127. årgang - Nr. 22 - Onsdag den 27. maj 2020
En fast klippe siger farvel og mange tak til Lundbæk Erik Poulstrup videreførte og udbyggede landbrugsskolen gennem fire år som forstander Der er fælles koordinering om målsætninger for året, men så gives tøjlerne fri, så medarbejderne selv kan finde redskaberne til at opnå målene.
Af Ture Damtoft Når Erik Poulstrup på fredag, 27. maj siger farvel og mange tak for de fire år som forstander for Nordjyllands Landbrugsskole, er det med stolthed og positive tanker for fremtiden. I tiden som forstander har han forsøgt at sætte faste grænser og målsætninger for både elever, personale og Lundbæk som helhed. - Gættelege duer ikke indenfor ledelse. Det er bedre at sige det, man mener, og mene det man siger, siger Erik Poulstrup Tilgangen til eleverne har været fast, men de har vidst, at Lundbæk var et fast holdepunkt. - Vores stærke pædagogik er en af vores trumfer. Vi holder på gamle dyder og fortæller og holder på grænserne på skolen. Vi møder eleverne der, hvor de er. Nogen elever har måske engang imellem syntes, jeg
Dygtige ansøgere
Forstander indtil på fredag, 27. maj, Erik Poulstrup, i de mere end tiltalende omgivelser på landbrugsskolen vest for Nibe.
kunne være lidt hård. Men, de får tydelige grænser, og det er aldrig personligt. For at vi kan være sammen på en skole, skal vi være tydelige på grænserne. Eleverne skal have at vide, at de er rigtig gode. Unge har brug for nogle ankre. De skal hele tiden forholde sig til en masse input, og der forsøger vi at være et fast anker,
fortæller Erik Poulstrup til Vort Landboblad. Han har udviklet meget på skolen og uddannelsen, siden forstanderstolen blev indtaget i 2016, men nogle gamle dyder bliver der holdt fast. - De gamle er blevet de moderne dyder. Det, vi gør, virker, for ingen ungdomsuddannelser i hele Nord-
Nordjyllands Landbrugsskole kaldes i daglig tale Lundbæk efter den gamle herregård fra 1500-tallet. Den nuværende hovedbygning er fra 1805 og bruges til undervisning.
Udsigten fra kontoret kommer Erik Poulstrup til at savne.
jylland har lavere frafald, end Lundbæk, siger Erik Poulstrup.
Kamp til stregen For at undgå frafald skal der naturligvis først være nogle elever, dygtige undervisere og et læringsmiljø, som tiltrækker de unge, når et af livets vigtigste valg skal træffes. - Vi har defineret svaret på, hvorfor de skal vælge Lundbæk. Det er vores brand. Vi hedder Nordjyllands Landbrugsskole, men både nuværende og tidligere elever siger, at de går eller gik på Lundbæk, siger Erik Poulstrup i sin stol på kontoret, hvorfra han har udsigt til den smukke nordjyske natur lige vest for Nibe, hvor der har været landbrugsskole siden 2013. De smukke omgivelser kan dog være nok så smukke. Det er kvaliteten af uddannelsen både fagligt og menneskeligt, som skal tiltrække de studerende og overbevise dem og forældrene om, at Lundbæk er et godt sted at tage en ungdomsuddannelse. - Der er kamp til stregen om de smalle ungdomsgenerationer. Jeg er stolt over at have fået noget af et drømmehold i alle afdelinger i vores organisation. De er utroligt velfungerende med kompetente og motiverede ansatte i både grundforløb, hovedforløb og i køkkenet, som er en vigtig komponent, fordi omkring 80 pct. af vores studerende bor her under deres uddannelse, siger Erik Poulstrup. Afdelingerne bliver opfordret til selv at tage ansvar for driften og planlægningen af deres aktiviteter.
Det har også kostet lidt på medarbejderfronten. - Vi har mistet gode medarbejdere, som ikke kunne se sig selv i den struktur. Det er der ikke noget forkert i. Det er lidt som, at jeg selv vil prøve noget andet nu. Nogle gange vil man prøve noget nyt, siger Erik Poulstrup. I sit valg af personale lægger han vægt på en god blanding af praktisk og teoretisk kunnen. - Vi får mange dygtige ansøgere til vores ledige stillinger, og det er ofte et valg mellem en meget erfaren praktiker med begrænset teoretisk viden og så en akademiker, som ikke har nogen erfaring. Jeg vil have begge dele og måler på engagement, nysgerrighed og modet til at udvikle og tage ny viden til sig. Vi er her for elevernes skyld. De er råmaterialet, som vi former sammen med landmændene på de landbrug, hvor de kommer i praktik, og som er vigtige samarbejdspartnere, siger Erik Poulstrup.
Fælles politik Som næstformand for Danske Landbrugsskoler har
han været med til at tage initiativ til en samlet uddannelsesstrategi i samarbejde med Landbrug & Fødevarer (L&F). En proces der begyndte i 2017. Han ringede til L&F for at få en kopi af organisationens uddannelsesstrategi. Nogle timer senere måtte de ringe tilbage og fortælle, at der fandtes ikke nogen. - Nu har vi fået det. Der er afstemt forventninger mellem landbrugsskolerne og L&F. Vi har udarbejdet en vision med tre overordnede mål og ni indsatsområder, som alle landbrugsuddannelser kan arbejde ud fra. Det kommer i sidste ende landbrugsvirksomhederne til gode, at alle vores studerende får et fast fundament. Udbuddet af ungdomsuddannelser er blevet større, men alle har i sidste ende samme mål - at gøre vores studerende velegnede til at indgå i alle aspekter af erhvervet, siger Erik Poulstrup. Han holder ikke nogen afskedsreception. - Der skal hellere være fokus på vores nye forstander Jakob Autzen, og man kan finde mig på kontoret et par dage til. Jeg har også en aftale om at stå til rådighed frem til august, så der går lidt tid, inden jeg siger helt farvel til en fantastisk arbejdsplads og landbrugsskole, siger Erik Poulstrup.
Historien huskes på Lundbæk.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Pinsedag 31. maj
2. pinsedag 1. juni
Aars Kirke
9.30
9.30
Aars Frikirke
10.00
Ingen
Skivum Kirke
10.30
Ingen
Giver Kirke
Ingen
Ingen
Blære Kirke
Ingen
Ingen
Gislum Kirke
Ingen
Ingen
Vognsild Kirke
9.30
Ingen
Haubro Kirke
Ingen
Ingen
Ulstrup Kirke
7.00
Ingen
Gundersted Kirke
8.30
9.30
Veggerby Kirke
Ingen
9.00
Sønderup Kirke
Ingen
9.00 pilgrimsvandring
Suldrup Kirke
10.30
Ingen
Bislev Kirke
Ingen
9.30
Ejdrup Kirke
Ingen
Ingen
Løgstør Kirke
11.00
Ingen
Aggersborg Kirke
9.30
Ingen
Kornum Kirke
9.30
Ingen
Løgsted Kirke
11.00
Ingen
Salling Kirke
Ingen
9.30
Oudrup Kirke
Ingen
Ingen
Næsborg Kirke
Ingen
Ingen
Vindblæs Kirke
9.30
Ingen
Ranum Kirke
9.30
Ingen
Malle Kirke
Ingen
9.30
Vilsted Kirke
11.00
Ingen
Overlade Kirke
9.30
9.30
Farsø Kirke
9.00
10.30
V. Hornum Kirke
10.30
Ingen
Hyllebjerg Kirke
Ingen
9.00
Flejsborg Kirke
Ingen
Ingen
Louns Kirke
10.30
Ingen
Alstrup Kirke
Ingen
19.00
Strandby Kirke
9.00
Ingen
Ullits Kirke
10.30
Ingen
Foulum Kirke
9.00
Ingen
Svingelbjerg Kirke
Ingen
10.30
Trængstrup Frimen.
10.00
Ingen
Kgs.Tisted Kirke
-
-
Binderup Kirke
-
-
Durup Kirke
-
-
Rørbæk Kirke
Ingen
10.30
Grynderup Kirke
10.30
Ingen
Stenild Kirke
9.00
Ingen
Brorstrup Kirke
10.30
Ingen
Ravnkilde Kirke
9.00
10.30
Aarestrup Kirke
9.00
10.30
Haverslev Kirke
10.30
Ingen
Aalestrup Kirke
10.00
10.00
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Dansk landbrug vil anerkendes Landbrug & Fødevarer forventer fælles front med regeringen Af Ture Damtoft EU-kommissionen har præsenteret den store Farm to Fork strategi. En del af EU’s Green Deal, som er EU’s overordnede strategi for en klimaneutral union i 2050. I den fremlagte strategi lægger EU-kommissionen andet op til at nedbringe brugen af pesticider med 50 pct. og udlægge flere arealer til økologi. - Det er fint, at EU sætter fokus på, at der skal leveres fødevarer af høj kvalitet og, at der skal være fokus på at producere bæredygtigt og omkostningseffektivt. Men vi har svært ved at se, at det er et vækstudspil. Hvis kommissionens oplæg gennemføres linje for linje, så vil det helt sikkert betyde tilbagegang i stedet for vækst i den europæiske fødevaresektor, siger formand for L&F, Martin Merrild, der ellers hilser de overordnede tanker velkomne. Han peger på, at konkurrenceevnerne skal fastholdes, hvis den danske fødevaresektor skal fastholde eksporten til over 200 lande i hele verden.
Løbende dialog De strategier, som EU har præsenteret, skal forhandles yderligere over de kommende tre år. I de forhandlinger forventer Martin Merrild, at den danske regering vil gøre fælles front med dansk landbrug. - Andet giver ikke mening. Vi er i løbende dialog med regeringen om landbrugspolitikken, og jeg har en
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 22 Basis 460,58 (472,56) SPF+Myc 465,58 (477,56) SPF 469,58 (481,56) Økologi 785,87 (796,87) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,06 (6,16)
Formand for L&F, Martin Merrild, mener, dansk landbrug bliver straffet for god indsats med ny EU strategi.
klar og positiv forventning om et godt samarbejde i forhandlingerne, siger Martin Merrild. Når forhandlingerne skal gå i gang, vil det for Landbrug & Fødevarer være helt afgørende, at strategierne tager hensyn til, at EU-landenes landbrugssektorer er meget forskellige. Det er ikke tilfældet med første udkast af strategien.
Giver ingen mening EU-kommissionen foreslår reduktion af pesticidforbrug med 50 procent med udgangspunkt i det nuværende forbrug i det enkelte land. Det vil i praksis føre til en urimelig forskelsbehandling og på sin vis straffe de lande - herunder Danmark - som allerede har foretaget store investeringer og omlagt produktionen for at leve op til en - ofte politisk bestemt - målsætning om reduktion i udledninger og større bæredygtighed. - Det giver overhovedet ingen mening at tale om den slags tal, og jeg går ud fra, at de er så fornuftige i EU, at de kan se forskelle i medlemslandene. Dansk landbrug har i mange år arbejdet målrettet på at reducere forbruget af pesticider og har EU’s suverænt strammeste gødningslovgivning. Derfor vil et rigidt krav til alle lande om halvering af pesticidforbruget være langt mere omkostningstungt og svært for os, sammenlignet med lande som ikke tidligere har gjort en indsats. Tænk på, hvor meget vi har opnået de sidste 30 år i forhold til en bæredygtig produktion, både hvad angår dyrevelfærd, antibiotika og kvælstof. Det vil være helt urimeligt, hvis man ikke anerkender de lande, som allerede har gjort en stor indsats. Med
forslaget fra Kommissionen vil man straffe os, der er gået foran, siger Martin Merrild.
Foregangsland I det hele taget ønsker Landbrug & Fødevarer, at EU bør lade sig inspirere af Danmark som foregangsland. - I et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har vi forslået tiltag på ammoniakområdet og udspil til en jordreform. Det er gode eksempler på, at vi kan nå langt med samarbejde på tværs, siger Martin Merrild. EU har også lanceret en biodiversitetsstrategi. I strategien ønsker EU-kommissionen blandt andet, at 10 procent af landbrugsjorden i EU tages ud af drift. Det kan få alvorlige konsekvenser for fødevareproduktionen i EU. - En indsats for natur og biodiversitet bør tage udgangspunkt i at bevare og styrke allerede eksisterende naturværdier. Der er ingen tvivl om, at man vil kunne nå langt med en forbedring af biodiversiteten ved at målrette indsatsen på de allerede beskyttede arealer, siger Martin Merrild.
Massiv indflydelse De to strategier kan tilsammen have massiv indflydelse på dansk og europæisk landbrug. Særligt i en tid, hvor verdensøkonomien er i den største krise siden finanskrisen. Derfor skal vækst og økonomisk genopretning fylde meget mere, end det er tilfældet nu. Kommissionen foreslår i sit udspil at 25 procent af det europæiske landbrugsareal i 2030 skal være økologisk. I Danmark har L&F foreslået en fordobling af det økologiske areal i EU inden 2030. - Vi arbejder for, at økologien skal fylde mere i fremtiden. Derfor er det også helt afgørende for os, at omlægningen sker på en holdbar måde. Det er forbrugerne, der træffer valget og derfor bestemmer, hvor stort det økologiske marked kan blive, og hvor hurtigt det vokser. Derfor er det vigtigt, at vi udvider den økologiske produktion i takt med efterspørgslen. Ellers kommer vi til at producere varer, som ikke kan sælges, og det er ikke bæredygtigt for landmanden, siger Martin Merrild.
EU lægger op til fordobling af økologiske arealer - et forslag som L&F vil holde godt øje med og forsøge at influere henimod en udvikling, som determineres af efterspørgslen fra forbrugerne.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Slagtning igen normal
Danmarks øko-areal fordoblet på 12 år Et areal på størrelse med Fyn har nu økologiske marker, viser tal fra Miljøog Fødevareministeriet. Det økologiske areal er dermed fordoblet på bare 12 år. Står det til fødevareminister Mogens Jensen, skal hektartallet fortsætte opad. Tallet stiller forslaget fra EU om målsætning om fordobling af øko-arealet på tværs af EU uden skelen til hidtidig indsats i relief. I 2019 kom det samlede økologiske areal op over 300.000 hektar mod 150.000 hektare i 2007, så det nu fylder godt 11 procent af det samlede produktionsareal.
- På bare 12 år er det lykkedes at fordoble det økologiske areal i Danmark. Det er imponerende, og det er ikke kommet af sig selv. Det er et resultat af mange års politisk vilje og et godt samarbejde med økologierhvervet. Nu skal vi fokusere på, hvordan vi sikrer, at pilen fortsætter opad frem mod 2030, siger fødevareminister Mogens Jensen. Regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev i forståelsespapiret fra 2019 enige om, at målet som udgangspunkt er at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologien og danskernes for-
brug af økologi til 2030. Regeringen forventer at fremlægge en plan til efteråret. - Jeg har en klar vision om, at det økologiske areal skal stige endnu mere. Frem mod 2030 vil vi fordoble det økologiske areal og sikre, at flere danskere og forbrugere i andre lande spiser flere danske økologiske fødevarer. Der er et kæmpe marked i Danmark og udenfor vores grænser, som efterspørger økologi, så det er bare med at komme i gang, siger Mogens Jensen.
Efter en corona-nedlukning har Danish Crown fundet alternative afsætningsmuligheder. Dermed kan arbejdet i Skærbæk genoptages på normalt niveau. - Jeg er meget imponeret over det stykke arbejde, der er blevet gjort de sidste dage. Markedet for so-kød var i forvejen presset, så derfor vidste vi på forhånd, at vi ikke ville kunne hente priser i nærheden af det, vi får gennem Westcrown (Danish Crowns tyske aftager, red.), men personligt var jeg faktisk meget i tvivl, om vi overhovedet kunne finde købere til de halve søer fra Skærbæk, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown. Medarbejderne på slagteriet i Skærbæk har taget udfordringerne i stiv arm og er klar til at yde en ekstra
Danish Crown slagter igen på normalt niveau.
indsats allerede i næste uge, så antallet af udsatte søer hurtigt kan bringes ned. - Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at indhente det tabte hurtigst muligt. Det betyder, at vi presser hele vores setup til det yderste, så stiger risikoen for pludselig ændringer og ændringer i planerne. Derfor kan vi få brug for fleksibilitet hos vores ejere omkring afhentningen af søerne, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør for ejerservice i Danish Crown Pork.
Det er endnu uklart, hvornår produktionen hos Westcrown i Tyskland bliver normaliseret. - Westcrown udbener normalt søer slagtet i både Tyskland, Danmark, Spanien og Polen. Når så stor en del af den samlede kapacitet i Europa forsvinder fra den ene dag til den anden, så opstår der hurtigt et enormt pres på hele systemet, for der er også kunder i den anden ende, der ikke får deres varer, siger Lars Albertsen.
Bankens åbne arme til landbruget Erhvervet har vist sit værd både før og under corona-krisen Af Ture Damtoft Med høje priser på især svinekød og konstant aktivitet under corona-krisen er landmænd igen blevet attraktive kunder for bankerne. Efter et årti med svære vilkår for lån for landmænd lader det til at udviklingen er vendt. Stigende priser for især svinekød men også andre produkter - med forbehold for vigende priser på oksekød for tiden - har forbedret mange landmænds økonomi i takt med en konsolidering af flere landbrugsvirksomheder som en følge af finanskrisen fra 2008, der ramte erhvervet hårdt. Mange banker led store tab på landbrug, og det var svært for landmænd at låne penge i banken. At finanstilsynet samtidig lagde restriktioner for udlån til landbrug gjorde problematikken endnu større. Nu, hvor situationen er forbedret, vil bankerne igen låne penge til mælke- og svi-
neproduktion og planteavl. - Corona-krisen har virkelig vist landbrugets værd. Vi kan nu se, hvor stabilt og essentielt et erhverv landbruget er. Uanset hvad der sker i verden, skal vi have mad, og trods en af de største kriser, vi nogensinde har oplevet, så producerer landbruget ufortrødent videre, siger Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord.
Konkurrence om landmænd Han oplever, at flere pengeinstitutter nu åbner op overfor finansiering af landbrug. Og at de igen rigtig gerne vil have landmand i deres portefølje. - Vi er så småt ved at se, at der er konkurrence om at få landmændene som kunder, siger han om riften om de gode, solide virksomheder, landmændene driver i dag. Siden finanskrisen har erhvervet været igennem en større strukturtilpasning. - Det betyder, at de landbrug, der er tilbage, stort set
alle er rentable forretninger med en god indtjening, postulerer Jørgen Cæsar Jensen.
Gode bankkunder Hos Jutlander Bank behandler bankrådgiverne dagligt ansøgninger om lån til landbruget. Det gjorde den lokalt forankrede bank også gennem de svære tider. - Vi har hele tiden lånt ud til gode og fornuftige landbrug, og vi har også taget nye ind, så nu er vi heldige, at landbruget er et af de erhverv, der klarer sig rigtig godt under Corona-krisen. Hvis vi ikke får nogle fødevarer, så dør vi jo af sult, siger ordførende direktør Per Sønderup. Samtidig glæder han sig over, at erhvervet har haft et par gode år med en god indtjening. Han pegede i et tidligere interview med Vort Landboblad på den investeringsbølge, som greb landbruget inden finanskrisen. En bølge som var drevet af optimisme og i den forstand var positiv. Men, det gav som bekendt bagslag, da f.eks. prisen på jord styrtdykkede og mange landmænd oplevede at få en stor
nedskrivning på værdier, de anså for sikre. - Nogle landmænd så på andre investeringer, og man kan ikke stange ål og fange fisk samtidigt. Det går godt i landbruget nu, og vi har nogle super fornuftige kunder, som passer på. Det er sjovere at grine ud af et lille vindue end græde ud af et stort, siger Per Sønderup. I Jutlander Bank er 11,5 procent af erhvervskunderne landmænd, og banken har to specialafdelinger for landbrug i Aars og Hobro. - Det er en god niche for os. Vi har derfor hele tiden prøvet af være positive overfor landbruget, for de er en god kundegruppe. Selv i hårde krisetider har der været en top, der har drevet gode forretninger, siger direktøren.
Opbakning giver vækst Formand i Agri Nord, Carl Christian Pedersen, glæder sig over den positive udvikling for landbruget. - Det er meget tilfredsstillende og glædeligt, at vi ser en god økonomi i landbruget, og at det bliver bemærket af vores finansielle samarbejdspartnere, siger han. Den gode økonomi bety-
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
Især prisen på svinekød er bare steget og steget det sidste års tid. Generelle prisforøgelser over tid og påpasselige landmænd har betydet, at erhvervet igen er populært hos bankerne.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
I Jutlander Bank har ordførende direktør Per Sønderup ikke på noget tidspunkt valgt landbruget fra, selvom nogle kunder ikke klarede finanskrisen.
der, at landbruget kan udføre tiltrængt vedligehold og gøre nye investeringer. Det skaber vækst til gavn for hele det danske samfund. - Nu kan vi følge det spor, vi har lagt, om at være førende indenfor fødevareproduktion. Vi producerer kvalitetsfødevarer både klimarigtigt og med mindst
muligt natur- og miljøaftryk både til vores hjemmemarked og leverer samtidig en stor eksport til de lande, hvor der er stort behov for sunde fødevarer med fuld sporbarhed. Den produktion, der skaber eksport og de mange danske arbejdspladser, er til gavn for os alle i samfundet, siger Carl Christian Pedersen.
KØB OG SALG Brugt skårlægger sæt sælges
Fella sæt, næsten ikke brugt, sælges til halv pris. Tlf. 61 75 35 40
Bogtryk/Offset
Tlf. 98 62 17 11
BYGHALM KØBES på marken
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
Vort LandbobLad
NYHED.
Landbrugsnyt
Velholdt etplansvilla tæt på flot natur.
NYHED.
Aars
Villa, 1 fam. Brorsonsvej 24 På en lukket stikvej i Aars møder du denne nydelige og velholdte etplansvilla, der kan bryste sig af en fortrinlig beliggenhed tæt på byen og skønne naturarealer. Planløsningen er veldisponeret, og du kan se frem til gode opholdsrum og fire værelser. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
1.988.000 2.075
100.000 8.142/7.090
Bolig m2: 193 Grund m2: Stue/vær: 2/4 Garage m2: Byggeår: 1971/2010 Sag: 258V1900192 Energi:
889 32 C
Villa, 1 fam. Kong Valdemars Vej 19 På en attraktiv beliggenhed i Aars får familien herlige rammer i denne flotte, indflytningsklare etplansvilla. Planløsning byder på fire værelser og et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Ude venter en skøn, vestvendt terrasse. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
Villa, 1 fam. Brorsonsvej 15 Drømmer du om en indflytningsklar bolig, hvor du ved overtagelsen blot skal koncentrere dig om at pakke flyttekasserne ud? Så er du kommet til det rette sted. Denne villa i Aars byder nemlig på 162 velindrettede og flot moderniserede kvadratmeter.
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.195.000 2.061
110.000 9.000/7.838
Bolig m2: 162 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Garage m2: Byggeår: 1971 Sag: 258V1900216 Energi:
848 36 D
Villa, 1 fam. Blomstermarken 10 I Blære kan børnefamilien se frem til skønne rammer i dette indflytningsklare træhus fra 2005, der byder på en god indretning med fire værelser, to badeværelser og indbydende opholdsrum. Der er gulvvarme overalt, og ude venter solrige terrasser.
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
80.000 6.547/5.700
Bolig m2: 149 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 2007 Sag: 258V2000042
Grund m2: Udhus m2: Carport m2: Energi:
801 5 44 E
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
Fritidslandbrug Gunderstedvej 5 Stuehuset på 216 kvadratmeter danner en skøn ramme om tilværelsen med højt til loftet og flotte dannebrogsvinduer. Dertil kommer to hektar jord og udhuse på knap 1.500 kvadratmeter med fine muligheder for dyrehold, udlejning eller erhverv. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
Lørdag d. 23-05 kl. 10.00-10.30.
2.998.000 1.788
150.000 12.250/10.670
Bolig m2: 285 Grund m2: Stue/vær: 3/4 Byggeår: 1907/1985 Sag: 258V1900029 Energi:
Grund m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:
1.500 10 70 A2020
5.953
C
Villa, 1 fam. Lillevang 3 På en lukket vej i Haverslev udbydes nu denne gulstensvilla, der indeholder alle ingredienserne for et godt hjem: et dejligt opholdsrum, fem værelser og to badeværelser. Hertil kommer en herlig have samt ét stort mulighedsrigt, disponibelt rum.
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
danbolig Himmerland - Aars . Ejendomsmæglere, MDE · danbolig.dk
Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · aars@danbolig.dk
2.098.000 2.211
105.000 8.608/7.570
Bolig m2: 164 Grund m2: Stue/vær: 1/6 Byggeår: 2002 Sag: 258V2000091 Energi:
70.000 5.734/4.992
Bolig m2: 216 Grund m2: Stue/vær: 2/4 Kælder m2: Byggeår: 1923 Sag: 258V2000096 Energi:
20.017 16 G
Aars
Ejerlejlighed C. Andersens Passage 2, 3. TH Midt i Aars’ charmerende bykerne ligger denne kvalitetslejlighed med to værelser, der brillerer med en udsøgt sans for lysindfald og eksklusive materialer. Som prikken over i’et får du glæde af en stor tagterrasse med udsigt over hele byen. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.795.000 2.588
140.000 11.425/9.951
Bolig m2: 154 Placering: Stue/vær: 1/2 Byggeår: 2018 Sag: 258V2000072 Energi:
3
A2010
NYHED.
Haverslev
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
1.395.000 2.390
NYHED.
Villa, 1 fam. Ryttervej 21, Stenildvad I Aars kan du nu bliver ejeren af denne ejendom fra 1907, som blev ombygget i perioden 1982-1985 og er herefter løbende moderniseret. Ejendommen ligger på en knap 6000 m2 stor grund med marker som blikfang i horisonten. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Mulighedsrig landejendom nær Blære.
Blære
NYHED.
Blære
1.595.000 1.731
90.000 7.373/6.420
Bolig m2: 133 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1975 Sag: 258V2000500
Aars
NYHED.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
1.795.000 1.917
ÅBENT HUS.
Aars
NYHED.
Aars
NYHED.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Flot og attraktiv villa med vestvendt terrasse i Aars.
990
C
Haverslev
Villa, 1 fam. Mølhøjvangen 29 Leder du efter de perfekte rammer for familien i Haverslev? Så har vi den rette etplansvilla her. Den er bygget i 2016 og fremstår utroligt lækker, og så kan du glæde dig til et køkken-alrum, fire værelser, to brusebadeværelser og en skøn have. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.498.000 1.942
125.000 10.217/8.987
Bolig m2: 152 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Byggeår: 2016 Sag: 258V1900003 Energi:
850
A2010