127. årgang - Nr. 26 - Onsdag den 24. juni 2020
Ja: Planlægning er nøglen til en god høst
Få styr på mejetærsker, mandskab, frakørsel og kornlager nu inden høsten går igang om ca. tre uger Af Ture Damtoft Få styr på høstkapaciteten nu. Så klar og tydelig er anbefalingen fra Daniel Rosenkilde Damhus, planteavlskonsulent i Velas. Høsten står snart for døren, men hvis ikke den kommer i hus til tiden, kan det i værste fald koste flere tusind kroner per hektar. Derfor er det vigtigt, at man allerede nu sikrer sig, at man har tilstrækkelig høstkapacitet. - Det er en god ide som planteavler at spørge sig selv, om det er realistisk at få høstet det planlagte areal med den tilgængelige kapacitet. Hvis ikke det er realistisk, bør man få lavet aftaler med sine samarbejdspartnere, eksempelvis maskinstationen, kollegaer og naboer, siger Daniel Rosenkilde Damhus og understreger, at det koster det samme at få høsthjælp, uanset om vejret er godt eller skidt. - Og, det er meget sjovere at få hjælp, inden kornet har stået for længe på marken, og man har mistet udbytte. Så udnyt det gode vejr og få kørt med fuld kapacitet der, siger han.
Våd høst Baggrunden for den lille opsang om at få planlagt høsten er de gange, han har set det gå galt. Hvor maskinparken ikke er blevet udnyttet godt nok, eller landmanden har ventet lidt for længe på de perfekte forhold, inden høsten er gået igang. Så er der også de halve chancer i de våde år som 2017 og 2019.
Udover mejetærsker og vogne til at køre høsten væk, skal der også være styr på mandskab og lagerkapacitet, når høsten går igang.
- Det danske høstvejr er jo omskifteligt. Det kan være, det er fint til at høste om formiddagen, men regner om eftermiddagen. Eller de byger, som DMI varslede, ikke kommer. Så er det med at få høstet, og det kræver et fleksibelt set-up og engagerede medarbejdere. Det kan være, de har planlagt noget om søndagen, og det kan være fint nok, men så går man måske glip af nogle timers høst. Man kan hurtigt vinde et ton eller to i udbytte ved at optimere på mandskabet, siger Daniel Rosenkilde Damhus. Han peger på mange forskellige muligheder for at optimere. Lige fra at sørge for de store maskiner til at sørge for lidt hvile til dem, som kører mejetærskerne i ofte op til 14-16 timer i døgnet, når presset for at høsten i hus er størst.
- Der kunne man lige have en afløser for en halv dag eller to. Eller det kunne være en anden kunne lave vedligeholdelsesarbejdet på mejetærskeren. Det er ikke alle der kan køre dem, men det behøver måske ikke være ham, som har kørt til midnat, der skal vedligeholde den om morgenen, siger Daniel rosenkilde Damhus.
Kig på tidligere år For at vurdere, om det er realistisk at få høsten i hus, kan man regne på, hvad kapaciteten med maskiner og mandskab gør det muligt at høste om dagen. Samtidig bør man også se på tidligere års erfaringer, hvis man førhen har haft udfordringer med at nå høsten til tiden. - De seneste år har været mere og mere ekstreme rent vejrmæssigt, så erfaringen
siger, at der er risiko for problemer med nedbør i høstperioden. Hvis ikke der er mandskab nok, når vejret er godt, kan det resultere i for sen høst. Så kan man have passet afgrøden efter alle kunstens regler hele sæsonen, men kan man ikke få den ind, er det jo lige meget, siger Daniel Rosenkilde Damhus og peger på, at en for sen høst kan starte en ond cirkel. - Det giver en risiko for, at man ikke kan så den næste afgrøde til tiden. Og så begynder det at koste på næste års udbytte, siger konsulenten.
markernes størrelse, til om der er folk nok til at køre mejetærskeren, om der er vogne nok til at køre fra, og om der er nok kapacitet i silo og indtag. Derudover er der nogle vigtige, lavpraktiske ting i planlægningen, som kan virke banale, men som al-
ligevel nogle gange bliver overset og koster på bundlinjen. - Hold et planlægningsmøde, så alle medarbejdere og samarbejdspartnere ved, hvad der skal ske. Sørg for at medarbejdernes ferie ikke kommer i karambolage med høsten, og sørg for at det ikke er dagen inden høst, at du vil gøre kornlageret rent og opdager, at din snegl er i stykker. Få klaret de ting inden, så det bare er at dreje nøglen og køre afsted, når det er tid til at høste, lyder anbefalingerne Daniel Rosenkilde Damhus. Og, er spørgsmålet, om der kan optimeres på driften, er svaret altid ja. Spørgsmålet er snarere, hvor meget eller stort et ja, man kan svare med. - To bedrifter kan have den samme maskinkapacitet, men den ene får bare høstet meget mere. Der er mange, som gør det virkelig godt, men jeg har også set eksempler, hvor høsten kunne planlægges en del bedre, og så ville udbyttet have været en del større, siger Daniel Rosenkilde Damhus.
Tænk hele pakken Når kapaciteten skal udregnes, er det vigtigt at huske, at det handler om meget mere end mejetærskerens størrelse. Det inkluderer alt fra
Kvægundtagelse: Sådan ansøger du Efter afstemningen i EU’s Nitratkomité mandag, hvor den danske kvægundtagelse blev fornyet, har Landbrugsstyrelsen allerede udarbejdet retningslinjer for ansøgning. Undtagelsen betyder, at godkendte undtagelsesbrug fortsat kan udbringe husdyrgødning svarende til 230 kg. kvælstof pr. ha. Danske konventionelle
kvægbrug kan som hidtil fortsætte med at bruge kvægundtagelsen, der giver lov til at bringe en større mængde husdyrgødning ud på markerne end EU’s nitratdirektiv ellers tillader. Hvis man ønsker at anvende kvægundtagelsen, skal der ansøges om tilladelse ved at markere i Tastselv service, at man ønsker
at benytte kvægundtagelsen for planperioden 20202021. Med den fornyede undtagelse må kvægbrug udbringe op til 230 kg. kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar udspredningsareal i stedet for nitratdirektivets grænse på 170 kg. pr. hektar. Betingelserne for at anvende kvægundtagelsen er uændrede og vil nu
gælde til 31. juli 2024. Betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen vil fortsat indgå i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der vil derfor blive udstedt en ny husdyrgødningsbekendtgørelse snarest muligt. Flere informationer kan finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Læs mere side 2.
Daniel Rosenkilde Damhus råder til at planlægge høsten i god tid.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Kvægundtagelse forlænget fire år Gudstjenester Søndag, 28. juni 2020 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke Vesterbølle Kirke
9.30 10.00 Ingen Ingen 9.30 11.00 Ingen Ingen 11.00 Ingen 10.30 10.30 Ingen Ingen 9.30 9.30 11.00 Ingen Ingen 9.30 Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen 9.30 9.00 Ingen Ingen 10.30 10.00 9.00 Ingen 10.30 Ingen 9.00 10.00 Ingen Ingen 10.00 Ingen 9.00 10.30 9.00 10.30 Ingen 9.00 10.00 11.00
Europa-Kommissionen har efterkommet Danmarks ønske om en fornyelse af den danske kvægundtagelse. Beslutningen blev taget på et møde i EUs Nitratkomité mandag 22. juni, hvor repræsentanter for EUs medlemslande stemte for Europa-Kommissionens forlængelse af den danske undtagelse fra nitratdirektivet med fire år. - Det er en rigtigt god nyhed for dansk landbrug, at det er lykkedes at forlænge kvægundtagelsen i hele fire
Danske landmænd kan de næste fire år anvende kvægets egen ”gødning”. Det blev mandag godkendt i EUs nitratkomoté.
år og uden ændringer i de vilkår, som kvægbrugene
skal efterleve. Undtagelsen er helt afgørende for vores
kvægbranche, og det er meget glædeligt, at der nu er skabt sikkerhed om ordningen så langt ud i fremtiden, siger fødevareminister Mogens Jensen. Danske landmænd kan således fortsætte med at bruge kvægundtagelsen som hidtil. Det giver dem mulighed for at dække en større andel af bedriftens gødskningsbehov med husdyrgødning end EUs nitratdirektiv ellers giver mulighed for. Til gengæld skal de landmænd, der frivilligt anven-
Arealscreening er vejen til det bedste solcelleprojekt
Solcelleværter kan sikre sig den bedste pris og projektoptimering Mange landmænd bliver netop nu kontaktet af energiselskaber. Selskaberne vil gerne lave optioner på deres arealer for at sætte solcelleanlæg op. Inden landmanden skriver under på noget, bør han få lavet en såkaldt arealscreening, som er en vurdering af jordens egnethed til et solcelleanlæg. Herunder blandt andet om der ligger miljømæssige bindinger. - En arealscreening er et godt kort at have på hånden, inden man kaster sig ud i et projekt, siger Andreas Boyschau, som er specialist i planrådgivning i Agri Nord.
Optimerer arealet I første omgang kan en arealscreening give lodsejeren
Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
ke muligheder der er i det, står han godt i en forhandlingssituation. I de sager, hvor Andreas Boyschau har klædt landmanden på med en arealscreening til en forhandling, er der generelt opnået højere leje- og salgspriser. - Vi oplever lejepriser mellem 13.000 – 19.000 kroner pr. hektar pr. år og købspriser på mellem 160.000 – 285.000 kroner pr. hektar. De højeste priser ser vi typisk ved store projekter over 200 ha. De anlæg, der i øjeblikket planlægges, er på mellem 40 og 500 hektar, fortæller Andreas Boyschau.
Egen projektudvikling
Inden arbejdet går igang ligger der en lang proces med godkendelse, her kan en arealscreening lempe den politiske behandling.
klarhed omkring, hvordan man bedst muligt kan udnytte arealet i forhold til at
Smågrisenoteringen Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.
der undtagelsen, leve op til en række særlige miljøkrav. Blandt andet skal der plantes specifikke afgrøder, der er særligt gode til at optage kvælstof. - Forlængelsen af kvægundtagelsen er et bevis på, at Kommissionen og de andre medlemslande har tillid til den kvælstofregulering, vi har i Danmark. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Kommissionen har kigget den danske kvælstofindsats nøje efter og bedt os om at styrke, hvor der var behov. Det har vi leveret på, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Beregnet notering uge 26
Basis 439,61 (437,04) SPF+Myc 444,61 (442,04) SPF 448,61 (446,04) Økologi 904,68 (883,49) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,87 (5,88)
opstille solceller. I et tilfælde fandt Andreas Boyschau for eksempel 25 hektar mere, der med fordel kunne inddrages i projektet. Det gav en langt bedre økonomi i projektet for lodsejeren. En arealscreening kan også afgøre, om det overhovedet er værd at gå i gang med at forsøge at få opstillet solceller på ens jord, eller om man bør droppe projektet. Det kan være, hvis arealet har en sådan beliggenhed, at det er umuligt at få tilladelse til at opføre et anlæg på grund af eksempelvis beskyttelseslinjer fra gravhøje eller for stor afstand til nærmeste transformerstation.
Er der givet et politisk nik til det videre arbejde med projektet, er energiselskaberne også meget mere interesserede i at realisere projektet. - Vi har erfaret, at kontrakterne lettere bliver lavet, når vi har screenet arealerne, og kommunen samt lokalpolitikkerne har nikket til en projektbeskrivelse, siger Andreas Boyschau. Når lodsejeren ved, hvor egnet hans areal er, og hvil-
Med en arealscreening i hånden og Agri Nord i ryggen kan landmanden sagtens varetage en stor del af projektudviklingen selv. - Hvis landmanden selv projektudvikler fremfor energiselskabet, får han det største udbytte og fremdriften i projektet sikres, siger Andreas Boyschau. I dag er det typisk energiselskabet der står for den totale projektudvikling af et solcelleanlæg. - I Agri Nord oplever vi en større interesse for, at landmændene selv ønsker at varetage en del af projektudviklingen for senere at sælge eller udleje placeringen til et energiselskab. Aktuelt rådgiver vi flere jordejere, som følger denne model, siger rådgiveren.
Vejen til godkendelse Når der er foretaget en arealscreening er næste skridt, at udarbejde en projektbeskrivelse, som skal danne grundlag for den politiske igangsætningssag i kommunen.
Specialist i planrådgivning ved Agri Nord, Andreas Boyschau.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Testprogram efter COVID-19 fund i danske mink Fødevarestyrelsen har udtaget positive COVID-19-prøver hos ny minkbesætning i Nordjylland Af Ture Damtoft Ifølge fødevareminister Mogens Jensen har fundet af COVID-19 i danske mink skabt et behov for, at få et større overblik over forekomsten af virussen i mink. Derfor igangsætter Regeringen en ny screeningstrategi. Fødevarestyrelsen har desuden konstateret COVID-19 i to mink, da embedsdyrlæger fra Fødevarestyrelsen torsdag tog prøver fra 46 mink på en minkfarm i Nordjylland. Det viser undersøgelser fra Statens Serum Institut. Det betyder, at myndighederne nu har fundet COVID-19 i to nordjyske minkbesætninger på en uge. Da kun få af de testede dyr har COVID-19 i den seneste minkfarm vil Fødevarestyrelsen lave flere tests mandag. Det sker for at få et bedre grundlag til at beslutte, hvad der skal ske med besætningen. - Regeringen har besluttet, at Fødevarestyrelsen nu igangsætter en screening af 120 minkbesætninger landet over. Screeningen skal vise os, om de første
fund var enkeltstående tilfælde, eller om der er tale om en mere udbredt smitte i minkbesætningerne. Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne skal bruge resultaterne i den videre håndtering af COVID-19 blandt dyr og mennesker, siger Mogens Jensen. Sundhedsmyndighederne er opmærksomme på situationen og følger den tæt. Det samme gør minkavler Franz Struntze, der ejer Volbæk Mink ved Østrup. Samtidig er han også indehaver af pelseriet Danpels, og begge virksomheder kan få udfordringer. - Det er jo ganske forfærdeligt, at COVID-19 nu også rammer vores dyr. Minkfarmeren i Vendsyssel har haft mink i 30 år. Jeg talte med naboen til ham i går, og det er rigtig hårdt for familien, at de er blevet ramt, siger Franz Struntze.
Ubrugelige pelse De mange mink på farmen i Vendsyssel bliver nu aflivet, og pelsene vil være ubrugelige. Det er sommerpelse og dermed slet ikke det produkt, som køberne vil have. - De skulle jo først være pelset til november, når de
Der er forhåbentlig stadig gode arbejdspladser på Danpels ved Aars i november, når minkene skal pelses.
har fået vinterpels. Derfor er det en total afskrivning, siger Franz Struntze. På sin egen minkfarm har de bedt alle medarbejdere om at blive væk fra arbejdet, hvis de har bare den mindste antydning af symptomer på COVID-19. Testene af minkene i Vendsyssel skete på baggrund af konstaterede CO-
Man må gerne bestille maskiner på forhånd Trods ventetid skal høsten nok komme i hus Af Ture Damtoft Ejeren af Vesterbølle Maskinstation tager årets rullende opgaver pænt stille og roligt. John Andersen har sine gode faste kunder, der er kommet lidt flere til, opgaverne ændrer sig lidt fra år til år, men sine maskiner skal han nok få ud at køre, så investeringen i dem kan svare sig. Engang imellem er han bare nødt til at bruge det ubehagelige ord nej, når en landmand står og har brug for at få høstet om et par dage. Maskinerne er bookede, så der går lige nogle dage, inden der er ledig kapacitet. Summa summarum; John Andersen nikker genkendende til lidt manglende planlægning hos nogen landmænd. - Det sker da ret ofte, at landmanden venter og venter, til kornet er helt modent, og så får vi et opkald. Det kan man jo godt for-
John Andersen igang med gødningen af en mark i nærheden af Aalestrup - eller, han tog lige to minutters pause for fotografens skyld.
stå, men det betyder bare, at der nogle gange er lidt ventetid, inden vi kan stille med maskineriet. Men, det er jo også svært at reservere os flere uger i forvejen, for hvornår kornet bliver modent afhænger jo af vejret, siger John Andersen.
Undgår tørkeskader Han forventer 2020 høsten begynder i uge 29, og kor-
net står flot ude på markerne. Vinterens og forårets oversvømmede marker har ikke efterladt de store huller, og regnen er kommet, når der var brug for den. Senest en ca. 10 mm. tidligt mandag, som forhåventlig kan holde tørkeskader til et minimum i den her hede uge. - Vi regner med at begynde
VID-19 tilfælde i familien, som altså havde overført sygdommen til minkene. Det oplyser fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. - Derfor tager vi også vores forholdsregler. Vi er ikke blevet udtaget til test for COVID-19, siger Franz Struntze. Han tænker også på de langsigtede konsekvenser med vinterbyggen i uge 29 og så kommer frøgræsset, vinterrapsen og så videre. Vi har som udgangspunkt altid ja-hatten på og regner med, det bliver en fin høst. Vi har været rimeligt heldige med at få vand, når det var tiltrængt, og får vi de småbyger, som der er lagt op til i vejrudsigten, undgår vi nok væsentlige tørkeskader, siger John Andersen fra førersædet af den traktor på en mark lige udenfor Aalestrup, hvor han er ved at køre gødning ud. Høst maskinerne fra Vesterbølle vil være igang i nogle måneder. Først med 1200-1300 hektar primært korn og så 1000-1200 hektar majs til biogas anlægget ved Haubro. Og, selvom man måske ikke får bestilt i god tid, garanterer maskinstationsmesteren, at man nok skal komme til. - Høsten er helt klart vores travleste tid, og det gælder nok for alle landbrug. Det er den, der afgører, om sæsonen bliver god, og der kan det ikke nytte noget at lade kornet stå på marken et par uger for meget. Jeg er ikke betænkelig for vores kapacitet i forhold til det antal kunder, vi plejer at have. Det skal nok gå, siger John Andersen.
af mulige COVID-19 udbrude i en branche, som i forvejen var en smule presset. - Priserne har været lavet pga. overproduktion i forhold til efterspørgslen. Så kom COVID-19, og kineserne, som er vores største kunder, kunne ikke komme ind i Danmark. Så har vi prøvet at sælge online, men det er et produkt, som kunderne gerne vil have i hånden. Nu skal vi så forholde os til, at vi kan få COVID-19 i besætningen. Det er selvfølgelig hele verden, som er ramt af den virus, og vi må jo bare gøre vores allerbedste for, at den ikke bliver mere udbredt og ikke rammer hverken dyr eller mennesker, siger Franz Struntze.
som de selv har fået i forhold til COVID-19. Det betyder, at de og hunden skal undgå tæt kontakt til andre dyr og mennesker uden for husstanden være opmærksomme på god hygiejne, og hunden må udelukkende luftes på matriklen, siger Mogens Jensen. Forskningen har ikke fundet tegn på, at kæledyr spiller en større rolle i spredningen af COVID-19. Hunde- og kæledyrsejere har derfor ikke grund til ængstelse, hvis de følger de samme retningslinjer, som gælder mennesker. På fødevarestyrelsens hjemmeside, kan man læse nærmere om,
Første smittede hund På farmen i Vendsyssel fik familiens hund også konstateret COVID-19. På verdensplan er der fundet enkelte kæledyr med COVID-19, men det er første gang, at det sker i Danmark. - Derfor har ejeren af minkfarmen fået besked på, at de skal behandle hunden efter de samme anbefalinger,
Franz Struntze ser med nogen bekymring på minkmarkedet efter de mange udfordringer med priser, salg og nu covid-19.
KØB OG SALG BYGHALM KØBES på marken
JENSMINDE LANDBRUG STAUN ● TLF. 20 25 55 64
BLANDEDE Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
Casper Krogh · 20 48 44 42 • Presning og wrapning af rundballer med eller uden snitter • Skårlægning af græs • Spredning af græs • Rivning af græs Vi tilbyder også presning og wrapning af minibig
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
1<+('
1<+(' LE SK KSHI LIWXFSOWI
(
6NLYXPYHM bb $DUV
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF 7EK /SRXEOX
/LHEKDYHUHMHQGRP L V¨UNODVVH DOW HU YHOKROGW
'HW NDQ VLJHV PHG PHJHW NRUW HMHQGRPPH VRP GHQQH HU QRJHW KHOW V¨UOLJW RJ YL EHοQGHU RV L OLHEKDYHUNODVVHQ +HU I§Ubb, XWUROLJW JRG SODGV %ROLJHQ DOHQH LQGHKROGHU P VRP VPXNW HU PRGHUQLVHUHW LJHQQHP V¨OJHUV HMHUWLG PHG UHVSHNW IRU HMHQGRPPHQ RJ GHU HU QRJHW JDQVNH V¨UOLJW L YHQWH (MHQGRPPHQ SU¨VHQWHUHU VLJ XWUROLJW Ï&#x20AC;RW RJ LQGE\GHQGH 0DQ KDU IRUP§HW DW EHYDUH GHQ ODQGOLJH VWLO L IRUELQGHOVH PHG PRGHUQLVHULQJHQ 'HU HU PXOLJKHG IRU WLONºE DI \GHUOLJHUH MRUG .RQWDNW ('& 'DQHER IRU IUHPYLVQLQJ DI GHQQH XQLNNH HMHQGRP
1<+('
LE Qu
5LJWLJ οQW EHJ\QGHUKXV
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK
+VYRH &SPMK O©PHIV 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF
0MKRIRHI W»KIW
Qu Qu
3§ 6ºWWUXSYHM L +RUQXP NDQ , QX I§ JO¨GHQ DI GHQQH FKDUPHUHQGH YLOOD L NRUW DIVWDQG IUD VNROH LQGNºE RJ ºYULJH DNWLYLWHWHU 9LOODHQ UXPPHU P EROLJ IRUGHOW S§ KDOYDQGHW SODQ 'HMOLJ JUXQG PHG OXNNHW KDYH &DUSRUW RJ JDUDJH Y¨UNVWHG 'HU HU VNLIWHW WLO SODVWYLQGXHU L KXVHW RJ ODJW JRGW PHG LVROHULQJ V§ HMHQGRPPHQ KDU I§HW HW Ï&#x20AC;RW HQHUJLP¨UNH & +HU KDU , HQ ULJWLJ οQ EHJ\QGHUEROLJ 7EK /SRXEOX
)XOGPXUHW HWSODQVYLOOD L GHMOLJW NYDUWHU
730+8
Qu Qu
8QLN ODQGHMHQGRP PHG DUNLWHWWHJQHW VWXHKXV
, P¨UNHU GHQ IDQWDVWLVNH VWHPQLQJ HMHQGRPPHQ E\GHU S§ OLJH V§ VQDUW , NºUHU JHQQHP SRUWHQH RJ DOO«HQ S§ GHQ DVIDOWHUHGH SULYDWH YHM +HU PºGHU , GHQ SU¨JWLJH HMHQGRP RJ HQ Ï&#x20AC;RW YHOSDVVHW J§UGVSODGV PHG JUXVSODGV DVIDOWHUHW RPNULQJ E\JQLQJHUQH HJHQ DQODJW GDP PHG οVN 5RHQ ODGHU VLJ V¨QNH RJ PDQ NDQ EHWUDJWH GH VPXNNH E\JQLQJHU 6WXHKXVHW HU L Q\HUH WLG UHQRYHUHW RPE\JJHW HIWHU EUDQG V§ KHU YHQWHU HQ Ï&#x20AC;RW PRGHUQH RJ DUNLWHNWWHJQHW EROLJ S§ P *RGH XGE\JQLQJHU GHU W¨OOHU IRUKY VWDOG VWRU JDUDJH KHVWHVWDOGbbP Y
'HU HU LNNH QRJHW YLOGW OXNVXV RYHU GHW PHQ IRU GHP GHU V¨WWH SULV S§ VNRYHQ QDWXUHQ RJ VWLOKHGHQ HU GHW HW GHMOLJW VWHG (W ULJWLJW VRPPHUKXV KYRU PDQ NDQ VODSSH DI RJ WDQNH Q\ HQHUJL 6RPPHUKXVHW OLJJHU W¨W S§ 6MºUXS Vº KYRU GX NDQ Q\GH HQ JRG WXU L PHGEUDJW NDQR HOOHU E§G PHG HOPRWRU (Q DI 'DQPDUNV EHGVWH JROIEDQHU +LPPHUODQG OLJJHU PHJHW W¨W S§ VWHGHW RJ KHU HU HW Y¨OG DI DNWLYLWHWHU
*VIHEK HIR /P
+\JJHOLJ ODQGHMHQGRP PHG NQDS WGO /SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK O©PHIV 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF 7EK /SRXEOX
+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF
730+8
LE Qu
Qu Qu
7EK /SRXEOX
7SPKX T¨
IFLJ $
(
$OVWUXSKHGHYHM 1ºUDJHU
LE Qu
%O§E¨UYHM 6MºUXS 6º $DUV
XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF 7EK /SRXEOX
1\G URHQ RJ WDQN Q\ HQHUJL
2]LIH
'
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX 7EK /SRXEOX
0MKRIRHI W»KIW
+DQV (JHGHV 9HM $DUV
1ºUGDOYHM *LYHU $DUV
1<+('
6ºWWUXSYHM +RUQXP $DUV
&
'
.LUVHE¨UY¨QJHW $DOHVWUXS
2XVWUXSYHM 6 $DUV
)ORW YLOOD IUD /SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX 7EK /SRXEOX
730+8
&
'HMOLJ DQGHOVEROLJ L 'DOJDDUGHQ Qu Qu
4VMW *SVF JSVLSPH &SPMK]HIPWI +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX 7EK /SRXEOX
730+8
Qu Qu