127. årgang - Nr. 24 - Onsdag den 10. juni 2020
Topdanmark udvider høstudbytte forsikring
Stor bevågenhed fra landmænd, lidt skepsis fra rådgiverne Af Ture Damtoft Afgrødeforsikringen fra Topdanmark, der blev lanceret i 2019, bliver nu udvidet, så der kan tegnes forsikring på flere afgrøder. Forsikringen dækker op til 85 pct. af tabet på høstudbytte forårsaget af vejrskader eller skadedyr. Nu udvides forsikringen, så den bliver relevant for flere og mere fleksibel Udvidelsen betyder, at der nu kan tegnes forsikringer på otte forskellige typer afgrøder. - At drive landbrug kræver godt håndværk og stor faglighed, men selv den dygtigste landmand kan blive
ramt af dårligt vejr som tørke, store mængder regn eller storm. I Topdanmark er vi ikke i tvivl om, at sommeren 2018 og efteråret 2019, som var henholdsvis den tørreste sommer og det vådeste efterår siden DMI begyndte at foretage landsdækkende vejrmålinger i 1874, har skærpet interessen for forsikring af afgrøder, siger Monica Diaz, direktør for Landbrug & Erhverv hos Topdanmark.
Sikring af flere afgrøder Selvom afgrødeforsikringer er nyt i Danmark, er forsikringstypen bredt anvendt mange steder i udlandet.
Det nye forsikringsprodukt har da også krævet et godt salgsarbejde fra TopDanmarks side. Nok var der stor bevågenhed fra landmændene om muligheden for at kunne klare et år eller to, hvor ”høsten er til hest”, som landbrugschef i TopDanmark, Preben Rasmussen, siger det. - Der var lidt mere skepsis fra planteavlsrådgiverne. Det er fair, at de ser på det økonomiske aspekt i omkostningen af den type forsikring. Når jeg så sammenligner det med en bilforsikring og spørger, om det kan betale sig at have sådan en generel forsikring,
så kan de godt se fornuften, siger Preben Rasmussen, der har haft nogle spændende samtaler med konsulenter. Det overrasker ham slet ikke. Både fordi det er en ny forsikring, og markedet skal modnes, men også fordi han har fuld respekt for, at rådgiverne skal varetage landmændenes interesser så vidt muligt. Konjukturudjævning Her mener forsikringsmanden blot - og ikke overraskende - at det kan betale sig at forsikre sig til en udjævning af konjukturerne og sikre sig mod nærmest katastrofale år for landbruget i 2018.
- Vi ser på en fem års periode, hvor vi smider det værste og bedste år væk og udregner et gennemsnit på de resterende år. Vi inkluderer også prisen for udregningen af tabet, som planteavlskonsulenten står for, for vores primære interesse er at udbetale den korrekte erstatningssum, siger Preben Rasmussen. Udvidelsen af forsikringen med flere afgrøder skyldes en større interesse hos landmændene. Dog vil de ikke afsløre antallet af kunder - det er trods alt en forretningshemmelighed. TopDanmark vil heller ikke melde noget ud om den procentuelle stigning i antallet af forsikringer, for lige nu sidder medarbejderne og kontakter eksisterende og potentielle kunder for at fortælle om de øgede muligheder for dækning af tab af afgrøder. - Selvom afgrødeforsikring var en ny mulighed og forsikring i Danmark sidste
Greenpeace: Dansk produktion medansvarlig for rydningen af Amazonas Efterlyser omlægning af produktion til mere agerbrug direkte til forbrugerne Af Ture Damtoft 6147 kvadratkilometer svarende til ca. to gange Fyn. Så meget af Amazonas regnskoven er blevet fældet fra august 2019 til maj 2020 ifølge data fra Brasiliens Rumforsknings Institut (INPE). Greenpeace vil have politisk handling bag ordene om 100 pct. sikring af, at al soja importeret til Danmark ikke har medvirket til afskovning. Organisationen peger også på den store produktion af kød- og mejeriprodukter i dansk landbrug, som en medvirkende faktor, fordi sojafoder bruges i stort omfang. - Fødevareminister Mogens Jensen har sagt, at dansk landbrug ikke skal koste skov i Sydamerika eller andre steder i verden, og at den soja, vi importerer til Danmark, skal være ansvarlig og hundrede procent afskovningsfri. Men Danmarks produktion af kød og dyrefoder beslaglægger allerede halvdelen af Danmarks eget areal,
Brasiliens INPE Rumforsknings Institut har opgjort det ryddede areal i Amazonas til 6147 km2 fra august 2019 til maj 2020 - det svarer til ca. to gange Fyns. Foto: INPE.
og derudover importerer dansk landbrug soja fra et landareal uden for landets grænser på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland tilsammen. Den eneste måde, vi kan stoppe dansk landbrugs medvirken til skovrydning, er derfor ved at udfase importen af sojafoder og omstille dansk landbrug til mindre produktion af kød og mælk, siger Kristine Clement, projektleder for landbrug og skov hos Greenpeace i Danmark.
Paris-aftalen bunden opgave Hun anfægter ikke landbrugets ret til at producere produkter i takt med forbrugernes efterspørgsel på
landbrugsprodukter. Hun peger på, at der er brug for at ændre både produktions- og forbrugsmønstrene i forhold til fødevarer. - Der skal være politisk
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
handling om, hvordan vi spiser. Det ser vi også med de nye kostråd, hvor der er mere fokus på plantedelen, og vi opfordres til at spise mindre kød. Vi står overfor en bunden opgave med Paris-aftalen, og skal vi leve op til den, så skal vi skære ned på vores forbrug af kød og mejeriprodukter, siger Kristine Clement. Ifølge hende vil det ikke nødvendigvis gå ud over landbrugenes økonomi. Den skal ”bare” omlægges til mere agerbrug direkte til forbrugerne. - Vi skal have flere afgrøder, som er til direkte forbrug og ikke skal igennem et dyr først. Den animalske produktion er den absolut største klimabelastning i landbruget, og der kan vi både reducere udledningen af
Preben Rasmussen.
år, så var der stor interesse blandt landmændene. Når vi udvider forsikringen med bl.a. flere afgrøder, gør vi den både relevant for flere og mere fleksibel, som var et stort ønske efter sidste års lancering. Vi oplever klart, at flere landmænd og rådgivere er opmærksomme på muligheden for at skabe sikkerhed og stabilitet om udbytte og indtjening i det enkelte landbrug, siger Monica Diaz. CO2 og samtidig stoppe afskovningen i f.eks. Amazonas ved at reducere behovet for foder til kødproduktion, siger Kristine Clement.
Sund klode På spørgsmålet om hvorvidt Greenpeace er lidt frelste i ønsket om at ændre forbrugsvanerne for danskerne svarer hun med, at organisationen er realistiske. - Hvis vi vil leve op til Parisaftalen og efterlade en sund klode til vores børn og børnebørn, så er vi realistiske. Den store globale produktion og efterspørgsel på kød og sojafoder holder gang i skovrydningen, og så længe der ikke gøres op med den høje efterspørgsel, vil ødelæggelsen af livsvigtige naturområder fortsætte. Det er et internationalt politisk ansvar, og som verdens største producent af kød per indbygger og som storimportør af sojafoder til den danske kød- og mejeriindustri, kan Danmark i høj grad spille en væsentlig rolle, siger Kristine Clement.
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Arla er klar med endnu et tiltag i ambitiøs emballagestrategi:
Gudstjenester Søndag, 14. juni 2020 Aars Kirke 9.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke Ingen Giver Kirke Ingen Blære Kirke 16.00 Gislum Kirke Ingen Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke Ingen Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke Ingen Veggerby Kirke Ingen Sønderup Kirke 10.30 Suldrup Kirke Ingen Bislev Kirke Ingen Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 16.00 Aggersborg Kirke Ingen Kornum Kirke Ingen Løgsted Kirke 11.00 Salling Kirke 9.30 Oudrup Kirke Ingen Næsborg Kirke Ingen Vindblæs Kirke 9.30 Ranum Kirke 14.00 Malle Kirke Ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke 9.30 Farsø Kirke 9.00 – 10.30 Vester Hornum Kirke Ingen Hyllebjerg Kirke Ingen Flejsborg 10.30 Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke Ingen Strandby Kirke Ingen Ullits Kirke Ingen Foulum Kirke Ingen Svingelbjerg Kirke 10.30 Trængstrup Frimenighed Ingen Kgs. Tisted Kirke Ingen Binderup Kirke Ingen Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke 9.00 Grynderup Kirke 10.30 Stenild Kirke Ingen Brorstrup Kirke 10.00 Ravnkilde Kirke Ingen Aarestrup Kirke Ingen Haverslev Kirke 9.30 – 11.00 Aalestrup Kirke 10.00
Arla A38 kommer på grøn karton og sikrer en CO2-reduktion på 22 procent Siden 2014 har Arla løbende hældt mere og mere mælk på grønne kartoner. Og nu er det blevet Arla A38s tur. Den grønne karton er fremstillet af naturmaterialer og giver en CO2-beparelse på hele 22 procent sammenlignet med den gamle karton. Ændringen er seneste tiltag i Arlas ambitiøse målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050. Da der hvert år sælges 16 millioner liter Arla A38, giver det en samlet CO2-redukton på 128.000 kilo. - Vi arbejder målrettet for hele tiden at reducere vores klimaaftryk, og bæredygtig emballage til vores mejeriprodukter er en vigtig del af det arbejde. Derfor er vi stolte af, at vores ni varianter af Arla A38 nu også er kommet på grønne kartoner, som danskerne kender fra vores Arla 24 og ØKO-mælk. Det betyder, at vi sammen med danskerne reducerer en femtedel af kartonens CO2-udledning, siger Randi Wahlsten, der er Senior Marketing Director i Arla Danmark. Ændringen af emballagen på Arla A38 til grøn
Arla hælder nu al deres A38 i mere miljøvenlige emballager.
karton er det seneste tiltag i Arlas ambitiøse målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050. Det er et led i andelsmejeriets klimastrategi om at nedbringe udledningen af CO2 med 30 procent inden 2030 og blive klimaneutral inden 2050. - Vi har i årevis arbejdet mod en mere bæredygtig mælkeproduktion. For at opnå vores målsætning om klimaneutralitet i 2050 arbejder vi med bæredygtige tiltag i hele værdikæden.
Lige fra landmændenes gårde og produktionen på mejerierne til transporten af vores produkter, siger Randi Wahlsten.
Slagelse og Hobro Arlas mejerier i Slagelse og Hobro producerer hvert år millioner af liter Arla A38 til danskerne. Nærmere bestemt producerer Slagelse Mejeri intet mindre end 12 millioner liter Arla A38 hvert år, mens Hobro står for produktionen af 4 millioner liter. Og fra denne uge
vil alle disse liter Arla A38 blive hældt på den grønne karton. Arla A38s nye kartoner er lavet af brunt pap, der er fremstillet af naturlige materialer fra træ og planter helt uden brug af blegningsprocesser. Det betyder, at Arla i samarbejde med kartonleverandøren har fjernet et hvidt kridtlag fra kartonen. Ved at fjerne et kridtlag og undgå blegningen bliver kartonernes CO2-udledning reduceret med 22 procent.
Arla introducerer Arla A38 i de nye grønne kartoner fra denne uge. Kartonerne produceres af Elopak og Tetrapak. Kartonens låg er fremstillet af 100 procent biobaseret plast, som er produceret fra biomaterialer som f.eks. sukkerrør. Låget indeholder dermed intet fossilt, olie-baseret plast, som er CO2-tungt. Lågene produceres af Tetrapak. Den tynde plastfilm på kartonens indvendige og udvendige side er også fremstillet i biobaseret plast. Arla startede processen tilbage i 2014, hvor andelsmejeriet introducerede den første grønne karton på økologisk mælk og yoghurter. I 2018 introducerede Arla anden generation af grøn karton, som er endnu mere klimavenlig, på alle økologiske mælk og yoghurter, og i 2019 fik Arlas mest solgte mælk, Arla24, ny bæredygtig emballage. Nu er turen kommet til Arla A38, hvor 16 millioner kartoner får ny grøn karton årligt. Allerede i 2020 skal alle Arlas mælkekartoner være fremstillet af naturmaterialer.
Husk forbud mod at slå braklagte arealer og MFO-bræmmer frem til 31. juli Landbrugsstyrelsen under Miljø og Fødevareministeriet har udsendt en reminder omkring visse arealer. Hvis man har arealer,
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
som enten er brak, MFObrak eller MFO-bræmmer, må man ikke slå dem i perioden 1. maj til og med 31. juli 2020. Det skyldes hensynet til markvildtet, f.eks. harer og jordrugende fugle. Der er af hensyn til agerlandets mange vilde dyr en forbudsperiode mod slåning af braklagte arealer og bræmmer udlagt som miljøfokusområder (MFO). Dyrelivet får mere gavn af brakmarker og andre tiltag. Det dyrkede åbne land er
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 24 Basis 436,16 (448,00) SPF+Myc 441,16 (453,00) SPF 445,16 (457,00) Økologi 842,56 (827,37) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,87 (5,96)
hjemsted for en lang række vilde dyre- og plantearter. Du kan gøre en stor forskel for den natur, der er på din ejendom. Du kan bl.a. skabe mere variation i plantedækket og beskytte de permanente strukturer i landskabet, som fx læhegn og vildtremiser. På markliv.dk kan du bl.a. finde inspiration til virkningsfulde tiltag i dine marker og se andre landmænds erfaringer med at hjælpe dyrelivet, herunder bestøvere, insekter, fugle og markvildt. Der er særlige tilfælde,
hvor man må slå dele af arealer og bruge plantebeskyttelsesmidler. På alle brakarealer og bræmmer må man slå den del af arealet, hvor: - Der er risiko for krydsbestøvning mellem egne brakmarker og nabomarker med dyrkning af markfrø af græsmarksplanter, bælgplanter og bederoer. - Der er behov for at bekæmpe forskellige, uønskede plantearter (flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder eller tidsler). - Hvis man har anlagt vildt- og bivenlige tiltag på
Casper Krogh · 20 48 44 42 • Presning og wrapning af rundballer med eller uden snitter • Skårlægning af græs • Spredning af græs • Rivning af græs Vi tilbyder også presning og wrapning af minibig
brakmarken, fx kortklippede vildtstriber. Husk, i situation 1 og 2 ovenfor må man ikke efterfølgende fjerne det afslåede plantemateriale fra marken, hvis der er tale om en brakmark. I særlige tilfælde må der bruges plantebeskyttelsesmidler. Det gælder på braklagte arealer, der ikke er anmeldt som MFO. Der må man hele året bekæmpe kæmpebjørneklo og flyvehavre med plantebeskyttelsesmidler. Brugen af kemiske sprøjtemidler skal dog begrænses til de dele af brakmarken, hvor der er opvækst af de uønskede plantearter. På arealer med MFObræmmer har man hele året mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler på de dele, hvor der vokser kæmpebjørneklo. Husk, det er ikke tillads at bruge plantebeskyttelsesmidler på øvrige arealer udlagt som MFO.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
LÆSERBREVE Virkelighedens lort stoppes ikke med modeller, men med faktiske målinger Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld: Debatten om de store spildevandsudløb i Øresund er blevet voldsom – og man må spørge: Hvorfor har store grupper ikke været klar over, at et sådant bevidst og svinsk udslip af menneskegylle foregår og hvorfor kender ingen det faktiske omfang af denne forurening? Fakta er, at der ikke bliver målt på alle disse udløb og overløb – og i det omfang der måles, foregår det forskelligt rundt omkring i landet. Mange steder i landet begynder målingerne først efter 10 minutters overløb. Der er flere udledninger ved reparationer af anlæg, og nødoverløb tælles ikke. Man har bevidst ville undgå at måle – det er for dyrt – hvorfor skal naturen lide fordi man vil spare målingerne? Derfor ved ingen, hvor store udledningerne i vir-
Alfred Tværsig Olesen.
keligheden er. Det er et tilbagevendende problem i Danmark: Når der er noget, man ikke vil vide af – lader man være med at måle. Det kender vi alt for godt til i landbruget. Allerede i 1978, da EU’s Fiskevandsdirektiv – nu efterfulgt af Vandrammedirektivet – blev implementeret, undlod Danmark de krævede fysisk-kemiske målinger. Det er for nylig kommet frem, at i Danmark foretages blot 1,5 pct. af alle de af EU krævede målinger. Det er foregået sådan nu i 44 år. Derfor kender vi ikke den faktiske tilstand i vandløb og søer og heller ikke i det nære havmiljø.
Når man ikke kender hverken tilstand, eller hvad der påvirker tilstanden, er det svært at genetablere en god økologisk tilstand, som er krævet, hvis f.eks. et vandløb skal kunne opnå den højeste af EU’s miljømålsætninger. Derfor ved man i Danmark ikke, hvor der er ”god økologisk tilstand”. I Danmark nøjes vi nemlig med at sparke lidt i vandet og derudfra stilles diagnosen om vandmiljøets situation. Vi skal kende til den rigtige tilstand, så vi kan udnytte de næringsstoffer, der ellers blot udledes til vandmiljøet. Det har vi da en forpligtelse til overfor både miljøet og naturen Derfor: Kom nu ud og mål i virkeligheden og få de prøver analyseret, så virkeligheden kan indgå i de kommende vandmiljøplaner og alle næringsstoffer kan udnyttes til glæde for en ressourcemæssig fornuftig recirkulering af alle værdistoffer. Første skridt er, at man ved hvad der er, dvs. at man måler.
Kommuner: Hold vandmiljøet rent Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kritiserer udledning af spildevand direkte i vandløb: Det er skammeligt at se, hvordan Københavns Kommune de seneste fem år har udledt 35 milliarder liter urenset spildevand til Øresund – endda med en borgmesters tilladelse. Det sker i alle kommuner, at der løber urenset, spildevand ud i vandmiljøet. Både fordi det løber over, når det regner meget, og fordi kommunen direkte pumper det ud. Det sker også i de nordjyske kommuner. I Aalborg Kommune løber det direkte ud i Limfjorden. Byrådet i Aalborg har dog vedtaget en plan om, at man i 2065 helt vil undgå det. Det er der rigtig mange år til, og rigtig mange næringsstoffer og kemikalier vil blive ført direkte ud i Limfjorden. Vores vandmiljø skal så vente på, at kommunen skynder sig langsomt. Derfor beder jeg kom-
Formand for Agri Nord Carl Christian Pedersen.
munen gøre en ekstra indsats for at passe på vores vandmiljø. Skynd jer nu lidt. Det er vores fælles opgave at passe på det liv, vi har i vores vandløb og i vores farvande. Vi landmænd passer på naturen hver dag. Både fordi vi selvfølgelig gerne vil, men også fordi, vi er underlagt rigtig mange krav og regler, der skal sikre, at der ikke udvaskes næringsstoffer til vandmiljøet fra vores marker. Jeg synes
Nye gødsknings- Mors 2: Ingen sæd-smitte regler nu i høring Af Ture Damtoft
Landbrugsstyrelsen har sendt gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2020/2021 i høring. Kommentarer og indsigelser skal indgives senest 24. juni. I bekendtgørelsen udsteder Landbrugsstyrelsen de økonomisk optimale kvælstofnormer, som bestemmer, hvor meget kvælstof landbrugsvirksomheder må tildele afgrøderne. For planperioden 2020/2021 vil kvælstofnormerne som udgangspunkt gælde for de næste tre planperioder. Desuden er husdyrnormerne som vanligt justeret. En anden ændring er, at mere af husdyrgødningen skal tælle med i gødningsregnskabet Gødskningsbekendtgørelsen fastsætter det såkaldte udnyttelseskrav. Udnyttelseskravet bruges til at beregne, hvor stor en andel af den ud-
bragte mængde kvælstof i husdyrgødning, der anses for at blive udnyttet i planterne. Udnyttelseskravene indgår i gødningsregnskabet og i beregningen af, om virksomheden overholder sin gødningskvote. Fra planperioden 2020/2021 skærper Landbrugsstyrelsen kravene, så en større andel af den udbragte mængde kvælstof fra husdyrgødning skal tælle med i overholdelsen af kvoten. Der er også kommet nye kriterier for, hvilke typer virksomheder skal med i registeret for gødningsregnskab og dermed underlægges kravene, der følger med. Alle detaljer kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Et grundigt analysearbejde har med stor sandsynlighed afkræftet, at sæd fra Mors 2 har været kilden til PRRS i to produktionsbesætninger. Det oplyser SEGES i en pressemeddelelse. Oven på udbruddet af virus-infektionen PRRS på en ornestation i marts har
flere so-holdere været bekymrede for, om de havde fået PRRS-virus via sæden. Risikoen har i dette tilfælde været lav. Undersøgelser få dage efter udbruddet viste, at de smittede orner ikke havde PRRS i sæden. To produktionsbesætninger viste sig i imidlertid i løbet af de følgende måne-
Symptomer på PRRS I et sohold kan der opleves følgende: Flere dødfødte. Dårlig malkeevne hos søer i farestalden. Højere pattegrisedødelighed. Udbrud af sekundære infektioner, såsom sodeksem, ledbetændelse, hjernehindebetændelse, lungebetændelse. Flere omløbere. Flere kastninger. I klima- og slagtesvinestalde kan der opleves følgende: Flere utrivelige grise. En del blege grise, ofte med mavesår. Lungebetændelse. Udbrud af sekundære infektioner, såsom ledbetændelse og hjernehindebetændelse.
der at have fået PRRS, og da de samtidig havde fået sæd fra ornestationen, opstod mistanken om smitte via sæden. Nu har en genetisk karakterisering - en sammenligning af PRRS i de to besætninger og PRRS fra Mors 2 - med stor sandsynlighed afkræftet den mistanke. - Vi kan konkludere, at de to besætninger ikke var smittet via sæd fra ornestationen. PRRS i de to besætninger er ganske enkelt helt anderledes i forhold til den, vi fandt på Mors 2, siger Charlotte Sonne Kristensen, chefforsker i SEGES Svineproduktion og specialdyrlæge i svinesundhed. Rammes besætningen af virussygdommen PRRS (Porcin Reproduktion- og
også, at kommunerne skulle overholde de regler, så vi sammen kan tage hånd om miljøet. Hvis der er uheldige omstændigheder, eller hvis en landmand på grund af vejrliget ikke får sået bestemte kvælstofopsamlende afgrøder til en bestemt dato, så vanker der. Både politianmeldelser, bøder og træk i vores hektarstøtte. Kan vi ikke køre vores gylle ud på marken, hvis vejret driller, kan vi ikke lige få lov at hælde det direkte ud i vandløbebe. Vi kan heller ikke bevilge os selv en overløbsdag, hvis tanken er fuld. Det skal vi heller ikke have lov til, for vi skal passe på miljøet. I landbruget fejer vi for vores egen dør og bidrager til natur og miljø – også i vandløbene. Vi smider ikke vores næringsstoffer direkte ud i fjorde og have. Vi gøder vores marker, og med afgrøder, efterafgrøder, minivådområder og den rigtige dyrkningsteknik sikrer vi, at der er mindst mulig påvirkning af vandmiljøet. Og det skal det offentlige også. Der skal ikke være mulighed for at pumpe urenset spildevand direkte ud. Respiratorisk Syndrom), kan det have store produktionsmæssige såvel som økonomiske konsekvenser. SEGES har opgjort produktionstabet til 30–1.000 kroner per årsso, alt afhængig af besætningstype, og hvor hårdt infektionen slår an i besætningen. Medianen var 329 kroner per årsso. Der er derfor al mulig grund til tage forholdsregler og være klar med en plan, såfremt uheldet skulle være ude, og besætningen smittes med PRRS.
BLANDEDE Presning af rundballer
Hø og halm. BILLIGT... Tlf. 26 16 65 37
KØB OG SALG BYGHALM KØBES på marken
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
NY PRIS. Aars
Villa, 1 fam.
Vølundsvej 5 På Vølundsvej 5 centralt i Aars har du nu alletiders chance for at overtage denne flot renoverede kvalitetsvilla på 192 kvadratmeter, som fremstår fuldstændig indflytningsklar. Du kan endvidere se frem til en kælder på 84 bonuskvadratmeter med et væld af anvendelsesmuligheder i de fire disponible rum. Boligen indeholder fire indretningsvenlige værelser, to badeværelser med henholdsvis badekar og bruseniche, et gæstetoilet, et praktisk bryggers samt et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
2.395.000 2.516
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 192 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1972 Sag: 258V2000032
120.000 9.805/8.539
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Garage m2: Energi: Carport m2:
1.492 84 6 25 D 17
Sælger af Keldgårdvej 95.
Lørdag d. 13-06 kl. 10.00-10.30.
ÅBENT HUS. Aars
Villa, 1 fam.
Ryttervej 21, Stenildvad Drømmer du om et hjem i naturskønne omgivelser? Så tag med os til Ryttervej 21 i Aars, hvor denne charmerende villa ligger med marker som blikfang i horisonten. Inden døre byder på to store stuer en suite, der blandt andet byder sildebensparket, svanemærket brændeovn og store panoramavinduer. Køkkenet er udstyret med en træbordplade, mens første sal byder på endnu stue med udgang til en altan. Boligen fuldendes af fire værelser og to badeværelse, mens der udenfor venter dig en parklignende have.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
2.998.000 1.788
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
150.000 12.264/10.682
Bolig m2: 285 Grund m2: Stue/vær: 3/4 Byggeår: 1907/1985 Sag: 258V1900029 Energi:
5.953
"Det har været en behadelig oplevelse med den behandling som jeg har fået. Jeg føler en seriøs mægler, der tager hånd om sine kunder. Hvis der skal malurt i bægeret må jeg sige det gik så stærkt, at man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Men når det er sagt, vil jeg kun sige tusind tak for den fine behandling jeg har fået."
C
To stærke fordele for dig, som vil sælge.
Stor villa med god garage udenfor Aars i landlig idyl. Aars
Farsø
Villa, 1 fam. Herredsvej 17 Søger du masser af plads til familielivet, hvor børnene kan vokse op i landlig idyl? Så er denne rummelige villa på 237 m2 uden for Aars værd at se nærmere på. Som bonus får du udenfor hele 8.458 m2 med en stor, dejlig have foruden en god garage. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
1.248.000 1.766
65.000 5.127/4.464
Bolig m2: 237 Grund m2: Stue/vær: 3/4 Garage m2: Byggeår: 1910/1984 Sag: 258V2000024 Energi:
Fritidslandbrug Gislumvej 98, Gislum Skøn landejendom syd for Aars med et stort, charmerende stuehus med fem værelser og et skønt og åbent opholdsmiljø. Endvidere inkluderer ejendommen flere gode udhuse og en grund på to hektar, som blandt andet giver mulighed for hestehold.
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
1.745.000 2.650
90.000 7.150/6.227
Bolig m2: 284 Grund m2: Stue/vær: 2/6 Udhus m2: Byggeår: 1900/1986 Sag: 258V1500247 Energi:
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
D
Aars
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Lystejendom Hornumvej 42, Vannerup Nedlagt landbrug i skønne omgivelser i Vannerup nær Farsø. Ejendommen i halvandet plan indeholder et nydeligt køkken-alrum, en stor stue, fire værelser, to hemse, et badeværelse med tilhørende walk-in-closet samt et bryggers, der fungerer som entré.
8.458 74
Skøn landejendom - mulighed for hestehold.
20.013 527 G
danbolig Himmerland - Aars . Ejendomsmæglere, MDE · danbolig.dk
Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · aars@danbolig.dk
Nedlagt landbrug i skønne omgivelser i Vannerup.
Er din bolig i høj kurs? Færre boliger til salg giver dig en klar fordel som sælger, men vi har faktisk endnu en: Lige nu tilbyder vi dig ekstra tryghed med Solgt eller Gratis,* hvis du sætter din bolig til salg inden den 5. juli.
Læs mere på danbolig.dk/boligvurdering *Gælder ikke udgifter til el-installationsrapport, tilstandsrapport og energimærke. Tilbuddet gælder ved indgåelse af formidlingsaftale i perioden 28. maj til 5. juli 2020.
1.995.000 2.781
100.000 8.182/7.125
Bolig m2: 203 Grund m2: 28.000 Stue/vær: 1/4 Kælder m2: 6 Byggeår: 1936/2005 Sag: 258V1900207 Energi: D
Stor og arkitektonisk flot ejendom 1 km fra Limfjorden. Farsø
Villa, 1 fam. Hestbækvej 93 Med hele syv meter op til loftet i stue og køkken-alrum får I usædvanligt luftige rammer for samværet i denne flotte ejendom fra 2009, som ligger bare et kvarters gåtur fra Limfjorden og en halv times kørsel fra Viborg, Skive og Hobro. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.995.000 2.808
150.000 12.245/10.666
Bolig m2: 286 Grund m2: Stue/vær: 1/6 Garage m2: Byggeår: 2009 Sag: 258V1900179 Energi:
18.507 47 B