127. årgang - Nr. 26 - Onsdag den 24. juni 2020
Ja: Planlægning er nøglen til en god høst
Få styr på mejetærsker, mandskab, frakørsel og kornlager nu inden høsten går igang om ca. tre uger Af Ture Damtoft Få styr på høstkapaciteten nu. Så klar og tydelig er anbefalingen fra Daniel Rosenkilde Damhus, planteavlskonsulent i Velas. Høsten står snart for døren, men hvis ikke den kommer i hus til tiden, kan det i værste fald koste flere tusind kroner per hektar. Derfor er det vigtigt, at man allerede nu sikrer sig, at man har tilstrækkelig høstkapacitet. - Det er en god ide som planteavler at spørge sig selv, om det er realistisk at få høstet det planlagte areal med den tilgængelige kapacitet. Hvis ikke det er realistisk, bør man få lavet aftaler med sine samarbejdspartnere, eksempelvis maskinstationen, kollegaer og naboer, siger Daniel Rosenkilde Damhus og understreger, at det koster det samme at få høsthjælp, uanset om vejret er godt eller skidt. - Og, det er meget sjovere at få hjælp, inden kornet har stået for længe på marken, og man har mistet udbytte. Så udnyt det gode vejr og få kørt med fuld kapacitet der, siger han.
Våd høst Baggrunden for den lille opsang om at få planlagt høsten er de gange, han har set det gå galt. Hvor maskinparken ikke er blevet udnyttet godt nok, eller landmanden har ventet lidt for længe på de perfekte forhold, inden høsten er gået igang. Så er der også de halve chancer i de våde år som 2017 og 2019.
Udover mejetærsker og vogne til at køre høsten væk, skal der også være styr på mandskab og lagerkapacitet, når høsten går igang.
- Det danske høstvejr er jo omskifteligt. Det kan være, det er fint til at høste om formiddagen, men regner om eftermiddagen. Eller de byger, som DMI varslede, ikke kommer. Så er det med at få høstet, og det kræver et fleksibelt set-up og engagerede medarbejdere. Det kan være, de har planlagt noget om søndagen, og det kan være fint nok, men så går man måske glip af nogle timers høst. Man kan hurtigt vinde et ton eller to i udbytte ved at optimere på mandskabet, siger Daniel Rosenkilde Damhus. Han peger på mange forskellige muligheder for at optimere. Lige fra at sørge for de store maskiner til at sørge for lidt hvile til dem, som kører mejetærskerne i ofte op til 14-16 timer i døgnet, når presset for at høsten i hus er størst.
- Der kunne man lige have en afløser for en halv dag eller to. Eller det kunne være en anden kunne lave vedligeholdelsesarbejdet på mejetærskeren. Det er ikke alle der kan køre dem, men det behøver måske ikke være ham, som har kørt til midnat, der skal vedligeholde den om morgenen, siger Daniel rosenkilde Damhus.
Kig på tidligere år For at vurdere, om det er realistisk at få høsten i hus, kan man regne på, hvad kapaciteten med maskiner og mandskab gør det muligt at høste om dagen. Samtidig bør man også se på tidligere års erfaringer, hvis man førhen har haft udfordringer med at nå høsten til tiden. - De seneste år har været mere og mere ekstreme rent vejrmæssigt, så erfaringen
siger, at der er risiko for problemer med nedbør i høstperioden. Hvis ikke der er mandskab nok, når vejret er godt, kan det resultere i for sen høst. Så kan man have passet afgrøden efter alle kunstens regler hele sæsonen, men kan man ikke få den ind, er det jo lige meget, siger Daniel Rosenkilde Damhus og peger på, at en for sen høst kan starte en ond cirkel. - Det giver en risiko for, at man ikke kan så den næste afgrøde til tiden. Og så begynder det at koste på næste års udbytte, siger konsulenten.
markernes størrelse, til om der er folk nok til at køre mejetærskeren, om der er vogne nok til at køre fra, og om der er nok kapacitet i silo og indtag. Derudover er der nogle vigtige, lavpraktiske ting i planlægningen, som kan virke banale, men som al-
ligevel nogle gange bliver overset og koster på bundlinjen. - Hold et planlægningsmøde, så alle medarbejdere og samarbejdspartnere ved, hvad der skal ske. Sørg for at medarbejdernes ferie ikke kommer i karambolage med høsten, og sørg for at det ikke er dagen inden høst, at du vil gøre kornlageret rent og opdager, at din snegl er i stykker. Få klaret de ting inden, så det bare er at dreje nøglen og køre afsted, når det er tid til at høste, lyder anbefalingerne Daniel Rosenkilde Damhus. Og, er spørgsmålet, om der kan optimeres på driften, er svaret altid ja. Spørgsmålet er snarere, hvor meget eller stort et ja, man kan svare med. - To bedrifter kan have den samme maskinkapacitet, men den ene får bare høstet meget mere. Der er mange, som gør det virkelig godt, men jeg har også set eksempler, hvor høsten kunne planlægges en del bedre, og så ville udbyttet have været en del større, siger Daniel Rosenkilde Damhus.
Tænk hele pakken Når kapaciteten skal udregnes, er det vigtigt at huske, at det handler om meget mere end mejetærskerens størrelse. Det inkluderer alt fra
Kvægundtagelse: Sådan ansøger du Efter afstemningen i EU’s Nitratkomité mandag, hvor den danske kvægundtagelse blev fornyet, har Landbrugsstyrelsen allerede udarbejdet retningslinjer for ansøgning. Undtagelsen betyder, at godkendte undtagelsesbrug fortsat kan udbringe husdyrgødning svarende til 230 kg. kvælstof pr. ha. Danske konventionelle
kvægbrug kan som hidtil fortsætte med at bruge kvægundtagelsen, der giver lov til at bringe en større mængde husdyrgødning ud på markerne end EU’s nitratdirektiv ellers tillader. Hvis man ønsker at anvende kvægundtagelsen, skal der ansøges om tilladelse ved at markere i Tastselv service, at man ønsker
at benytte kvægundtagelsen for planperioden 20202021. Med den fornyede undtagelse må kvægbrug udbringe op til 230 kg. kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar udspredningsareal i stedet for nitratdirektivets grænse på 170 kg. pr. hektar. Betingelserne for at anvende kvægundtagelsen er uændrede og vil nu
gælde til 31. juli 2024. Betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen vil fortsat indgå i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der vil derfor blive udstedt en ny husdyrgødningsbekendtgørelse snarest muligt. Flere informationer kan finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Læs mere side 2.
Daniel Rosenkilde Damhus råder til at planlægge høsten i god tid.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres