter i sømmene. I flere danske stalde er sodødelighed et vedvarende problem. Tal fra SEGES viser, at dødeligheden desvÌrre er stigende. Derfor opfordrer svinerüdgiver i LandboNord, Preben Høj, svineproducenter til at fü gennemgüet deres staldindretning. I flere tilfÌlde kan der nemlig vÌre mulighed for at etablere flere og let-
tilgÌngelige sygestier i eksisterende rammer. -  Ofte ser vi, at det kan vÌre en udfordring at fü kabalen med flere sygestier til at gü op. I nogle staldtyper skal der vÌre rigeligt med ekstra pladser, men i de fleste drÌgtighedsstalde er alle kvadratmeter udnyttet til sidste millimeter. Her vil en tilbygning for at skaffe flere sygestier oftest vÌre urealistisk dyr. Men det betyder ikke, at det er umuligt at Ìndre pü indretningen, siger Preben Høj. Hvis stiudformningen tillader det, kan det nemlig vÌre en oplagt mulighed at etablere integrerede sygestier inde i drÌgtigheds-
stien. Preben Høj gør opmÌrksom pü, at en sygesti kan indgü som en del af drÌgtighedsstien, nür drÌgtighedsstien ikke er i brug. Nür en so trÌnger til at blive isoleret i en periode, slür man to lüger ud og etablerer en sti pü f.eks. 310 x 190 cm. I südan en sti er der plads til to søer. Nür soen er blevet frisk igen, kan man lukke den tilbage i flokken, som har haft kontakt med soen, mens den var isoleret. Herefter slüs lügerne tilbage, og arealet i sygestien bruges igen i den store sti. - Den lette adgang til en sygesti er med til at redde markant flere søer, end hvis
Med den nuvÌrende notering, vurderer Preben Høj, at der vil vÌre rigtig mange penge at tjene ved at lave løsningen i eksisterende rammer. - En reduktion i sodødelighed pü 2 procent-point har en ürlig vÌrdi pü ca. 100.000 kr. med en basisnotering pü 9,50 kr. og 1.000 ürssøer. Med den nuvÌrende notering er vÌrdien langt højere. Sü hvis der ikke er tÌnkt tilstrÌkkeligt med sygestier ind i systemet fra begyndelsen, er en investering i alternative løsninger godt givet ud, siger Preben Høj.
I Danmark har vi stolte traditioner med at producere fødevarer af høj kvalitet. Forbrugerne kan vÌre trygge ved at fødevarer produceret i Danmark overholder alle de regler, som myndigheder og organisationer udstikker omkring sprøjtegifte, dyrevelfÌrd, miljøkrav osv. Det har en pris, at de danske fødevareproducenter skal overholde de meget stramme krav, som vi stiller i Danmark.
Jakob Autzen er den nye forstander pĂĽ Nordjyllands Landbrugsskole ved LundbĂŚk.
finansieringsløsninger i landbruget. Jakob Autzens erfaringer fra büde det primÌre erhverv og fra finansieringsbranchen er et godt match til uddannelse af velkvalificeret arbejdskraft, dygtige ledere og nye ejere til landbrugserhvervet, som i stigende grad har behov for dygtige unge mennesker. - Med Jakob Autzen har vi ansat en forstander, som har en bred forstüelse for landbruget, og de udfordringer erhvervet til stadighed stür overfor. Medarbejdere og bestyrelsen ser frem til, at en stÌrk profil som Jakob Autzen kan videreføre LundbÌk som en faglig stÌrk skole med stolte traditioner, siger bestyrelsesformand gürdejer Bøje Pedersen.
Svinerüdgiver Preben Høj: TÌnk tilstrÌkkelig med sygestier ind i stalden.
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
Danmark er et fødevareland med stolte traditioner Til gengÌld kan forbrugerne ogsü med god samvittighed spise dansk producerede fødevarer. Nür vi ser i køledisken i supermarkederne, sü er der en tendens til at udenlandsk produceret oksekød fylder mere og mere. Årsagen er i høj grad, at udenlandsk produceret oksekøb kan sÌlges billigere end dansk produceret oksekød. Prisen pü dansk produceret oksekød er faldt omkring seks til otte pct. siden nytür, hvilket presser producenterne hürdt økonomisk. Jeg hüber derfor, at forbrugerne i højere grad vil prioritere dansk produceret
Nordjyllands Landbrugsskole i LundbÌk har füet ny forstander. Valget er faldet pü landbrugskundechef hos VÌkstfonden, Jakob Autzen fra Frejlev, der tiltrÌder stillingen 1. juni. Han efterfølger Erik Poulstrup, der siden 2016 har vÌret med til at synliggøre, drifte og videreudvikle LundbÌk, sü skolen stür styrket i forhold til fremtidige muligheder. Jakob Autzen er et kendt ansigt pü LundbÌk, hvor han tidligere har vÌret büde underviser og stedfortrÌder. Efter en lederuddannelse i militÌret, valgte han at følge sin passion for landbruget og uddannede sig til faglÌrt fandmand og efterfølgende Jordbrugsteknolog, fra Aarhus Erhvervsakademi. Den landbrugsfaglige uddannelse blev senere suppleret med en uddannelse som erhvervsrüdgiver hos Nordea. Han har de sidste seks ür vÌret landbrugskundechef hos VÌkstfonden, hvor han har ledet forhandlinger omkring
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
LÆSERBREVE Formanden for KødkvÌgsforeningen Himmerland, Emil Bjerregaard, Saltgürdvej 4, Aars opfordrer til at købe dansk kød:
Ny forstander er ansat i LundbĂŚk
oksekød, sü vi sikrer, at erhvervet kan overleve. I medierne, blandt politikerne og blandt forbrugerne er der stor fokus pü bÌredygtighed og vigtigheden af, at vi efterlader en klode til vores efterkommere pü en forsvarlig müde. Nür man ser pü rÌkken af udenlandsk produceret oksekød, bl.a. fra lande i Sydamerika, kan man godt spørge sig selv, om det mon er produceret efter de samme høje krav til miljø og klima, som dansk produceret køb er. Hertil kommer klimabelastningen pü at transportere kødet over Atlanten, der jo ogsü koster pü kli-
maregnskabet. Jeg tvivler pü det. Min appel er til büde forbrugerne og til supermarkederne om, at de i langt højere grad prioriterer dansk produceret oksekød, nür de handler ind. Det gavner büde samfundsøkonomien og klimaet, ligesom forbrugerne für et stykke kød, der har en meget høj kvalitet.
KĂ˜B OG SALG
TYREKALVE samt drÌgtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
NORDJYLLANDS RULLENDE VÆRKSTED REPARATION & EFTERSYN:
SALG AF:
¡ Entreprenørmaskiner ¡ Staldmaskiner ¡ Fuldfodring ¡ Landbrugsmaskiner ¡ A/C anlÌg
¡ Reservedele/sliddele
Maskinrep.dk | 20 23 93 32
Henrik Overgaard - jeg tager telefonen døgnet rundt
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt